Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del Bilag 152
Offentligt
1868326_0001.png
Bidrag til samlenotat
Forslag til rådsbeslutning, der bemyndiger EU-Kommissionen til at åbne forhandlinger
om en ny partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet
KOM (2017) 0763
Nyt notat.
1. Resumé
Det bulgarske EU-formandskab stiler mod, at Rådet (udenrigsanliggender - udvikling) i maj måned d.å.
vedtager en rådsbeslutning, der bemyndiger Kommissionen
og EU’s
højtstående repræsentant til
at
påbegynde
forhandlinger om en ny partnerskabsaftale mellem EU og Afrika, Vestindien samt Stillehavet forud for den
eksisterende aftales udløb i 2020. Formandskabet har i denne forbindelse udarbejdet et revideret udkast til det
af kommissionen den 12. december 2017 fremsatte forslag til Rådsbeslutning, der blev fremsat i opfølgning på
den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant af 22. november 2016 om et fornyet
partnerskab med AVS- landene.
2. Baggrund
Det bulgarske formandskab har den 2. marts 2018 rundsendt et revideret udkast til det af
Kommissionen den 12. december 2017 fremsatte forslag til rådsbeslutning, der bemyndiger
EU-Kommissionen og den højtstående repræsentant til at åbne forhandlinger om en ny
partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene).
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 218 stk. 3 og 4. Forhandlingerne mellem EU
og AVS-landene skal i henhold til den nugældende aftale iværksættes senest den 1. september
2018.
Kommissionens forslag til rådsbeslutning blev fremsat i opfølgning på den fælles meddelelse fra
Kommissionen og den højtstående repræsentant af 22. november 2016 om et fornyet
partnerskab med AVS- landene (JOIN (2016) 52 final). Med afsæt i forudgående konsultationer
og en konsekvensanalyse af det tidligere samarbejde samt på basis af en række optioner
argumenterer meddelelsen for, at et fremtidigt partnerskab bør forankres i en juridisk bindende
paraplyaftale og tre underliggene regionale aftaler for Afrika, Vestindien og Stillehavslandene
for herigennem at bevare de værdifulde elementer i den nugældende Cotonou-aftale. En sådan
konstruktion har til hensigt at sikre de rette betingelser for, at EU mere effektivt kan forfølge
sine politiske og økonomiske interesser, øge sin indflydelse på den globale arena, gennemføre
en regional differentiering med styrket fokus på Afrika og forbedre mulighederne for at
gennemføre 2030-dagsordenen og de 17 verdensmål.
Med dette som baggrund lægger Kommissionen op til, at det overordnede formål med
forhandlingerne med AVS-landene vil være at etablere et politisk samarbejde, der fokuserer på
følgende målsætninger:
URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 152: Samlenotat vedrørende forslag til rådsbeslutning, der bemyndiger EU-Kommissionen til at åbne forhandlinger om en ny partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, fra udviklingsministeren
1) At opbygge fredelige, stabile, velstående og modstandsdygtige lande og samfund og sikre
fuld respekt for menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og
demokratiske principper.
2) At sikre fremskridt i forhold til opnåelsen af verdensmålene og klimaaftalen samt øge
investeringer og skabe anstændige job for alle.
3) At etablere effektive alliancer og fremme fælles interesser i internationale sammenhænge
med henblik på at drive den globale dagsorden frem.
Mere specifikt er det formålet, at parterne forpligter sig til at iværksætte konkrete tiltag, der
sigter på:
At sikre menneskerettighederne, de grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati,
retsstatsprincipper og god regeringsførelse.
At efterstræbe bæredygtig og inklusiv vækst og anstændige job for alle.
At beskytte miljøet, bekæmpe klimaforandringer og fremme bæredygtig energi.
At fremme fred, sikkerhed og retfærdighed.
At vende mobilitet og migration til muligheder og adressere udfordringer i relation
hertil.
At fremme menneskelig udvikling og værdighed.
Kommissionens forslag lægger endvidere op til, at der skal søges skabt enighed om en ny
retsligt bindende aftale uden tidsbegrænsning, der tilgodeser principper om ligeværdighed, ikke-
diskrimination, solidaritet og gensidig respekt og politisk dialog. Aftalen kan dog til enhver tid
opsiges af en af parterne. Forslaget lægger endvidere op til, at der skal etableres et fælles
fundament og tre regionale partnerskaber. Tyngden vil ligge på de regionale partnerskaber, der
med afsæt i de fælles målsætninger og tiltag i det fælles fundament skal definere
regionspecifikke prioriteter og tage hensyn til de regionale organisationers øgede betydning.
Konkret vil dette ske gennem en opdatering og opgradering af allerede eksisterende regionale
aftaler, der udformes, så de let vil kunne tilpasses ændrede forhold. Partnerskabet vil desuden i
forskellig grad være åbent for andre lande, som deler de samme værdier og ønsker at bidrage til
at opnå ovenstående målsætninger. Dertil lægges der op til, at civilsamfundets og den private
sektors rolle skal styrkes.
Fra Kommissionens side ønsker man endeligt at tilstræbe en forenkling af den institutionelle
arkitektur og sikre større sammenhæng med eksisterende organisatoriske strukturer, herunder
regionale og kontinentale organisationer, for at opnå en mere effektiv forvaltning af aftalen.
3. Formål og indhold
Formandskabets reviderede udkast tager afsæt i skriftlige bidrag fra stort set alle medlemslande
og drøftelser på embedsmandsniveau af Kommissionens oprindelige forslag samt en kort
drøftelse i forbindelse med den første præsentation i Rådet (udenrigsanliggender) den 22. januar
2018 og en mere omfattende drøftelse på et uformelt rådsmøde (udenrigsanliggender
udvikling) den 20. februar 2018.
URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 152: Samlenotat vedrørende forslag til rådsbeslutning, der bemyndiger EU-Kommissionen til at åbne forhandlinger om en ny partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, fra udviklingsministeren
Formandskabet har med det reviderede udkast tilstræbt at formulere et balanceret og koncist
forslag, hvor man har søgt både at tage højde for medlemslandenes forslag og finde
formuleringer på nogle af de mere vanskelige spørgsmål, hvorom man forventer, der kan opnås
konsensus. Af ændringer, hvor teksten er blevet styrket, kan særligt fremhæves:
En stærkere markering af verdensmålene
En større rolle til civilsamfundet
Styrket sprog på korruption, hvidvask og ulovlige finansielle transaktioner
Styrket sprog i forhold til udryddelse af børnearbejde og børneægteskaber
Styrket sprog vedrørende reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) og et styrket
ligestillingsperspektiv
Mere uddybende formuleringer på miljø og klima
Det er hensigten, at den revidere tekst skal danne grundlag for videre drøftelser frem mod
forventet endelig vedtagelse i Rådet (Udenrigsanliggender
Udvikling) den 22. maj 2018.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet opfordrer i en beslutning vedtaget den 4. oktober 2016 om fremtiden for
forbindelserne mellem AVS-landene og EU post-2020 til, at 2030-dagsordenen og
verdensmålene sættes i centrum for det fremtidige samarbejde. Der opfordres til, at
samarbejdet fremadrettet bør udformes, så det fastholder de dele af det nuværende regelværk,
der er af universel karakter inden for en overordnet fælles retslig bindende ramme. Der lægges i
beslutningen op til, at det primære samarbejde forankres i regionale og sub-regionale aftaler,
ligesom der bør gives mulighed for at inddrage andre lande i samarbejdet. Europa-Parlamentet
gør sig endvidere til talsmand for en indlemmelse af den Europæiske Udviklingsfond i
EU’s
generelle budget for at øge effektiviteten, gennemsigtigheden, den demokratiske kontrol,
ansvarligheden og synligheden samt sammenhængen i EU’s udviklingsfinansiering.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke for indeværende at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det fremtidige
samarbejde fra 2020 og fremefter vil dog indeholde konkrete initiativer, som kan få
statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det vigtigste
finansielle instrument, der ligger til grund for den nuværende aftale, er den Europæiske
Udviklingsfond, der vil blive håndteret i forbindelse med forhandlingerne om
EU’s
næste
flerårige finansielle ramme (MFF), som påbegyndes i foråret 2018. Regeringen vil tage konkret
stilling hertil i forbindelse med forhandlingerne herom. Såfremt man i post-Cotonou
forhandlingerne beslutter sig for en ny juridisk bindende aftale, forventes det, at den ligeledes
vil skulle ratificeres.
URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 152: Samlenotat vedrørende forslag til rådsbeslutning, der bemyndiger EU-Kommissionen til at åbne forhandlinger om en ny partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, fra udviklingsministeren
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Under de indledende drøftelser har der været to overordnede tilgange blandt medlemslandene.
En gruppe af medlemslande ønsker, at det fremtidige samarbejde: 1) gøres mere tidssvarende
ved at interesserede lande fra flere regioner og ikke alene AVS-landene inkluderes på lige fod, 2)
er baseret på stærke regionale partnerskaber og tematiske aftaler samt 3) er tidsbegrænset og
forankret i de 17 Verdensmål. En anden gruppe af medlemslande har tidligere ønsket, at et
fremtidigt samarbejde fokuseres på AVS-landene og en mindre revision af den eksisterende
aftale. Det forventes, at begge grupper af lande på centrale områder nu overvejende støtter
Kommissionens forslag samt formandskabets ændringsforslag hertil. Formandskabet har
identificeret fire områder, hvor der blandt medlemslandene fortsat synes at være divergerende
holdninger. Det gælder i forhold til generelle bestemmelser vedrørende bl.a. revisionsklausuler
og tidsperspektivet for aftalen samt modaliteterne for inddragelse af de nordafrikanske lande i
Afrikaprotokollen, det institutionelle set-up og migration. I forhold til sidstnævnte har man
fastholdt den gældende juridiske forpligtelse i Cotonou-aftalen til at tilbagetage egne
statsborgere, som opholder sig ulovligt på en anden parts territorium. Der lægges samtidig op til
en styrkelse af samarbejdet på migrationsområdet, herunder omkring irregulær migration. Der
er endvidere i Afrikaprotokollen indskrevet krav om opbygning og implementering af nationale
identifikationssystemer for alle borgere.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser det revidere forslag fra det bulgarske EU-formandskab velkommen og er enig
i de foreslåede målsætninger. De forestående forhandlinger er efter regeringens opfattelse en
naturlig lejlighed for EU og medlemslandene til at søge mere tidsvarende måder at samarbejde
på. Indgåelsen af stærke regionale partnerskaber synes at være en effektiv måde at imødegå
fremtidens udfordringer på, herunder i forhold til vigtige spørgsmål såsom
menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse samt ikke mindst migration og
gensidig forpligtigelse i forhold til tilbagetagelse af egne borgere.
At nøjes med enkelte mindre ændringer i den nuværende aftale ville være en forpasset mulighed
for at sikre et moderne, ligeværdigt og effektivt partnerskab. Regeringen ser gerne, at et
fremtidigt samarbejde forankres i en juridisk bindende aftale, men at endelig stillingtagen hertil
må afhænge af den reelle mulighed herfor samt en ny aftales indhold og struktur.
Det er endvidere vigtigt for regeringen, at partnerskabet med Afrika, herunder Nordafrika,
vægtes tungt i aftalen, samt at det fremtidige samarbejde så vidt muligt inddrager alle andre
interesserede regioner og partnerlande på lige fod i samarbejdet fremfor at fortsætte et
privilegeret partnerskab alene med de nuværende 79 AVS-lande. Aftalen bør således forankres i
et bredt globalt partnerskab
om gennemførelsen af EU’s globale strategi, EU’s nye Konsensus
for Udvikling, 2030-dagsordenen, de 17 verdensmål og Paris-aftalen. Partnerskabet må tage
afsæt i de enkelte landes og regioners udviklingsperspektiver, og de interesser, som
partnerlandene og EU har til fælles.
URU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 152: Samlenotat vedrørende forslag til rådsbeslutning, der bemyndiger EU-Kommissionen til at åbne forhandlinger om en ny partnerskabsaftale mellem EU og lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, fra udviklingsministeren
Regeringen lægger desuden vægt på, at aftalen skal være tidsbegrænset, samt at forhandlingerne
ikke foruddiskonterer den fremtidige finansiering. Regeringen vil tage konkret stilling hertil som
del af en tværgående prioritering i forbindelse med forhandlingerne af
EU’s
næste flerårige
finansielle ramme.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering forud for
rådsmødet (udenrigsanliggender
udvikling) den 22. januar 2018, ligesom der er oversendt
grund- og nærhedsnotat på Kommissionens oprindelige forslag.