Aktstykke nr.
9
Folketinget 2017-18
Afgjort den 12. oktober 2017
9
Udenrigsministeriet.
København, den 4. oktober 2017.
a.
Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2017 af-
gives tilsagn på 60,0 mio. kr. til programstøtte til Global Green Growth Institute (GGGI).
Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2017 opførte bevilling på 320,0 mio. kr. til §
06.34.01. Naturressourcer, energi og klimaforandringer i udviklingslande mv.
Baggrund
GGGI blev oprettet som international organisation i 2012 med Danmark som stiftende medlem.
GGGI har som formål at understøtte en global transformation til grøn vækst med udgangspunkt i ud-
viklingslande. Organisationen ventes at have lidt over 300 medarbejdere ved udgangen af 2017 og et
årligt budget på 55,0 mio. USD. Danmark har tidligere ydet kernebidrag til GGGI på 90,0 mio. kr. i
perioderne 2011-13 og 2014-16, jf. hhv. akt nr. 102 af 31. marts 2011 og akt nr. 96 af 19. maj 2014.
GGGI har 28 medlemmer. Bidragende medlemmer (donorer) er Australien, Danmark, Indonesien,
Republikken Korea, Mexico, Norge, Qatar, UAE, UK og Ungarn. Deltagende medlemmer er Cam-
bodia, Costa Rica, Etiopien, Fiji, Filippinerne, Guyana, Jordan, Kiribati, Mongoliet, Papua Ny Gui-
nea, Paraguay, Peru, Rwanda, Senegal, Thailand, Vanuatu og Vietnam. GGGI har programmer i alle
deltagende medlemslande samt blandt andet Kina, Indien, Mozambique og Uganda (i alt 21 lande).
Udenrigsministeriet har i 2017 udarbejdet en kvalitetssikring, som gav en positiv vurdering af rele-
vansen af fortsat dansk støtte til GGGIs arbejde på baggrund af den forventede effekt og risici. Dan-
mark ledede i 2015 en fælles opsamling af donorerfaringer og Danmark har været aktiv i bestyrelsen.
Projektbeskrivelse
Formålet med bevillingen er at støtte GGGIs arbejde for grøn vækst med udgangspunkt i GGGIs
strategi for 2015-2020.
GGGIs strategiske mål er at skabe økonomisk vækst, der både er robust over for klimaforandringer
og fattigdomsorienteret. GGGI har fire prioriterede områder: 1) bæredygtig energi, 2) grønne byer, 3)
bæredygtige naturområder og 4) vand og sanitet.
Det er forventningen, at organisationen vil kunne medvirke til at mindske udledning af drivhusgas-
ser, forbedre klimatilpasning, skabe grønne jobs og bæredygtige serviceydelser (f.eks. affaldssorte-
b.
AS001713