Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
UPN Alm.del Bilag 358
Offentligt
1939083_0001.png
2017-18
S 903 endeligt svar
Offentligt
Folketingets lov- og parlamentssekretariat
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
10. juli 2018
Folketingets lov- og parlamentssekretariat har den 3. juli 2018 stillet følgende spørgsmål S
903 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mag-
ni Arge (T).
Spørgsmål S 903
”Hvad
mener ministeren om, at fremmede krigsskibe uden forudgående konsultation og
information skyder med skarpt under militære øvelser og dermed tvinger færøske fiskeskibe
til at opgive lovligt fiskeri på fangstpladser inden for færøsk fiskerigrænse, og hvad mener
ministeren om, at arktisk kommando ikke var oplyst om øvelserne lørdag den 30. juni 2018
og i øvrigt nægter at kommentere yderligere?”
Begrundelse
NATO-krigsskibe skød med skarpt i en øvelse lørdag den 30. juni 2018 inden for færøsk sø-
territorium, hvilket resulterede i, at færøske fiskeskibe måtte sejle bort fra fangstzoner uden
forudgående advarsel. Angiveligt har den færøske kystvagt ikke fået information om skyde-
øvelser og militær aktivitet. Arktisk kommando forklarer til Kringvarp Føroya, at de heller
ikke var bekendt med aktiviteter, men ønsker ikke at uddybe yderligere. Spørgeren anser
hændelsen for en regulær krænkelse af færøsk suverænitet og mener i øvrigt, at det har
stor betydning for tilliden til forsvaret og NATO, at grundsætningerne om information og
inddragelse i Fámjinserklæringen overholdes.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
MAIL: [email protected]
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 358: Svar på spørgsmål vedr. militær aktivitet på færøsk territorium
Svar:
En stats eksklusive fiskerizone (EFZ) er i udstrækning og beskyttelse sammenlignelig med
den eksklusive økonomiske zone (EEZ), og aktiviteter i zonen er reguleret af sædvaneret,
domspraksis samt FN’s Havretskonvention af 10. december 1982. EFZ strækker sig ud til
200 sømil fra de såkaldte basislinjer og giver kyststaterne en række rettigheder vedrørende
havets ressourcer
mv. EFZ’en er imidlertid ikke en del af søterritoriet, hvor kyststaten har
suverænitet og kan udøve jurisdiktion i almindelighed.
Det følger af bl.a. Havretskonventionen,
at alle stater i EEZ’en nyder de i konventionen om-
handlede friheder til bl.a. sejlads og overflyvning samt anden international retmæssig an-
vendelse af det åbne hav, så længe aktiviteterne er forenelige med konventionens bestem-
melser. Ikke-kyststater, der ønsker at udøve deres rettigheder i en fremmed EEZ skal såle-
des tage behørigt hensyn til kyststatens rettigheder og pligter og skal overholde love og
forskrifter udstedt af kyststaten, når de udøver deres ret i andre staters EEZ, herunder fx
militære fredstidsoperationer eller øvelser.
Der eksisterer ingen klar retlig norm, der forhindrer militære aktiviteter eller testskydning i
EFZ ved Færøerne, men der skal
som anført
tages behørigt hensyn til retten til at udnyt-
te naturressourcerne (fiskeri) samt til eventuelle forskrifter fastsat af Færøerne eller Dan-
mark.
Værnsfælles Forsvarskommando har oplyst, at Forsvaret, herunder Arktisk Kommando, ikke
har været involveret i eller orienteret om de pågældende maritime aktiviteter lørdag den 30.
juni 2018 og ikke har nærmere kendskab til hændelsen.
Forsvaret vil forsøge at indhente oplysninger om de maritime aktiviteter lørdag den 30. juni
2018, ligesom Forsvaret vil arbejde for fremadrettet at blive orienteret i videre udstrækning
om fremmede fartøjers militære aktiviteter i Arktisk Kommandos operationsområde.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen