Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Udenrigsministeren
4. september 2018
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Samrådsspørgsmål Å
Under ledelse af Ecuador har man i FN's åbne, mellemstatslige arbejdsgrup-
pe siden 2014 arbejdet for at skabe en traktat, der kan sikre lokalsamfund de-
res rettigheder over for transnationale virksomheder. Årsagen dertil er, at nati-
onal og international lovgivning kun sjældent kan bruges i sager, hvor menne-
sker og miljø har betalt en høj pris for, at transnationale virksomheder har væ-
ret eller er aktive i deres lokalområde eller land. En række høringer, der leder
op til den 4. forhandlingsrunde, som afholdes den 15. - 19. oktober 2018 i Ge-
neve, er netop afsluttet. Høringerne har vist, at der er bred støtte til en ny trak-
tat, men EU har desværre ikke spillet en konstruktiv rolle.
– Ministeren bedes begrunde, at den danske regering i national kapacitet ik-
ke agter at engagere sig i bestræbelserne i FN's åbne, mellemstatslige ar-
bejdsgruppe om udarbejdelse af et retligt bindende, internationalt instru-
ment om transnationale virksomheder og andre virksomhedsforetagender i
forbindelse med menneskerettigheder.
– Anerkender ministeren, at oprettelsen af et retsligt bindende, internationalt
instrument om transnationale virksomheder og andre virksomhedsforetag-
ender i forbindelse med menneskerettigheder, ville bidrage til at styrke
menneskerettighederne på internationalt plan?
– Frankrig har i 2017 vedtaget ny lovgivning, som forpligter transnationale
virksomheder med hovedsæde i Frankrig på at forebygge, at aktiviteter be-
gået af dem selv, deres datterselskaber eller underentreprenører, skader
mennesker og miljø. Virksomhederne kan ligeledes blive pålagt en straf
ved franske domstole, hvis de begår menneskerettighedskrænkelser. Mini-
steren bedes redegøre for, hvorvidt regeringen agter at gå foran og imple-
mentere en lignende lovgivning i Danmark.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT), Holger K. Niel-
sen (SF) og Søren Søndergaard (EL).
På udvalgets vegne
Ane Halsboe-Jørgensen
formand
1/1