Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del Bilag 222
Offentligt
1903231_0001.png
Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 28. maj 2018.
a.
Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i 2018 overføres
75,0 mio. kr. til § 06.32.10. Migration mhp., at der kan gives tilsagn om støtte til EU’s Emergency
Trust Fund for Africa (EUTF for Africa).
Udgiften i 2018 vil blive finansieret ved overførsel af 35,0 mio. kr. fra annullerede tilsagn under
§ 6.3 Bistand til udviklingslandene og 40,0 mio. kr. i frigjorte midler fra § 06.32.01. Udviklingslande
i Afrika.
b.
Baggrund
Migration står fortsat højt på den politiske dagsorden i EU og Danmark, og der er løbende blevet
iværksat nye initiativer som reaktion på udfordringerne, herunder for at styrke samarbejdet med op‐
rindelses- og transitlandene i Afrika. I forbindelse med afholdelsen af Valletta-topmødet mellem EU
og de afrikanske lande i 2015 blev trustfonden etableret som opfølgning på Valletta-handlingsplanen.
Trustfonden har til formål at imødegå grundlæggende årsager til migration, sikre bedre håndtering af
irregulær migration, bekæmpe menneskesmugling og -handel samt styrke samarbejdet på tilbageta‐
gelsesområdet. Trustfonden er et centralt instrument i EU’s migrationshåndtering.
Danmark støttede trustfonden med 45 mio. kr. i 2015 (ikke øremærket). Derudover gav Danmark et
bidrag på 30 mio. kr. i 2017. Dette bidrag var øremærket trustfondens Nordafrika-vindue og gik bl.a.
til FN’s arbejde i Libyen for at styrke beskyttelsen af migranter samt indsatsen for at hjælpe strande‐
de migranter i Libyen tilbage til deres hjemlande.
Projektbeskrivelse
Trustfonden har tre regionale vinduer:
1. Sahel-regionen og området ved Tchad-søen: Burkina Faso, Cameroun, Tchad, Elfenbenskysten,
Gambia, Ghana, Guinea, Mali, Mauretanien, Niger, Nigeria og Senegal,
2. Afrikas Horn: Djibouti, Eritrea, Etiopien, Kenya, Somalia, Sydsudan, Sudan, Tanzania og Ugan‐
da.
3. Nordafrika: Marokko, Algeriet, Tunesien, Libyen og Egypten.
Projekter og indsatser gennemføres med afsæt i de følgende fire specifikke målsætninger:
1. Bedre økonomiske muligheder og fokus på beskæftigelsesindsatser for især unge og kvinder i
lokalsamfundene.
AS001777
URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 222: Aktstykke 117 om støtte til EU's Emergency Trust Fund for Africa
1903231_0002.png
2
2. Styrkelse af modstandsdygtigheden i lokalsamfund i form af fødevaresikkerhed, sundhed, uddan‐
nelse og social beskyttelse.
3. Bedre migrationshåndtering i oprindelses- og transitlandene, herunder i forhold til bekæmpelse
af irregulær migration, menneskehandel og -smugling samt effektiv tilbagetagelse og bæredygtig
reintegration af hjemvendte migranter.
4. Bedre regeringsførelse og konfliktforebyggelse gennem fremme af retshåndhævelse, herunder i
forhold til grænseforvaltning, og bekæmpelse af radikalisering og ekstremisme.
Aktiviteterne implementeres sammen med partnere fra civilsamfundet, lokale myndigheder og in‐
ternationale organisationer. EU’s medlemsstater kan ligeledes stå for gennemførelse af aktiviteterne.
En gennemgang af aktiviteternes effektivitet pågår ved EU’s revisionsret, og revisionsretten for‐
ventes på den baggrund at udarbejde en rapport, der vil blive fordelt til EU-landene inden for de næs‐
te par måneder. Trustfonden har vist sig i stand til hurtigt at forberede og godkende projekter, men
der har været udfordringer med forsinkelser i igangsættelse af aktiviteter og manglende systematisk
monitering og dokumentation af resultater. Disse forhold og anbefalinger til at rette op herpå forven‐
tes at indgå i revisionsrettens gennemgang af fonden.
Øremærkningen af det nye danske bidrag vil blive aftalt med Kommissionen, så områder af høj pri‐
oritet for Danmark tilgodeses, herunder begrænsning af irregulær migration, fremme af menneskeret‐
tigheder, seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, samt synergi mellem humanitære indsatser
og udviklingsindsatser.
Budget
De hidtidige samlede danske bidrag til trustfonden andrager 75,0 mio. kr. Trustfonden har et samlet
budget på 3,4 mia. euro. Heraf er godkendt projekter for 2,6 mia. euro under de tre vinduer. De tilba‐
geværende midler (ca. 0,8 mia. euro) vil med de projekter, som forventes godkendt i løbet af året,
være udmøntet ved udgangen af 2018.
Hvis trustfonden skal kunne adressere nye udfordringer fra 2019-2020, indtil EU’s nye flerårige
budget (2021-2027) træder i kraft, er der ifølge Kommissionen et finansieringsunderskud på ca. 1,2
mia. euro. Kommissionen ventes at fremlægge et finansieringsforslag, hvor reserver fra Den Europæ‐
iske Udviklingsfond kan dække en del af behovet, mens medlemslandene vil blive bedt om på frivil‐
lig basis at bidrage til den resterende del. Et nyt dansk tilsagn på 75,0 mio. kr. ville således udgøre
det danske bidrag til en genopfyldning af trustfonden.
Med henblik på at afholde 75,0 mio. kr. under § 06.32.10.13. Migration og udsendelse overføres
der 16,0 mio. kr. fra § 06.32.04. Personelbistand, 16,0 mio. kr. fra § 06.32.05. Danidas erhvervsplat‐
form og 3,0 mio. kr. fra § 06.32.02. Udviklingslande i Asien og Latinamerika. Midlerne følger af
annullerede tilsagn afgivet under udviklingsbistanden, der opstår f.eks. i forbindelse med afslutnin‐
gen af et program, hvor omkostningerne viser sig lavere end det afgivne tilsagn. Herudover overføres
40,0 mio. kr. fra § 06.32.01. Udviklingslande i Afrika, hvor fremrykning af aktiviteter fra 2018 til
2017 har frigjort midler.
Tilsagnet vil blive afgivet i 2018 med 75,0 mio. kr. under § 06.32.10.13 Migration og udsendelse,
og forventes udbetalt i 2018.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling i finansåret 2018 kan specificeres således:
§ 06.32.04. Personelbistand
(Reservationsbev.)
12. Firmarådgivere
41. Overførelsesudgifter til EU og øvrige udland
-16,0 mio. kr.
URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 222: Aktstykke 117 om støtte til EU's Emergency Trust Fund for Africa
1903231_0003.png
3
§ 06.32.05. Danidas erhvervsplatform
(Reservationsbev.)
12. Erhvervsindsatser og samfundsansvar
41. Overførelsesudgifter til EU og øvrige udland
§ 06.32.02.
Udviklingslande i Asien og Latinamerika
(Reservationsbev.)
04. Pakistan
41. Overførelsesudgifter til EU og øvrige udland
-16,0 mio. kr.
-3,0 mio. kr.
§ 06.32.01. Udviklingslande i Afrika
(Reservationsbev.)
20. Mali
41. Overførelsesudgifter til EU og øvrige udland
§ 06.32.10. Migration
(Reservationsbev.)
13. Migration og udsendelse
41. Overførelsesudgifter til EU og øvrige udland
-40,0 mio. kr.
75,0 mio. kr.
Væsentlige risikoelementer
Der er som udgangspunkt en øget risiko forbundet med gennemførelse af de beskrevne aktiviteter i
post-konflikt og skrøbelige situationer. Der eksisterer i den sammenhæng en risiko for, at implemen‐
terende organisationer har vanskelig adgang til projektlokaliteter, samt at monitoreringen af igangsat‐
te projekter ikke kan foretages systematisk.
c.
Sagen forelægges Finansudvalget mhp. at overføre bevilling i indeværende år, og da der er tale om
en rammebevilling, hvor totaludgiften overstiger 39,0 mio. kr., jf. den særlige bevillingsbestemmelse
vedr. BV 2.2.7 under § 6.3 Bistand til udviklingslandene.
Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet hermed om Finansudvalgets tilslut‐
ning til at overføre 35,0 mio. kr. fra annullerede tilsagn under § 6.3. Bistand til udviklingslandene
samt 40,0 mio. kr. i frigjorte midler fra § 06.32.01. Udviklingslande i Afrika til § 06.32.10. Migra‐
tion mhp. at afgive tilsagn på 75,0 mio. i støtte til EU’s Emergency Trust Fund for Africa.
På forslag til lov om tillægsbevilling for 2018 opføres følgende:
Udgift:
§ 06.32.04.
§ 06.32.05.
§ 06.32.02.
§ 06.32.01.
§ 06.32.10.
e.
Personelbistand
Danidas erhvervsplatform
Udviklingslande i Asien og Latinamerika
Udviklingslande i Afrika
Migration
-16,0 mio. kr.
-16,0 mio. kr.
-3,0 mio. kr.
-40,0 mio. kr.
75,0 mio. kr.
URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 222: Aktstykke 117 om støtte til EU's Emergency Trust Fund for Africa
1903231_0004.png
4
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 28. maj 2018
U
LLA
T
ØRNÆS
Til Finansudvalget.