Folketingets Udenrigsudvalg
Formand Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2015-31426
VBE
3. oktober 2018
Orientering om Danida Business Finance projekt på Sri
Lanka
Udenrigsudvalget orienteres hermed om et havneprojekt i Sri Lanka,
hvor Danida Business Finance har bidraget til lånefinansiering og MT
Højgaard har været leverandør. Havneanlægget stod færdigt i 2012, men
er i dag ikke i brug på grund af tilsanding. Samtidigt truer erosion dele af
kystlinjen nord for havnen.
Projektet blev godkendt i 2002 med det formål at bidrage til økonomisk
vækst og udvikling i et område, der var delvist isoleret pga. borgerkrigen.
Efter tsunamien i 2004 bidrog bevillingen også til genopbygning i
lokalområdet. Den samlede bevilling er på 161 mio. kr., som udgør et
gaveelement, rentestøtte og teknisk assistance. Ydelserne på lånet
forløber planmæssigt og lånet forventes endeligt tilbagebetalt i 2020.
I løbet af byggefasen blev det klart, at tilsandingen af havnen og
erosionen af kysten var større end beregnet i de forberedende studier,
som de srilankanske myndigheder havde ansvar for. Udenrigsministeriet
har derfor fulgt projektet tæt og godkendt udbedringer i byggefasen. I
2016-17 finansierede Danmark et studie af Dansk Hydraulisk Institut
(DHI), som anvendte metoder, der ikke var kendte, da havneanlægget
blev projekteret. DHI konkluderede, at man for at standse erosion af
kystlinjen nord for havnen enten skulle afmontere dele af havneanlægget
eller accepterer høje årlige udgifter til fjernelse af sand.
Den srilankanske regering har nu besluttet, at havnen skal udgraves og
kystlinjen reetableres. Dette projekt beløber sig til ca. 100 mio. kr.
Den srilankanske regering har anmodet om dansk støtte til finansiering
af det nye projekt. Selvom Danida Business Finance ikke er ansvarlig for