Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
UPN Alm.del Bilag 55
Offentligt
1815755_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2017-13113
Den 8. november 2017
Rådsmøde (almindelige anliggender) den 20. november 2017
SAMLENOTAT
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2017 ................................................2
2. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd ..............................................................................4
3. Kommissionens arbejdsprogram for 2018 ....................................................................................6
4. Orientering om implementering af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning (IIA) ..9
5. Europæiske semester for 2018 .................................................................................................... 11
6. Cybersikkerhed i EU .................................................................................................................. 14
7. Partnerskabs- og samarbejdsaftale med Armenien .................................................................... 17
1
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 55: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 20. november 2017
1815755_0002.png
1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2017
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 20. november 2017 vil udkast til kommenteret dagsorden for mødet i
Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2017 blive præsenteret. Udkastet foreligger endnu ikke, men der
forventes drøftelser af migration, forsvar samt opfølgning på det uformelle sociale topmøde i Göteborg den 17.
november 2017, herunder sociale spørgsmål, kultur og uddannelse. Der afholdes desuden et separat ØMU-
topmøde i udvidet kreds i forbindelse med mødet i Det Europæiske Råd, hvor fokus særligt forventes at være på
Bankunionen og tidsplanen for videreudviklingen af ØMU’en.
Der vil afhængigt af udviklingen frem mod mødet
kunne komme yderligere emner på dagsordenen.
2. Baggrund
Der afholdes møde i Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2017. I henhold til
forretningsordenen for Det Europæiske Råd (artikel 3) forbereder Rådet (almindelige
anliggender) møderne i Det Europæiske Råd.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 20. november 2017 vil udkast til kommenteret
dagsorden for mødet i Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2017 blive præsenteret.
Udkastet foreligger endnu ikke, men der forventes drøftelser af migration, forsvar samt
opfølgning på det sociale topmøde i Göteborg den 17. november, herunder vedrørende sociale
spørgsmål, kultur og uddannelse. Derudover afholdes i tilknytning til mødet i Det Europæiske
Råd et ØMU-topmøde
den 15. december som led i arbejdet med den såkaldte ”Leaders
Agenda”, der blev fremlagt af formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, forud for
mødet i Det Europæiske Råd den 19.-20. oktober. ØMU-topmødet vil være åbent for deltagelse
fra lande, der ikke er med i eurozonen.
Fsva. migration forventes drøftelser af både interne og eksterne aspekter. Fsva. interne aspekter
forventes fokus særligt at være på reform af fælles europæiske asylsystem, herunder ift.
spørgsmålet om obligatorisk omfordeling med henblik på at kunne nå til konsensus herom i
første halvdel af 2018. Fsva. eksterne aspekter kan det forventes, at stats- og regeringscheferne
vil gøre status over udviklingen samt effekten af EU’s indsatser.
Fsva. forsvarsområdet forventes Det Europæiske
Råd at drøfte udviklingen i EU’s sikkerhed-
og
forsvarspolitik og at endossere den rådsbeslutning, som skal etablere det forstærkede
forsvarssamarbejde PESCO, som Rådet (udenrigsanliggender) ventes at vedtage den 11.
december 2017. Det forstærkede forsvarssamarbejde blev senest drøftet på mødet i Det
Europæiske Råd den 19. oktober, hvor stats- og regeringscheferne genbekræftede
konklusionerne fra mødet i Det Europæiske Råd den 22.-23. juni 2017 om styrkelse af EU-
samarbejdet vedrørende sikkerhed og forsvar.
Det Europæiske Råd forventes også at følge op på drøftelserne på det uformelle sociale topmøde
i Göteborg den 17. november 2017, herunder om sociale spørgsmål, kultur og uddannelse.
2
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 55: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 20. november 2017
1815755_0003.png
Fsva.
EU’s fremtid generelt kan øvrige emner ifm. Leaders’ Agenda eventuelt blive rejst. Mødet
bliver det første formelle møde i Det Europæiske Råd, hvor Tusks foreslåede metode tages i
brug, bl.a. med et ønske om mere politiske drøftelser af vigtige emner på baggrund af
beslutningsnoter forberedt af formanden for Det Europæiske Råd.
På ØMU-topmødet forventes en drøftelse af særligt Bankunionen og proces og tidsplan for
videreudviklingen af ØMU’en, herunder i lyset af de forslag, som Kommissionen forventes at
fremlægge den 6. december 2017.
Der forventes afholdt DER (art. 50) i marginen af mødet i Det Europæiske Råd. Der henvises til
særskilt kommenteret dagsorden.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Udkastet til den kommenterede dagsorden for Det Europæiske Råd den 14.-15. december 2017
ventes ikke i sig selv at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s
budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er dog
muligt, at Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete retsakter, målsætninger,
konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Konsekvenserne af disse vil
først kunne vurderes, når der foreligger konkrete forslag.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Idet der endnu ikke foreligger et udkast til kommenteret dagsorden, kendes andre landes
holdninger ikke på nuværende tidspunkt.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at tage formandskabets orientering om udkastet til kommenteret dagsorden til
efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 55: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 20. november 2017
1815755_0004.png
2. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
I henhold til art. 16, stk. 6. TEU er Rådet (almindelige anliggender) ansvarlig for opfølgning på møder i Det
Europæisk Råd i samarbejde med Kommissionsformanden og formanden for Det Europæiske Råd. Opfølgning
på Det Europæiske Råd forventes derfor at være på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender) den 20.
november 2017. Det er forventningen, at formandsskabet på mødet vil gennemgå status for implementeringen af
konklusionerne fra Det Europæiske Råds seneste møder, herunder mødet den 19.-20. oktober 2017.
2. Baggrund
I henhold til art. 16, stk. 6. TEU er Rådet (almindelige anliggender) ansvarlig for opfølgning på
møder i Det Europæiske Råd i samarbejde med kommissionsformanden og formanden for Det
Europæiske Råd. Endvidere var der under det nederlandske formandskab i første halvår 2016
bred opbakning til, at Rådet (almindelige anliggender) systematisk følger op på Det Europæiske
Råds beslutninger med henblik på at sikre fuld og effektiv implementering af stats- og
regeringschefernes beslutninger.
3. Formål og indhold
Det er forventningen, at Rådet (almindelige anliggender) på mødet den 20. november vil følge op
på arbejdet med implementeringen af Det Europæiske Råds beslutninger, herunder
konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 19.-20. oktober 2017.
Det er forventningen, at formandsskabet vil gennemgå status for implementeringen af Det
Europæiske Råds konklusioner, herunder de igangværende og kommende initiativer. Fokus
ventes at være på Det Europæiske Råds prioriteter; migration, sikkerhed samt vækst- og
jobskabelse. Desuden forventes fokus at være opfølgning på konklusionerne fra mødet i Det
Europæiske Råd den 19. oktober omhandlende migration, digitalt Europa, sikkerhed og forsvar
og eksterne relationer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
4
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 55: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 20. november 2017
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der blandt medlemslandene generelt er bred opbakning til hurtig og
effektiv implementering af Det Europæiske Råds konklusioner. Der ventes endvidere at være
opbakning til, at Rådet (almindelige anliggender) følger op herpå, jf. traktatens bestemmelser
herom.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at Rådet (almindelige anliggender) systematisk følger op på møder i Det
Europæiske Råd mhp. at sikre effektiv implementering af de vedtagne konklusioner og levere
konkrete resultater til borgerne
–
ikke mindst ift. migration, sikkerhed samt vækst- og
jobskabelse.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 55: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 20. november 2017
1815755_0006.png
3. Kommissionens arbejdsprogram for 2018
KOM (2017) 0650
Nyt notat.
1. Resumé
Som besluttet i den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning fra april 2016 vil Rådet ad flere omgange have
en drøftelse med Kommissionen om udformningen af det kommende års arbejdsprogram for Kommissionen.
Kommissionen har den 24. oktober offentliggjort arbejdsprogrammet for 2018, der fremlægger 26 forslag fordelt på
ti prioriteter, der følger af den strategiske dagsorden fra 2014. Arbejdsprogrammet indeholder både forslag
tiltænkt vedtagelse inden for den nuværende Kommissions mandat i 2019 og forslag, der peger frem mod 2025. På
rådsmødet ventes en præsentation af arbejdsprogrammet efterfulgt af en drøftelse heraf, samt af den ventede inter-
institutionelle erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om arbejdsprogrammet. Erklæringen
følger af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning og vil fokusere på de forslag, der sigter på vedtagelse
inden 2019.
2. Baggrund
Den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning trådte i kraft den 13. april 2016. I aftalen
fremgår det, at Kommissionen vil indgå i dialog med henholdsvis Europa-Parlamentet og Rådet
både før og efter vedtagelsen af sit årlige arbejdsprogram. Denne dialog omfatter tidlige bilaterale
udvekslinger af synspunkter om initiativer i det efterfølgende år inden forelæggelsen af
Kommissionens
hensigtserklæring (”letter of intent”),
der i år blev offentliggjort i forbindelse
med Kommissionsformandens årlige tale til Europa-Parlamentet den 13 september 2017. Rådet
(almindelige anliggender) havde en drøftelse af hensigtserklæringen den 25. september 2017. På
denne baggrund fremsatte Kommissionen den 24. oktober sit arbejdsprogram for 2018 med
overskriften ”En dagsorden for et mere enigt, stærkere og mere demokratisk Europa”. I
overensstemmelse med den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning vil Europa-
Parlamentet, Rådet og Kommissionen i fællesskab skulle udarbejde en erklæring om det
lovgivningsmæssige arbejde i 2018.
Som i det seneste år forsøger Kommissionen med sit arbejdsprogram at sikre, at der fokuseres på
de store spørgsmål, hvor indsatser på EU-plan kan gøre en reel forskel. Kommissionen har
ligeledes signaleret, at der lægges særlig vægt på vedtagelse og implementering af forslag i tillæg til
fremlæggelsen af nye. Arbejdsprogrammet er inddelt i to typer forslag. Nogle er målrettede
forslag, der har til hensigt at færdiggøre arbejdet på en række eksisterende målsætninger. Disse
forslag vil Kommissionen fremlægge inden maj 2018 for derefter at fokusere på vedtagelse og
implementering. Andre forslag peger frem mod 2025, og kan forstås som Kommissionens
løbende indspil til de igangværende drøftelser om EU’s fremtid. Arbejdsprogrammet for 2018
indeholder 26 nye forslag fordelt over ti prioritetsområder, der udgår fra den strategiske
dagsorden fra juni 2014. 11 af forslagene (markeret i kursiv) peger frem mod 2025.
1.
”Et skub til jobs, vækst og investering”: 1) implementering af handlingsplanen vedrørende
cirkulær økonomi;
2) den flerårige finansielle ramme for perioden efter 2020 3) en bæredygtig
europæisk fremtid, herunder et refleksionspapir
om opfølgningen på FN’s bæredygtige udviklingsmål
2.
”Et forbundet digitalt indre marked”: 4) Færdiggørelsen af det digitale indre marked.
3.
”En modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimaforandringspolitik”: 5)
Færdiggørelsen af energiunionen.
6) Fremtidens energi- og klimapolitik
4.
”Et dybere og mere retfærdigt indre marked med en styrket industriel base”: 7) Retfærdig
beskatning i den digitale økonomi; 8) En pakke om social retfærdighed 9) Forbedring af
6
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 55: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 20. november 2017
EU’s fødevareforsyningskæde 10) færdiggørelse
af kapitalmarkedsunionen
11) Mere effektiv
lovgivning i det Indre Marked.
5.
”En dybere og mere retfærdig Økonomisk og Monetær Union”: 12) færdiggørelse af
ØMU’en; 13) færdiggørelse af bankunionen;
14) oprettelse af en europæiske økonomi- og
finansminister.
6.
”Handel: En balanceret og progressiv handelspolitik til at styre globaliseringen: 15)
Levering af resultater på handel for alle-strategien.
7.
”Et område for retfærdighed og fundamentale rettigheder baseret på gensidig tillid”: 16)
Færdiggørelsen
af sikkerhedsunionen. 17) EU’s civilbeskyttelsesmekanisme
18) Udvidelse af
arbejdsområderne for EU’s offentlige anklagemyndighed 19) forbedre implementeringen af
retsstatsprincipper i EU
8.
”Mod en ny migrationspolitik”:
20) Levering af resultater på den europæiske dagsorden
vedrørende migration.
9.
”En stærkere global aktør”: 21) Levering af resultater på EU’s globale strategi;
22) Et
troværdigt udvidelsesperspektiv; 23) Mere effektivitet og konsekvens i implementeringen af den Fælles
Udenrigspolitik
10.
”En Union for demokratisk forandring”: 24) Et kommunikerende Europa
25) Gøre mindre,
mere effektivt, herunder forbedring af subsidiaritet og proportionalitet; 26) Et mere effektivt og
demokratisk Europa
Herudover indeholder arbejdsprogrammet forslag om forbedring af den lovgivningsmæssige
kvalitet af 12 eksisterende stykker EU-lovgivning under REFIT-programmet. Kommissionen
identificerer endvidere 66 eksisterende forslag, som Europa-Parlamentet og Rådet opfordres til
at prioritere, idet Kommissionen vurderer, at disse vil kunne medføre mærkbare forbedringer for
borgere og virksomheder. Kommissionen foreslår herudover tilbagetrækning af 15 lovforslag og
ophævelse af tre stykker eksisterende lovgivning, som vurderes at være blevet overflødig.
3. Formål og indhold
På rådsmødet ventes en præsentation af arbejdsprogrammet efterfulgt af en drøftelse heraf, samt
af den ventede erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om
arbejdsprogrammet. Drøftelserne og erklæringen ventes at have fokus på de initiativer, der har til
hensigt at færdiggøre arbejdet på eksisterende målsætninger snarere end de initiativer, der peger
frem mod 2025.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil være en del af drøftelserne om erklæringen fra de tre institutioner
–
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentets holdning hertil er endnu
ikke kendt.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen i sig selv ventes ikke at indebære statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for
EU’s budget, for samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
7
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 55: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 20. november 2017
Konsekvenser for disse vil blive vurderet, når Kommissionen fremsætter de konkrete forslag, der
er indeholdt i arbejdsprogrammet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det er forventningen, at der generelt vil kunne findes opbakning til Kommissionens
arbejdsprogram for så vidt angår de forslag, der ligger inden for Kommissionens nuværende
mandat, herunder det overordnede fokus på implementering og på at levere på de store
spørgsmål, hvor handling på EU-plan vil kunne gøre en reel forskel.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter det overordnede fokus i Kommissionens arbejdsprogram for 2018, herunder
fokus på de store spørgsmål og betoningen af vedtagelse og implementering af allerede
præsenterede initiativer frem for præsentationen af nye. Regeringen vil vurdere de konkrete
lovgivningsmæssige forslag, når disse fremsættes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Arbejdet med lovgivningsmæssig programmering for 2018 har senest været forelagt for
Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådmødet (almindelige anliggender) den 25.
september 2017.
8
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 55: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 20. november 2017
1815755_0009.png
4. Orientering om implementering af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning
(IIA)
KOM-nummer foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning trådte i kraft den 13. april 2016. På rådsmødet (almindelige
anliggender) den 20. november 2017 forventes en orientering om status for implementeringen af aftalen i Rådet.
2. Baggrund
Den inter-institutionelle aftale imellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om bedre
lovgivning trådte i kraft den 13. april 2016. Aftalen indeholder overordnede fælles mål samt de
specifikke emner: Fast programmering (flerårlig og årlig), redskaber til bedre lovgivning, retslige
instrumenter, gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter, gennemsigtighed og åbenhed i
lovgivningsproceduren, implementering samt forsimpling af lovgivning.
Det er en del af aftalen, at der gennemføres løbende monitorering af implementeringen af denne,
jf. § 50, bl.a. ved årlige drøftelser på politisk niveau.
På rådsmødet (almindelige anliggender) den 20. november 2017 forventes et overblik fra
formandskabet over arbejdet med at implementere den inter-institutionelle aftale. Sidste gang der
blev orienteret om implementeringen var ved rådsmødet (almindelige anliggender) i oktober
2016.
3. Formål og indhold
Det forventes, at formandskabet vil orientere Rådet (almindelige anliggender) om status for de
relevante aspekter inden for implementeringen af den inter-institutionelle aftale om bedre
lovgivning.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant for orienteringen.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Implementeringen af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning vil i sig selv ikke at have
økonomiske konsekvenser eller andre væsentlige konsekvenser. De dele af aftalen, der kan
medføre bedre EU-lovgivning, kan derimod medføre positive konsekvenser for
samfundsøkonomien og erhvervslivet, idet aftalen blandt andet sigter mod bedre regulering, som
vil reducere unødvendige byrder for myndigheder, borgere og virksomheder.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 55: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 20. november 2017
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rådet ventes at tage orienteringen til efterretning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter, at Rådet følger implementeringen af den inter-institutionelle aftale om bedre
lovgivning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 3. marts 2017.
10
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 55: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 20. november 2017
1815755_0011.png
5. Europæiske semester for 2018
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Det europæiske semester er på dagsordenen for Rådet (almindelige anliggender) den 20. november 2017 med
henblik på en præsentation ved Kommissionen af den årlige vækstundersøgelse for 2017, såfremt denne ligger klar,
samt præsentation af arbejdsplanen for behandlingen af det europæiske semester 2018 ved det indkommende
bulgarske formandskab.
2. Baggrund
Det europæiske semester har til formål at styrke ex-ante koordinationen af den økonomiske
politik, dvs. integrerede drøftelser af landenes økonomiske politik og vedtagelse af anbefalinger
forud for vedtagelsen af national politik. Semesteret udgør den overordnede ramme for den
praktiske gennemførelse af processerne i EU’s økonomiske samarbejde, der håndteres af Rådet
(økonomi og finans).
Semesteret indeholder to faser; først en horisontal del knyttet til Det Europæiske Råds
forårstopmøde og vedtagelsen af økonomisk-politiske retningslinjer, dernæst en landespecifik del
knyttet til DER’s møde i juni, hvor der vedtages landespecifikke anbefalinger. Landene forventes
herefter at tage højde for anbefalingerne i det efterfølgende arbejde med den økonomiske politik.
Forløbet for det økonomisk-politiske samarbejde i forbindelse med det europæiske semester i
2018 forventes at se således ud:
-
November 2017: Det europæiske semester indledes med Kommissionens årlige
vækstundersøgelse samt en varslingsrapport som led i proceduren for makroøkonomiske
ubalancer. Vækstundersøgelsen danner udgangspunktet for horisontale drøftelser af de
horisontale udfordringer frem til det årlige økonomiske topmøde på DER i foråret 2018.
Kommissionen ventes også at offentliggøre overordnede anbefalinger til euroområdet
som helhed i november.
Februar 2018: Kommissionen offentliggør én samlet økonomisk analyse for hvert EU-
land. Analyserne vil kunne give anledning til forslag til Rådet om anbefalinger eller
henstillinger til de enkelte lande om at korrigere makroøkonomiske ubalancer.
Marts: DER udstikker på det årlige økonomiske topmøde politiske anbefalinger til EU-
landene som helhed mht. makroøkonomisk politik, herunder finanspolitik og
strukturpolitik.
Marts-april: EU-landene afleverer Stabilitets- eller Konvergensprogrammer samt
Nationale Reformprogrammer.
April-juni: Kommissionen præsenterer i denne anden fase af semesteret en vurdering af
de enkelte landes stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer
og fremlægger udkast til landespecifikke anbefalinger på baggrund af landenes
programmer og rådsudtalelser.
11
-
-
-
-
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 55: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 20. november 2017
-
Juni-juli: ECOFIN vedtager rådsudtalelser om landenes stabilitets- og
konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer, og landespecifikke anbefalinger
under Traktatens artikel 121 (og artikel 136 for eurolandene), herunder også vedr. evt.
makroøkonomiske ubalancer.
Juni-juli: DER endosserer de landespecifikke anbefalinger.
-
I løbet af andet halvår 2018 færdiggør medlemslandene deres nationale finanslove i
overensstemmelse med de nationale procedurer.
3. Formål og indhold
Kommissionen forventes på rådsmødet at præsentere den årlige vækstundersøgelse for 2018,
hvis den foreligger. På rådsmødet forventes ingen substansdrøftelse af vækstundersøgelsen, der
efterfølgende behandles dybdegående af ECOFIN.
Endvidere forventes det indkommende bulgarske formandskab at præsentere sin arbejdsplan for
Det Europæiske Semester i 2018.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
7. Konsekvenser
Sagen har ikke direkte statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske
konsekvenser.
Det Europæiske Semester og landenes efterfølgende implementering af national økonomisk
politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af medlemslandenes stabilitets- og
konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer, vil kunne bidrage til sikring af sunde
og holdbare offentlige finanser samt velfungerende økonomier i landene og generelt skulle
understøtte konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse i EU og Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdning kendes ikke på nuværende tidspunkt, men der ventes generelt opbakning
til det europæiske semester 2018. Landene forventes at tage præsentationerne til efterretning.
12
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 55: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 20. november 2017
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen vil tage Kommissionens præsentation af den årlige vækstundersøgelse, hvis denne
foreligger, samt formandskabets præsentation af arbejdsplanen for behandlingen af det
europæiske semester 2018 til efterretning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
13
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 55: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 20. november 2017
1815755_0014.png
6. Cybersikkerhed i EU
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet forventes vedtaget konklusioner om styrket cybersikkerhed i EU. Konklusionerne vil udgøre den
overordnede ramme for det kommende arbejde med at behandle og udmønte elementerne i Europa-Kommissionens
ambitiøse cyberpakke, som blev præsenteret den 13. september 2017. Rådskonklusionerne fremhæver, at styrket
cybersikkerhed er en forudsætning for at opretholde tilliden til digitale løsninger og drage fordel af den teknologiske
udvikling og det Digitale Indre Marked. Konklusionerne opfordrer til en styrkelse af EU’s kapacitet til at
modstå og svare på ondsindede cyberaktiviteter og lægger op til øget cyber-diplomati med henblik på at fremme
internationalt samarbejde om et sikkert, frit og åbent globalt internet. Konklusionerne understreger, at
medlemsstaterne er ansvarlige for egen national cybersikkerhed, men at EU kan tilføre merværdi ved at støtte
kapacitetsopbygning samt øget samarbejde og informationsudveksling mellem medlemsstaterne. Danmark støtter et
stadigt tættere internationalt samarbejde om at imødegå cybertrusler, ikke mindst i EU, og regeringen vil derfor
tiltræde rådskonklusionerne.
2. Baggrund
Beskyttelse af europæerne i den digitale tidsalder blev fremhævet som en af Europa-
Kommissionens topprioriteter i kommissionsformand Jean-Claude Junckers State of the
European Union-tale den 13. september 2017. Europa-Kommissionen fremlagde samme dag en
omfattende cyberpakke med det overordnede formål at skabe modstandsdygtighed, afskrækkelse
og forsvare EU mod cybertrusler
–
og samtidig øge de europæiske borgeres tillid til digitale
løsninger. Cyberpakken, som i den kommende tid skal behandles, bygger videre på de fremskridt,
der blev gjort med EU’s cyberstrategi fra 2013, hvor særligt net-
og
informationssikkerhedsdirektivet (NIS-direktivet) stod centralt. Den ambitiøse cyberpakke har en
lang tidshorisont, og cybersikkerhed bliver sandsynligvis et af de vigtigste og mest prioriterede
områder i EU-samarbejdet i de kommende år.
Europa-Kommissionens cyberpakke indeholder en lang række tiltag, herunder:
Et forordningsforslag (”forordningen om cybersikkerhed”,
KOM (2017) 0477), som vil
styrke mandatet
for EU’s net-
og informationssikkerhedsagentur (ENISA) samt etablere
en fælleseuropæisk ramme for cybersikkerhedscertificering for produkter og tjenester
inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT).
Styrket EU-cyberdiplomati, bl.a. i form af
en ”diplomatisk værktøjskasse” for fælles svar
på ondsindede cyberaktiviteter samt øget fokus på kapacitetsopbygning af tredjelande
inden for cybersikkerhed.
Styrket samarbejde mellem EU og NATO på cyberområdet.
Effektiv implementering af NIS-direktivet for at skabe større samfundsmæssig
modstandskraft over for cybertrusler.
En ikke-bindende henstilling om koordineret reaktion på væsentlige
cybersikkerhedshændelser
–
med fastholdelse af, at operativ cybersikkerhed fortsat er et
nationalt ansvar.
Etablering
af en ”Cybersecurity Emergency Response Fund” med henblik på efter
anmodning at kunne hjælpe medlemsstater, som rammes af cyberangreb.
Styrket forskning og uddannelse inden for cybersikkerhed.
14
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 55: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 20. november 2017
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne vedr. den Fælles Meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet
(”Modstandsdygtighed, afskrækkelse og forsvar: opbygning af en stærk cybersikkerhed for EU”)
af 13. september 2017 vil udgøre den overordnede ramme for det kommende arbejde med at
behandle og udmønte elementerne i Europa-Kommissionens cyberpakke. Rådskonklusionerne
fremhæver bl.a., at styrket cybersikkerhed er en forudsætning for at opretholde tilliden til digitale
løsninger og drage fordel af den teknologiske udvikling og det Digitale Indre Marked.
Konklusionerne
opfordrer til en styrkelse af EU’s kapacitet til at modstå og svare på ondsindede
cyberaktiviteter og lægger op til øget cyber-diplomati med henblik på at fremme internationalt
samarbejde om et sikkert, frit og åbent globalt internet. Konklusionerne understreger tillige, at
medlemsstaterne er ansvarlige for egen national cybersikkerhed, men at EU kan tilføre merværdi
ved at støtte kapacitetsopbygning samt øget samarbejde og informationsudveksling mellem
medlemsstaterne.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Ikke relevant.
8. Høring
Sagen har ikke været i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til rådskonklusionerne på rådsmødet.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark støtter et stadigt tættere internationalt samarbejde om at imødegå cybertrusler, ikke
mindst i EU. Regeringen hilser derfor det store fokus på cybersikkerhed i EU velkommen og ser
frem til det kommende arbejde med de konkrete elementer i cyberpakken. Her vil man fra dansk
side bl.a. lægge vægt på, at EU-tiltag ikke udvander og overlapper med medlemsstaternes ansvar
for national cybersikkerhed, samt at en certificeringsordning for IKT-produkter og -ydelser skal
finde den rette balance mellem sikkerhedshensyn og virksomhedernes konkurrence- og
vækstvilkår. Regeringen vil desuden arbejde for, at der i udviklingen af cyberområdet i EU på
horisontalt niveau sikres sammenhæng med øvrige relevante EU-erhvervsudviklingstiltag,
herunder særligt vedrørende forsvarsindustrien fx i implementeringen af EU’s Forsvarsfond.
Regeringen lægger desuden vægt på, at konkrete initiativer på cyberområdet finansieres via
omprioriteringer og ikke skaber nye økonomiske instrumenter uden for EU's generelle budget.
15
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 55: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 20. november 2017
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Rådskonklusionerne om cybersikkerhed har ikke tidligere været forelagt Folketingets
Europaudvalg. En drøftelse af cybersikkerhed på det ekstraordinære rådsmøde for
telekommunikation den 24. oktober 2017 har været forelagt til orientering af Energi-,
Forsynings- og Klimaministeriet den 18. oktober 2017. Grund- og nærhedsnotat vedr.
forordningsforslaget om cybersikkerhed (KOM (2017) 0477) er oversendt til Folketingets
Europaudvalg den 8. november 2017.
16
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 55: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 20. november 2017
1815755_0017.png
7. Partnerskabs- og samarbejdsaftale med Armenien
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Den 12. oktober 2015 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlingerne med Armenien om en
udvidet partnerskabs- og samarbejdsaftale som erstatning for den eksisterende aftale fra 1999. Rammeaftalen
mellem EU og Armenien sigter på at udbygge samarbejdet mellem de to parter under respekt for Armeniens
beslutning om at tiltræde Den Eurasiske Økonomiske Union frem for at undertegne en associerings- og
frihandelsaftale med EU. Forhandlingerne om aftalen blev afsluttet og aftalen blev paraferet den 25. oktober
2017. Aftalen ventes underskrevet i forbindelse med topmødet i Det Østlige Partnerskab den 24. november i
Bruxelles 2017. Rammeaftalen bekræfter viljen til samarbejde på en række områder heriblandt politisk dialog
om såvel interne reformer i Armenien som udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, området for retfærdighed,
frihed og sikkerhed samt samarbejde om handel, økonomiske sektorområder og finansiel støtte.
2. Baggrund
Det nuværende grundlag for samarbejdet mellem EU og Armenien er en samarbejdsaftale, som
trådte i kraft i 1999. På baggrund af den positive udvikling i relationerne mellem EU og
Armenien gennem Armeniens deltagelse i såvel EU’s naboskabspolitik som Det Østlige
Partnerskab afsluttede de to parter forhandlingerne om en associerings- og frihandelsaftale i juli
2013. Armenien valgte imidlertid i september 2013 ikke at undertegne denne aftale, idet man i
stedet ønskede at tilslutte sig Den Eurasiske Økonomiske Union. I forbindelse med topmødet i
Det Østlige Partnerskab i november 2013 bekræftede EU og Armenien intentionen om at
udbygge det gensidige samarbejde under respekt for Armeniens ændrede strategiske orientering.
Armeniens medlemskab af Den Eurasiske Økonomiske Union trådte i kraft i januar 2015.
Forhandlingsmandatet for en ny rammeaftale mellem EU og Armenien lagde på den baggrund
op til en aftale, som respekterer de forpligtelser, som Armenien har som medlem af Den
Eurasiske Økonomiske Union, hvilket indebærer en aftale, som er mindre vidtgående end en
associerings- og frihandelsaftale. Forhandlingerne herom blev afsluttet, og aftalen paraferet den
25. oktober 2017. Aftalen ventes underskrevet i forbindelse med topmødet i Det Østlige
Partnerskab den 24. november 2017 i Bruxelles.
3. Formål og indhold
Rammeaftalen mellem EU og dets medlemsstater på den ene side og Armenien på den anden
side baseres på respekt for demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder. Aftalen lægger
op til styrket politisk dialog og samarbejde for at fremme disse værdier i de armenske
institutioner. Dialogen styrkes på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område, herunder med
muligheden for armensk deltagelse i EU-ledede krisestyringsoperationer. Betydningen af
Armeniens forpligtelse til at bidrage til en fredelig og varig løsning på Nagorno-Karabagh-
konflikten understreges.
På området for retfærdighed, frihed og sikkerhed sigter aftalen mod samarbejde om bl.a.
migrationsrelaterede emner, herunder fremme af mobilitet gennem visumlempelsesaftalen og
med et langsigtet perspektiv om visumfrihed, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.
Uregelmæssig immigration forventes bl.a. bekæmpet gennem tilbagetagelsesaftaler. Derudover
17
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 55: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (GAC) den 20. november 2017
indeholder aftalen bestemmelser om bekæmpelse af organiseret kriminalitet
–
herunder
menneskesmugling - og korruption samt terrorisme.
Handel mellem EU og Armenien baseres på WTO-regler. I aftalen indgår bestemmelser om bl.a.
toldsamarbejde, fødevaresikkerhed og intellektuelle ejendomsrettigheder. Desuden er der
bestemmelser om økonomisk samarbejde og samarbejde på en række sektorområder, herunder
finans, transport, energi og miljø. Endelig indeholder aftalen bestemmelser om den institutionelle
struktur, som skal danne rammen for samarbejde og dialog, hvor der bygges på allerede
eksisterende ordninger.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at
EU’s øvrige medlemslande underskriver den forhandlede partnerskabs-
og
samarbejdsaftale med Armenien.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark er positiv over for udbygningen af samarbejdet med Armenien og støtter indgåelsen af
en ny rammeaftale mellem EU og Armenien.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen blev forelagt Folketinges Europaudvalg til orientering den 11. september 2015.
18