URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 253: Udkast til landepolitikpapir for Somalia 2018-2023

Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del Bilag 253
Offentligt

Danmark - Somalia

Landepolitikpapir 2018-2023

Indhold

Introduktion.........................................................................................................1

Danmarks samarbejde med Somalia

–

vision og strategisk retning ..................1

Situationen i Somalia

–

muligheder, udfordringer og risici .............................. 4

Strategiske målsætninger for Danmarks engagement i Somalia ...................... 6

4.1

Fremme stabilitet og sikkerhed, statsopbygning samt menneskerettigheder ....................... 6

4.2

Styrke modstandsdygtighed og understøtte Somalias håndtering af internt fordrevne og

tilbagevendte borgere ........................................................................................................................ 7

4.3

Bekæmpe fattigdom gennem inklusiv vækst og bæredygtige job ......................................... 8

Resultater og monitorering ................................................................................ 9

Annekser ............................................................................................................ 10

6.1

6.2

6.3

Anneks 1: Kort ....................................................................................................................... 10

Anneks 2: Nøgletal for Somalia ............................................................................................. 11

Anneks 3: Hidtidigt udviklings- og stabiliseringsengagement i Somalia ............................... 13

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 253: Udkast til landepolitikpapir for Somalia 2018-2023

Introduktion

Somalia indtager en strategisk placering i Europas, og dermed Danmarks, interesseområde.

Efter statskollapset i 1991 og årtiers konflikt er der grund til forsigtig optimisme, da landet de

seneste år har bevæget sig langsomt, om end usikkert, mod mere politisk stabilitet. Regeringen

tager i stigende grad ansvar for landets udvikling, men kan ikke uden støtte løse de omfattende

udfordringer, der bidrager til ustabilitet i regionen, og som også påvirker Europa, og dermed

Danmark, direkte. Somalia er fortsat præget af interne spændinger, voldelig ekstremisme,

omfattende fordrivelser og svag regeringsførelse.

Danmarks strategiske interesser i Somalia koncentrerer sig særligt om globale udfordringer

som flygtninge- og irregulære migrationsstrømme, imødegåelse af voldelig ekstremisme og

terrorisme samt maritim sikkerhed på den centrale søtransportkorridor mellem Europa og

Asien, hvor Danmark har væsentlige udenrigsøkonomiske interesser. I takt med at Somalia

stabiliseres, vil landet også give spæde investerings- og handelsmuligheder, herunder ift.

tjenesteydelser. Samtidig har Danmark gennem årtier været en stærkt engageret

udviklingspartner for landene på Afrikas Horn og i Østafrika. Den regionale effekt af et

ustabilt Somalia kan have konsekvenser for udviklingsresultater og private investeringer.

Danmark har derfor en klar interesse i, at Somalia forsætter den nuværende udvikling mod

varig stabilitet, fred og statsopbygning. Visionen og de strategiske målsætninger for det danske

engagement i Somalia tager derfor afsæt i en interessebaseret, samtænkt og fokuseret udenrigs-

, sikkerheds- og udviklingspolitik, der har Danmarks sikkerhed, velstand og grundlæggende

værdier som centrale pejlemærker,

og som understøtter indfrielsen af FN’s verdensmål for

bæredygtig udvikling.

Danmarks samarbejde med Somalia

–

vision og strategisk retning

Migration, ustabilitet og terrorisme udgør ét af de fem hovedområder i regeringens udenrigs-

og sikkerhedspolitiske strategi for 2017-2018, hvor Danmark har særlige interesser på spil.

Landepolitikpapiret understøtter strategiens målsætning om at forebygge og mindske

migrations- og flygtningepresset samt terrortruslen mod Europa ved at fremme stabilitet,

vækst og udvikling, herunder varige løsninger på fordrivelsesproblematikker.

Somalia har igennem en årrække været et dansk udviklingspolitisk prioritetsland og hører til

gruppen af fattige, skrøbelige lande. Det danske engagement i og med Somalia udmønter

visionen i Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi,

”Verden

2030”, om en mere

sikker, fri, velstående og retfærdig verden, hvor hvert enkelt menneskes rettigheder og

potentiale for selvforsørgelse realiseres. Det danske engagement i Somalia understøtter alle

fire fokusområder i strategien. På den baggrund, og med de prioriterede verdensmål for

bæredygtig udvikling som ramme, er den overordnede vision for det danske engagement i

Somalia:

at understøtte udviklingen af et stabilt, fredeligt og modstandsdygtigt Somalia i inklusiv økonomisk

udvikling, der kan tilbyde sine borgere en positiv fremtid, og hvor regeringen er i stand til at udøve

myndighedshåndhævelse med sigte på, at situationen i Somalia ikke længere truer regional og international

fred, sikkerhed og velstand.

Danmark vil i perioden 2018-2023 arbejde for at fremme denne vision med tre strategiske

målsætninger, hvor Somalia og Danmark har sammenfaldende interesser og mål, og hvor

Danmark kan bidrage til indfrielse af verdensmålene i Somalia:

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 253: Udkast til landepolitikpapir for Somalia 2018-2023

1. Fremme stabilitet og sikkerhed og statsopbygning samt styrke respekten for

menneskerettigheder, med særligt fokus på kvinders rettigheder, unge og beskyttelse af

børn.

2. Styrke modstandsdygtighed og understøtte Somalias håndtering af internt fordrevne og

tilbagevendte borgere for derved at forebygge flygtningestrømme og irregulær migration,

samt at fremme et konstruktivt samarbejde omkring tilbagetagelse af somaliske

statsborgere.

3. Bidrage til fattigdomsbekæmpelse gennem inklusiv og bæredygtig, privatsektordrevet

økonomisk udvikling og jobskabelse med særligt fokus på kvinder og unge.

Danmark har en interesse i at fremme centrale danske værdier som ligestilling og kvinders

rettigheder samt de grundlæggende menneskerettigheder på tværs af danske aktiviteter.

Herudover vil der være målrettede initiativer vedr. beskyttelse af børn i konflikt, jf. FN’s

resolution 1612 (2005), samt mod kønsbaseret vold, inkl. omskæring af kvinder, jf. FN’s

erklæring om eliminering af vold mod kvinder (1993) og Sikkerhedsrådsresolution 1325.

Desuden vil danske mærkesager som udnyttelse af teknologiske løsninger til at løse

udviklingsudfordringer (TechVelopment) og inddragelse af

unge, herunder

Sikkerhedsrådsresolution 2250 om unge, fred og sikkerhed, indgå i det danske engagement.

Boks 1: Prioritering af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling

FN’s verdensmål udgør den internationale normative ramme for landepolitikpapiret.

Landepolitikpapiret prioriterer de mål, hvor der er danske interesser på spil, og hvor Danmark

(i partnerskab med andre) kan bidrage til at fremme potentialet for Somalia. Fokusområderne

er prioriteret ud fra de somaliske nationale udviklingsplaner og behov. Engagementet vil

primært fokusere på verdensmål 1 og 2 om afskaffelse af fattigdom og sult, mål 4 om

kvalitetsuddannelse (under strategisk partnerskab med Red Barnet), mål 5 om ligestilling

mellem kønnene og styrkede rettigheder for piger og kvinder, mål 8 om fremme af bæredygtig

vækst og anstændigt arbejde, mål 9 om infrastruktur og i særdeleshed mål 16 om fred,

retfærdighed og stærke institutioner. Mål 17 om partnerskaber er en prioritet på tværs af

Danmarks engagement i Somalia.

Det danske engagement i Somalia vedrører også den somaliske diaspora i Danmark. Omkring

21.000 somaliske indvandrere og efterkommere af somaliske indvandrere har ophold i

Danmark. Udviklingen og mulighederne for en positiv fremtid i Somalia har betydning for

dansk-somaliernes tilbageværende familiemedlemmers og bekendtes velbefindende og spiller

ind i deres overvejelser om at vende tilbage.

Danmarks indsats i Somalia bygger på værdifulde erfaringer og resultater fra det langvarige

danske engagement, siden partnerskabet med Somalia blev genoptaget i 1998. Eksempler på

konkrete resultater, som Danmark har bidraget til, er bl.a. en markant reduktion i pirateriet

omkring Somalias kyst, etablering af kommuner i særligt Somaliland og Puntland med evne til

at opkræve skatter og levere basale tjenesteydelser samt en markant styrket kriserespons og

håndtering af internt fordrevne. Overordnet viser erfaringerne, at lokalt ejerskab er en

forudsætning for succes, men at det samtidig er afgørende ikke at blive opslugt i politiske spil

og klandynamikker. En anden væsentlig refleksion er, at udviklingsresultater med direkte

betydning for befolkningen primært skabes på lokalt niveau. Endelig er en mere principiel

erfaring fra de seneste års samarbejde, at udviklings-, nødhjælps- og stabiliseringssamarbejde

må gå hånd i hånd med en tæt politisk dialog i en stærkt politiseret og konfliktpræget kontekst

som i Somalia.

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 253: Udkast til landepolitikpapir for Somalia 2018-2023

Danmarks engagement i Somalia vil i den kommende periode bygge på disse værdifulde

erfaringer og resultater. Der vil i vid udstrækning være tale om kontinuitet med et justeret

fokus baseret på udviklingen i danske politiske prioriteter og den somaliske virkelighed. En

række indsatser vil adressere de grundlæggende årsager til migration, og der vil være et større

fokus på varige løsninger på Somalias fordrivelseskriser, hvor samspillet mellem humanitær

bistand og udviklingsindsatser vil styrkes. Et andet styrket fokusområde er

menneskerettigheder, som Danmark vil arbejde for at fremme gennem alliancer med lokale

civilsamfundspartnere, regering, bilaterale aktører og FN. Der vil også være et stærkere

engagement med lokale myndigheder om serviceydelser for at skabe konkrete og mærkbare

resultater for den somaliske befolkning og ejerskab på lokalt niveau. Endelig vil Danmark i

endnu højere grad end tidligere søge at understøtte den positive forandringskraft, der ligger i

inklusiv privatsektorudvikling og jobskabelse særligt for og med unge.

Det bredspektrede danske engagement i Somalia bygger på principper som samtænkning,

fleksibilitet, risikovillighed, partnerskaber og geografisk differentiering. Engagementet vil være

baseret på en lang række instrumenter:

Aktiv politisk dialog

Bilateralt landeprogram

Humanitær bistand

Regionalt Freds- og Stabiliseringsprogram

Forsvarsindsatser

Freds- og stabiliseringsberedskabet

Fleksible udsendelsesmidler

Strategiske civilsamfundspartnerskaber

Investeringsfonden for Udviklingslande

Danidas Diasporaprogram

Eksportrådet (i mindre udstrækning)

De nævnte instrumenter vil blive samtænkt for at opnå størst mulig gennemslagskraft. Det

gælder særligt forsvars-, stabiliserings- og udviklingsinstrumenter samt udviklingsorienterede

og humanitære indsatser. Danmarks styrke, sammenlignet med tilsvarende bilaterale partnere,

er netop det bredspektrede og relativt fleksible engagement. Tilgangen på tværs af

instrumenter vil løbende blive tilpasset den aktuelle situation, herunder sikkerhed. Danske

styrkepositioner relateret til f.eks. søfart, fiskeri og teknologiske løsninger vil søges bragt i spil.

De strategiske målsætninger tager udgangspunkt i, hvordan Danmark kan sikre sig størst

gennemslagskraft og udøve indflydelse gennem partnerskaber. Succes forudsætter gensidigt

forpligtende og innovative partnerskaber i form af samarbejde med Somalias myndigheder,

civilsamfundsorganisationer, den private sektor, multilaterale organisationer og andre

internationale udviklingspartnere. Der vil være fokus på at identificere nye og eksisterende

samarbejdspartnere med vilje og evne til at skabe resultater, der leder til positive forandringer.

De nationale udviklingsplaner for hhv. Somalia og Somaliland vil udgøre rammen for

partnerskabet med myndighederne.

Danmark vil prioritere partnerskaber med FN, Verdensbanken og Den Afrikanske Union

(AU) samt centrale bilaterale aktører som Storbritannien, EU og de nordiske lande for at sikre

synergi, arbejdsdeling og indflydelse. Partnervalg er betinget af den strategiske målsætning.

Mens Storbritannien og AU eksempelvis er centrale partnere inden for stabilisering, vil

partnerskaber med Verdensbanken, EU og de nordiske lande være vigtige på andre

dagsordner. Samtidig vil Danmark aktivt søge at fremme danske positioner på Somalia-

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 253: Udkast til landepolitikpapir for Somalia 2018-2023

dagsordenen i EU-regi i Bruxelles og i andre internationale fora som FN, Verdensbanken og

AU.

I perioden 2018-2021 vil de danske strategiske partnere Red Barnet, Dansk Flygtningehjælp

og International Media Support være tilstede med indsatser i Somalia. De vil yde et værdifuldt

bidrag til at udvikle og konsolidere et bæredygtigt, aktivt og bredt forankret civilsamfund i

Somalia, der bl.a. forbedrer sammenhængen mellem humanitær bistand og udvikling,

understøtter opbygningen af demokratiske medier, fremmer beskyttelsen af børn og styrker

kvinders rettigheder i væbnet konflikt.

Det danske engagement i Somalia vil være baseret på en geografisk differentieret og balanceret

tilgang. Mens Somaliland er relativt fredeligt, er situationen i Puntland og særligt i de nye

delstater mindre stabil og præget af klanstridigheder, truslen fra al-Shabaab samt Islamisk Stat.

Over den seneste periode har en større del af den danske støtte bevæget sig mod de sydlige

og centrale dele af Somalia. Det afspejler en ændret sikkerhedssituation i dele af Somalia og

tungere international tilstedeværelse.

Danmark vil fortsat have et stærkt fokus på Somaliland. Dette skal ses i sammenhæng med

den store efterspørgsel, en vigende donorinteresse som følge af det større fokus på resten af

Somalia samt muligheden for at bygge videre på de sidste årtiers betydelige udviklingspolitiske

engagement i Somaliland. Den relativt tunge danske tilstedeværelse i Somaliland skal ses

uafhængigt af Somalilands ambition om at opnå selvstændighed. Somalilands folkeretlige

status må afklares i dialog mellem parterne med støtte fra de regionale institutioner.

3 Situationen i Somalia

–

muligheder, udfordringer og risici

Efter årtiers konflikt er statsopbygningen i Somalia de seneste fem-syv år begyndt at bevæge sig

i en mere positiv, omend ujævn,

retning. Med valget af præsident Mohamed Abdullahi ’Farmajo’

i 2017 gennemførte Somalia sin anden fredelige magtoverdragelse i træk. Farmajos regering har

fortsat den gradvise positive udvikling på særligt de økonomiske dagsordner. Selvom

sikkerhedssituationen fortsat er udfordrende, er der med en mere konsolideret statsmagt

muligheder for fremover at bidrage til en positiv udvikling i Somalia.

Somalias regering og parlament har med støtte fra det internationale samfund vedtaget

Somalias første nationale udviklingsplan for 2017-19 sammen med en sikkerhedspagt, der

består af en national sikkerhedsarkitektur og tilsagn om international støtte. De nye aftaler

afløste

den ’New Deal Compact’ for Somalia, der blev indgået i 2013,

og repræsenterer en

platform for internationalt engagement med stærkere somalisk ejerskab.

De politiske fremskridt i Somalia, sammenholdt med et al-Shabaab uden kontrol over større

befolkningsområder, udgør et vindue for at arbejde mod langsigtet stabilitet. Selvom al-Shabaab

militært set er trængt, udgør bevægelsen imidlertid stadig en alvorlig trussel mod Somalia og

regionen. Dertil kommer Islamisk Stats tilstedeværelse i Somalia. Klankonflikter og spændinger

forbundet med føderaliseringsprocessen indtager samtidig en stigende plads i konfliktbilledet

og risikerer at svække kampen mod al-Shabaab.

Somalias vej mod yderligere stabile fremskridt på områder som sikkerhed, regeringsførelse,

korruptionsbekæmpelse, basale serviceydelser og menneskerettigheder er fortsat lang.

Tilbageslag må forventes. Særligt sikkerhedssituationen er skrøbelig, og AMISOM’s forventede

tilbagetrækning med overdragelse af sikkerhedsansvaret til Somalia over de kommende år giver

anledning til bekymring i lyset af de somaliske sikkerhedstyrkers kritiske tilstand.

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 253: Udkast til landepolitikpapir for Somalia 2018-2023

Det velgennemførte præsidentvalg i Somaliland med Muse Bihi som vinder i efteråret 2017

har givet ny ilt til Somalilands politiske liv. Det åbner op for at accelerere en række

reformdagsordner i overensstemmelse med Somalilands nye udviklingsplan for 2017-21.

Parlamentet sidder imidlertid på 12. år, og afholdelse af demokratiske valg vil være et vigtigt

næste skridt.

Historisk set har ekstern indblanding, både militært, politisk og økonomisk, fra nabolandene

Kenya og Etiopien spillet en stor rolle i Somalia. Etiopiens og Kenyas interesse for Somalia

hænger sammen med landenes sikkerhedspolitiske og økonomiske interesser, og deres

indflydelse på udviklingen i Somalia er betydelig. Desuden bor der i begge lande store somaliske

befolkningsgrupper. I takt med at Somalia er blevet mere stabilt, har særligt Golfstaterne og

Tyrkiets interesse for og engagement i Somalia været stigende. Som konsekvens heraf har

Golfkrisen mellem Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater på den ene side og Qatar

på den anden været stærkt politisk destabiliserende i Somalia særligt ift. forholdet mellem

delstaterne og den føderale regering. Derudover ses der en religiøs-ideologisk

salafistisk/wahabistisk påvirkning støttet af kræfter i Golfen såvel som en mere religiøs-politisk

motiveret påvirkning fra aktører relateret til Det Muslimske Broderskab.

Pirateriet i somalisk farvand er stærkt reduceret siden 2011-12, hvor det var på sit højeste. Der

har imidlertid været en række pirateriangreb det seneste år. De grundlæggende årsager til

pirateri i form af fattigdom, svag myndighedsudøvelse, korruption, ulovligt over-fiskeri og

organiserede kriminelle netværk gør sig fortsat gældende. Pirateri er således ikke et isoleret

spørgsmål om maritim sikkerhed, men hænger sammen med andre former for kriminalitet.

Varig bekæmpelse af pirateri er tæt forbundet med fremskridt på land.

Endelig er den humanitære situation yderst skrøbelig. Somalia har pga. konflikt og

tilbagevendende tørke, som følge af klimaforandringer, kombineret med en stærk pastoralist-

kultur, gennem årtier været et epicenter for mennesker på flugt. I dag lever over 1 million

somaliere som flygtninge, primært i nabolandene men også i Europa, og 2,1 million somaliere

er internt fordrevet i Somalia. I stedet for at flygte over Somalias grænser fordrives

befolkningen i dag primært internt i landet. Dette skyldes bl.a. en effektiv nødhjælpsindsats

med forbedret humanitær adgang, og at Kenya i dag er mindre villig til at give ophold til

somaliske flygtninge. Det har skabt en historisk vandring fra land til by med det resultat, at

Somalia i dag har en af verdens hurtigst voksende bybefolkninger.

Det forudsætter risikovillighed at engagere sig i Somalia. Særligt den ustabile politiske

situation, sikkerhedssituationen, korruption samt potentielt misbrug af støtte skaber

usikkerhed. For at kunne håndtere disse risici baseres den danske indsats på en fleksibel

tilgang. Hvis situationen på jorden ændrer sig markant, vil de danske indsatser blive tilsvarende

justeret.

Scenarier for udviklingen i Somalia

Det er vanskeligt at forudsige udviklingen i en kompleks politisk og konfliktpræget kontekst

som Somalia, hvor der fortsat er langt til en omfattende og stabil politisk overenskomst

mellem de mange stridende parter. Hertil kommer betydningen af tilbagevendende og svære

tørkeperioder, såvel som pludselige oversvømmelser.

I værste fald er scenariet, at AMISOM trækker sig tilbage uden duelige somaliske

sikkerhedsstyrker til at tage over. Al-Shabaab vil tage kontrol med større byområder med en

selvforstærkende effekt på al-Shabaabs styrke gennem adgang til ressourcer og mandskab. Det

kan i et pessimistisk, men ikke usandsynligt, scenarie lede til, at de politiske spændinger

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 253: Udkast til landepolitikpapir for Somalia 2018-2023

forstærkes, hvilket al-Shabaab vil drage fordel af og på den baggrund opnå kontrol med større

landområder og middelstore byområder. I yderste konsekvens vil det føre til den føderale stats

kollaps.

Det mest sandsynlige scenarie for den kommende periode er dog en fortsættelse af de seneste

års komplekse billede med en gradvis positiv (om end ujævn) statsopbygning, der konsolideres

omkring de store byområder i Somalia, mens al-Shabaab fastholder kontrollen over væsentlige

landområder. Der vil inden for dette scenarie i perioder kunne opleves en forværret

sikkerhedssituation og et forstærket konfliktbillede pga. spændingerne mellem klaner om

fordeling af de ressourcer, som føderaliseringsprocessen giver adgang til, såvel som en

forventet forøgelse i terroranslag i takt med, at al-Shabaab presses militært.

I den optimistiske udgave af ovenstående scenarie vil de væsentligste politiske aktører indgå i

en reel freds- og forsoningsproces, der leder frem til en stabil politisk overenskomst, mens al-

Shabaab vil miste fodfæste i landområderne.

4 Strategiske målsætninger for Danmarks engagement i Somalia

De tre strategiske målsætninger for det danske engagement i Somalia tager udgangspunkt i

Somalias udfordringer men også mulighederne for at støtte op om positive tendenser.

Samtidig bygger målsætningerne på danske styrkepositioner og solide erfaringer inden for bl.a.

privatsektorudvikling,

sammenhængen

mellem

humanitære

indsatser

udviklingssamarbejde, maritim sikkerhed og imødegåelse af voldelig ekstremisme. De

strategiske målsætninger understøtter hinanden. Sikkerhed, fred og stabilitet er en

forudsætning for bæredygtig statsopbygning og fattigdomsbekæmpelse. Ansvarlige og

inklusive institutioner, respekt for menneskerettighederne samt job og fornuftige levevilkår er

omvendt grundlaget for varig stabilitet og for at undgå fordrivelser.

4.1

Fremme stabilitet og sikkerhed, statsopbygning samt menneskerettigheder

Somalia står over for komplekse og gensidigt afhængige udfordringer i form af skrøbelige

statsinstitutioner, ustabilitet og væbnet konflikt som følge af voldelig ekstremisme og

klanstridigheder samt omfattende og grove menneskerettighedskrænkelser.

Føderaliseringsprocessen og etablering af et konstruktivt samarbejde mellem føderalt, delstats-

og distriktsniveau vil de kommende år være centrale i den politiske proces og fundamentet for

varig stabilitet i Somalia. Målet for Danmarks støtte til statsopbygning er at styrke udviklingen

af legitime, åbne og inklusive statsstrukturer, der bygger på befolkningens tillid og ejerskab.

Danmark vil fremme statsopbygning, hvor det har størst direkte betydning for den somaliske

befolkning

–

dvs. hovedsageligt på lokalt og delstatsniveau. I Somaliland, hvor der er højere

statskapacitet og sidder en demokratisk valgt præsident, vil det også ske nationalt. Danmark

vil også støtte forfatningsarbejdet, der vil være den vigtigste og samtidig vanskeligste

makropolitiske proces de kommende år.

Sikkerhedssituationen i Somalia er tæt knyttet til den politiske proces med at skabe et

fungerende føderalt system og en ny forfatning. Statsopbygning vil dog ikke i sig selv sikre

stabilitet. Det vil kræve stabiliseringsindsatser og støtte til sikkerhedsaktører, hvor AMISOM

fortsat står som sikkerhedsgarant i Somalia. Med FN Sikkerhedsrådsresolution 2372 (2017) vil

den centrale opgave for AMISOM de kommende år være at overdrage sikkerhedsansvaret til

Somalia. Danmark vil understøtte denne proces, bl.a. ved at støtte AMISOM gennem militær

træning og stabiliseringsstøtte samt bidrage til regionale institutioners, inkl. AU’s, IGAD’s og

EASF’s, kapacitet til at spille en aktiv, positiv rolle i Somalia og regionen, herunder gennem

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 253: Udkast til landepolitikpapir for Somalia 2018-2023

indsatser under Freds- og Stabiliseringsprogrammet og indirekte gennem Afrika for Fred

Programmet.

Danmark vil gennem civile sikkerhedsindsatser imødegå voldelig ekstremisme bl.a. ved at støtte

rehabilitering af tidligere al-Shabaab-medlemmer, bekæmpe terrorfinansiering samt understøtte

indsatser, der skal svække al-Shabaabs tiltrækningskraft. Dette er centralt også for Danmarks

sikkerhed, idet Somalia er arnested for voldelig ekstremisme og terrorisme med indvirkning på

nabolandene og globalt, herunder Danmark.

Somalias geostrategiske beliggenhed ift. den internationale handel mellem Europa og Asien er

af direkte betydning for dansk skibsfart. Pirateri og maritim kriminalitet udgør ikke ubetydelige

trusler i den forbindelse. Andre regionale sikkerhedsudfordringer omfatter smugling af

mennesker, narkotika og våben. Danmark vil forsætte med at forebygge og bekæmpe pirateri

samt organiseret kriminalitet til lands og til vands gennem stabiliseringsindsatser for at udvikle

lokal og regional kapacitet til at udøve myndighedsudøvelse samt støtte den internationale

indsats mod pirateri.

Grove menneskerettighedskrænkelser og mangelfuld beskyttelse af civile i Somalia

underminerer statsopbygning og stabilisering. Med konsolideringen af statsinstitutioner og

den nuværende relative stabilitet, er der dog begyndende momentum for reformer på også

denne dagsorden. Danmark vil understøtte menneskerettighedsdagsordenen ved at fremme

de somaliske myndigheders rolle som pligtbærer, støtte civilsamfundsorganisationer og

civilsamfundets vilkår i Somalia samt gennem målrettede indsatser for og med de mest udsatte

grupper, herunder børn og unge påvirket af konflikt samt kønsbaseret vold.

Relevans for FN’s verdensmål:

Den strategiske målsætning om at fremme statsopbygning,

stabilitet og sikkerhed og menneskerettigheder bidrager direkte til Somalias indfrielse af FN’s-

verdensmål 16 ved bl.a. at arbejde for effektive, inklusive, ansvarlige og transparente

institutioner, at imødegå udnyttelsen af børn i konflikt, at bekæmpe korruption samt at

forebygge vold og bekæmpe terrorisme.

4.2

Styrke modstandsdygtighed og understøtte Somalias håndtering af internt

fordrevne og tilbagevendte borgere

Somalia og det internationale samfund står over for en strukturel udfordring ift. at sikre varige

løsninger for landets millioner af internt fordrevne særligt i byområderne. Samtidig forstærker

klimaforandringer eksisterende konfliktlinjer, bl.a. som følge af øget kamp om ressourcer. Nye

konflikt- eller tørkerelaterede fordrivelser vil potentielt kunne lede til en opblussen i

migrations- og flygtningestrømme ud af Somalia, herunder også til Danmark. Danmark har

derfor en klar interesse i at fremme mere langsigtet modstandsdygtighed og inklusiv

økonomisk udvikling for på sigt at skabe rimelige levevilkår i Somalia og mindske

migrationspresset samt landets omfattende afhængighed af nødhjælp.

En væsentlig del af Danmarks humanitære bistand til Somalia i de kommende år vil fortsat være

akut, livreddende nødhjælp. Somalia undslap hungersnød i 2017 på baggrund af en hurtig og

effektiv humanitær indsats, men de humanitære behov er fortsat massive. Den humanitære krise

i Somalia er langvarig, og ofte vender kun en mindre del af de internt fordrevne tilbage til deres

oprindelsesområde. Derfor er der behov for løsninger, som forholder sig til fordrevnes

langsigtede behov. Det er en dansk prioritet at styrke sammenhængen mellem humanitære

indsatser og udviklingssamarbejde - og ikke blot respondere på akutte kriser.

Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi understreger vigtigheden af denne kobling.

Med nødhjælp til de mest udsatte samt støtte til forbedrede levevilkår, jobskabelse,

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 253: Udkast til landepolitikpapir for Somalia 2018-2023

konfliktløsning og samarbejde med somaliske myndigheder vil Danmark understøtte

modstandsdygtigheden blandt internt fordrevne og værtssamfund samt bidrage til at forebygge

sekundære fordrivelser og forbedre fremtidsudsigterne for de somaliere, der vender hjem fra

andre lande. De langsigtede indsatser fremmes endvidere gennem de strategiske partnerskaber

med danske civilsamfundsorganisationer.

Samarbejdet med de somaliske myndigheder vil især fokusere på lokal og national håndtering af

fordrevne, men det danske engagement vil også forholde sig til den globale og regionale

implementering af Comprehensive Refugee Response Framework (CRRF), der sigter mod

langsigtede løsninger for somaliske flygtninge i regionen baseret på en tæt kobling mellem

udviklings- og humanitære indsatser. Danmark vil understøtte de overordnede mål om

bæredygtige og bredt inkluderende løsninger gennem udviklings- og humanitære indsatser og på

det politiske niveau gennem samarbejde med de somaliske myndigheder, deltagelse i

koordinationsorganer samt gennem aktiv opfølgning ved de politiske forhandlinger.

En særskilt udfordring vil over de kommende år være Somalias tilbagetagelse af egne

statsborgere uden lovligt ophold i Danmark. Modtagelse af tvangsmæssigt udsendte somaliere

er et følsomt politisk emne i Somalia, ikke mindst grundet omfanget af de udfordringer, som

Somalia står over for ift. flygtninge og internt fordrevne samt et pres fra den store somaliske

diaspora. Løbende og tæt diplomatisk kontakt med myndighederne har derfor vist sig afgørende.

Danmark vil fastholde og udbygge denne dialog med alle relevante aktører. Herudover vil

Danmark gennem en noget-for-noget tilgang styrke dialogen på udsendelsesområdet ved at

understøtte de somaliske myndigheders kapacitet til at leve op til deres forpligtelse til at tage

imod egne statsborgere. Danmark vil fortsætte og udvide indsatser på reintegrationsområdet

(for frivilligt hjemrejste) og derigennem sikre værdig og bæredygtig tilbagevenden, der også kan

bidrage til en positiv udvikling i Somalia.

Relevans for FN’s verdensmål:

Den strategiske målsætning bidrager til verdensmål 1 om at

opbygge modstandsdygtighed blandt fattige og udsatte grupper over for økonomiske, sociale

og miljømæssige chok samt at implementere et socialt sikkerhedsnet. Målsætningen bidrager

samtidig til verdensmål 2, der sigter mod at udrydde sult.

4.3 Bekæmpe fattigdom gennem inklusiv vækst og bæredygtige job

Somalia er blandt verdens fem fattigste lande, og over halvdelen af befolkningen lever under

den internationale fattigdomsgrænse (på 1,90 USD per dag). Somalias befolkning er samtidig

ung med over 70 pct. under 30 år. Det kan være en styrke, forudsat at ungdommen får

redskaberne til at skabe en meningsfuld og attraktiv tilværelse i Somalia. Konflikt, fattigdom og

arbejdsløshed kan dog også skabe frustrationer. En stor del af Somalias ungdom udtrykker

interesse for at forlade Somalia, og analyser fra det dansk-støttede al-Shabaab

rehabiliteringscenter viser, at økonomi er en af de vigtigste grunde til at tilslutte sig al-Shabaab.

Der ses således en sammenhæng mellem denne strategiske målsætning og de to øvrige.

Om end der er overvældende udfordringer, ses der også reelle platforme for at skabe inklusiv

vækst og anstændige job, der kan skabe en mere positiv fremtid for somaliere. Den private

sektor udgør rygraden i Somalias økonomi og har vist sig bemærkelsesværdigt

modstandsdygtig trods årtiers konflikt. Det ses bl.a. i en stigende kvægeksport over de seneste

år og hastigt voksende anvendelse af integreret bank- og mobilteknologi. Samtidig ses der

under den nuværende regering fremdrift på væsentlige reformdagsordner, herunder

eksempelvis aftalen om telekommunikation.

Danmark vil bidrage til fattigdomsbekæmpelse og inklusiv økonomisk udvikling ved at støtte

gunstige rammevilkår for den private sektor, herunder regulering, infrastruktur og

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 253: Udkast til landepolitikpapir for Somalia 2018-2023

markedsadgang, såvel som gennem konkrete investeringer i små og mellemstore

virksomheder, der kan skabe bæredygtige arbejdspladser i den private sektor. Indsatserne vil,

så vidt muligt, ske med og af de unge selv og primært fokusere på produktiviteten i højt

prioriterede sektorer, som kvægbrug og fiskeri, og de relaterede værdikæder, jf. også

prioriteterne

Somalias

Somalilands

nationale

udviklingsplaner.

fattigdomsbekæmpende indsatser skal samtidigt være sammenhængende med humanitære

indsatser og medvirke til at opbygge modstandsdygtighed over for f.eks. vedvarende tørke og

ustabilitet. Der er derfor en tæt sammenhæng mellem denne strategiske målsætning og

målsætningen om at styrke modstandsdygtigheden og understøtte Somalias håndtering af

internt fordrevne og tilbagevendte borgere. Indsatserne vil bygge på tidligere erfaringer fra det

langvarige danske engagement, men vil i højere grad end tidligere være privatsektor- og

kommercielt orienteret ved bl.a. at bringe Investeringsfonden for Udviklingslande i spil. Der

vil desuden blive lagt vægt på synergi med den danske støtte til International Finance

Corporations indsats inden for iværksætteri og udvikling af små og mellemstore virksomheder.

Et nøgleelement i reformarbejdet er dialogen mellem den offentlige og private sektor, som

Danmark har været medinitiativtager til. Et andet centralt sigte med reformerne er gældslettelse

med efterfølgende adgang til international institutionel finansiering med henblik på bl.a. at kunne

levere basale ydelser til den somaliske befolkning. Det er områder, hvor Danmark tidligere har

støttet, og hvor nye konstruktive danske bidrag vil kunne gøre en forskel.

Relevans for FN’s verdensmål:

Den strategiske målsætning om at bidrage til

fattigdomsbekæmpelse er sammenfaldende med verdensmål 1. Somalia vil være blandt de

lande, hvor FN’s målsætning om at udrydde ekstrem fattigdom vil kræve den største indsats.

Målsætningen er også direkte relevant for verdensmål 8 om fremme af inklusiv og bæredygtig

økonomisk vækst, beskæftigelse og anstændige job. Endelig bidrager målsætningen til

verdensmål 9 vedr. udvikling af infrastruktur.

5 Resultater og monitorering

Den løbende monitorering, evaluering og læring i forbindelse med Danmarks engagement i

Somalia vil være forankret ved den danske ambassade i Nairobi, som jævnligt vil rapportere

om udviklingen, væsentlige risici og foreløbige resultater i Somalia. Landepolitikken vurderes

at være robust og fleksibel og vil kunne tilpasses i lyset af den fremtidige udvikling og

Danmarks fysiske tilstedeværelse i landet. Såfremt udviklingen bevæger sig i retning af de

pessimistiske scenarier, vil det danske engagement blive genovervejet ift. behov for justeringer,

og den fortsatte relevans af indsatserne vil blive nøje vurderet. I forberedelsen af den bilaterale

udviklings- og stabiliseringsindsats i Somalia vil der blive udarbejdet konkrete beskrivelser af

de stabiliserings- og udviklingsmålsætninger, der søges realiseret, med rammer for måling af

resultater samt potentielle scenarier og risici.

Endelig vil kommunikation, for at understøtte de strategiske målsætninger, samt

offentlighedsdiplomati, for at styrke Danmarks synlighed og anseelse, søges forstærket,

herunder ved kontakt til den somaliske diaspora i Danmark, gennem bl.a. Danidas

Diasporaprogram, og hjemvendte dansk-somaliere i Somalia.

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 253: Udkast til landepolitikpapir for Somalia 2018-2023

6 Annekser

6.1

Anneks 1: Kort

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 253: Udkast til landepolitikpapir for Somalia 2018-2023

6.2

Anneks 2: Nøgletal for Somalia

Værdi

637.657 km

14,3 mio.

6,22 mia. $

Ca. 70 %

3,7 %

294 (2011 PPP $)

N/A

2,74

1,9

98,4 $

21,1

47 %

79%

1,5 %

Værdi

2,9 %

55,9

136,8

31,7 %

N/A

0,5 %

N/A

41,8

51.6 %

Kilde

WB WDI CP

WB Open Data

AEO 2017

UN HDR 2016

WB EDBI

Centrale økonomiske data

Areal (2017)

Befolkning (2016)

Bruttonationalprodukt, BNP (2016)

Andel af befolkningen under 30 år (2017)

Årlig økonomisk BNP vækst (2016)

Bruttonationalindkomst, BNI pr. indbygger (2015)

Vækst i BNI pr. indbygger

”Ease of doing business”-index,

sub-Sahara Afrika, 1-47

Værdiskabelse (pct. af BNP)

Landbrug

Industri

Fremstillingsvirksomhed

Servicesektoren

Offentlige udgifter, pct. af BNP (2016)

Skatteindbetalinger, pct. af BNP (2015)

Officiel udviklingsbistand, netto pr. indbygger (2017)

Officiel udviklingsbistand, netto pct. af BNI

Betalingsbalance, pct. af BNP (2015)

Centralregerings gæld, pct. af BNP (2017)

Inflation (2016)

Centrale sociale data

Årlig befolkningstilvækst (2016)

Gennemsnitlig forventet levealder (2015)

Børnedødelighed, første

fem

leveår pr. 1000 fødsler (2015)

Befolkningsandel med forbedret forsyning med vand (2011)

Adgang til sundhedsfaciliteter

Antal læger, pr. 100.000 indbyggere (2001-2014)

15-49 årige der er Hiv-positive (2015)

Læsekyndighed, +15-årige

Mænd

Kvinder

Grundskole, pct. af børn i den skolepligtige alder, der går i skole

(2017)

Piger i grundskole, pct. af piger i den skolepligtige alder, der går i

skole (2017)

Færdiggørelse af grundskoleuddannelse

Andel af befolkningen der lever for under $1,90 om dagen (2017)

Ulighed målt i gini-koefficient

Indkomstfordeling

De rigeste 20pct. af

befolkningen, andel af BNI

De fattigste 20 pct. af

befolkningen, andel af BNI

Sundhed, pct. af offentlige udgifter

Sociale sektorer, pct. af offentlige udgifter

Militærudgifter, pct. af BNP

Centrale miljødata

Årlig afskovning (1990-2015)

Adgang til forberede sanitære faciliteter (2011)

udslip (2014)

WB SO

WB SEU 2017

OECD (2017)

UN HDR 2016

WB SEU 2017

AEO 2017

WB SEU 2017

Kilde

WB WDI CP

WB Open Data

UN HDR 2016

WB WDI CP

UN HDR 2016

AEO 2017

Værdi

23,2 %

23,5%

608.722 kt

Kilde

UN HDR 2016

WB WDI CP

WB Open Data

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 253: Udkast til landepolitikpapir for Somalia 2018-2023

Centrale menneskerettighedsdata

Politiske rettigheder, 0-40 point (2017)

Civile rettigheder, 0-60 point (2017)

Ratificering af primære internationale

menneskerettighedsinstrumenter (12 i alt)

Overholdelse af primære internationale

menneskerettighedsinstrumenter (12 i alt)

Værdi

Kilde

Freedom House

UN HDR 2016

AEO 2017: Salome Kimani & Richard Walker, African Economic Outlook 2017 - Somalia

Enc. Britannica: Encyclopaedia Britannica

OECD 2017: DEVELOPMENT AID AT A GLANCE - STATISTICS BY REGION - 2. AFRICA (2017 Edition)

UN HDR 2016: United Nations Human Development Report 2016

WB EDBI: World Bank Ease of Doing Business Index 2017

WB Open Data: https://data.worldbank.org/

WB SEU 2017: Somalia Economic Update: Mobilizing Domestic Revenue to Rebuild Somalia (July 2017, Ed. No. 2)

WB SO: World Bank Somalia Overview

WB WDI CP: World Bank World Development Indicators Country Profile, Somalia

WB WDR 2014: World Bank World Development Report 2014

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 253: Udkast til landepolitikpapir for Somalia 2018-2023

6.3

Anneks 3: Hidtidigt udviklings- og stabiliseringsengagement i Somalia

Danmarks og Somalias bilaterale diplomatiske forhold går tilbage til 9. juli 1960 - kort efter

Somalias uafhængighed fra italiensk kolonistyre (britisk for Somaliland). Danmark havde et

udviklingsengagement baseret på statslån i 1980’erne

med fokus på bl.a. fiskeri og udvikling

af Mogadishu havn. Udviklingssamarbejdet blev afsluttet ved statskollapset i starten af

1990’erne.

løbet af 1990’erne

engagerede Danmark sig igen med udviklingsbistand,

særligt i

Somaliland, hvor indsatserne bl.a. lå i krydsfeltet mellem udviklings- og humanitær bistand.

Engagementet er sidenhen blev udvidet til at omfatte en bred palet af instrumenter fra

udviklings- og humanitær bistand over stabilisering og militær flådetilstedeværelse i farvandene

omkring Somalia, konsulært samarbejde samt senest på investeringsområdet.

Det første landeprogram for Somalia dækkede perioden 2011-2014. Det byggede på en

evaluering af det danske bistandsengagement i Somalia for perioden 2006-2010. Perioden

adskiller sig markant fra i dag, men ikke desto mindre indeholder evalueringen nogle centrale

konklusioner, som fortsat er relevante. Den fremhævede bl.a. gevinsterne ved at støtte

indsatser i krydsfeltet mellem humanitær bistand og udvikling i den somaliske kontekst.

Nærområdeinitiativet, der havde til formål at hjælpe flygtninge og internt fordrevne tættest

muligt på deres hjem, gjorde, ifølge evalueringen, Danmark i stand til at bevæge sig videre fra

at yde ren humanitær bistand til de internt fordrevne til også at bidrage til at udvikle

lokalsamfund og opbygge kapacitet i samarbejde med lokale myndigheder. En anden central

konklusion var betydningen af Danmarks helhedsorienterede og tværgående tilgang til støtte,

der sammenkæder dansk udviklingsbistand med diplomati og politisk dialog, som en effektiv

måde at organisere bistand på.

Det nuværende danske landeprogram løber fra 2015-18 og er på i alt 450 mio. kr. Hertil

kommer aktiviteter under Freds- og Stabiliseringsprogrammet samt humanitær støtte, der i

2017 beløb sig til 175 mio. kr., såvel som strategiske partnerskaber med relevante danske

civilsamfundsorganisationer. I perioden 2018-2021 vil de danske strategiske partnere i Somalia

være Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet Danmark og International Media Support.

Nedenstående giver et kort overblik over de væsentligste indsatsområder for det danske

udviklingssamarbejde og stabiliseringsindsatser i Somalia.

Somalia landeprogram 2015-2018

Danmarks landeprogram satte med et budget på 450 millioner kr. for perioden 2015-18

rammen for Danmarks udviklingsarbejde i Somalia. Programmet trak på Danmarks tidligere

erfaringer i Somalia og havde støtte

til implementeringen af den ”New Deal” baserede

”Somalia

Compact” som omdrejningspunkt. Det danske landeprogram havde tre tematiske

programmer: 1) god regeringsførelse, 2) privatsektorudvikling og modstandskraft og 3) støtte

til de multilaterale organisationers finansieringsvinduer under Somalia Compact og Somaliland

Udviklingsfond.

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 253: Udkast til landepolitikpapir for Somalia 2018-2023

Engagement

Tematisk Program 1

–

regeringsførelse

Lokal regeringsførelse (opbygning af kommunekapacitet)

Civilsamfundsdeltagelse i demokratisering og statsopbygning

Tematisk Program 2

–

privatsektorudvikling og modstandskraft

Kvæginvesteringer og erhvervsrettet uddannelse

Øget modstandskraft i den somaliske befolkning (Dansk Flygtningehjælp)

Fremme af inklusive markeder i Somalia (værdikæder mm.)

Tematisk Program

–

Multilaterale og samfinansierede programmer

FNs programmer for ungdomsbeskæftigelse og delstatsdannelse

Verdensbankens programmer for reformer og jobskabelse

Somaliland Udviklingsfond (infrastruktur og økonomisk vækst)

Andre

Fremme af kvinders rettigheder mm. (UN Women)

Tredjepartsmonitorering

Budget

(millioner)

God regeringsførelse

Somalia fik i 2012, efter mere end 20 års konflikt, en internationalt støttet regering med

forankring i de væsentligste somaliske politiske klaneliter. Landet har sidenhen bevæget sig

ujævnt mod større stabilitet. Det er med udgangspunkt i denne udvikling, at Danmark har

støttet statsopbygning i Somalia. Danmark har under denne tematiske komponent støttet

civilsamfundets deltagelse i centrale politiske processer som valg og forfatningsprocessen

under ”Participatory Governance and Peace Programme”.

Indsatsen har givet afkast gennem

civilsamfundsorganisationernes synlige engagement, men har også vist sig vanskelig, dels fordi

civilsamfundets rolle blev mindre relevant med den indirekte, klanbaserede valgproces i

2016/17 (frem for de forventede demokratiske valg), og dels fordi civilsamfundet i Somalia

og Somaliland er en kompleks størrelse ofte baseret på professionaliserede

NGO’er.

Herudover har Danmark under regeringsførelseskomponenten forsat støtten til opbygning af

lokal administrativ kapacitet på distriktsniveau gennem

FN’s Joint Programme for Local Governance

and Service Delivery.

Indsatsen har gennem de seneste år vist særligt gode resultater i det mere

stabile Somaliland og Puntland ift. administrativ kapacitet, skatteopkrævning og levering af

basale offentlige ydelser, men er også langsomt begyndt at vise resultater i de nye delstater,

herunder ift. lovgivningsrammeværk, kommunalstrukturer mm.

Inklusiv økonomisk vækst

Under den danske støtte til økonomisk udvikling har det været målet at bidrage til at skabe

bæredygtig og inklusiv fattigdomsbekæmpelse. Indsatserne trækker på Danmarks erfaringer

med husdyravlssektoren og modstandsdygtighed på landsbyniveau.

“Village Level Resilience

Programme”

har bidraget til at øge modstandsdygtigheden over for chok og kriser for 11

udsatte lokalsamfund i fire distrikter i det sydlige og centrale Somalia. Det er blandt andet sket

gennem støtte til etablering af opsparings- og lånegrupper, træning i erhvervsudvikling,

landbrugsteknikker samt systemer til tidlig varsling.

De vigtigste sektorer i Somalias økonomi er husdyrhold, fiskeri og landbrug samt remitter fra

somaliere i udlandet. Gennem arbejde med netop husdyravl og andre værdikæder støtter

Danmark udsatte områder og deres økonomiske udvikling. Under

indsatsten for ”Promoting

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 253: Udkast til landepolitikpapir for Somalia 2018-2023

Inclusive Markets” har Danmark bidraget til bæredygtig og inklusiv fattigdomsbekæmpelse og

økonomisk udvikling gennem støtte til udviklingen af grundlæggende lovgivning,

privatsektorudvikling og centrale sektorers værdikæder. Danmark har også gennem støtte til

IFC været med til at etablere en banebrydende offentlig-privat dialog mellem regering og

erhvervsliv. Det har blandt andet skabt momentum på reformdagsordenen ift.

telekommunikation, hvor en lov til regulering af telesektoren blev vedtaget i parlamentet efter

flere års venten.

Støtte til Somalia Compact

For at understøtte

implementeringen af ”Somalia

Compact”

har

Danmark støttet

multidonormekanismerne

United Nations Multi-partner Trust Fund, World Bank Multi Partner Fund

Somaliland Development Fund.

På den måde har Danmark været med til at harmonisere

udviklingsarbejdet i Somalia og understøtte den somaliske regerings prioriteter, som ellers er

besværliggjort af de skrøbelige statsstrukturer og fragmenterede internationale indsatser. Den

danske støtte til multidonor-mekanismerne har været øremærket bestemte underprogrammer.

Øremærkede indsatser omfatter

”Støtte til opbygningen af nye føderale medlemsstater”, FNs

ungdomsbeskæftigelsesprogram samt Verdensbankens Somali Core Economic Institutions

and Opportunities (SCORE), der sigter mod at opbygge de institutioner, der understøtter den

finansielle og private sektor samt en katalytisk fond til støtte af konkrete privatsektorinitiativer.

Støtten til Verdensbankens Multipartner Fund har også bidraget til, at Somalias regeringer

over de seneste år har leveret fornuftige resultater på flere institutionelle og økonomiske

reformer. Det gælder blandt andet offentlig økonomistyring og skatteopkrævning, der er steget

væsentligt særligt det seneste år. Danmark har, som nævnt, også støttet

delstatsformationsprocessen. Der har igennem de seneste år været markante resultater med

oprettelse og gradvis konsolidering af de nye delstater.

Overordnet set har ”Compact-

strukturen” vist sig at være

et nyttigt redskab til at sikre koordination, samarbejde og gensidig

åbenhed i en skrøbelig kontekst som den somaliske med svage statsstrukturer. Det har dog

også vist sig at være en ressourcemæssig tung struktur, hvor der kan sættes spørgsmålstegn

ved, om indsatsen har stået mål med resultaterne i form af bistandseffektivitet og somalisk

ejerskab.

Freds- og Stabiliseringsfondens program for Afrikas Horn 2015-2018

Freds- og Stabiliseringsfondens program for Afrikas Horn 2015- medio 18 (PSP/HOA II)

har et budget på 210 mio. kroner, heraf ca. 60 pct. DAC-midler (udviklingsbistand) og 40 pct.

non-DAC-midler (Udenrigsministeriets ikke-bistand og forsvarets indsatser).

Programmet integrerer forsvars-, politi- og udviklingsindsatser i en samtænkt model og består

af tre komponenter: stabilisering af Somalia, styrkelse af regional fredsbevarende kapacitet

samt bekæmpelse af regionale trusler. Af disse midler er ca. 100 mio. kr. direkte rettet mod

Somalia, og resten af aktiviteterne implementeres i hhv. Kenya og Etiopien.

For Somalia er der fokus på den ustabilitet og konflikt, der har præget landet igennem mere

end tyve år. Indsatserne omfatter stabilisering på lokalt og føderalt niveau, rehabilitering og

reintegration af al-Shabaab afhoppere samt opbygning af retsstatsinstitutioner med særligt

fokus på fængselsvæsenet med henblik på overførsel af dømte pirater fra tredjelande. Det har

gjort det muligt at overføre pirateridømte

–

blandt andet opbragt af danske flådefartøjer

–

fra

tredjelande til somaliske fængsler, der lever op til internationale standarder. Også Serendi-

centeret, som Danmark har støttet siden 2012, er blevet videreudviklet i positiv retning og

fremstår i dag, ifølge den somaliske regering, som modellen for rehabilitering af al-Shabaab

afhoppere. Hundredvis af al-Shabaab afhoppere eller tilfangetagne al-Shabaab medlemmer har

URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 253: Udkast til landepolitikpapir for Somalia 2018-2023

således været gennem centeret over de seneste år. Tredje fase af Freds- og

Stabiliseringsprogrammet, 2018-2022, med et forventet budget på 219 mio. kr. er under

forberedelse. Der forventes, jf. politikpapirets første strategiske målsætning, at være fokus på

regionale og lokale aktørers evne og kapacitet til at håndtere konflikt, imødegåelse af voldelig

ekstremisme i Somalia og regionen, samt håndtering af grænseoverskridende trusler til lands

og til vands, inkl. maritim kriminalitet.

Forsvarets bidrag til AMISOM under Freds- og Stabiliseringsprogrammet

Danmark bidrager indirekte til kampen mod al-Shabaab i Somalia via samarbejdet med det

britiske træningsteam (British Peace Support Team

–

BPST), der er beliggende i Karen,

Nairobi. BPST støtter den afsluttende missionstræning af de styrkebidrag fra Kenya og

Uganda, der efterfølgende deployeres til AU’s mission (AMISOM) i Somalia

–

den såkaldte

”pre-deployment training”.

Fra dansk side har støtten haft fokus på træning i foranstaltninger mod improviserede

sprængladninger (Counter Improvised Explosive Devices

–

C-IED) samt civilt

–

militært

samarbejde (CIMIC). Det er et samarbejde, som man fra britisk side sætter særdeles stor pris

på, dels fordi Storbritannien har begrænset kapacitet på området, og dels fordi Forsvarets

Ingeniørregiment besidder særligt stærke kompetencer på ”C-IED” området, hvilket

Storbritannien har erfaret fra tilsvarende samarbejde i Irak og Afghanistan. Forsvaret havde

indtil udgangen af 2017 en udsendt militærrådgiver ved BPST. Fra dansk side støttes træningen

med udsendte træningsteams af typisk to ugers varighed i forbindelse med de enkelte

aktiviteter.

Pirateribekæmpelse

Danmark bidrog i perioden fra 2009 og indtil operationens afslutning med udgangen af 2016

i Operation Ocean Shield. Operationen havde til formål at bidrage til pirateribekæmpelse

omkring Afrikas Horn og beskyttelse af den skibsfart, der benyttede søvejene i området.

Operation Ocean Shield var en NATO operation, der tog udgangspunkt i NATOs to stående

flådestyrker, der hver består af tre til fire skibe af fregat- eller destroyer-klassen. Herudover et

antal forsyningsskibe m.v. Danmark bidrog i perioden med skibe af Absalon-klassen (fleksible

støtteskibe) og Iver Huitfeldt-klassen (fregatter). Flyvevåbnet bidrog også periodevis med et

maritimt patruljefly i årene mellem 2011 til 2016. Endelig har Forsvaret for nuværende tre

stabsofficerer ved den internationale Combined Maritime Forces, hvoraf én er i anti-pirateri

task forcen TF 151.

Danmark har haft og har fortsat et bredspektret engagement ift. bekæmpelse af pirateri

omkring Afrikas Horn. Danmark støtter fængslerne i Somalia med henblik på overdragelse af

pirater til somaliske fængsler efter dom. Danmark har under det nuværende

stabiliseringsprogram støttet kystvagten i Somalia, og herudover gøres der en indsats under

den danskstøttede Somalia Stability Fund for at forbedre forholdene i de socialt og økonomisk

udsatte kystområder, særligt pirathøjborgene i Puntland.

Freds- og Stabiliseringsberedskabet

Freds- og Stabiliseringsberedskabet udsender danske, civile eksperter til internationale

missioner for at støtte fred og stabilisering i skrøbelige og konfliktramte stater. Gennem

Beredskabet har Danmark pt. tre danske civile eksperter udsendt til

EU’s

kapacitetsopbygningsmission i Somalia (EUCAP). Missionen arbejder med opbygning af

kystvagten i Somaliland, og de udsendte eksperter udfører rådgivning inden for bl.a. jura og

strategi samt varetager projektadministration.