Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
UPN Alm.del Bilag 58
Offentligt
1818072_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2017-13113
Den 14. november 2017
Rådsmøde (almindelige anliggender - art. 50) den 20. november 2017
SAMLENOTAT
1. Opfølgning på forhandlingerne efter Storbritanniens notifikation under art. 50 TEU ...............2
2. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd (art. 50) den 14. eller 15. december 2017 ..............4
3. Genplacering af agenturer ............................................................................................................6
1
UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC - art. 50) 20. november 2017
1818072_0002.png
1. Opfølgning på forhandlingerne efter Storbritanniens notifikation under art. 50 TEU
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender - art. 50) den 20. november 2017 forventes en statusdrøftelse vedrørende
forhandlingerne mellem Storbritannien og EU angående britisk udtræden af EU den 29. marts 2019. På Det
Europæiske Råd (art. 50) den 20. oktober 2017 blev der vedtaget konklusioner, der fastslog, at der ikke var
opnået tilstrækkelige fremskridt i Brexit-forhandlingerne til, at man kunne overgå til forhandlingernes anden fase.
Af DER-konklusionerne fremgik det, at man internt i EU27 kunne påbegynde forberedelsen af drøftelserne om
det fremtidige forhold med Storbritannien uden dog at foregribe beslutningen om, at der skal være tilstrækkelige
fremskridt i skilsmisseforhandlingerne før forhandlingerne kan gå til fase 2 om rammerne for det fremtidige
forhold og evt. overgangsordninger. På rådsmødet den 20. november 2017 forventes statusdrøftelsen at tage
udgangspunkt i seneste, sjette, forhandlingsrunde, der fandt sted den 9. -10. november 2017. Her var der enkelte,
mindre, fremskridt fsva. borgerrettigheder men ikke på spørgsmålet om det finansielle mellemværende. Endelig var
der en ny drøftelse af principperne for grænsen mellem Irland og Nordirland. En syvende forhandlingsrunde vil
muligvis finde sted inden DER den 14. eller 15. december.
2. Baggrund
På rådsmødet (almindelige anliggender - art. 50) den 20. november 2017 forventes en
statusdrøftelse vedrørende forhandlingerne mellem Storbritannien og EU angående britisk
udtræden af EU den 29. marts 2019. På Det Europæiske Råd (DER art. 50) den 20. oktober
2017 redegjorde EU’s chefforhandler, Michel Barnier, for status på forhandlingerne og
indstillede på den baggrund, at man ikke kunne overgå til forhandlingernes anden fase, idet der
ikke var opnået tilstrækkelige fremskridt på de centrale bodelingsemner. Dette blev vedtaget af
EU27’s chef-
og regeringschefer med konklusionstekst, der dog til gengæld tilsagde, at man
internt i EU27 kunne påbegynde forberedelserne til fase to. Forhandlingerne mellem EU og
Storbritannien fortsætter dermed under fase 1 med henblik på at opnå tilstrækkelige fremskridt
på DER den 14. eller 15. december 2017.
På rådsmødet den 20. november 2017 forventes statusdrøftelsen at tage udgangspunkt i seneste,
sjette, forhandlingsrunde der fandt sted den 9. -10. november 2017. Under den korte
forhandlingsrunde blev tre spørgsmål drøftet: 1) borgerrettigheder, hvor der blev opnået mindre
fremskridt omkring procedurerne for ansøgning om ophold for EU-borgere, allerede bosat i
Storbritannien før udtrædelsen. Herudover var der enkelte fremskridt omkring eksport af sociale
ydelser. Derimod udestår fortsat spørgsmålet om en effektiv håndhævelse af EU-borgernes
rettigheder efter udtræden samt EU-domstolens rolle. 2) Det finansielle mellemværende, hvor
der ikke opnåedes fremskridt ift. at nå til enighed om de grundlæggende principper for
opgørelsen og 3) grænsen mellem Irland og Nordirland, hvor der var enighed om at forsøge at
undgå at skabe en situation, der kan føre til genoptagelse af tidligere tiders uroligheder, men hvor
man fra EU27s side har fastslået, at den økonomiske grænse skal fungere på en måde, der
respekterer reglerne for det indre marked.
EU27 har foreslået en syvende forhandlingsrunde inden DER i december, men det er endnu
uvist, hvornår denne vil finde sted.
2
UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC - art. 50) 20. november 2017
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender
art. 50) den 20. november ventes en statusdrøftelse
vedrørende forhandlingerne mellem EU og Storbritannien om Storbritanniens udtræden af EU.
Statusdrøftelsen forventes at tage udgangspunkt DER-konklusionerne samt sjette
forhandlingsrunde, der fandt sted den 9.
10. november 2017. I EU27-kredsen er der generel
enighed om at stå fast på nødvendigheden af tilstrækkelige fremskridt på alle væsentlige
skilsmisseemner, inden forhandlingerne kan overgå til fase to.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Statusdrøftelsen på rådsmødet den 20. november 2017 forventes ikke i sig selv at indebære
lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes fortsat opbakning til retningslinjerne blandt EU27-landene, der alle ventes at tage
statusdrøftelsen til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
I henhold til EU27-retningslinjerne anlægger regeringen en konstruktiv og pragmatisk tilgang til
forhandlingerne og ser gerne det tættest mulige forhold mellem EU og Storbritannien
fremadrettet. Regeringens førsteprioritet er at fremme danske interesser, herunder ikke mindst
for virksomheder og borgere. Det er fortsat vigtigt, at Storbritannien finansierer sin retmæssige
andel af indgåede finansielle forpligtelser, samt at der mellem EU og Storbritannien findes
løsninger, der effektivt sikrer rettighederne for EU-borgere i Storbritannien og omvendt, samt
herudover også håndteringen af de kommende grænser mellem Storbritannien og EU.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
3
UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC - art. 50) 20. november 2017
1818072_0004.png
2. Forberedelse af møde i Det Europæiske Råd (art. 50) den 14. eller 15. december 2017
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På Rådsmødet (almindelige anliggender - art. 50) den 20. november 2017 forventes en forberedelse af Det
Europæiske Råd (DER art. 50) den 14. eller 15. december 2017. Det er forventningen, at
EU27’s stats-
og
regeringschefer på DER vil tage stilling til, om der er opnået tilstrækkelige fremskridt i forhandlingerne
på baggrund af EU’s chefforhandlers indstilling.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd (art. 50) den 14. eller 15. december 2017. I henhold til
Traktaten om Den Europæiske Union (artikel 50, stk. 4) forbereder Rådet (almindelige
anliggender - art. 50) møderne i Det Europæiske Råd (art. 50).
3. Formål og indhold
Rådet (almindelige anliggender - art. 50) den 20. november 2017 forventes at forberede Det
Europæiske Råd (DER art. 50) den 14. eller 15. december 2017. På DER forventes EU-
chefforhandler, Michel Barnier, at præsentere resultatet af seneste forhandlingsrunde(r) for
EU27’s stats-
og regeringschefer med henblik på at tage stilling til, om der er opnået
tilstrækkelige fremskridt i forhandlingerne således, at man kan overgå til fase to. Drøftelsen på
rådsmødet den 20. november 2017 forventes at tage udgangspunkt til udkast til den
kommenterede dagsorden for DER den 14. eller 15. december 2017.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Den forberedende drøftelse på rådsmødet den 20. november 2017 forud for Det Europæiske
Råd den 14. eller 15. december 2017 ventes ikke i sig selv at indebære lovgivningsmæssige
konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet
eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes opbakning blandt landene til udkastet til kommenteret dagsorden til Det
Europæiske Råd den 14. eller 15. december 2017.
4
UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC - art. 50) 20. november 2017
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at tage formandens orientering om udkastet til kommenteret dagsorden til
efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
5
UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC - art. 50) 20. november 2017
1818072_0006.png
3. Genplacering af agenturer
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
I marginen af rådsmødet den 20. november 2017, afholdes afstemning vedrørende genplaceringen af Det
Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Det Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). Regeringen har
været særdeles aktiv for at fremme det danske EMA-kandidatur. Der tegner sig dog en meget vanskelig
forhandlingssituation med 19 kandidaturer til genplaceringen af EMA.
2. Baggrund
Der afholdes rådsmøde (almindelige anliggender
art. 50) den 20. november 2017. I marginen af
rådsmødet den 20. november 2017, afholdes afstemning om genplaceringen af Det Europæiske
Lægemiddelagentur (EMA) og Det Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). Som følge af
Storbritanniens udtræden af EU, skal der findes nye hovedsæder for de to agenturer, der i dag er
placeret i London.
EMA’s hovedansvar er beskyttelse og fremme af folkesundheden og dyrs sundhed
gennem
vurdering og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler. EBA er et decentralt
EU-agentur, der arbejder for at sikre effektiv og konsekvent regulering og effektivt og
konsekvent tilsyn i hele den europæiske banksektor.
3. Formål og indhold
I marginen af mødet i Det Europæiske Råd (Art. 50) den 22. juni 2017, godkendte stats- og
regeringscheferne for EU27 proceduren forud for afgørelsen om flytning af Det Europæiske
Lægemiddelagentur og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed i forbindelse med
Storbritanniens udtræden af EU.
Afgørelsen om, hvor de to agenturer skal have deres fremtidige hjemsted, bør træffes på et
objektivt og fagligt grundlag. Der blev derfor indkaldt tilbud om at relokalisere de to agenturer
på baggrund af specificerede objektive kriterier.
Forud for ansøgningsfristen 31. juli 2017, indsendte regeringen det officielle danske kandidatur.
Der er inklusiv Danmark 19 lande, der kandiderer til EMA. Otte lande kandiderer til
genplaceringen af EBA.
Kommissionen fremlagde en teknisk vurdering af kandidaturenes opfyldelse af kriterierne den
30. september 2017. I marginen af rådsmødet den 17. oktober 2017, havde medlemslandene med
udenrigsministrene en drøftelse af genplaceringen. I tilknytning til Det Europæiske Råd (artikel
50) den 19.
20. oktober orienterede den estiske premierminister de 27 stats- og regeringschefer
om udenrigsministrenes drøftelse.
I marginen af rådsmødet den 20. november 2017 afholdes afstemning om genplaceringen og
dermed afgørelsen om, hvilke to lande, der overtager agenturene efter Storbritanniens udtræden
af den Europæiske Union. Der stemmes først om genplaceringen af EMA og herefter om
6
UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC - art. 50) 20. november 2017
1818072_0007.png
genplaceringen af EBA. Afstemningen vil foregå over tre runder: I første runde vil hvert
medlemsland kunne afgive seks point fordelt på tre stemmer (3, 2 og 1 point). De tre kandidater
(fire eller flere ved stemmelighed), der får flest stemmer går videre til anden runde. I anden runde
har hvert medlemsland én stemme. De to kandidater (tre eller flere ved stemmelighed), der har
flest stemmer går videre til tredje runde, hvor den kandidat, der opnår flest stemmer tildeles
agenturet. Såfremt en kandidat skulle opnå simpelt flertal (støtte fra 14 lande) i første eller anden
runde, vinder denne kandidat. Ved stemmelighed i tredje runde trækkes der lod. Kandidaten, der
tildeles EMA, vil herefter ikke kunne kandidere til genplaceringen af EBA.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser fsva. EMA-kandidaturet
I forbindelse med det danske EMA-kandidatur er der midlertidigt afsat hhv. 12, 18 og 18 ekstra
årsværk til EMA-opgaver i Lægemiddelstyrelsen i perioden 2017-2019. De ekstra årsværk
finansieres i 2017 via opsparede midler. Merbevillingen for 2018 og 2019 indbudgetteres på
FFL18. Det lægges til grund, at en del af opgaverne, svarende til 6 årsværk, finansieres via
gebyrindtægter efter ca. 2,5 år, dvs. fra medio 2019. Bevillingen til de midlertidige årsværk
genovervejes efter 2019 i lyset af, hvorvidt der er afklaring af udfaldet af det danske kandidatur.
Bevillingen falder væk, såfremt det på dette tidspunkt ligger fast, at Danmark evt. ikke har fået
værtskabet for EMA.
Regeringen har reserveret en bygning til at huse EMA, der beløber sig til 49 mio. kr. i 2017.
Derudover vil der være betydelige statsfinansielle udgifter forbundet med flytningen af EMA og
den fremtidige husleje- og driftsudgift, såfremt det danske kandidatur er succesfuldt. Der lægges i
det danske EMA-kandidatur op til at fritage EMA for udgifter til husleje og drift i 20 år,
finansiere depositum og rekrutteringsaktiviteter samt indkøbe IT-faciliteter og møbler. Idet EMA
skal genplaceres fra forventeligt april 2019, forventes størstedelen af udgifterne hertil at falde i
2019 og frem.
Samfundsøkonomiske konsekvenser fsva. EMA-kandidaturet
Placering af et agentur af EMA’s størrelse i København forventes at have betydelige
positive
økonomisk effekter. Ud over
tilførsel af EMA’s ca. 900 stillinger til København,
med dertil
knyttede etableringsinvesteringer i blandt andet boliger, og løbende forbrugsomsætning, afholder
EMA ca. 500-600 internationale møder om året med deltagelse fra hele Europa, hvilket forventes
at ville genere i størrelsesordenen 35.000 besøgende til København og ca. 30.000
hotelovernatninger om året.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
7
UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC - art. 50) 20. november 2017
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Inklusiv Danmark kandiderer 19 lande til EMA: Belgien (Bruxelles), Bulgarien (Sofia), Danmark
(København), Finland (Helsingfors), Frankrig (Lille), Grækenland (Athen), Irland (Dublin),
Italien (Milano), Kroatien (Zagreb), Malta (ingen by), Nederlandene (Amsterdam), Polen
(Warszawa), Portugal (Porto), Rumænien (Bukarest), Slovakiet (Bratislava), Spanien (Barcelona),
Sverige (Stockholm), Tyskland (Bonn), samt Østrig (Wien).
Der er derudover otte kandiderende lande til genplaceringen af EBA: Belgien (Bruxelles),
Frankrig (Paris), Irland (Dublin), Luxembourg, Polen (Warszawa), Tjekkiet (Prag), Tyskland
(Frankfurt), og Østrig (Wien).
Siden offentliggørelsen af kandidatfeltet er der startet et omfattende politisk spil, hvor alle lande
forsøger at promovere egne fordele. Der tegner sig en meget vanskelig forhandlingssituation.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen offentliggjorde den 8. februar 2017, at Danmark vil arbejde for, at EMA, som
konsekvens af Storbritanniens udtræden af den Europæiske Union, flyttes fra London til
København. Regeringen finder, at en placering af EMA i København vil sikre, at EMA kan
fortsætte med at fungere fra dag et. Genplacering af EU-agenturer bør kun foregå til lande, der
kan sikre optimal forretningskontinuitet.
Danmark har en række styrkepositioner, som regeringen finder, vil bidrage til at sikre EMA’s
fortsatte virke. Danmark er dét EU-land, der investerer flest offentlige midler i forskning og
udvikling per indbygger. Lægemiddelindustrien i Danmark og det omkringliggende
forskningsmiljø er meget stærkt. Danmark er det EU-land, hvor der investeres flest private
midler i lægemiddelforskning per indbygger. Dette er med til at tiltrække højtkvalificerede
personer, der ønsker at arbejde med patientsikkerhed og lægemidler. Miljøet er væsentligt for, at
man vil kunne fastholde den høje kvalitet i agenturets fortsatte arbejde.
København tilbyder en meget velfungerende international transportinfrastruktur, hvilket vil være
en afgørende livsnerve i EMA’s arbejde, der årligt modtager
mere end 30.000 internationale
besøgende. Endeligt har København allerede stor erfaring med at være vært for internationale
organisationer, og tilbyder livskvalitetsforhold, der vil kunne bidrage til at tiltrække internatonal
ekspertise.
Regeringen vil, frem mod en endelig beslutning om genplacering af EMA og EBA fortsætte
bestræbelserne for, at EMA genplaceres i København.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Der har været en tidlig forelæggelse den 9. juni 2017 vedrørende det danske EMA-kandidatur.
Derudover blev FEU orienteret ifm. forberedelsen af drøftelsen i marginen af GAC den 17.
oktober 2017.
8