Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del Bilag 176
Offentligt
1879098_0001.png
Notat
Redegørelse vedr. IMFC-mødet 20.-21. april 2018
I forbindelse med forårsmøderne i den Internationale Valutafond (IMF) og Ver-
densbanken 17.-22. april 2017 i Washington afholdes møde i den Internationale
Monetære og Finansielle Komité (IMFC), som er den rådgivende ministerkomité
for IMF. IMFC-mødet foregår 20. og 21. april og vil blive ledet af komitéens ny-
valgte formand, Sydafrikas centralbankchef Lesetja Kganyago.
Danmark repræsenteres på IMFC-mødet af Island, som i indeværende halvår har
formandsskabet for den nordisk-baltiske valgkreds i IMF. Island ventes på mødet
at afgive et indlæg på baggrund af en fælles skriftlig erklæring fra valgkredsen til
IMFC. EU-landene afgiver også en fælles skriftlig erklæring til IMFC.
Udviklingen i verdensøkonomien
12. april 2018
IMF skønner i
udkastet
til apriludgaven af World Economic Outlook, at den globa-
le aktivitet i 2017 steg med 3,8 pct. I år og næste år ventes en vækst på 3,9 pct.,
jf.
tabel 1.
Fremgangen i den globale økonomiske aktivitet er hovedsageligt drevet af
øget vækst i de udviklede lande, Indien og Kina, mens billedet i øvrige emerging
markets og udviklingslande er mere broget. Skønnet for væksten i verdensøko-
nomien er ift. prognosen fra oktober 2017 opjusteret med 0,2 pct.-point i både
2017 og 2018.
De positive udsigter de nærmeste år bygger overordnet på, at der aktuelt er lave
renter og let adgang til finansiering, store finanspolitiske lempelser i USA. Samti-
dig er der fremgang i investeringerne i de avancerede økonomier og i privatfor-
bruget i en række emerging markets.
For
euroområdet
ventes lempelig pengepolitik, høj indenlandsk efterspørgsel og
stigende eksportefterspørgsel at understøtte væksten. IMF skønner at væksten vil
stige fra 2,3 pct. i 2017 til 2,4 pct. i år (opjusteret 0,5 pct.-point) og 2,0 pct. i 2019
(opjusteret 0,3 pct.-point). Vækstskønnene er opjusteret for de fleste eurolande. I
Tyskland (2,5 pct. i 2018 og 2,0 i 2019) og Spanien (2,8 pct. i 2018 og 2,2 i 2019)
ventes højest vækst blandt de store eurolande. I Frankrig ventes også pæn vækst
(1,9 pct. i 2017, 2,2 pct. i 2018 og 2,0 i 2019), mens der i Italien ventes en mere
moderat vækst på 1,5 pct. i 2018 faldende til 1,1 i 2019. På mellemlangt sigt ventes
afdæmpet vækst i euroområdet på 1,4 pct. pga. svag produktivitetsvækst, lang-
somme reformfremskridt og aldring.
Uden for euroområdet ventes der i
UK
afdæmpet vækst (ca. 1,5 pct.) de kommen-
de år, bl.a. grundet usikkerhed ifm. Brexit. Udsigterne på mellemlangsigt er meget
usikre og vil i høj grad afhænge af den fremtidige økonomiske relation med EU,
herunder ift. handel, migration og de grænseoverskridende finansielle aktiviteter.
 URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 20. og 21. april 2018
1879098_0002.png
Side 2 af 7
Tabel 1
Skøn for BNP-vækst fra
udkastet
til World Economic Outlook, april 2018
Prognose
Pct.
Verden
Avancerede økonomier
USA
Euroområdet
Tyskland
Frankrig
Italien
Spanien
Japan
UK
Danmark
Emerging markets og
udviklingslande
Rusland
Kina
Indien
Brasilien
2017
3,8
2,3
2,3
2,3
2,5
1,9
1,5
3,1
1,7
1,7
2,1
4,8
1,5
6,9
6,7
1,0
2018
3,9
2,5
2,9
2,4
2,5
2,2
1,5
2,8
1,2
1,6
2,0
4,9
1,7
6,6
7,4
2,3
2019
3,9
2,2
2,7
2,0
2,0
2,0
1,1
2,2
0,9
1,5
1,9
5,1
1,5
6,4
7,8
2,5
Ændring ift. oktober
1
2018
0,2
0,5
0,6
0,5
0,7
0,4
0,4
0,3
0,5
0,1
0,2
0,0
0,1
0,1
0,0
0,8
2019
0,2
0,4
0,8
0,3
0,5
0,1
0,2
0,2
0,1
-0,1
0,1
0,1
0,0
0,1
0,0
0,5
1)
Ændring i forhold til World Economic Outlook, oktober 2016.
Kilde:
IMF’s World Economic Outlook (udkast),
april 2018.
Prognosen for
USA
er opjusteret grundet en stærk afslutning på 2017, stigende
eksportefterspørgsel og ekspansiv finanspolitik. Prognosen peger på vækst på 2,9
pct. i 2018 (opjustering på 0,6 pct.-point) og på 2,7 pct. i 2019 (opjustering på 0,8
pct.-point). Væksten ventes at aftage de efterfølgende år, herunder fordi visse
midlertidige elementer i skattereformen fra december 2017 ophører.
I
Kina
ventes en vækst på 6,9 pct. i 2017, faldende til 6,6 pct. i 2018 og 6,4 pct. i
2019. Væksten er aktuelt holdt oppe af lempelige kreditvilkår og offentlige inve-
steringsprogrammer. Disse faktorer ventes dog ikke at vare ved og sammen med
den generelle omstilling af kinesisk økonomi, der går fra at være investeringsdre-
vet til at være forbrugsdrevet, betyder det et ventet fald i væksten på mellemlangt
sigt til 5,5 pct. I
Indien
ventes en vækst på 7,4 pct. i år stigende til 7,8 pct. næste år.
Brasilien
var i dyb recession i 2015 og 2016 grundet fald i råvarepriser og politisk
ustabilitet. Efter vækst på 1 pct. i 2017 ventes nu vækst på 2,3 pct. i 2018 og 2,5
pct. i 2019.
Rusland
ventes at få en vækst på 1,7 pct. i år og 1,5 pct. næste år.
IMF vurderer, at det
samlede risikobillede for verdensøkonomien
på
kort sigt
er forholds-
vis balanceret. På den positive side kan der være mere uudnyttet kapacitet på ar-
bejdsmarkederne end statistikkerne angiver og tiltagende investeringer kan styrke
produktiviteten. Omvendt kan væksten blive svækket af uro på de finansielle mar-
keder (aktiemarkerne faldt betydeligt i februar, men har siden rettet sig) og en
 URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 20. og 21. april 2018
1879098_0003.png
Side 3 af 7
eventuel handelskrig, igangsat af USA’s told på stål og aluminium og den annon-
cerede målrettede told på kinesiske produkter samt kinesiske modsvar.
De
mellemfristede risici
er klart negative. IMF peger på, at politisk disharmoni og
tendenser til protektionistiske og indadskuende politikker
–
som reaktion på
bekymring i dele af befolkningerne for betydningen af globalisering og
international konkurrence
–
kan få betydelige konsekvenser for den internationale
handel og grænseoverskridende markedsintegration. IMF peger også på
geopolitiske spændinger og klimarisici som udfordringer. Derudover er der risiko
for en hurtigere end ventet normalisering af pengepolitikken (rentestigninger) i
USA i tilfælde af stigende inflationspres. Det kan skabe global finansiel uro og
særligt ramme økonomier, som har optaget meget gæld i dollars.
Den globale økonomisk-politiske
dagsorden, herunder IMF’s rolle
Drøftelserne på IMFC-årsmødet ventes at tage afsæt i den traditionelle syntese-
rapport (”Global Policy Agenda”) fra IMF’s administrerende direktør, Christine
Lagarde. Synteserapporten sammenfatter vurderingerne og anbefalingerne fra
IMF’s centrale bilaterale og multilaterale overvågningsrapporter
1
og prioriteterne
for IMF’s
arbejde. Der er tale om en opfølgning på anbefalingerne i synteserap-
porten fra efteråret 2017.
Overskriften for synteserapporten er
”The
Window of Opportunity is Still Open”,
og
drøftelserne i IMFC ventes bl.a. at fokusere på, at den globalt styrkede økonomi-
ske situation udgør en vigtig mulighed for at understøtte opsvingets holdbarhed
ved at styrke modstandsdygtigheden i den finansielle sektor, opbygge større øko-
nomisk-politiske buffere og implementere strukturelle reformer. Samtidig er det
afgørende med samarbejde for at fremme et åbent og regelbaseret multilateralt
handelssystem, der virker for alle, og holdbart reducere de globale ubalancer.
Politiske prioriteter
Det aktuelle økonomiske opsving udgør ifølge IMF en vigtig mulighed for at gen-
nemføre politikker, der styrker modstandsdygtigheden af økonomien og den fi-
nansielle sektor samt understøtter holdbarheden af det igangværende opsving.
Det indebærer, med udgangspunkt i landespecifikke forhold, at finanspolitikken i
mange lande bør indrettes med henblik på at
opbygge økonomisk-politiske buffere.
Det-
te skal gøres samtidig med, at infrastrukturbehov adresseres, der investeres i ud-
dannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken samt den mellemfristede vækst un-
derstøttes. Den lempelige pengepolitik i mange avancerede lande bør gradvist
normaliseres i takt med udviklingen i inflationen, der ventes at stige i takt med
konjunkturfremgangen. Samtidig bør eventuelle huller i myndighedernes makrop-
rudentielle værktøjskasse fyldes ud for at komplementere eksisterende tiltag til at
håndtere finansielle markedsrisici, fx som følge af de vedvarende lave renter.
1
World Economic Outlook, Global Financial Stability Report og Fiscal Monitor.
 URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 20. og 21. april 2018
Side 4 af 7
Samtidig finder IMF, at aldrende befolkninger og træghed i reformer holder
vækstpotentialet nede i mange avancerede økonomier, mens strukturelle hindrin-
ger bremser den økonomiske konvergens til et højere indkomstniveau i mange
vækst- og udviklingslande. Det er således
vigtigt, at der gennemføres strukturreformer,
der holdbart kan løfte det mellemfristede vækstpotentiale, fremme diversificering
af økonomien og sikre at fordelene ved teknologiske fremskridt og global økono-
misk integration kommer flere til gavn.
IMF lægger stor vægt på vigtigheden af at
landene samarbejder om at fremme et åbent og
regelbaseret multilateralt handelssystem,
der virker for alle, vedvarende reducere risici fra
uforholdsmæssigt store globale ubalancer og håndtere de fælles globale udfordrin-
ger. En samarbejdende tilgang til finansiel regulering være vigtig for at høste for-
delene ved finansiel teknologi samt adressere potentielle risici i forhold til finansiel
stabilitet og integritet.
IMF’s rolle
For at beskytte de opnåede fordele fra økonomisk integration og understøtte glo-
bal velstandsfremgang og stabilitet, vil IMF fortsætte med at tydeliggøre fordelene
ved et åbent og regelbaseret multilateralt system, og samtidig bidrage til at løse de
spændinger, som måtte opstå heri. Dybdegående og ærlige vurderinger af årsager
til uforholdsmæssigt store globale ubalancer og af landenes valutakurser vil indgå
som et centralt element heri.
For at identificere
prioriteterne for landenes reformarbejde
vil IMF bl.a. fokusere på ana-
lyser af fx betydningen af højere kvindelig arbejdsmarkedsdeltagelse for strukturel
forandring og vækst, potentiale for øget beskæftigelse blandt unge, vurdere struk-
turreformbehovet i vækstøkonomierne samt belyse konsekvenserne af aldring for
holdbarheden af pensionssystemer. Samtidig vil IMF fortsætte diskussionen om,
og analyserne af effekterne af, sårbare governance strukturer og korruption.
IMF vil i samarbejde med de internationale fora for samarbejde om standarder for
den finansielle regulering arbejde for en færdiggørelse af de globale
reformer af den
finansielle regulering
og sikre modstandsdygtige finansielle systemer. Samarbejde her-
om kan også øge institutionernes samlede ekspertise om bl.a. fintech og cyber-
relaterede risici. Samtidig vil IMF fortsat engagere sig i de internationale diskussi-
oner om
styrket skattesamarbejde
og etablere strategiske rammer for institutionens
involvering i drøftelser om
social beskyttelse.
Endvidere vil IMF fortsat støtte fremskridtene mod de
globale udviklingsmål (2030-
målene),
herunder ved at analysere og komme med anbefalinger til lande om de
finanspolitiske implikationer af nødvendige sundheds-, uddannelses- og infra-
strukturreformer.
Endelig ventes IMF i de kommende år at tage fat i en række
større evalueringer af
centrale IMF-politikker,
herunder rammerne for den bilaterale og multilaterale over-
vågning af verdensøkonomien, den finansielle sektorovervågning, rammerne for
politikbetingelser (konditionaliteter) i låneprogrammer, lånefaciliteterne for lav-
 URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 20. og 21. april 2018
Side 5 af 7
indkomstlande, rammerne for gældsholdbarhedsvurderinger samt kapacitetsop-
bygning. IMF vil søge at adressere eventuelle mangler i det internationale monetæ-
re system og styrke samarbejdet med de regionale finansieringsmekanismer (som
fx eurolandenes lånefacilitet ESM).
Parallelt hermed vil arbejdet fortsætte med at
opretholde et stærkt, kvotebaseret og velfi-
nansieret IMF
i centrum for det globale finansielle sikkerhedsnet, herunder via en
ny tilpasning af IMF’s kvoteressourcer og landenes stemmefordeling (den seneste
blev vedtaget i 2010) så de afspejler deres relative positioner i verdensøkonomien.
Målet er, at dette arbejde skal være gennemført senest i forbindelse med IMF-
årsmødet i oktober 2019.
Nordisk-baltiske synspunkter
Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds’
skriftlige erklæring til IMFC-mødet
ventes at
have følgende hovedbudskaber:
Et åbent og regelbaseret handelssystem er afgørende for holdbar og inklusiv vækst
De nordiske og baltiske lande tager skarpt afstand fra skridt i retning af øget
protektionisme og væk fra det regelbaserede handelssystem. Indførelse af uni-
laterale handelshindringer vil alene skade den globale økonomi. Det er en cen-
tral del af IMF’s mandat at fremme øget international handel, og i dag fremstår
opgaven med at beskytte og fremme frihandel og åbne økonomier, som er en
vigtig kilde til gensidig velstand og fattigdomsbekæmpelse, fortsat central.
Teknologiske fremskridt og handel er afgørende for den langsigtede vækst,
produktivitet og forbedrede leveforhold. Med sunde nationale politikker til
understøttelse af tilpasning til forandringer, vil nye jobs og muligheder blive
skabt. Inklusive samfund og holdbar økonomisk vækst er fundamentale mål
som kan nås via strukturelle politikker, der understøtter markedsfleksibilitet,
jobskabelse og øget produktivitet, samtidig med at der sikres lige muligheder
for livslang læring og et velfungerende socialt sikkerhedsnet.
Opbygning af buffere og gennemførelse af strukturreformer vil understøtte holdbar vækst
Med den globale økonomiske vækst i fortsat bredt forankret fremgang, er der
behov for at fokusere de økonomiske politikker på opbygning af buffere og
råderum, implementering af nødvendige strukturelle reformer samt styrkelse af
de finansielle systemers modstandsdygtighed. Konjunkturmedløbende øko-
nomiske politiker, som forsinker finanspolitisk konsolidering og øger risici og
ubalancer med potentielt store globale afsmittende virkninger, bør undgås.
Lempelig pengepolitik er passende i de økonomier, hvor inflationen fortsat er
under det ønskede niveau. Samtidig er det vigtigt, i takt med at nogle økono-
mier tager skridt i retning af normalisering af pengepolitikken, at der er op-
mærksomhed på de potentielle risici for den finansielle stabilitet og volatile
kapitalbevægelser. En gradvis og velkommunikeret normalisering vil minimere
de potentielle afledte effekter.
 URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 20. og 21. april 2018
Side 6 af 7
Høje aktivpriser og gældsniveauer øger risikoen for pludselige tilpasninger og
udgør en potentiel udfordring for den finansielle stabilitet under stramningen
af de globale finansieringsforhold. Givet stærk global og regional tilknytning
på tværs af lande og sektorer kan episoder af markedsudsving hurtigt sprede
sig, og stigende renter i centrale økonomier kan have stor afsmitning.
Arbejdet med at styrke den finansielle modstandsdygtighed bør fortsætte. De
senere års vigtige reformer af den finansielle regulering bør ikke rulles tilbage,
men understøttes via fuld, rettidig og konsistent implementering. Den nylige
aftale om færdiggørelse af Basel III hilses velkommen.
IMF skal fortsat tilpasse sin overvågning til IMF-landenes skiftende udfordringer
Fra nordisk-baltisk side byder man de senere års vigtige styrkelse
af IMF’s
overvågning velkommen og opfordrer IMF til at bygge videre på allerede op-
nåede fremskridt i forhold til at integrere makro-finansielle aspekter i den bila-
terale og multilaterale overvågning af landene og den globale økonomi. IMF’s
overvågning får bedst greb og bidrager med mest merværdi, når den er fokuse-
ret på landespecifikke udfordringer. IMF bør i højere grad trække på erfaringer
på tværs af lande for at kunne give relevante landespecifikke anbefalinger.
Nordisk-baltisk valgkreds ser frem
til den kommende evaluering af IMF’s be-
tingelser i låneprogrammer og lægger vægt på, at stringente programbetingel-
ser, der er skræddersyede og passende kalibrerede, er afgørende for at håndte-
re balancer og øvrige makrokritiske forvridninger i det pågældende land. Lån-
tagers ejerskab ift. de konkrete programbetingelser er en prioritet for at sikre
succesfulde låneprogrammer.
IMF bør udvikle en ramme for at vurdere, hvornår landes udfordringer på de
nye fokusområder som ulighed, klimaforandringer, migration og korruption
kan betragtes som makrokritiske, dvs. af væsentlig betydning for den makro-
økonomiske udvikling. Det er en forudsætning for, at IMF kan udvide sin
dækning heraf i sine overvågnings- og låneaktiviteter. De nordisk-baltiske lan-
de støtter IMF’s arbejde
på disse temaer, herunder i samarbejde med andre in-
ternationale institutioner baseret på de respektive mandater.
IMF er den centrale institution i det globale finansielle sikkerhedsnet
Nordisk-baltisk valgkreds er en stærk støtte af IMF som den centrale instituti-
on i det globale finansielle sikkerhedsnet, som jævnligt bør vurderes med hen-
blik på at identificere og lukke huller i forhold til dækning. IMF bør styrke sit
samarbejde med de regionale finansielle arrangementer, som fx eurolandenes
ESM.
De nordisk-baltiske lande er betydelige finansielle bidragsydere til IMF og er
parate til at arbejde for en færdiggørelse af 15. tilpasning af IMF’s kvoter og
stemmer inden for den aftalte frist. IMF bør opretholdes som en stærk, velfi-
nansieret og kvotebaseret institution. Den nuværende formel til bestemmelse
af landenes kvote- og stemmeandele i IMF er resultatet af et nøje kalibreret
 URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 176: Redegørelse vedr. dagsorden for møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 20. og 21. april 2018
Side 7 af 7
kompromis, som balancerer landenes interesser på tværs af størrelse, udvik-
lingsniveau og grad af økonomisk åbenhed.
De tiltagende gældsrelaterede udfordringer i en række lavindkomstlande er
bekymrende og udgør en central risiko og potentiel forhindring for opnåelsen
af holdbar udvikling. Fælles tiltag fra det multilaterale fællesskab og de pågæl-
dende lande er nødvendige for at bringe gælden ned på holdbare niveauer, og
nordisk-baltisk valgkreds betoner vigtigheden af at opfylde principperne om
holdbart udlån og låntagning. IMF og Verdensbanken bør yderligere intensive-
re sit samarbejde i disse lande, særligt i forhold til at sikre kapacitetsopbygning.