Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Formand Nick Hækkerup (S)
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2016 - 19956
KFU
5. februar 2018
Inddragelse af Udenrigsudvalget
Corruption Conferece i oktober 2018
i International Anti-
Som opfølgning på tidligere dialog om inddragelse af URU i International
Anti-Corruption Conference (IACC) i oktober i København, under
samråd i Udenrigsudvalget den 14. juni sidste år, fremsender jeg hermed
et forslag til, hvordan et ”parlamentarikerspor” på konferencen kunne se
ud.
Formålet med parlamentarikersporet ville som tidligere aftalt være at give
danske folketingsmedlemmer mulighed for at mødes med
parlamentarikere fra andre lande for med disse at diskutere og udveksle
erfaringer omkring korruptions-relaterede emner af særlig interesse for
parlamentsmedlemmer.
Parlamentarikersporet kunne finde sted på enten dag 2 eller 3 af IACC
(dvs. den 23. eller 24. oktober) og bestå i alle eller nogle af følgende
elementer:
En åben formiddagssession (paneldiskussion el. lign.) i Bella
Center som led i konferencens formelle program, med deltagelse
af både parlamentarikere og interessenter fra civilsamfundet, den
private sektor, m.fl.
Frokost i Snapstinget med URU som vært.
Et fagligt arrangement på Christiansborg, f.eks. i form af en
lukket diskussion mellem de deltagende parlamentarikere,
ligeledes med URU som vært.
En rundvisning på Christiansborg.