Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del Bilag 61
Offentligt
1823189_0001.png
NOTAT
Udenrigsministeriet
Center for Juridisk Tjeneste
Til:
Cc:
Fra:
Emne:
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Sag:
ID Nr.:
Bilag:
Dato:
2016-18250
23-11-2017
Orientering om ratifikationsforberedelserne vedrørende ICCs aggressionsforbrydelse
Orientering om ratifikationsforberedelserne vedrørende ICCs aggressionsforbrydelse
I Udenrigsudvalgets beretning af 6. juni 2017 over beslutningsforslag om dansk ratifikation af
Kampala-ændringer (aggressionsforbrydelser) (B50) opfordrede et flertal regeringen til at give
udvalget en orientering om ratifikationsforberedelserne umiddelbart efter Folketingets åbning i
oktober.
Det kan i den forbindelse oplyses, at regeringen har valgt at afvente resultatet af den kommende
ICC Statspartssamling (ASP) i december 2017, før der tages stilling til spørgsmålet om dansk
ratifikation. Årsagen hertil skal først og fremmest findes i den usikkerhed, der nu hersker om den
forventede iværksættelsesbeslutning for aggressionsforbrydelsen. Der redegøres nærmere herfor
nedenfor.
Som oplyst i forbindelse med behandlingen af B50 den 24. marts 2017 forudsætter iværksættelsen
af Den Internationale Straffedomstols (ICCs) adgang til at pådømme aggressionsforbrydelsen, at
der efter 1. januar 2017 træffes beslutning af ASPen om iværksættelse af aggressionsforbrydelsen.
Som det også fremgår af ovennævnte beretning fra Udenrigsudvalget har der til forberedelse af
en sådan iværksættelsesbeslutning været nedsat en ICC facilitationsproces under østrigsk
formandskab. Som led i denne facilitationsproces er der afholdt otte møder i perioden 22. marts
2017 til 15. november 2017 i New York. Møderne er fra dansk side blevet dækket af medarbejdere
ved den danske FN-mission i New York.
Det centrale tema for drøftelserne i facilitationsprocessen har været afklaring af
jurisdiktionsreglerne for aggressionsforbrydelsen, herunder om statsborgere fra ICC-
medlemsstater, der ikke har ratificeret aggressionsforbrydelsen, efter omstændighederne kan
falde under ICCs jurisdiktion i tilfælde, hvor den angrebne stat har ratificeret
aggressionsforbrydelsen.
 URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Orientering om forberedelse af ratifikation af Kampalaændringerne om aggressionsforbrydelser vedtaget af Den Internationale Straffedomstol (ICC)
Der er en kreds af medlemsstater, der antager, at dette er tilfældet, idet det lægges til grund, at
ICCs medlemsstater allerede ved tiltrædelsen af Rom-statutten (for Danmarks vedkommende
2001) accepterede ICCs jurisdiktion over aggressionsforbrydelsen generelt. Det gøres videre
gældende, at ICCs medlemsstater med vedtagelsen af en definition af aggressionsforbrydelsen og
betingelser for udøvelse af jurisdiktion i Kampala i 2010 dermed har samtykket til, at ICC udøver
jurisdiktion over en medlemsstats statsborgere, uanset om denne stat har ratificeret
aggressionsforbrydelsen som defineret i Kampala. Det er i særdeleshed Schweiz, Liechtenstein,
Belgien, Slovenien, Finland, Argentina og Mexico, der aktivt har argumenteret for denne
fortolkning, ligesom størstedelen af de øvrige 34 lande, der allerede har ratificeret
aggressionsforbrydelsen, støtter denne læsning.
Heroverfor står en anden fortolkning, nemlig at alene statsborgere fra ICC-medlemsstater, der
har ratificeret aggressionsforbrydelsen, kan falde under ICCs jurisdiktion. Denne læsning lægger
vægt på, at Kampala-vedtagelsen fra 2010 udtrykkeligt henviser til Rom-statuttens artikel 121,
stk. 5, der regulerer ændringer af Rom-statuttens forbrydelser. Artikel 121, stk. 5 fastslår, at for
så vidt angår en medlemsstat, der ikke har accepteret [ratificeret] ændringen, skal Domstolen ikke
udøve jurisdiktion for så vidt angår en forbrydelse omfattet af ændringen for så vidt angår
handlinger begået af denne stats statsborgere eller på denne stats territorium. Det er i særdeleshed
UK, Frankrig, Japan, Canada, Columbia og Norge, der har slået til lyd for denne fortolkning.
Også Danmark, Sverige, Tyskland og en række andre lande deler denne læsning.
Efter drøftelserne i facilitationsprocessen kan det på nuværende tidspunkt konstateres, at der
blandt statsparterne er generel enighed om, at Kampala-vedtagelserne ikke skal genforhandles
eller genåbnes på den kommende ASP i december 2017. Der er endvidere generel støtte til, at en
aktiveringsbeslutning skal træffes på den kommende ASP. Endelig er der en anerkendelse af, at
der fortsat er forskellige holdninger til spørgsmålet om ICCs udøvelse af jurisdiktion over
statsborgere fra eller aggressionshandlinger på territoriet af ikke-ratificerende stater. Drøftelserne
om dette sidste og centrale spørgsmål forventes at fortsætte i den kommende tid i New York
frem til og forventeligt under ASPen med henblik på at finde en løsning.
Det skal endelig bemærkes, at Kampala-vedtagelsen indeholder en adgang for medlemsstater, der
ikke ønsker at være omfattet af ICCs jurisdiktion, til - enten før eller efter ratifikation - aktivt at
tilkendegive dette ved at deponere en skrivelse hos ICCs Registrar.
I lyset af ovenstående og den usikkerhed, der således hersker om iværksættelsesbeslutningen, har
regeringen valgt at afvente resultatet af ASPen, før der tages stilling til spørgsmålet om eventuel
dansk ratifikation.
Jurisdiktionsspørgsmålet er væsentligt, ikke kun for ICC-medlemsstater, der ikke har ratificeret
aggressionsforbrydelsen, men også generelt for at sikre klarhed og forudsigelighed i ICCs
regelsæt. Særlig i lyset af væsentligheden af aggressionsforbrydelsen og den betydelige politiske
opmærksomhed, der må forventes at være om straffesager om påståede aggressionshandlinger,
 URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Orientering om forberedelse af ratifikation af Kampalaændringerne om aggressionsforbrydelser vedtaget af Den Internationale Straffedomstol (ICC)
bør der ikke herske tvivl om, hvorvidt ICC i det hele taget har jurisdiktion over en given stats
handlinger.
På grundlag af ovenstående vil den danske delegation til den kommende ASP i december 2017
arbejde for, at ASPen træffer konsensusbeslutning om iværksættelse af aggressionsforbrydelsen
samtidig med, at det støttes, at ASPen vedtager tekst, der udtrykkeligt fastslår, at medlemsstater,
der ikke har ratificeret aggressionsforbrydelsen, ikke vil være omfattet af ICCs jurisdiktion.