Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del Bilag 196
Offentligt
1888221_0001.png
Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Udenrigsministeriet.
København, den 30. april 2018.
a.
Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2018 af‐
gives tilsagn på 100,0 mio. kr. i støtte til African Guarantee Fund (AGF), hvoraf 85,0 mio. kr. afgi‐
ves til investering i aktiekapital i AGF og 15,0 mio. kr. afgives til kapacitetsopbygning. Udgiften vil
blive afholdt af den på finansloven for 2018 opførte bevilling på 1.713,2 mio. kr. på § 06.32.01. Ud‐
viklingslande i Afrika.
Baggrund
AGF blev lanceret i 2012 med Udenrigsministeriet, Den Afrikanske Udviklingsbank og den
spanske udviklingsorganisation (AECID) som oprindelige aktionærer. Siden er den franske udvik‐
lingsorganisation (AFD) og Nordic Development Fund også blevet aktionærer. AGF blev etableret
som et privat aktieselskab for at sikre, at organisationen kan operere effektivt i markedet og gradvist
overgå fra donorfinansiering til privat finansiering. AGF er på det grundlag etableret med tre aktie‐
klasser med forskellig risikoprofil: A-aktier forbeholdt private investorer, B-aktier målrettet udvik‐
lingsfinansieringsinstitutioner (DFI) og C-aktier, som med den højeste risikoprofil er forbeholdt do‐
norer.
AGF’s formål er at fremme økonomisk vækst og beskæftigelse i Afrika, herunder især for unge og
kvinder, ved at sikre Små og Mellemstore Virksomheder (SMV) bedre muligheder for at opnå lånefi‐
nansiering til investeringer. Dette sikres ved, at AGF stiller lånegarantier til afrikanske finansierings‐
institutioner. AGF administrerer endvidere en kapacitetsopbygningsfond, som yder støtte til kapaci‐
tetsopbygning af afrikanske finansielle institutioner og SMV’er med henblik på at forbedre deres for‐
retningsaktiviteter.
Udenrigsministeriet har tidligere givet tilsagn til AGF på henholdsvis 150,0 mio. kr. i 2010 og
100,0 mio. kr. i 2013. Af disse midler blev 216,0 mio. kr. investeret som aktiekapital og de resteren‐
de midler blev anvendt til opstart og kapacitetsudvikling.
AGF viser lovende resultater med stort vækstpotentiale. AGF har indgået garantiaftaler med mere
end 100 finansielle institutioner i 38 afrikanske lande, som har sikret knap 8.000 SMV’er adgang til
1,4 mia. USD i lånekapital til investeringer, som ellers ikke ville kunne gennemføres. Langt stør‐
stedelen af SMV’erne er ejet af unge entreprenører, og 30 pct. er ejet eller ledet af kvinder. Det skøn‐
nes, at AGF garantierne har medvirket til at skabe 68.000 direkte jobs. AGF har endvidere bidraget
til træning af 1.900 medarbejdere i finansielle institutioner – heraf 900 med særlig fokus på grønne
investeringer. AGF har siden 2015 været overskudsgivende. I slutningen af 2017 opnåede AGF en
b.
AS001770
URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Aktstykke 97 om bidrag til African Guarantee Fund
1888221_0002.png
2
AA-bedømmelse hos det toneangivende Fitch Ratings. I Afrika er kun Den Afrikanske Udviklings‐
bank bedømt højere med AAA.
Projektbeskrivelse
Kapitalbidraget på 85,0 mio. kr. allokeres til Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU), som
supplerer med yderligere 15,0 mio. kr. af egne midler, således at IFU samlet investerer 100,0 mio. kr.
i B-aktier i AGF. Bidraget til kapacitetsopbygning allokeres direkte fra Udenrigsministeriet til AGF
og vil omfatte 13,0 mio. kr. til AGF’s kapacitetsudviklingsfond, samt 2,0 mio. kr. til styrkelse af
AGF’s kapacitet inden for grønne investeringer og implementering af internationale standarder for
ansvarlig virksomhedsdrift.
AGF har behov for at øge kapitalgrundlaget for at kunne møde efterspørgslen. AGF planlægger
derfor en betydelig udvidelse af aktiekapitalen, i første omgang med op mod 120,0 mio. USD i
2018/2019. De store kapitalbehov kan ikke mobiliseres af donorer alene, og det tilstræbes derfor at
mobilisere en del af kapitalbehovene fra DFI’er. Der er store synergipotentialer mellem AGF og
DFI’erne, som har et stærkere kommercielt formål end donorerne, men AGF’s afkast er endnu ikke
tilstrækkeligt højt til at kunne tiltrække DFI investeringer. Dette kan derfor løses med offentlig-privat
finansieringsarrangementer, hvor DFI’ernes investeringer delvist finansieres med donor midler.
IFU’s investering i AGF vil være bundet i 10 år og IFU kan derfor tidligst sælge aktierne i 2028.
Andre donorer og udviklingsbanker er i øjeblikket ved at forberede lignende investeringer i AGF.
Budget
Det samlede budget andrager 100,0 mio. kr. fordelt på følgende poster:
Kapitalbidrag til IFU til investering i AGF
Støtte til AGF’s kapacitetsudviklingsfond
Støtte til AGF’s egen kapacitetsudvikling
I alt
85,0 mio. kr.
13,0 mio. kr.
2,0 mio. kr.
100,0 mio. kr.
Tilsagnet vil blive afgivet i 2018 med 100,0 mio. kr. under § 06.32.01.23. Øvrige indsatser i Afri‐
ka.
Tilsagnet forventes udbetalt i 2018.
Væsentlige risikoelementer
AGF har et veludviklet risikostyringssystem, som minimerer risikoen for tab på de kontekstuelle og
kommercielle risici fonden er eksporteret for. Fitch’s AA-rating af AGF indikerer også, at AGF har
et solidt kapital- og risikostyringsgrundlag. Tabene på garantierne har indtil videre været minimale.
En stor del af AGF’s garanti portefølje er gen-garanteret af internationale udviklingsorganisationer,
hvilket yderligere begrænser de potentielle tab.
c.
Sagen forelægges Finansudvalget, da der er tale om en rammebevilling, hvor totaludgiften oversti‐
ger 39,0 mio. kr., jf. den særlige bevillingsbestemmelse vedr. BV 2.2.7 under § 06.3. Bistand til ud‐
viklingslandene.
Med henvisning til ovennævnte anmoder Udenrigsministeriet hermed om Finansudvalgets tilslut‐
ning til, at der i finansåret 2018 afgives tilsagn på 100,0 mio. kr. i støtte til African Guarantee Fund
(AGF), hvoraf 85,0 mio. kr. afgives til investering i aktiekapital i AGF og 15,0 mio. kr. afgives til
e.
URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Aktstykke 97 om bidrag til African Guarantee Fund
1888221_0003.png
3
kapacitetsopbygning. Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2018 opførte bevilling på
1.713,2 mio. kr. på § 06.32.01. Udviklingslande i Afrika.
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 30. april 2018
U
LLA
T
ØRNÆS
Til Finansudvalget.