Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del Bilag 159
Offentligt
1871223_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
Den 13. marts 2018
EKN/UPF, sagsnr. 2017-2348
Talepunkt til brug for ministeren for udviklingssamarbejdes
møde i Europaudvalget fredag den 16. marts 2018
Dagsordenspunkt: Forslag til rådsbeslutning, der bemyndiger Europa-Kommissionen til at åbne
forhandlinger om en ny partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien og
Stillehavet
Jeg vil gerne forelægge forslag til rådsbeslutning om en ny
partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet,
de såkaldte AVS-lande. Jeg forelægger sagen til forhandlingsoplæg.
Spørgsmålet om EU’s kommende forhandlinger med AVS-landene
om en
ny aftale til afløsning af Cotonou-aftalen, der udløber i 2020, har været
forelagt udvalget en række gange. Kommissionens forslag blev
præsenteret af udenrigsrepræsentanten den 22. januar d.å. og har siden
været genstand for drøftelser blandt andet på det uformelle
udviklingsministermøde den 20. februar. Det bulgarske formandskab har
nu fremsat et revideret udkast til mandat, hvormed der synes at være
fremdrift i sagen, og der kan forventes endelig vedtagelse af mandatet i
Rådet for udenrigsanliggender
udvikling den 22. maj. Jeg vil derfor
gerne forelægge sagen for udvalget i dag.
Det er regeringens vurdering, at formandskabets udkast er ambitiøst og
langt hen ad vejen flugter med danske synspunkter. Regeringen har i de
hidtidige drøftelser givet udtryk for, at de forestående forhandlinger bør
være en lejlighed for EU og medlemslandene til at søge mere tidsvarende
URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 159: Udviklingsministerens talepunkt vedr. forhandlinger om ny partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet
2
måder at samarbejde på. At nøjes med enkelte mindre ændringer i den
nuværende aftale ville være en forpasset mulighed for at sikre et moderne,
ligeværdigt og effektivt partnerskab. Regeringen ser gerne, at et fremtidigt
samarbejde forankres i en juridisk bindende aftale. Endelig stillingtagen
hertil må dog afhænge af den reelle mulighed herfor samt en ny aftales
indhold og struktur.
Regeringen har under drøftelserne af Kommissionens første udkast lagt
særligt vægt på fire elementer i et fremtidigt samarbejde Post-2020.
For
det første
skal det fremtidige samarbejde været funderet i Verdensmålene
og 2030-dagsordenen, der er
forankret i EU’s Globale Strategi
og den
Europæiske Konsensus for Udvikling. Samtidig skal samarbejdet bevare
vigtige elementer fra Cotonou-aftalen såsom politisk dialog, migration og
tilbagetagelse, samt menneskerettigheder.
For det andet
skal en ny
partnerskabsaftale have en global tilgang og kunne inkludere alle
interesserede partnerlande og ikke alene de 79 AVS-lande. For det
tredje
bør omdrejningspunktet for samarbejdet være stærke, bredt funderede
regionale partnerskaber, der tager højde for udviklingsniveau og fælles
interesser.
For det fjerde
skal der være særligt fokus på Afrika og AU skal
være en helt central partner.
I forhold til Kommissionens oprindelige forslag er formandskabets forslag
efter regeringens opfattelse en styrkelse på en række punkter, herunder en
stærkere markering af verdensmålene; en større rolle til civilsamfundet;
styrket sprog på korruption, hvidvask og ulovlige finansielle transaktioner;
2
URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 159: Udviklingsministerens talepunkt vedr. forhandlinger om ny partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet
3
styrket sprog i forhold til udryddelse af børnearbejde og børneægteskaber;
styrket sprog vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder,
og et styrket ligestillingsperspektiv; og mere uddybende formuleringer på
miljø og klima.
Hertil kommer migration, herunder irregulær migration og forpligtelsen til
at tilbagetage egne statsborgere, hvor teksten også har bevæget sig i den
rigtige retning.
Oplægget viderefører endvidere en række vigtige elementer i Cotonou-
aftalen. Det gælder ikke mindst i forhold til politisk dialog, demokrati og
god regeringsførelse, respekt for menneskerettighederne, fred og sikkerhed
samt Regeringen er enig med forslagets vægtning af, at tyngden i
samarbejdet fremadrettet skal ligge i de regionale partnerskaber. En
udfordring knyttet hertil er, hvorledes de nordafrikanske lande inddrages
fuldt og helt i partnerskabet sammen med resten af Afrika.
Kommissionen har som udgangspunkt prioriteret samarbejdet med de 79
AVS-lande højest. Regeringen ønsker derimod, i lighed med en række
andre lande, at det endelig forslag skal lægge op til en global tilgang og et
ligeværdigt samarbejde med alle partnerlande. Endvidere ønsker
Kommissionen en aftale, der ikke er tidsbegrænset, men som kan
revideres, når en af parterne ønsker det. Regeringen ønsker - som det ser
ud i øjeblikket
hellere en tidsbegrænset aftale, alternativt en aftale med
3
URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 159: Udviklingsministerens talepunkt vedr. forhandlinger om ny partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet
4
markante revisionsklausuler. I sidste ende må det dog afhænge af de
konkrete muligheder herfor.
Endvidere udestår en afklaring på spørgsmålet om det fremtidige
organisatoriske set-up, hvor regeringen - i lighed med en række andre
medlemslande - finder, at man i højere grad skal satse på etablerede
regionale og kontinentale strukturer, som f.eks. AU, fremfor at fortsætte
med et separat AVS set-up.
På baggrund af formandskabet reviderede forslag til forhandlingsmandat
og det forventede forhandlingsrum, vil jeg i dag lægge op til, at vi fra
dansk side i de forsatte drøftelser arbejder for at fremme de nævnte
synspunkter. Det gælder særligt,
- at formandskabets ændringer ikke udvandes,
- at det fremtidige samarbejde baseres på fælles interesser mellem EU
og de pågældende lande, hvilket åbner op for, at flere aktører
involveres i det fremtidige samarbejde,
- at danske mærkesager afspejles bedst muligt i det endelige
forhandlingsmandat, herunder på migration og tilbagetagelse,
- samt at man fra dansk side i sidste ende vil kunne tilslutte sig en
kompromistekst, der kan samle bred tilslutning blandt
medlemslandene.
EKN/UPF, den 13. marts 2018
4