Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del Bilag 298
Offentligt
1940400_0001.png
Notat
Om
Til
Af
Dom mod faglige ledere i Hviderusland
Folketingets udenrigsudvalg
3F International v. Østeuropa-ansvarlig Jonas
Devantier og afdelingsleder Jesper Nielsen
Dato:
19.09.2018
[email protected]
[email protected]
[email protected]
Dom mod faglige ledere i Hviderusland
3F har tidligere informeret om undertrykkelsen af faglige og andre demokratiske
rettigheder i Hviderusland og specifikt
retssagen mod formand og kasser i 3F’s
partnerorganisation, den uafhængige fagforening REP (se notat til Folketinget
udenrigsudvalg ’Undertrykkelse
af faglige og andre demokratiske rettigheder i
Hviderusland’ fra 16.02.2018)
i
. De to ledere var anklaget for skatteunddragelse og der
er nu faldet dom i sagen.
Der gik mere end et år fra det hviderussiske politi ransagede REPs’
kontorer i Minsk,
beslaglagde computere og dokumenter foruden at holde kasser Igor Komlik fængslet i
en måned, før retssagen mod lederne af REP kom for en domstol.
En politisk dom
Byretten Sovetsky i Minsk begyndte sin behandling af sagen d. 13 august og d. 24
august afsagde den dom.
REP’s
formand Gennady Fedynich og kasser Igor Komlik
blev kendt skyldige i skattesvig. De to faglige ledere blev idømt husarrest i fire år,
forbud mod at have ledende stillinger i hviderussiske organisationer i løbet af de
næste fem år og bøder svarende til knap 150.000 DKK.
Det var en mildest talt usædvanlig retssag, der
blev døbt ”fagforeningssagen”. Den fik
observatører fra bl.a. international fagbevægelse og menneskeretsorganisationer til at
ryste på hovedet af retstilstanden. (Se bl.a. det globale fagforbund
IndustriALL’s blog:
http://www.industriall-union.org/news-from-court-hearing-in-belarus
)
Næsten alle de indkaldte vidner trak deres tidligere skriftlige erklæringer tilbage og
forklarede at de var fremkommet under hårdt pres. Meget af det fremlagte materiale
var skaffet på ulovlig vis. Afhøringerne drejede sig mest om senere perioder end de to
år, 2011 og 12, hvor lovovertrædelserne angiveligt skulle have fundet sted.
Det mest alarmerende var dog, at de to ledere dømmes på grundlag af en lovgivning
om
personlige
indtægter og skattebetaling, men hele dokumentationen og
anklagemyndighedens interesse handler om
fagforeningens
arbejde, økonomi og
internationale samarbejde.
Det fremgik af vidneudsagn, at efterretningstjenesten KGB havde placeret agenter i
organisationen, og at myndighederne også har indhentet oplysninger om
REP’s
søsterorganisationer i Sverige og Danmark, IFMetall og 3F. Det er således tydeligt
URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 298: Henvendelse af 19. september 2018 fra 3F International om dom mod faglige ledere i Hviderusland
1940400_0002.png
tegn på, at det hviderussiske regime ønsker at ramme international solidaritet med de
uafhængige faglige organisationer i landet.
Det er den almindelige vurdering, at dommen mod Gennady Fedynitch og Igor Komlik
er politisk og en del af det hviderussiske regimes strategi er at gøre en kritisk
uafhængig fagforening tavs. Dommen er et brud menneske- og
arbejdstagerrettigheder, og den strider særligt mod den faglige foreningsfrihed, der
beskyttes af
ILO’s konvention 98.
De faglige ledere i REP har appelleret dommen til den næste juridiske instans,
byretten i Minsk, og en høring kan forventes gennemført indenfor få uger. Efter denne
høring træder dommen i kraft.
Et hårdt slag mod den uafhængige fagbevægelse
Som nævnt er Gennady Fedynitch og Igor Komlik dømt til at afsone en lang husarrest
men de forbydes også at beholde deres stillinger som ledere af REP. Derved krænker
dommen ikke kun de faglige lederes menneskerettigheder, men også
REP’s
medlemmers demokratiske rettigheder. Medlemmernes ret til at vælge faglige ledere
tilsidesættes.
Det er på nuværende tidspunkt uklart, om det vil være muligt for Gennady Fedynitch
at repræsentere organisationen uofficielt i Belarus, men myndighederne har allerede
slået fast at Fedynitch ikke må forlade Belarus. Derfor kan han heller ikke
repræsentere REP i internationale faglige organisationer som det globale fagforbund,
IndustriALL, hvor han er bestyrelsessuppleant.
Bøden overgår organisationens kontingentindtægter flere gange. Der er derfor ikke
umiddelbart udsigt til, at de to ledere kan betale og de forventes at erklære sig
personligt konkurs.
Dommen mod REP’s ledere kommer på et
tidspunkt da regimet i Hviderusland har
planlagt at genintroducere en modificeret version af det berygtede præsidentdekret
no. 3 der straffer arbejdsløse med bøder og fængsel. Lukashenko udstedte allerede i
januar i år et præsident-forordning nr. 1, der pålægger arbejdsløse en straf ved at
regningen for sociale ydelser vil blive sendt tilbage til dem selv. Den træder i kraft 1.
januar 2019. Retsforfølgelse, bødestraf og fængsel mod arbejdsløse forventes at blive
iværksat med endnu en forordning.
Da REP har haft en ledende rolle i protesterne mod denne politik er timingen udtryk
for, at regimet vil lukke munden på modstanderne i den uafhængige fagbevægelse.
Retssagen viser også, at Lukashenko styret nu tager et nyt skridt for at stoppe
legitime politisk og sociale protester. Internationale protester og pres på det
hviderussiske styre har desværre ikke hidtil ført til overholdelse af internationale
forpligtelser.
3F International: Notat om Dom mod faglige ledere i Hviderusland s. 2
URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 298: Henvendelse af 19. september 2018 fra 3F International om dom mod faglige ledere i Hviderusland
1940400_0003.png
I forbindelse med dommen har den uafhængige fagbevægelse anmodet det
hviderussiske politi om at tilbagelevere de dokumenter og udstyr der blev beslaglagt
d. 2 august. Politiet har svaret, at de ikke vil imødekomme denne anmodning fordi ny
efterforskning er i gang. Det viser, at myndighederne har besluttet at sætte den
uafhængige fagbevægelse under yderligere pres.
Internationalt politisk pres og kampagner
Siden politiet indledte aktioner mod REP d. 2 august 2017 har 3F deltaget i en
koordineret international kampagne sammen den globale faglige organisation
IndustriALL og den internationale LO, ITUC.
3F har bl.a. rettet henvendelser til det danske udenrigsministerium,
folketingspolitikere og danske EU-parlamentarikere for at informere om sagen. I løbet
af hele retssagen har IndustriALL haft repræsentanter til stedet for at følge processen.
Dette har skabt en international opmærksomhed om sagen. Det medførte også at
danske medlemmer af EU parlamentet gjorde
EU’s udenrigs-
og sikkerhedspolitiske
repræsentant, Federica Mogherini, opmærksom på den.
I et brev fra d. 30. oktober udtalte Federica Mogherini, at repræsentanter for EU har
drøftet sagen med repræsentanter for Hviderusland den 9. august. På mødet blev det
indskærpet, at alle menneskerettigheder skal overholdes i håndtering af sagen mod
lederne i den uafhængige fagbevægelse. Myndighedernes svar skulle ifølge Mogherini
have været, at de vil minimere effekten af arrestationerne i henhold til national
lovgivning. Det er tydeligt at dette ikke har været tilfældet og at de hviderussiske
myndigheder ikke agter at respektere deres forpligtelser mod EU og international
lovgivning.
I et svar til det svenske fagforbund IF Metall har den svenske udenrigsminister lovet
at Sverige vil bruge enhver lejlighed, bilateralt og gennem EU til at stille krav til den
hviderussiske regering i denne sag. Internationalt politisk pres er utrolig vigtigt på
dette tidspunkt, og 3F opfordrer Folketingets udenrigsudvalg til at diskutere
muligheder for at lægge yderligere pres på Hviderusland med det mål, at den politiske
dom mod de faglige ledere i REP ophæves og respekten for foreningsfriheden kan
fremmes.
3F Fagbladet har løbende dækket sagen:
https://fagbladet3f.dk/artikel/faglige-ledere-idoemt-husarrest-i-hviderusland
i
https://fagbladet3f.dk/artikel/kort-nyt-internationalt-pres-paa-hviderusland
https://fagbladet3f.dk/artikel/solidaritet-endte-med-politiforhoer
https://fagbladet3f.dk/artikel/hviderusland-faglig-leder-loesladt
https://fagbladet3f.dk/artikel/faglige-ledere-under-anklage
https://fagbladet3f.dk/node/45598
3F International: Notat om Dom mod faglige ledere i Hviderusland s. 3