URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 297: Henvendelse af 18. september 2018 fra Netværk for Solidarisk Handel om foretræde

Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del Bilag 297
Offentligt

RETTIGHEDER

FOR HVEM?

EU’S DOBBELTE DAGSORDEN:

MENNESKERETTIGHEDER VS.

TRANSNATIONALE VIRKSOMHEDERS

RETTIGHEDER

Researchet og skrevet af Caroline Bjerglund Andersen, Sabina Thulin,

Julie Stokholm Daugaard og Marie Hagensen, Afrika Kontakt,

august 2018

Udgivet af Netværk for Solidarisk Handel

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 297: Henvendelse af 18. september 2018 fra Netværk for Solidarisk Handel om foretræde

SKÆVVREDET MAGTBALANCE

Transnationale virksomheder udgør i dag en

kæmpestor økonomisk magtfaktor. I dag har ti

transnationale virksomheder således en større

økonomi end 180 af verdens stater

. Samtidig

er transnationale virksomheder fremtrædende

lobbyister og har ofte stor succes med at påvirke

regeringer verden over til at tilgodese deres

interesser i ny lovgivning

Transnationale virksomheder har derfor vidt-

gående rettigheder og mange muligheder for at

holde stater ansvarlige for at respektere disse

rettigheder. Samtidig har transnationale virksom-

heder få forpligtelser over for befolkninger, og

befolkningerne har næsten ingen muligheder for

at stille virksomhederne til ansvar, hvis de skader

befolkningernes sundhed, sikkerhed eller miljø

Alligevel fører EU i dag en politik, der varetager

transnationale virksomheders interesser over hen-

syn til almennyttige områder som arbejdstagerret-

tigheder, sundhed og miljø. EU-Kommissionen og

EU’s medlemsstater har gentagne gange forsøgt

at blokere en igangværende FN-proces igangsat

af civilsamfund og regeringer fra Det Globale Syd

om en bindende international traktat, som skal

forpligte transnationale virksomheder på menne-

skerettighederne

. I stedet har Kommissionen ta-

get initiativ til at igangsætte en FN-proces om en

multilateral investeringsdomstol, som vil tildele

yderligere magt til transnationale virksomheder

Denne publikation udstiller EU’s dobbelte agenda

og forklarer, hvorfor der mere end nogensinde før

er brug for internationale mekanismer til at drage

transnationale virksomheder til ansvar, når de

krænker menneskerettigheder.

HVILKE RETTIGHEDER HAR

TRANSNATIONALE VIRKSOMHE-

DER OG BEFOLKNINGER I DAG?

Transnationale virksomheder har mange privi-

legier og rettigheder og får fortsat tildelt flere.

Handels- og investeringsaftaler, som indeholder

bindende bestemmelser og investorbeskyttelse,

giver ikke blot virksomhederne nem adgang til

andre landes arbejdskraft og ressourcer

. Trans-

nationale virksomheder kan også bruge disse

aftalers ISDS-mekanismer til at sagsøge stater, de

har investeret i, hvis landet indfører lovgivning og

regulering, der truer virksomhedernes forventede

profit. Lovgivning, som vel og mærke er demokra-

tisk vedtaget for at beskytte mennesker og miljø.

Deres ret hviler på bindende lovgivning,

hard law.

Befolkninger har på den anden side meget be-

grænsede muligheder for at drage transnationale

virksomheder til ansvar, når de krænker miljø og

menneskerettigheder. Mens det i visse tilfælde er

muligt at stille stater og nationale virksomheder

til ansvar for krænkelser af menneskerettigheder

gennem nationale og internationale domstole,

oplever befolkninger verden over, at transnatio-

nale virksomheder ikke straffes for adfærd, der er

i klar uoverensstemmelse med menneskeretlige

principper. Der findes i dag ingen international

retsinstans, der giver befolkninger mulighed for at

sagsøge transnationale virksomheder for krænkel-

ser af miljø og menneskerettigheder

. Vores ret

hviler på frivillige retningslinjer,

soft law.

Hvad er en transnational virksomhed?

Der findes ingen enstemmig definition af,

hvad begrebet transnational virksomhed

dækker over. FN og OECD har tidligere

beskrevet transnationale virksomheder

som virksomheder, der opererer i flere

lande, ud over det land de er registreret

i. Termen omfatter både moderselskaber

og datterselskaber, som er enten direkte

eller indirekte kontrolleret af modersel-

skabet, og henviser til både offentlige,

semi-private og private virksomheder

Hvad er ISDS/investorbeskyttelse?

‘Investor-State Dispute Settlement’

eller ISDS betyder på dansk inve-

stor-stat-tvistbilæggelse. Det er en særlig

form for domstol, som giver udenlandske

investorer mulighed for at sagsøge et

land, de har investeret i, hvis national

lovgivning truer deres investeringer, eller

hvis landet bryder investeringsaftalens

bestemmelser. Det er en envejskanal på

den måde, at det kun er udenlandske

investorer, som kan sagsøge gennem

ISDS. Siden 1994 er der ført 127 kendte

ISDS-sager mod 20 EU-stater

→

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 297: Henvendelse af 18. september 2018 fra Netværk for Solidarisk Handel om foretræde

→

Hvad er menneskerettigheder?

Menneskerettigheder er universelle ret-

tigheder, som første gang blev formuleret

i FN’s verdenserklæring om menneskeret-

tigheder fra 1948. Menneskerettigheder

er først juridisk bindende, når de er

skrevet ind i en stats lovgivning, eller når

en stat ratificerer FN’s konventioner om

menneskerettigheder

Hvad er frivillige retningslinjer for

virksomheder?

Flere internationale, mellemstatslige og

civilsamfundsorganisationer har gennem

årene arbejdet for at skabe international

lovgivning, som forpligter virksomheder

på menneskerettighederne. Det har indtil

nu resulteret i en række forskellige, fri-

villige retningslinjer og aftaler, herunder

OECD’s retningslinjer for multinationale

virksomheder og FN’s retningslinjer for

menneskerettigheder og virksomheder

soft law og vil derfor være et stærkt instrument

imod krænkelser af menneskerettigheder. I en

tid med global kapitalisme, hvor transnationale

virksomheder har hidtil usete muligheder for at

unddrage sig deres ansvar over for national lov-

givning, er der i stigende grad brug for internatio-

nal bindende lovgivning som FN-traktaten

at igangsætte en proces i FN om etablering af

en ny multilateral særdomstol for udenlandske

investorer (Multilateral Investment Court, MIC),

som skal erstatte ISDS-mekanismen i handels- og

investeringsaftaler

Med forslaget vil der være tale om en multilateral

envejskanal for investorer, som giver dem særlige

rettigheder og mulighed for at omgå nationale

domstole

. Hvis denne domstol bliver til virkelig-

hed, vil den være med til at legitimere og udvide

hele systemet om særdomstole for udenlandske

investorer. Ministerrådet har givet EU-Kommis-

sionen mandat til at fortsætte forhandlingerne

i FN-arbejdsgruppen

. Den danske regering har

ikke taget stilling til EU-Kommissionens forslag

til MIC

EU stikker en kæp i hjulet

Men vigtigheden af FN-traktaten er ikke aner-

kendt af EU-Kommissionen og EU’s medlemssta-

ter. Siden processen blev indledt, har EU-Kommis-

sionen forsøgt at obstruere forhandlingerne af

traktaten, selv om et flertal i Europa-Parlamentet

har udtrykt støtte til processen i otte resolutio-

ner

. Ifølge EU-Kommissionen og medlemsstater-

ne er FN’s frivillige retningslinjer tilstrækkelige i

arbejdet med at få transnationale virksomheder

til at overholde menneskerettighederne

. Ved

gentagelsesvis at referere til disse retningslinjer

forsøger EU-Kommissionen og medlemsstaterne

således at undergrave FN-traktatens nødvendig-

hed.

Danmark forholder sig passivt

Den danske regering refererer ligesom EU til FN’s

frivillige retningslinjer, når regeringen forsvarer

den manglende deltagelse fra Danmark i forhand-

lingerne af en bindende FN-traktat om menneske-

rettigheder

. I en række svar fra udenrigsminister

Anders Samuelsen vedrørende processen, fremgår

det, at Danmark kun har engageret sig gennem

en fælles EU-position, og at ministeren “ikke

planlægger at deltage i national kapacitet”

i de

kommende forhandlinger. Men da traktaten for-

handles af de enkelte medlemsstater, er det ikke

nok, at Danmark agerer gennem EU. Danmark bør

aktivt bakke op om FN-processen for en traktat,

der for første gang skal forpligte transnationale

virksomheder på menneskerettighederne, på lige

fod med regeringer og nationale virksomheder.

Bindende traktat for menneskers ret

Efter initiativ fra en række civilsamfundsorga-

nisationer, sociale bevægelser samt regeringer

fra Det Globale Syd besluttede FN’s menneske-

rettighedsråd i 2014 at iværksætte en proces

om udarbejdelse af en bindende traktat, der skal

stille transnationale virksomheder til ansvar for

deres overtrædelser af menneskerettighederne

Denne beslutning er historisk: en sådan traktat

vil stadfæste befolkningers ret i hard law frem for

Domstol for virksomheders ret

Sideløbende arbejder EU offensivt på at frem-

me europæiske virksomheders interesser. EU

forhandler på nuværende tidspunkt 20 handels-

og investeringsaftaler, som vil tildele transna-

tionale virksomheder flere rettigheder uden at

kræve, at der med denne øgede magt medfølger

et større ansvar

. EU har også taget initiativ til

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 297: Henvendelse af 18. september 2018 fra Netværk for Solidarisk Handel om foretræde

Det franske forbillede

Et foregangsland på dette område er Frankrig,

som i 2017 vedtog ny lovgivning om transnatio-

nale virksomheders ansvar og forpligtelser, Loi

de Vigilance. Som den første lov i verden bliver

transnationale virksomheder eller banker med

hovedsæde i Frankrig stillet til ansvar for at

forhindre, at aktiviteter begået af dem selv eller

deres datterselskaber, underentreprenører og le-

verandører skader mennesker eller miljø

. Loven

forpligter børsnoterede virksomheder og banker

med hovedsæde i Frankrig på at udforme interne

handlingsplaner og konsekvensanalyser af deres

aktiviteter i forhold til menneskerettigheder,

sundhed, sikkerhed og miljø. Hvis virksomhederne

eller bankerne ikke overholder disse juridiske for-

pligtelser, kan både civilsamfundsorganisationer,

fagforeninger og borgere stille virksomhederne og

bankerne for en dommer, hvor de kan blive pålagt

en straf, herunder at betale kompensation til ofre

for deres krænkelser

heder juridisk ansvarlige for krænkelser. Nøgleele-

menter som direkte forpligtelser for virksomheder

og staters rolle er utilstrækkelig beskrevet eller

mangler helt i udkastet. I stedet for at etablere

den nødvendige internationale domstol, beskriver

udkastet i stedet en komite, der kan kommentere

og give anbefalinger

. Der er derfor brug for, at

EU-Kommissionen engagerer sig i forhandlingerne

og advokerer for en ambitiøs og forpligtende trak-

tat for transnationale virksomheder og menneske-

rettigheder. Frankrig spiller en vigtig rolle i kraft

af deres nye lovgivning Loi de Vigilance, og kan

forhåbentlig påvirke andre EU-medlemsstater til

at støtte op om processen

TRE TYPISKE ARGUMENTER

MOD EN BINDENDE TRAKTAT,

OG HVORFOR DE IKKE HOLDER

Har vi brug for en ny traktat, når vi allere-

de har OECD’s og FN’s frivillige retningslinjer

for virksomheder?

• Ja,

for i de frivillige retningslinjer er der ingen

sanktionsmuligheder, og det er valgfrit, om

virksomheder vil følge dem.

• Ja,

for ligesom med CSR (corporate social

responsibility) er der en risiko for, at virk-

somheder bruger frivillige retningslinjer til at

legitimere og skabe troværdighed vedrørende

deres aktiviteter, selv hvis disse aktiviteter er i

strid med menneskerettighederne.

• Ja,

for selv om regeringer skal udarbejde na-

tionale handlingsplaner i forbindelse med FN’s

frivillige retningslinjer, er disse ikke tilstræk-

kelige. De lægger primært op til yderligere

information og andre frivillige aktiviteter og

tager ikke initiativ til udarbejdelse af egentlig

forpligtende lovgivning, som kan holde trans-

nationale virksomheder ansvarlige for brud

på menneskerettigheder med økonomiske og

strafferetlige konsekvenser som følge

Er det retfærdigt, at traktaten kun gæl-

der transnationale virksomheder?

Første skridt er taget

Det første udkast til en FN-traktat blev offentlig-

gjort i juli 2018 og bygger på mange af de mål og

bestemmelser, som er fastlagt i FN’s frivillige ret-

ningslinjer såvel som den nye franske lov

. Dette

første udkast har dog mange mangler, hvis det

skal være muligt at holde transnationale virksom-

• Ja,

for stater kan i dag stilles til ansvar for

krænkelser af menneskerettigheder gennem en

række internationale domstole og komiteer

Nationale virksomheder og datterselskaber kan

stilles til ansvar i lande, som har menneskeret-

tigheder skrevet ind i lovgivningen. Transna-

tionale virksomheder kan derimod gå straffri

for krænkelser begået af deres selvstændigt

opererende datterselskaber. Transnationale

virksomheder er således de eneste, der i mange

tilfælde kan overtræde menneskerettigheder

uden juridisk konsekvens.

• Ja,

for traktaten vil dermed ligestille trans-

nationale virksomheder juridisk med andre

virksomheder, når det kommer til menneskeret-

tighedskrænkelser

• Ja,

for de udenlandske virksomheder har sær-

lige rettigheder og adgang til særlige domstole

gennem ISDS, som ingen stat, indenlandsk inve-

stor eller borger har adgang til. Transnationale

virksomheder har derfor en konkurrencefordel,

fordi de kan lægge sag an mod en stat uden om

de nationale domstole

*,31

Det er dog ikke udelukket, at FN-traktaten også kan komme

til at omfatte nationale virksomheder, hvilket har været

debatteret i de seneste forhandlingsrunder. På trods af dette

boykotter EU fortsat processen.

→

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 297: Henvendelse af 18. september 2018 fra Netværk for Solidarisk Handel om foretræde

→

Er den nye traktat en måde at lade natio-

nalstater undslippe deres ansvar?

• Nej,

nationalstater vil fortsat være forpligtet

til at overholde menneskerettighederne og vil

kunne blive stillet til ansvar for eventuelle

krænkelser gennem etablerede internationale

domstole.

• Nej,

en bindende traktat om menneskeret-

tigheder og transnationale virksomheder og

forskellige frivillige retningslinjer kan sagtens

komplimentere hinanden i arbejdet med at få

flere transnationale virksomheder til at handle

i overensstemmelse med menneskerettigheder-

• Nej,

i dag sætter EU alene lid til, at national-

staterne sørger for, at virksomheder overholder

FN’s frivillige retningslinjer om menneskeret-

tigheder og dermed ikke krænker menneskeret-

tighederne. I kontrast hertil har EU ikke tiltro

til, at nationale domstole kan give udenlandske

virksomheder en retfærdig rettergang, men ad-

vokerer i stedet for internationale særdomstole

for investorer. En bindende FN-traktat vil stille

transnationale virksomheder og nationalstater

lige og muliggøre, at transnationale virksomhe-

der, ligesom nationalstater, kan stilles til ansvar

gennem en international domstol.

Case I:

Oliegiganten Chevron går fri for straf på trods af dom

I Ecuador er et af verdens største olieselskaber,

Chevron*, under anklage for at have udledt 60

milliarder liter giftigt materiale i Amazonasregn-

skovens floder mellem 1964 og 1992. Trods de

mange veldokumenterede eksempler på forure-

ningens fatale konsekvenser for mennesker og

miljø har det berørte lokalsamfund efter 25 år

stadig ikke fået kompensation. Siden 1993 har der

kørt sager mod olieselskabet gennem den ameri-

kanske og den ecuadorianske domstol, og i 2009

blev Chevron pålagt en bøde på ni milliarder ame-

rikanske dollars af den ecuadorianske domstol

Men gennem en ISDS-mekanisme i en bilateral in-

vesteringsaftale mellem Ecuador og USA lykkedes

det Chevron at omgå dommen ved at flytte sagen

til en domstol i USA. I 2014 blev dommen således

omstødt til Chevrons fordel, og den ecuadorianske

stat blev pålagt at betale Chevron en kompensati-

on på 77 millioner amerikanske dollars

Sagen er en af mange, der viser, hvordan trans-

nationale virksomheder fortsat slipper godt fra

kriminelle handlinger uden at blive holdt juridisk

og økonomisk til ansvar. I dag mærker folket i

Amazonas fortsat konsekvenserne af oliesel-

skabets uansvarlige handlinger: forurening af

lokalbefolkningens drikkevand, markant stigning i

antal kræfttilfælde, øget fosterdød og misdannel-

ser hos børn er blandt de mange veldokumentere-

de konsekvenser af miljøødelæggelserne.

Trods det ulige magtforhold mellem oliegiganten

og de oprindelige folk i Amazonas fortsætter lo-

kalbefolkningen med at kæmpe for retfærdighed.

Endnu en retssag er i gang, denne gang i Canada,

hvor målet er at få den oprindelige dom, der

holder Chevron til ansvar, respekteret

Chevron opkøbte i

2001 olieselskabet Texaco, som oprindeligt

var ansvarlig for udledningerne.

CASES

Følgende to cases udstiller, hvordan transnationale virksomheder i dag har

mange rettigheder, men få forpligtelser over for befolkninger, og hvordan

virksomhederne kan udnytte juridiske smuthuller i international og national

lov til blandt andet at gå fri for straf og udfordre national lovgivning, der

kommer på tværs af deres interesser.

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 297: Henvendelse af 18. september 2018 fra Netværk for Solidarisk Handel om foretræde

5 ÅR MED EU’S

DOBBELTE DAGSORDEN

FN-traktat

Investorbeskyttelse

Civilsamfundet har i årevis kritiseret

ISDS-mekanismen. Som konsekvens lan-

cerer EU-Kommissionen en offentlig hø-

ring om ISDS’s fremtid. Op mod 150.000

borgere og organisationer deltager i

høringen, og 97 procent afviser ISDS

2014

Case II:

Tysk miljølovgivning tilbagerulles, efter at Vattenfall

sagsøger den tyske stat gennem særdomstol

I 2009 lagde den svenske transnationale virksom-

hed, Vattenfall, sag an mod den tyske regering.

Virksomheden anmodede om 1,4 milliarder euro

i kompensation for en ny miljølovgivning, der

ville regulere spildevandet blandt andet fra et af

Vattenfalls kulfyrede værker i Hamborg

. Det var

ISDS-mekanismen skrevet ind i energichartertrak-

taten, som lande i øst- og vestblokken indgik ved

afslutningen af den kolde krig, der gjorde det mu-

ligt for Vattenfall at lægge sag an mod Tyskland.

Energichartertraktaten havde til hensigt at få

flere energisektorer i Østeuropa og i de tidligere

sovjetstater indlemmet i det eksisterende vest-

europæiske marked og sikre energiforsyningen i

Vesteuropa. I dag har traktaten vist sig at være

den lovmæssige ramme, der hyppigst bruges af

virksomheder til at lægge sag an mod stater

, og

traktaten omfavner i dag lande i hele verden

Sagen mellem Vattenfall og Tyskland endte med

et forlig i 2011, hvor borgerrepræsentationen i

Hamborg indvilligede i at sænke de miljømæssige

standarder. “Vattenfall var slet ikke interesseret

i kompensationen, Vattenfall ville bare af med mil-

jølovgivningen,” kommenterede Markus Krajewski,

professor i offentlig og international lov

Denne case viser, at forlig i ISDS-sager sjældent

kommer mennesker og miljø til gode. Både i sager,

hvor investorer har vundet, og i sager, hvor der er

indgået forlig, er sagerne meget omkostningstun-

ge for skatteyderne. Desuden kan ISDS-sagerne

have en afskrækkende effekt på de lovgivende

instanser, et såkaldt ”regulatory chill”, hvor

frygten for en ISDS-sag kan afholde lovgivere fra

at indføre progressiv lovgivning og tiltag, der skal

beskytte mennesker og miljø

. Alligevel indføres

ISDS-mekanismen til stadighed i næsten alle de

handels- og investeringsaftaler, som EU indgår.

Et flertal i FN’s menneskerettighedsråd

beslutter at igangsætte en proces om

at udarbejde en bindende traktat for

virksomheder. En arbejdsgruppe nedsættes,

Ecuador udnævnes til forhandlingsleder,

og der indkaldes til første forhandlings-

runde i Geneve i oktober 2015. Alle de

EU medlemsstater, som er medlem af FNs

Menneskerettighedsråd, stemmer imod

EU’s permanente mission i Geneve op-

stiller en række forbehold for at deltage

i forhandlingsrunden: 1) der er behov for

en mere omfattende høringsproces blandt

virksomheder, 2) traktaten skal også

omfatte nationale virksomheder, 3) der skal

være en uafhængig forhandlingsleder samt

4) de stater, der bakker op om traktaten,

skal samtidig udarbejde nationale hand-

lingsplaner ud fra FN’s frivillige retnings-

linjer, UNGP

2015

I det første halvår af 2015 truer EU med

ikke at deltage i den 1. forhandlingsrunde

i Geneve. Både EU-Kommissionen og de

enkelte medlemsstater er fortsat imod

traktatprocessen.

I oktober 2015 afholdes den 1. forhand-

lingsrunde. EU vælger at forlade forhand-

lingerne efter første dag. Kun Frankrig

sidder med som observatør

EU-Kommissionen tager kun i lille grad

de mange kritiske høringssvar til efter-

retning og fremlægger en ny version

af ISDS med minimale ændringer, nu

kaldet Investment Court System (ICS)

→

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 297: Henvendelse af 18. september 2018 fra Netværk for Solidarisk Handel om foretræde

2016

EU stiller fortsat spørgsmål ved behovet

for en traktat og vil ikke engagere sig i

en proces, som udelukkende fokuserer på

transnationale virksomheder.

Efter stort pres fra civilsamfundet, sidder

EU alligevel med som observatør under

2. forhandlingsrunde i Geneve i oktober

2016

Handels- og investeringsaftalen mellem

EU og Canada, CETA, underskrives af

ministerrådet og EU-Parlamentet. Rege-

ringen i den belgiske region Vallonien

blokerer, men giver efter for hårdt pres

fra øvrige lande og efter et løfte om at

ISDS erstattes med ICS

Samtidig indleder EU forhandlinger

om handels- og investeringsaftaler

indeholdende investorbeskyttelse med

flere lande, blandt andre Mexico og

Indonesien

2018

En række høringer om traktaten afholdes.

EU kræver afklaring af Ecuadors rolle som

forhandlingsleder og mandat til at fortsæt-

te traktatprocessen

Ecuador indkalder til en efterfølgende

høringsrunde om traktatens anvendelses-

område, herunder om traktaten også kan

omfatte nationale virksomheder. EU vælger

ikke at deltage

Det første udkast til traktaten offentliggø-

res den 16. juli 2018. Den danner grundlag

for 4. forhandlingsrunde, som afholdes i

Geneve den 15.-19. oktober 2018

EU’s medlemsstater giver EU-Kommis-

sionen mandat til at forhandle MIC i

FN-regi

2017

Også i 2017 sidder EU med som observatør

under 3. forhandlingsrunde. EU har kun

udtrykt mangler ved processen og har

derfor ikke input til Ecuadors udkast til

ramme for traktaten, som skal fungere som

udgangspunkt for forhandlingsrunden

Til gengæld forsøger EU på flere måder

at obstruere processen. Under 3. forhand-

lingsrunde forsøger EU at få Ecuador til at

slette en fodnote, hvor en 4. forhandlings-

runde i 2018 bliver beskrevet

. Senere på

året, da budgettet for FN’s Menneskerets-

råd forhandles, forsøger EU forgæves at

fjerne 4. forhandlingsrunde fra budgettet.

En forhandlingsrunde koster cirka 550.000

amerikanske dollars at afholde

Som respons på civilsamfundets massi-

ve kritik af ISDS-mekanismen igangsæt-

ter EU udviklingen af en international

investeringsdomstol gennem FN (MIC)

EU fortolker civilsamfundets kritik som

hovedsageligt rettet mod den nuværen-

de ugennemsigtige og usystematiske

proces for ISDS

. EU foreslår, at MIC

skal erstatte den nuværende voldgifts-

proces, hvor dommere udnævnes ad

hoc for hver sag, og at der etableres en

permanent, uafhængig særdomstol

Det vil koste EU’s medlemsstater cirka

2,7 millioner euro om året at etablere

denne internationale investeringsdom-

stol

“Fraværet af demokrati, især

internationalt, giver virksomheder

en fantastisk åbning, som de til

fulde udnytter.”

- Susan George, 2015, om hendes bog “Shadow Sovereigns - how global

corporations are seizing power”

→

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 297: Henvendelse af 18. september 2018 fra Netværk for Solidarisk Handel om foretræde

REFERENCER

www.oxfam.org/en/research/economy-99

www.oecd.org/gov/ethics/lobbyists-governments-trust-vol-3-highlights.pdf

www.globaljustice.org.uk/sites/default/files/files/resources/controlling_corporations_briefing.pdf

www.ohchr.org/EN/HRBodies/HRC/WGTransCorp/Pages/IGWGOnTNC.aspx

www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2018/03/20/multilateral-investment-court-council-gives-mandate-to-the-com-

mission-to-open-negotiations/

www.amisdelaterre.org/IMG/pdf/end_of_the_road_for_tncs_foef-aaf-oct17.pdf

www.corporatejustice.org/priorities/11-business-human-rights + https://static1.squarespace.com/static/583f3fca-

725e25fcd45aa446/t/599c543ae9bfdf40b5b6f055/1503417406364/NAP+Assessment+Aug+2017+FINAL.pdf

www.southcentre.int/wp-content/uploads/2016/09/PB28_Scope-of-the-Proposed-International-Legally-Binding-Instru-

ment-on-Transnational-Corporations-and-Human-Rights_EN.pdf

www.foeeurope.org/how-taxpayers-footing-bill-europes-trade-deals-041214

www.menneskeret.dk/om-os/menneskerettigheder

www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2018/620229/EPRS_BRI(2018)620229_EN.pdf

www.stopcorporateimpunity.org/wp-content/uploads/2017/10/Treaty_draft-EN1.pdf

www.stopcorporateimpunity.org/reasons/

www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//TEXT+OQ+O-2018-000078+0+DOC+XML+V0//EN&language=EN

European Parliament resolution of 25 October 2016 on corporate liability for serious human rights abuses in third countries

(2015/2315(INI));

European Parliament resolution of 17 December 2015 on the Annual Report on Human Rights and Democracy

in the World 2014 and the European Union’s policy on the matter (2015/2229(INI));

European Parliament resolution of 27 April

2017 on the EU flagship initiative on the garment sector (2016/2140(INI));

European Parliament resolution of 14 February 2017

on the revision of the European Consensus on Development (2016/2094(INI));

European Parliament resolution of 14 April 2016

on the private sector and development (2014/2205(INI));

European Parliament resolution of 21 January 2016 on the EU’s prior-

ities for the UNHRC sessions in 2016 (2015/3035(RSP));

European Parliament resolution of 8 July 2015 on tax avoidance and

tax evasion as challenges for governance, social protection and development in developing countries (2015/2058(INI));

Euro-

pean Parliament resolution of 12 March 2015 on the EU’s priorities for the UN Human Rights Council in 2015 (2015/2572(RSP))

www.ohchr.org/Documents/HRBodies/HRCouncil/WGTransCorp/Session3/OralInterventions/EUOpening_remarks.pdf

http://ec.europa.eu/trade/policy/countries-and-regions/negotiations-and-agreements/#_being-negotiated

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/september/tradoc_156042.pdf

https://noah.dk/investeringsbeskyttelse

http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-12981-2017-ADD-1-DCL-1/en/pdf

www.ft.dk/samling/20171/almdel/EUU/spm/119/index.htm

www.ft.dk/samling/20171/almdel/euu/spm/116/svar/1497746/index.htm

www.ft.dk/samling/20171/almdel/EUU/spm/120/index.htm

www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2018/620229/EPRS_BRI(2018)620229_EN.pdf

www.business-humanrights.org/en/france-natl-assembly-adopts-law-imposing-due-diligence-on-multinationals-to-prevent-serio-

us-human-rights-abuses-in-their-supply-chains

http://www.amisdelaterre.org/IMG/pdf/end_of_the_road_for_tncs_foef-aaf-oct17.pdf

http://opiniojuris.org/2018/07/23/towards-an-international-convention-on-business-and-human-rights-part-i/

www.amisdelaterre.org/IMG/pdf/end_of_the_road_for_tncs_foef-aaf-oct17.pdf

https://static1.squarespace.com/static/583f3fca725e25fcd45aa446/t/599c543ae9bfdf40b5b6f055/1503417406364/NAP+As-

sessment+Aug+2017+FINAL.pdf

www.information.dk/debat/leder/2008/12/menneskerettigheder-60-aar

www.geg.ox.ac.uk/publication/geg-wp-2016122-relative-treatment-aliens-firm-level-evidence-developing-countries

https://isds.bilaterals.org/?-the-basics-&lang=en

www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/STUD/2017/578031/EXPO_STU(2017)578031_EN.pdf

http://texacotoxico.net/en/the-case/

https://law.yale.edu/system/files/area/center/kamel/sela17_polanco_cv_eng.pdf

www.business-humanrights.org/en/texacochevron-lawsuits-re-ecuador

www.iisd.org/sites/default/files/publications/background_vattenfall_vs_germany.pdf

www.tni.org/files/publication-downloads/one_treaty_to_ruled_them_all.pdf

http://unctad.org/en/publicationchapters/wir2015ch3_en.pdf

www.youtube.com/watch?v=YV2NZ9MQh0w

www.iisd.org/sites/default/files/publications/background_vattenfall_vs_germany.pdf

www.ihrb.org/other/treaty-on-business-human-rights/the-past-as-prologue-a-moment-of-truth-for-un-business-and-human-

rights-tre

http://eeas.europa.eu/archives/delegations/un_geneva/press_corner/all_news/news/2015/20150323_bus_and_hr_en.htm

http://trade.ec.europa.eu/doclib/press/index.cfm?id=1234

www.business-humanrights.org/sites/default/files/documents/A.HRC.31.50_E.pdf

http://epha.org/wp-content/uploads/2016/07/Joint-Analysis-CETA-ICS-1.pdf

http://ap.ohchr.org/documents/dpage_e.aspx?si=A/HRC/34/47

www.theguardian.com/world/2016/oct/27/belgium-reaches-deal-with-wallonia-over-eu-canada-trade-agreement

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2006/december/tradoc_118238.pdf

http://ap.ohchr.org/documents/dpage_e.aspx?si=A/HRC/37/67

Ibid

United Nations General Assembly (2017). Agenda Item 136 - Proposed programme budget for the biennium 2018-2019. (Dette er

et internt dokument udarbejdet af FN vedr. General Assembly Seventy-Second Session. Kontakt forfatterne af denne publikation

for adgang til denne kilde.)

https://act.wemove.eu/campaigns/no-global-corporate-court

http://daccess-ods.un.org/access.nsf/Get?OpenAgent&DS=A/CN.9/WG.III/WP.145&Lang=E

http://trade.ec.europa.eu/doclib/docs/2017/september/tradoc_156042.pdf

https://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/10102/2017/EN/SWD-2017-302-F1-EN-MAIN-PART-1.PDF

www.business-humanrights.org/en/global-ngos-call-on-the-european-union-to-be-more-constructive-with-binding-treaty-on-bu-

siness-human-rights-process

Ibid

www.ohchr.org/Documents/HRBodies/HRCouncil/WGTransCorp/Session3/DraftLBI.pdf

http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-12981-2017-ADD-1-DCL-1/en/pdf

Billedkilder

Case 1 billede: Amazon Watch / via Facebook side:

https://www.facebook.com/amazonwatch/photos/a.77564036831.74353.12128466831/10153459817981832/?ty-

pe=3&theater

Case 2 billede: SOMO: https://www.somo.nl/vattenfall-publishes-list-coal-suppliers-worldwide/

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 297: Henvendelse af 18. september 2018 fra Netværk for Solidarisk Handel om foretræde

ANBEFALINGER

Danske politikere

bør opfordre regeringen til

at engagere sig i spørgsmålet om en bindende

international traktat, som skal forpligte transnati-

onale virksomheder på menneskerettighederne og

garantere Danmarks deltagelse i forhandlingerne

i FN, herunder udarbejde et forhandlingsmandat.

Som del af udarbejdelsen af et sådant forhand-

lingsmandat, bør politikere indkalde til høringer

og samråd og arbejde for en dybdegående og in-

kluderende offentlig debat. Desuden bør partierne

i Folketinget generelt arbejde for mere bindende

lovgivning, der regulerer transnationale virksom-

heders magt.

Befolkningen og organisationer

kan støtte op

om processen ved at skabe opmærksomhed på

den historiske kamp for en traktat, der sætter

mennesker og miljø over virksomheders ret til

profit. Du kan blandt andet støtte ved at:

•

Gå i dialog med politikere og minde dem om

transnationale virksomheders manglende

forpligtelser samt opfordre dem til at støtte

processen for en bindende FN-traktat på områ-

det, særligt op til Folketingsvalget og EU-parla-

mentsvalget i 2019.

•

Være med til at udstille og gøre opmærksom på,

når virksomheder krænker menneskerettighe-

der. Del for eksempel budskabet online, deltag i

gadeaktioner – gerne sammen med andre.

•

Vise konkret solidaritet med lokalsamfunds

kampe, hvor transnationale virksomheder har

begået krænkelser, for eksempel ved at støtte

med research, indsamle penge til sociale bevæ-

gelser i Det Globale Syd eller ved at blive aktive

i Netværk for Solidarisk Handel.

Netværk for Solidarisk Handel

Netværk for Solidarisk Handel består af Afrika Kontakt,

Mellemamerika Komiteen, Colombia Solidaritet og NOAH

- Friends of the Earth Denmark. Gennem dialog med

resten af civilsamfundet, fagforeninger og politikere

forholder netværket sig til mangler og uligheder i den

nuværende handelspolitik og kommer med bud på kon-

krete tiltag og alternativer, der kan skabe et retfærdigt

og bæredygtigt handelssystem.

Del budskaber fra kampagnen, og få nyheder fra netvær-

ket på https://afrika.dk/trade%20justice%20listen.

Layout og illustration: Terese Skovhus, tereseskovhus.com

Trykt af: Eks-Skolens Trykkeri på 100 % genbrugspapir

1.udgave, 1. oplag, august 2018

ISBN 978-87-93536-39-5 (trykt udgave)

ISBN 978-87-93536-40-1 (digital udgave, pdf)

Publikationen kan downloades fra organisationernes

hjemmesider.

Støttet af