URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 259: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2019 - Plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2019

Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del Bilag 259
Offentligt

Regeringens

udviklings-

politiske

prioriteter 2019

Plan for udgiftsrammer for

udviklingssamarbejdet 2019-2022

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 259: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2019 - Plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2019 - 2022

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 259: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2019 - Plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2019 - 2022

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER 2019

Regeringens udviklings-

politiske prioriteter 2019

Plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2019-2022

”Fremtiden for Afrikas unge ligger ikke i

Europa, på bunden af Middelhavet eller

i Saharas ørken. Den ligger i et Afrika i

vækst” – Præsidenten for Den Afrikanske

Udviklingsbank under besøg i Danmark

d. 28. februar 2018.

Danmarks udviklingssamarbejde har på få år æn-

dret sig markant. Det har det, fordi en ny reforme-

ret tilgang er krævet som modsvar på en verden i

opbrud og forandring. En verden, hvor krig, ufred,

klimaforandring og fattigdom i lande og regioner

som Syrien, Afghanistan, Afrikas Horn og Sahel

kan mærkes direkte i Europa og Danmark, når

flygtninge og irregulære migranter søger mod

en bedre tilværelse. En verden, hvor fjerne egne

bliver til vores nærområder.

Men en verden i forandring betyder samtidig, at

nye muligheder og fremskridt byder sig til bl.a.

via alliancer og partnerskaber om grøn energi,

ligestilling, demokrati og markedsdrevet økono-

misk vækst. Om FN’s verdensmål og den globale

ambition for, hvordan verden skal udvikle sig

frem mod 2030 – uden ekstrem fattigdom og med

bæredygtig vækst og udvikling. I en sådan verden

er et aktivt internationalt engagement udtryk for

rettidig omhu og fremsynet interessevaretagelse.

Danmarks udviklingssamarbejde tager sit afsæt i

den udviklingspolitiske og humanitære strategi,

Verden 2030, der hviler på et bredt politisk forlig i

Folketinget.

Regeringens forslag til finanslov for 2019 fortsæt-

ter arbejdet med at målrette, udvikle og styrke

Danmarks udviklingssamarbejde. Et udviklings-

samarbejde, der viser det medansvar, som Dan-

mark påtager sig for omverdenen. Og som gør en

forskel for at skabe en bedre, mere fri, rig og tryg

verden. Til gavn for Danmark og for verden.

Regeringens mål er, at alle skal have frihed til

at skabe sig den fremtid, de ønsker, så tæt som

muligt på det sted, hvor de har hjemme. Ingen bør

skulle sætte livet på spil i en lovløs og farefuld færd

i jagten på drømmen om et bedre liv. Og dem, der

er nødsaget til at flygte fra krig og konflikt, hjælpes

så tæt på deres hjemegne, som muligt, så de kan

komme tilbage og deltage i genopbygningen, så

snart det bliver muligt. At håndtere irregulær mi-

gration og bekæmpe dens grundlæggende årsager

er et omdrejningspunkt på finanslovsforslaget for

2019. I forhold til udsendelse af afviste asylansø-

gere har kombinationen af en intensiveret dialog

og brug af bistandsmidler, i en noget-for-noget

tilgang, gjort det muligt at øge tilbagesendelse til

en række lande, og regeringen vil derfor styrke

denne indsats.

Med finanslovsforslaget for 2019 øger regeringen

rammen for udviklingsbistand med 464,1 mio. kr.

Udviklingsbistanden udgør således 0,7 pct. af BNI

(Økonomisk Redegørelse, maj 2018) svarende til

16.392,3 mio. kr. Hertil kommer yderligere 182,8

mio. kr. som tilføres udviklingsbistanden som

efterregulering for 2017.

Den samlede udvik-

lingsbistand forventes i 2019 således at udgøre

16.575,1 mio. kr.

1) Reguleringsmekanismen, der blev indført i 2017,

håndterer udsving i bl.a. flygtningemodtagelsesudgifter

og ændrede BNI skøn og skal sikre at der afsættes 0,7 pct.

af BNI i tilsagn over en rullende treårig periode.

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 259: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2019 - Plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2019 - 2022

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER 2019

Den udviklingspolitisk prioritering på finans-

lovsforslaget for 2019 fokuserer særligt på

fem områder og sætter fire nye rekorder for

omfanget af vores indsats:

1. Nærområderne

– Rekordhøj humanitær

bistand og løft til den samlede nærområde-

indsats.

2. Afrika

– Løft til Afrikabistanden med fokus på

skrøbelighed, migration og erhvervsliv – fri-

handel. Rekordhøj bevilling til Danida Business

Finance mhp. inddragelse af erhvervslivet.

3. Grøn profil

– Rekordhøj klimapulje, P4G og

løft til myndighedssamarbejde.

4. Kvinder/ligestilling, uddannelse

– Rekord-

høj SRSR-indsats og øget uddannelsesbidrag.

5. Multilateralisme

– Styrket bidrag til inter-

national fred, sikkerhed og retsorden.

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 259: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2019 - Plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2019 - 2022

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER 2019

Danmarks indsats i nærområderne og konfliktramte regioner

Vi ved, vi kan hjælpe flere, når vi hjælper i nærområderne. Ved at hjælpe flygtninge,

fordrevne og de berørte lokalsamfund i nærområderne til en mere værdig og sikker

tilværelse, bidrager vi til at mindske behovet for at søge længere bort i søgen efter tryghed

og hjælp. Dermed vil færre være nødsaget til at søge mod Europa. Regeringen vil sikre, at

bistandsmidler, der frigøres pga. faldende udgifter til flygtningemodtagelse i Danmark,

anvendes i nærområderne.

68,5 mio. mennesker er netop nu fordrevet fra

deres hjem – det højeste antal nogensinde.

85 pct. af de fordrevne befinder sig i udviklings-

lande.

Danmarks humanitære bistand har som mod-

svar ligeledes aldrig været større. Danmark tager

ansvar og er blandt verdens største humanitære

donorer målt i forhold til vores indbyggertal.

Regeringen vil løfte den humanitære bistand med

yderligere 100 mio. kr. til i alt 2,6 mia. kr. for at

imødegå de fortsat massive humanitære behov i

nærområderne.

Den humanitære bistand kan ikke stå alene.

De humanitære kriser bliver typisk stadigt mere

langvarige og har voksende regionale konse-

kvenser i form af flygtningestrømme og generel

ustabilitet med betydelige udviklingsmæssige

udfordringer. Humanitære indsatser skal så vidt

muligt suppleres med mere langsigtet udviklings-

samarbejde og fredsindsatser. Det skal ske under

fuld respekt for de humanitære principper og

med et klart fokus på bæredygtige løsninger. Dan-

mark høster netop nu international anerkendelse

for sin tilgang med sammenhængende indsatser

i kriseramte og skrøbelige lande og regioner, og

regeringen vil prioritere at fastholde den fleksible

tilgang til akutte, livreddende bistand og mere

langsigtede løsningsorienterede indsatser.

Danmarks indsats i Syrien er et eksempel på

tilgangen. Regeringen lægger i 2019 op til et

Syrien-relateret bidrag på ca. 675 mio. kr., som

ud over humanitær bistand og freds- og stabili-

seringstiltag omfatter 200 mio. kr. til sammen-

hængende indsatser, der skal fremme beskyttelse,

modstandskraft mv. i og omkring Syrien.

Regeringen vil prioritere at løfte børns uddan-

nelse under langstrakte konflikter og vil derfor

afsætte 50 mio. kr. årligt til uddannelsesinitiativet,

Education Cannot Wait – verdensmål 4.

Regeringen vil opprioritere den langsigtede

bilaterale udviklingsindsats i fattige og skrøbelige

prioritetslande og værtssamfund for store flygt-

ningebefolkninger bl.a. for at fremme koblingen

mellem humanitær-udvikling-fredsindsatser.

Regeringen vil i 2019 afsætte samlet knap 2 mia.

kr. til. bl.a. landeprogrammer i Somalia, Uganda,

Niger, Mali og Etiopien, hvoraf betydelige dele vil

komme flygtninge, internt fordrevne og lokale

værtssamfund til gode, samt til indsatser i Syrien

og nabolandene.

Freds- og Stabiliseringsfondens udviklingsmidler

øges med 55 mio. kr. i forhold til finanslov 2018 til

i alt 380 mio. kr., som en del af Danmarks bidrag

til at stabilisere skrøbelige situationer i bl.a.

Syrien, Irak, Afghanistan, Ukraine, Sahel-regionen

og Afrikas Horn, herunder ved bekæmpelse af

radikalisering og voldelig ekstremisme. En stig-

ning i udviklingsmidler understøtter det styrkede

bidrag til Fonden, som ligger i Forsvarsforliget.

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 259: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2019 - Plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2019 - 2022

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER 2019

Afrika – skrøbelighed, migration, partnerskaber for vækst og frihandel

Verdensmålene er en generationskontrakt om en bedre fremtid for alle i 2030. Falder

planen til jorden, vil mange unge fremover blive en del af en voksende udfordring frem

for en del af løsningen. Regeringen vil bidrage til, at Afrikas unge skal kunne se fremtids-

muligheder i deres hjemlande. Muligheder, der kun kan skabes med økonomisk vækst,

jobs, frihed for den enkelte og politisk indflydelse.

Mange afrikanske udviklingslande, som Danmark

samarbejder med, har oplevet vækst og fremgang.

Men samtidig lever knap halvdelen af verdens

fattigste i Afrika syd for Sahara. Befolknings-

tilvæksten sætter flere steder den vundne udvik-

ling under pres. I 2050 forventes Afrikas befolk-

ning at nå 2,5 mia. Og hver tredje ung i verden vil

være afrikaner.

Danmark vil derfor i højere grad sætte ind i

skrøbelige stater og nabolande til krise og konflikt

og derigennem hjælpe med at fremme ver-

densmålene og skabe bedre og lige muligheder

for Afrikas unge i deres hjemlande i tråd med bl.a.

verdensmål 1, 8 og 16 om fattigdomsbekæmpelse,

anstændige jobs, økonomisk vækst samt fred,

retfærdighed og stærke institutioner.

Prioritetslande i Afrika, unge, tech og

partnerskaber for bæredygtig vækst

Regeringen vil styrke indsatsen i prioritetslande

i Afrika, der enten er skrøbelige eller befinder sig

i en skrøbelig situation, hvor Danmark kan gøre

en forskel, og som indvirker direkte på danske

interesser. Regeringen afsætter 400 mio. kr. mere

til Etiopien, Mali og Somalia end planlagt på

finanslov 2018 for 2019 og i alt 1,72 mia. kr. til

bilaterale landeprogrammer i Afrika på finans-

lovsforslag 2019.

Flere af de danske prioritetslande har en overve-

jende ung befolkning, og regeringen vil afsætte

10 mio. kr. til at sikre, at fokus på unge indgår

på tværs af Danmarks udviklingssamarbejde og

kick-starte pilotinitiativer bl.a. for at sikre unge-

inddragelse særligt i Afrika.

For langt størstedelen af Afrikas befolkning er den

største udfordring dog ikke kriser og konflikter,

men hverdagen. For dem er jobs og økonomiske

muligheder afgørende i vejen ud af fattigdom og

økonomisk migration.

Regeringen afsætter 75 mio. kr. til den Europæ-

iske Fond for Bæredygtig Udvikling under EU’s

Eksterne Investeringsplan med en øremærkning

til Afrika mhp. at fremme vækst, beskæftigelse og

iværksætteri for afrikanske unge.

Koblet til det danske TechPlomacy-inititativ

herunder det udviklingspolitiske arbejdsspor

”TechVelopment” afsætter regeringen 40 mio.

kr. til innovative digitale tiltag og iværksætteri i

Afrika.

Vækst, udvikling og handel hænger uløseligt sam-

men. Verdensmålene hviler på værdier og princip-

per, som Danmark har kæmpet for internationalt

i mange år, og fokuserer på fremskridt inden for

områder, hvor danske virksomheder har klare

styrkepositioner. Det kommer både udviklings-

landene og Danmark til gavn.

Regeringen vil øge støtten til Enhanced Integrated

Framework (EIF) - det globale allianceinitiativ for

handel og udvikling med 20 mio. kr., så der i alt er

bidraget med 80 mio. kr. til EIF’s 2. fase for 2015-

22. Regeringen vil samtidig afsætte 25 mio. kr. til

at understøtte udviklingen af den nye Afrikanske

Frihandelsaftale gennem Den Afrikanske Union.

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 259: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2019 - Plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2019 - 2022

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER 2019

Regeringen vil fortsætte arbejdet med i højere

grad at inddrage erhvervslivet og skabe økono-

misk frihed i landene. Det er kun i samspillet

mellem bistand og private investeringer, viden og

erfaring, at vi kan løfte finansieringen af ver-

densmålene.

Investeringerne via den koncessionelle lånefa-

cilitet Danida Business Finance øges til i alt 500

mio. kr. årligt – det højeste beløb, der nogensinde

er afsat hertil. Det skal bidrage til at imødekom-

me den stigende efterspørgsel på investeringer

i bl.a. bæredygtig infrastruktur i afrikanske og

andre udviklingslande i takt med den voksende

befolkning.

Samtidig afsættes der 250 mio. kr. til Investerings-

fonden for Udviklingslandene i 2019 med fokus

på verdensmålene som bæredygtig forretnings-

model for danske virksomheder, iværksættere og

partnere bl.a. i Afrika.

Noget-for-noget og migrationsmidler

Regeringen har gjort direkte migrationshåndte-

ring til en prioritet i bistanden. Det er lykkedes at

øge udsendelse af afviste asylansøgere til en række

lande, og der er opnået forståelse og indgået

aftaler med særligt relevante udviklingslande om

at efterleve deres forpligtelser til at hjemtage egne

statsborgere.

Regeringen styrker udsendelsesindsatsen

yderligere. Med 35 mio. kr. ekstra øges de no-

get-for-noget belagte midler, der kan anvendes i

udviklingslande, hvortil Danmark har personer i

udsendelsesposition, til i alt 110 mio. kr. (udsen-

delsespuljen).

Samtidig fastholdes 50 mio. kr. til målrettede

migrationsindsatser, herunder bl.a. bekæmpelse

af menneskesmugling og iværksættelse af oplys-

ningskampagner med hovedvægten lagt på tiltag i

Afrika og dele af Mellemøsten.

Regeringen lægger op til at øge stipendiatbistan-

den med yderligere 15 mio. kr. til i alt 60 mio.

kr. i 2019, hvorved stipendiatbistanden vil være

fordoblet fra 2017 til 2019. Initiativet er en del

af et dansk bidrag til at gennemføre den globale

migrationsaftale, Global Compact on Migration,

som forventes vedtaget i december 2018. Fokus

er her på at bekæmpe irregulær migration og

arbejde for sikker, velordnet og regulær migrati-

on. Danmark vil med stipendiatbistanden hjælpe

med at uddanne bl.a. afrikanske unge, så de end-

nu bedre kan præge deres lands udvikling, når de

vender hjem igen.

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 259: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2019 - Plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2019 - 2022

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER 2019

Grøn udviklingspolitik og et styrket myndighedssamarbejde

Verden er i stigende grad konfronteret med komplekse miljø- og klimaudfordringer.

De mest udsatte lande og befolkningsgrupper har sværest ved at stå imod og tilpasse

sig forandringerne og rammes derfor hårdest. Danmarks ekspertise og løsninger inden

for grønne teknologier giver bæredygtige muligheder for at holde udviklingslandenes

udledninger af drivhusgasser lave i takt med at deres økonomier vokser. Regeringen vil

i 2019 styrke fokus på en bæredygtig vækst i udviklingslandene.

Med verdensmålene og Parisaftalen er ramme-

værket for løsning af miljø- og klimaudfordrin-

gerne på plads. Den teknologiske udvikling går

stærkt og baner vejen for grønne løsninger, f.eks.

når prisen på bæredygtige energiformer falder og

gør dem konkurrencedygtige, men udviklingen vil

ikke ske hurtigt nok af sig selv.

Der kræves fortsat substantielle ressourcer og et

bredt engagement fra regeringer, myndigheder,

den private sektor og civilsamfundet for at hjælpe

både lav- og mellemindkomstlandene på en grøn

og bæredygtig vej til udvikling i tråd med særligt

verdensmål 7, 11, 12, 13 og 14.

Regeringen vil i 2019 løfte klimapuljen til 540

mio. kr. årligt – det højeste beløb nogensinde.

Derigennem bidrager Danmark til at hjælpe ud-

viklingslandene med at gennemføre Klimaaftalen

fra Paris og sikre klimatilpasning såvel som udled-

ningsreduktioner.

Danmarks bidrag til Den Globale Miljøfacilitet

(GEF) løftes med 50 mio. kr. årligt til og med 2021,

så det samlede genopfyldningsbidrag udgør 450

mio. kr. – og mere end Danmarks bidrag ved sidste

genopfyldning i 2014.

Regeringen ønsker at bidrage til bekæmpelse af

plastikaffald i havene og afsætter 20 mio. kr. til en

ny multidonor-trustfond på området, der etable-

res på norsk initiativ i Verdensbanken.

Myndighedssamarbejdet styrkes med 25 mio. kr.

til i alt 145 mio. kr., som et svar på den fortsatte

efterspørgsel efter bæredygtige danske løsninger i

udviklingslandene. Samarbejdet forventes styrket

i bredden med nye strategiske sektorsamarbejder

og i dybden via videreudvikling af eksisterende

samarbejder.

Det første topmøde i det grønne partnerskab -

Partnering for Green Growth and the Global Goals,

P4G, lanceret af Danmark og de andre P4G-lande,

afholdes i oktober 2018 i København. Regeringen

afsætter 55 mio. kr. på finanslovsforslag 2019 til at

understøtte dets aktiviteter fremadrettet.

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 259: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2019 - Plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2019 - 2022

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER 2019

Kvinder, ligestilling og uddannelse

Danmark er en stærk fortaler for kvinder og pigers rettigheder. Det er vi, fordi det er

en fundamental menneskeret. Samtidig er det afgørende for at løfte verdens velstand.

Regeringens arbejde for kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR)

handler om at give kvinder reel ret og mulighed for at bestemme over egen krop. Ret, viden

og muligheder skal gå hånd i hånd. Uddannelse er en vigtig nøgle for at åbne døren til en

bedre fremtid for den næste generation.

Flere end 100 lande har lovgivning der begrænser

kvinders deltagelse i det økonomiske liv. Dertil

kommer kulturelle, religiøse og sociale barrie-

rer for piger og kvinders frihed og muligheder.

Det krænker den enkeltes ret, og hæmmer den

sociale og økonomisk udvikling. Hvis alle verdens

kvinder deltog på lige fod med mænd, anslås det

globale BNP at kunne være 25 pct. større i 2025.

Regeringen vil fortsætte Danmarks store fokus

på at fremme ligestilling og pigers og kvinders

rettigheder – verdensmål 5. Vi har og vil fortsat re-

agere skarpt, når kvinders og pigers mulighed for

at nyde fundamentale menneskerettigheder på

lige fod med mænd og drenge, herunder navnlig

seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, er

under stigende internationalt pres. Danmark har

derfor også fra første færd været medinitiativtager

til den globale SheDecides-bevægelse for at mod-

gå internationalt pres fra selv lande, vi normalt

deler synspunkter med.

Arbejdet for kvinder og pigers seksuelle og repro-

duktive sundhed og rettigheder (SRSR) handler

om den fundamentale ret til selv at bestemme

over eget liv, egen krop og egen seksualitet. Det

handler om at give kvinder reel ret og mulighed

for selv at vælge med hvem, hvornår og hvor

mange børn, hun ønsker at få. I et udviklings-

perspektiv hjælper familieplanlægning, oplys-

ning og prævention også til at fremskynde den

demografiske transition, så befolkningstilvæksten

ikke overstiger udviklingen. Regeringen vil tillige

styrke fokus på SRSR i humanitære kriser.

Finanslov 2018’s markant høje niveau for global

SRSR forøges i 2019 med 15 mio. kr. til i alt 715

mio. kr. Der afsættes herunder 10 mio. kr. til at

accelerere udbredelsen af seksualundervisning,

der fortsat er kontroversielt mange steder.

Regeringen vil give et nyt bidrag på 75 mio. kr. til

Verdensbankens facilitet for kvinder og pigers

sundhed og rettigheder, Global Financing Facility,

der omfatter både donorlande og private fonde

som Gates Foundation. Bidraget målrettes Vest-

afrika og SRSR.

Bedre uddannelse er en nøgle til at sikre lige

muligheder for alle – verdensmål 4. Regeringen

prioriterer derfor uddannelse, især til de mest

udsatte og marginaliserede grupper, herunder

piger. Uddannelse er ikke kun med til at skabe

forbedrede livsvilkår for den enkelte, dets familie

og samfundets bæredygtige udvikling, det kan

også kobles til håndtering af irregulær migration

og af befolkningstilvækst. Regeringen vil derfor

fortsætte med at bringe adgangen til uddannelse

for alle på dagsordenen som en afgørende motor

for en bæredygtig, global udvikling.

Regeringen lægger op til at øge Danmarks bidrag

til det Globale Partnerskab for Uddannelse, så det

fremover udgør 300 mio. kr. om året. Dertil kom-

mer opprioritering af uddannelse i humanitære

kriser med 50 mio. kr. til Education Cannot Wait.

Her udover afsættes 75 mio. kr. til at kunne støtte

andre nye multilaterale uddannelsesindsatser.

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 259: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2019 - Plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2019 - 2022

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER 2019

Styrkelse af de multilaterale institutioner

Som et lille land med et liberalt demokrati og en åben, globaliseret økonomi har

Danmark en vital interesse i et velfungerende, regelbaseret internationalt samarbejde,

forankret i liberale værdier. Ved at prioritere indsatser gennem det multilaterale

samarbejde også gennem udviklingspolitikken vil regeringen sikre, at vi fra dansk side

forsøger at præge samarbejdet og de kommende forandringer mest muligt på områder,

som giver os indflydelse og som er i Danmarks interesse.

Et stærkt multilateralt samarbejde er afgørende

for at værne om global stabilitet, der er forud-

sætningen for Danmarks sikkerhed, vækst og

velstand. Via stærke multilaterale organisationer

(verdensmål 16) kan Danmark præge diskussio-

nerne om f.eks. internationale retsordensprincip-

per, normsæt, vækstparadigmer, internationale

finanser og dermed den retning, som verden

bevæger sig i.

FN er med sine 193 medlemsstater verdens pri-

mære multilaterale samarbejdsorganisation.

Danmark er vært for FN-byen, der beskæftiger

mere end 1500 medarbejdere fra hele verden og

huser verdens største humanitære varelager.

Danmark bakker fuldt op om FN’s reformdagsor-

den, der tager udgangspunkt i tre spor: udvikling,

fred/sikkerhed og management. Regeringen vil

som et af de første lande afsætte 60 mio. kr. til at

kickstarte den reform af FN’s udviklingssystem,

som Danmark sammen med Algeriet har for-

handlet på plads.

Danmarks profil inden for FN’s arbejde med fred

og sikkerhed styrkes med det øgede bidrag til FN’s

Fredsopbygningsfond til i alt 100 mio. kr. over tre

år. Bidraget finansieres over den styrkede Freds-

og Stabiliseringsfond.

Udviklingsbankerne spiller en nøglerolle i at

styrke rammebetingelserne for frie og åbne øko-

nomier både på landeniveau og globalt. Derfor

vil Danmark fortsætte det aktive engagement og

støtte til bankernes arbejde.

I alt afsættes ca. 3,3 mia. kr. til langsigtet multi-

lateral bistand gennem FN-systemet, Verdens-

banken og regionale udviklingsbanker. Hertil

kommer den betydelige bilaterale støtte, som

udmøntes gennem eller i samarbejde med multi-

laterale partnere i danske prioritetslande.

EU er en afgørende platform for dansk udviklings-

politik i en stadig mere globaliseret verden, og

fremme af danske udviklingspolitiske interesser

og værdier sker i høj grad via EU-samarbejdet.

Det gælder ikke mindst i forhold til håndtering af

migration, vækst og udvikling.

Der afsættes i alt 1,9 mia. kr. til EU’s faste udvik-

lingsbudgetter på finanslovsforslag 2019. Dertil

kommer frivillige bidrag til EU’s fælles donor-

fonde mv.

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 259: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2019 - Plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2019 - 2022

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER 2019

Udvalgte tabeller

Tabel 1:

Skøn over Danmarks samlede udviklingsbistand på forslag til finanslov

for 2019 i henhold til OECD/DAC’s regler

2019

mio. kr.

Bistand til udviklingslandene under § 6.3

Administration af udviklingsbistanden

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Fællesskabsfinansieret EU-bistand

Dele af forsvarets og politiets internationale indsats

Andel af FN's fredsbevarende operationer

Udgifter til modtagelse af flygtninge i Danmark

Uddeling af udlodningsmidler til almennyttige organisationer

Andet (bidrag til FN-organisationer mv.)

Samlet udviklingsbistand (0,7 pct. af BNI)

13.812,8

726,6

21,2

1.215,8

23,1

33,7

494,1

15,2

49,8

16.392,3

Der vil frem mod ændringsforslagene kunne ske en yderligere konsolidering af mulige udgiftsområ-

der og beløb uden for § 6.3. Bistand til udviklingslandene, der kan opgøres som udviklingsbistand, på

baggrund af en nærmere analyse heraf.

Efterregulering for udviklingsbistanden i 2017

Samlet udviklingsbistand i 2019 inkl. efterregulering

§ 6.3 Bistand til udviklingslandene inkl. efterregulering

182,8

16.575,1

13.995,6

Tabel 2:

Klimapuljen

2019

mio. kr.

Klimatilpasning i de mindst udviklede lande

Bæredygtig energi i Afrika

Klima- og energitiltag i små østater

Bilateralt samarbejde med Indien

Udfasning af fossile brændsler

Støtte til Den Grønne Klimafond

Andet

Total

150

100

135

540

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 259: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2019 - Plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2019 - 2022

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER 2019

Tabel 3:

Bidrag til SRSR igennem multilaterale kanaler (eks. bilaterale bidrag)

2019

mio. kr.

FN’s Befolkningsfond (UNFPA)

Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder ved globalt civil-samfund

FN’s Aids-bekæmpelsesprogram (UNAIDS) m.fl.

Den Globale Fond for bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria

Total

350

175

150

715

Tabel 4:

Langsigtet multilateral bistand samt bidrag til EU’s udviklingspolitikker

2019

mio. kr.

Multilateral bistand gennem FN mv. (eks. bilateral støtte)

Udviklingsbanker og -fonde

Den Europæiske Udviklingsfond

Fællesskabsfinansieret EU-bistand

Total

1.997

1.290

713

1.216

5.216

Tabel 5:

Bilaterale landeprogrammer i Afrika – nye tilsagn

2019

mio. kr.

Etiopien

Niger

Somalia

Uganda

Mali

Tanzania

Total

275

100

580

525

235

1.720

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 259: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2019 - Plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2019 - 2022

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER 2019

Tabel 6:

Oversigt over udviklingsbistanden på forslag til finanslov for 2019

2018

(mio. kr.)

2018-priser

F år

(mio. kr.)

2019-priser

2020

(mio. kr.)

2019-priser

2021

(mio. kr.)

2019-priser

2022

(mio. kr.)

2019-priser

Ulandsrammen på finanslovens §6.3

06.31 Reserver

06.31.79 Reserver og budgetreguleringer

06.31.79.10 Reserve

06.31.79.20 Budgetregulering

06.31.79.30 Valutakursreguleringer

06.32 Bilateral bistand

06.32.01 Udviklingslande i Afrika

06.32.01.05 Etiopien

06.32.01.06 Niger

06.32.01.07 Zimbabwe

06.32.01.08 Somalia

06.32.01.09 Sydsudan

06.32.01.10 Tanzania

06.32.01.11 Kenya

06.32.01.12 Uganda

06.32.01.13 Mozambique

06.32.01.15 Ghana

06.32.01.17 Burkina Faso

06.32.01.20 Mali

06.32.01.23 Øvrige indsatser i Afrika

06.32.02 Udviklingslande i Asien, Mellemøsten og Latinamerika

06.32.02.05 Myanmar

06.32.02.08 Palæstina

06.32.02.09 Afghanistan

06.32.02.10 Indsatser i Syrien og nabolande

06.32.02.11 Bangladesh

06.32.02.12 Nepal

06.32.02.14 Vietnam

06.32.02.15 Øvrige indsatser i Asien og Mellemøsten

06.32.02.17 Bolivia

06.32.02.18 Øvrige indsatser i Latinamerika

06.32.04 Personelbistand

06.32.04.10 Rådgiverbistand

06.32.04.12 Firmarådgivere

06.32.04.14 IT-, ejendoms-, rejse-, kompetenceudviklings- og kommunikationsudgifter

06.32.04.15 Rådgivende enheder

289,8

3.951,7

1.713,2

255

225

300

509,5

333,7

490

330

150

276,9

96,8

120,1

290

3.796

2.076,2

275

100

580

525

235

356,2

210

200

264,9

97,7

121,2

100

4.064

2.111,7

225

150

650

500

581,7

450

240

200

262,9

97,7

121,2

100

4.347,1

1.962,2

215

150

350

550

342,2

895

270

200

225

262,9

97,7

121,2

100

4.450,9

2.292,5

500

250

500

600

437,5

635

200

245

190

261,9

97,7

121,2

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 259: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2019 - Plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2019 - 2022

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER 2019

2018

(mio. kr.)

2018-priser

F år

(mio. kr.)

2019-priser

2020

(mio. kr.)

2019-priser

2021

(mio. kr.)

2019-priser

2022

(mio. kr.)

2019-priser

Ulandsrammen på finanslovens §6.3

06.32.07 Lånebistand

06.32.07.14 Gældslettelse til udviklingslandene

06.32.07.15 Afdrag på statslån til udviklingslande

06.32.08 Øvrig bistand

06.32.08.35 OHCHR - FN's Højkommissær for Menneskerettigheder

06.32.08.40 DIGNITY - Dansk Institut mod Tortur

06.32.08.60 Stabilisering og konfliktforebyggelse

06.32.08.70 Demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse

06.32.08.80 Freds- og Stabiliseringsfonden

06.32.08.90 Institut for Menneskerettigheder (IMR)

06.32.09 Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram

06.32.09.10 Dansk-Arabiske partnerskabsaftaler

06.32.09.20 Øvrige indsatser

06.32.10 Migration

06.32.10.12 EU's Tyrkietfacilitet

06.32.10.13 Migration og udsendelse

06.32.10.14 International Organisation for Migration (IOM)

06.32.11 Naboskabsprogram

06.32.11.10 Programindsatser

06.32.11.20 Øvrige indsatser

06.33 Bistand gennem civilsamfundsorganisationer

06.33.01 Bistand gennem civilsamfundsorganisationer

06.33.01.10 Strategiske Partnerskaber

06.33.01.11 Strategiske initiativer

06.33.01.12 Puljeordninger og netværk

06.34 Naturressourcer, energi og klimaforandringer

06.34.01 Naturressourcer, energi og klimaforandringer i udviklingslandene

06.34.01.50 FN's Miljøprogram (UNEP)

06.34.01.60 Den Globale Miljøfacilitet (GEF)

06.34.01.70 Klimapulje

06.34.01.80 Øvrige bidrag

06.34.01.90 Ozonfonden

06.35 Oplysningsvirksomhed

06.35.01 Oplysning i Danmark mv

06.35.01.13 Oplysningsvirksomhed

06.35.01.17 Seminarer, kurser, konferencer mv

06.35.01.18 Evaluering

-65,8

19,4

-85,2

727,4

260,2

325

29,2

200

155

450

300

125

160

140

935

661

14,6

259,4

544

150

350

-69,9

22,9

-92,8

769,8

179,6

380

32,2

200

155

185

160

140

945,4

664

261,4

630

540

-57,8

26,4

-84,2

752,2

162

380

32,2

200

155

185

160

140

942,4

664

258,4

610

540

-29,5

35,5

-65

711,5

121,3

380

32,2

200

155

185

160

140

942,4

664

258,4

646

540

-23,4

-61,4

739,9

149,7

380

32,2

200

155

185

160

140

945,4

664

261,4

560

540

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 259: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2019 - Plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2019 - 2022

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER 2019

2018

(mio. kr.)

2018-priser

F år

(mio. kr.)

2019-priser

2020

(mio. kr.)

2019-priser

2021

(mio. kr.)

2019-priser

2022

(mio. kr.)

2019-priser

Ulandsrammen på finanslovens §6.3

06.36 Multilateral bistand gennem FN mv.

06.36.01 De Forenede Nationers Udviklingsprogram (UNDP)

06.36.01.10 FN's Udviklingsprogram (UNDP)

06.36.01.14 FN-byen

06.36.01.16 FN's Resident Coordinator-system

06.36.02 De Forenede Nationers Børnefond (UNICEF)

06.36.02.10 Generelt bidrag til UNICEF

06.36.03 Befolkning, Sundhed og Ligestilling

06.36.03.10 FNs Befolkningsfond (UNFPA)

06.36.03.11 Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder ved globalt civilsamfund

06.36.03.12 Verdenssundhedsorganisationen WHO's udviklingsaktiviteter

06.36.03.13 FN's Ligestilllingsenhed (UN Women)

06.36.03.14 FN's Aids-bekæmpelsesprogram (UNAIDS) m.fl.

06.36.03.16 Den Globale Fond for Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria

06.36.03.17 Det globale vaccinationsinitiativ (GAVI)

06.36.04 Multilaterale uddannelsesindsatser

06.36.04.10 Global Partnership for Education

06.36.04.11 Education Cannot Wait

06.36.04.12 Øvrige multilaterale uddannelsesindsatser

06.36.06 FNs øvrige udviklingsprogrammer og diverse multilaterale bidrag

06.36.06.16 Interessevaretagelse i internationale organisationer

06.36.06.23 OECD-DAC udviklingsrelateret bidrag

06.36.06.24 Diverse multilaterale bidrag

06.37 Udviklingsbanker, -fonde og EU

06.37.01 Verdensbankgruppen

06.37.01.10 Verdensbanken (IBRD)

06.37.01.11 Den internationale Udviklingssammenslutning (IDA)

06.37.01.12 Den Internationale Valutafond (IMF)

06.37.01.15 Special Action Account

06.37.01.18 Global Partnership for Education (GPE)

06.37.02 Regionale udviklingsbanker

06.37.02.10 Den afrikanske Udviklingsbank (AfDB)

06.37.02.11 Den asiatiske Udviklingsbank (AsDB)

06.37.02.12 Den interamerikanske Udviklingsbank (IDB)

06.37.02.13 Den asiatiske Infrastrukturinvesteringsbank (AIIB)

06.37.03 Regionale udviklingsfonde, gældslettelsesinitiativer og øvrige fonde

06.37.03.10 Den afrikanske Udviklingsfond (AfDF)

1.492

395

220

175

125

813

350

160

150

159

120

1.843,8

821,8

573

-1,2

250

100

222

100

1.996,7

452

217

175

125

838

350

175

150

425

300

156,7

120

6,7

2.003

633,8

565

-1,2

100

556,2

430

1.913

387

212

175

125

838

350

225

100

425

300

138

120

1.997,7

848,8

780

-1,2

115

320,9

175

1.866,7

406

211

195

125

838

350

225

100

350

300

147,7

120

9,7

1.978,3

774,8

706

-1,2

135

115

340,5

175

1.852

401

206

195

125

838

350

225

100

350

300

138

120

1.982,7

774,8

706

-1,2

115

364,9

175

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 259: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2019 - Plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2019 - 2022

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER 2019

2018

(mio. kr.)

2018-priser

F år

(mio. kr.)

2019-priser

2020

(mio. kr.)

2019-priser

2021

(mio. kr.)

2019-priser

2022

(mio. kr.)

2019-priser

Ulandsrammen på finanslovens §6.3

06.37.03.11 Den asiatiske Udviklingsfond

06.37.03.14 Multilaterale gældslettelsesinitiativer

06.37.04 Bistand gennem Den Europæiske Union (EU)

06.37.04.10 Den europæiske Udviklingsfond

06.37.04.11 EU-lån til Tyrkiet

06.38 Partnerskaber for bæredygtig vækst

06.38.01 Mobilisering af finansiering til investeringer

06.38.01.11 Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU)

06.38.01.12 Den internationale Finansieringsinstitution (IFC)

06.38.01.13 Danida Business Finance

06.38.01.14 Projektudviklingsfacilitet Danida Business Finance

06.38.02 Rammebetingelser, viden og forretningsmuligheder

06.38.02.12 Partnerskaber for markedsdrevet vækst

06.38.02.13 Vækstrådgivere

06.38.02.14 Strategisk sektorsamarbejde

06.38.02.15 FN's arbejdsorganisation (ILO)

06.38.02.16 Støtte til aktiviteter inden forhandel og udvikling

06.38.02.17 Energi- og vandressourcer mv.

06.38.02.18 Strategiske indsatser i vækstøkonomier

06.38.02.19 Forskningssamarbejde

06.38.02.20 Stipendiatbistand

06.38.02.21 Arbejdsmarkeder og rammebetingelser

06.39 Humanitær bistand

06.39.01 Generelle bidrag til internationale humanitære organisationer

06.39.01.10 FN's Flygtningehøjkommissær (UNHCR)

06.39.01.11 FN's organisation for Palæstinaflygtninge (UNRWA)

06.39.01.12 FN's Humanitære Koordinationskontor (OCHA)

06.39.01.13 Humanitær fødevarebistand (WFP)

06.39.01.14 Den internationale Røde Kors Komité (ICRC)

06.39.01.16 FN's Humanitære Fond (CERF)

06.39.01.17 FN's organisation for minerydning (UNMAS)

06.39.03 Humanitære bidrag til partnere i akutte og langvarige kriser

06.39.03.10 Strategiske Partnerskaber og Nødhjælpspuljer

06.39.03.11 Øvrige bidrag til akutte og langvarige kriser

122

700

1.233,5

345

325

888,5

264

29,5

225

2.500

625

160

210

100

1875

759,5

1115,5

12.844,8

126,2

713

723

-10

1.676,5

792

250

500

884,5

245

9,5

200

2.600

675

160

210

150

1925

844

1081

13.995,6

145,9

713

723

-10

1.629,5

750

100

500

100

879,5

255

9,5

200

2.600

675

160

210

150

1925

844

1081

13.911,6

165,5

728

738

-10

1.428,5

600

100

500

828,5

204

9,5

200

2.600

675

160

210

150

1925

844

1081

13.983

189,9

728

738

-10

1.469,5

650

100

500

819,5

195

9,5

200

2.600

675

160

210

150

1925

844

1081

14.015,5

§ 06.3 Total

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 259: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2019 - Plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2019 - 2022

REGERINGENS UDVIKLINGSPOLITISKE PRIORITETER 2019

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 259: Regeringens udviklingspolitiske prioriteter 2019 - Plan for udgiftsrammer for udviklingssamarbejdet 2019 - 2022

Danmarks udviklingssamarbejde tager sit afsæt i

den udviklingspolitiske og humanitære strategi,

Verden 2030, der hviler på et bredt politisk forlig i

Folketinget.

Regeringens forslag til finanslov for 2019

fortsætter arbejdet med at målrette, udvikle

og styrke Danmarks udviklingssamarbejde. Et

udviklingssamarbejde, der viser det medansvar,

som Danmark påtager sig for omverdenen. Og

som gør en forskel for at skabe en bedre, mere fri,

rig og tryg verden. Til gavn for Danmark og for

verden.

Den udviklingspolitisk prioritering på

finanslovsforslaget for 2019 fokuserer særligt

på fem områder og sætter fire nye rekorder for

omfanget af vores indsats:

Nærområderne

– Rekordhøj humanitær

bistand og løft til den samlede

nærområdeindsats.

Afrika

– Løft til Afrikabistanden med fokus

på skrøbelighed, migration og erhvervsliv

– frihandel. Rekordhøj bevilling til Danida

Business Finance mhp. inddragelse af

erhvervslivet.

Grøn profil

– Rekordhøj klimapulje, P4G og

løft til myndighedssamarbejde.

Kvinder/ligestilling, uddannelse

– Rekordhøj

SRSR-indsats og øget uddannelsesbidrag.

Multilateralisme

– Styrket bidrag til

international fred, sikkerhed og retsorden.

Danmark afholder i efteråret 2018 to internationale konferencer med fokus på verdens udvikling.

COPENHAGEN

SUMMIT 2018

P4G summit, 19.-20. Okt.

https://p4gsummit.org/

Regeringen har på FFL19 afsat

55 mio. kr. til at støtte P4G.

International Anti-Corruption

Conference, 22.-24. Okt.

https://iaccseries.org/blog/denmark-

to-host-18iacc/

Regeringen har på FFL19 afsat 100 mio. kr. til nyt

antikorruptionsprogram.

REGERINGENS UDVIKLINGS-

POLITISKE PRIORITETER 2019

August 2018

Udgiver

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

1448 København K

Telefon:

Fax:

E-mail:

Internet:

33 92 00 00

32 54 05 33

[email protected]

www.um.dk

Design

OTW A/S

Publikationen kan downloades via:

www.um.dk

Teksten kan citeres frit

ISBN 978-87-93616-65-3