Til Anders Samuelsen (Sendt via e-mail til ministeren d. 3/10) se
note i bunden.
cc. ANC Dinamarca
Kære Anders Samuelsen, Udenrigsminister for Danmark
Som dansk statsborger vil jeg gerne udmelde, at jeg er dybt skuffet
over, at der endnu ikke officielt er kommet andet end et hævet
øjenbryn fra dig over den brutale og unødvendige vold, som Guardia
Civil og den spanske politi brugte over for fredelige, catalanske
borgere d. 1. oktober - kvinder, mænd, mødre, fædre, ældre,
bedsteforældre, unge, sønner og døtre, catalanske tjenestemænd:
brandmænd og Mossos d’ Esquadra blev voldsomt slået, sparket,
skudt på og sprayet med tåregas. Over 900 måtte have behandling
for kvæstelser.
SE VENLIGST DENNE VIDEO og bemærk det ikke er FAKE NEWS
https://youtu.be/y0YCCSZYF4s
Danmark skal officielt tage afstand fra disse ekstreme og
uproportionelle handlinger mod fredelige EU borgere, som blot
ønskede at afgive deres stemmesedler. Om valget var erklæret
ulovlig af den spanske regering, burde ikke spille en rolle i sagen!
Man kan ikke tage sådan nogle afskylige og drastiske foranstaltninger
i brug i et demokratisk land i EU i det 21. århundrede, om man er
statsoverhoved eller ej.
For ikke at tale om alle de andre udemokratiske “våben” (berøvelse
af pressefrihed, razziaer, sigtelser mod embedsmænd, lukning af
hjemmesider og apps osv.) som den spanske stat har (mis)brugt
siden 6. september for at “begrave” det catalanske referendum.
Luftrummet over Barcelona blev i øvrigt lukket af den spanske stat d.
1. oktober.
Jeg skammer mig over, Danmark officielt ikke har reageret endnu
over dette brud på menneskerettigheder. Jeg forventer mere af mit
land, som i udlandet anses for at være et sandt og retfærdigt
demokrati.
Den catalanske befolkning fortjener mere end blot “bekymring” fra
deres naboer i EU.
Jeg vil gerne takke de 17 MF’er som allerede d. 15.september
protesterede til den spanske regering over dens reaktion på
catalanernes selvstændighedsønske: