Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
UPN Alm.del Bilag 221
Offentligt
1877333_0001.png
TALE
Til:
CC:
Fra:
Emne:
J.nr.:
Bilag:
Dato:
Udenrigsministeren
JTFM
EUN
12. marts 2018
Samråd P i Udenrigsudvalget den 15. marts 2018 vedr. tyrkisk overvågning af borgere
i Danmark
Tak for det. Jeg bliver spurgt til, hvordan jeg forholder mig til oplysningerne om
tyrkisk overvågning af borgere i Danmark, om jeg opfatter det som et brud på
folkeretten, og endelig, hvad jeg agter at foretage mig. Spørgeren henviser til
beskrivelserne i Berlingskes artikel
den 19. februar 2018 med titlen:
”Dokumenter afslører: Tyrkiet efterforsker
danskere efter angiveri.”
Forlydenderne om ulovlig registrering og tyrkiske stikkerlinjer er jo ikke en ny
sag. Jeg deltog i samråd i Udenrigsudvalget den 22. juni sidste år og den 21. april
deltog både Justitsministeren og jeg i et lukket samråd om sagen. Lad mig for
hukommelsens skyld, begynde med først kort at opridse nogle hovedpointer fra
forløbet omkring sagen for et år siden.
Søndag den 19. marts sidste år bragte Berlingske Tidende en historie om, at
borgere i Danmark muligvis blev angivet til tyrkiske myndigheder som
”landsforrædere” eller ”terrorister” af andre
borgere; måske på baggrund af
almindelige politiske meningstilkendegivelser, såsom kritik af Tyrkiets
præsident og regering.
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Svar på spørgsmål vedr. tyrkisk overvågning af borgere i Danmark
2
Jeg tog forlydenderne med stor alvor, og valgte derfor samme dag at få indkaldt
den
tyrkiske chargé d’affaires til en samtale i Udenrigsministeriet.
Samtalen blev
gennemført dagen efter med Udenrigsministeriets udenrigspolitiske direktør, der
under samtalen gjorde det meget klart, at hvis borgere i Danmark havde meldt
andre borgere til de tyrkiske myndigheder på grund af de pågældendes politiske
synspunkter og tilhørsforhold, kunne det være i strid med dansk lovgivning.
Videre blev der givet det klare budskab, at enhver opfordring til eller facilitering
fra de tyrkiske myndigheders side med henblik på at få borgere i Danmark til at
levere oplysninger af denne art, ville være uacceptabel.
Jeg rejste også sagen personligt, den 31. marts, over for Tyrkiets
udenrigsminister, hvor jeg
–
på kort form - gentog nogle af de samme budskaber,
som var blevet meddelt den tyrkiske chargé d’affaires under samtalen i
Udenrigsministeriet.
Der kom fornyet fokus på sagen, da en religiøs rådgiver fra den tyrkiske
ambassade i slutningen af april, i en artikel i Kristeligt Dagblad angiveligt havde
indrømmet, at ambassaden havde indsamlet oplysninger om personer i Danmark
og sendt disse hjem. Denne sag blev også taget op med Tyrkiet, og fra tyrkisk
side afviste man, at ambassaden skulle have indsamlet oplysninger og tog klar
afstand fra den religiøse rådgivers udtalelser.
Nu er der på ny bevågenhed omkring sagen, blandt andet efter artiklen i
Berlingske den 19. februar om, at fem navngivne personer i Danmark er blevet
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Svar på spørgsmål vedr. tyrkisk overvågning af borgere i Danmark
3
angivet til de tyrkiske myndigheder, af en anden herboende person, pga. deres
tilknytning til Gülen-bevægelsen og tyrkiske retsdokumenter dokumenterer
tilsyneladende angiveriet. Endelig er det også kommet frem, at der ifølge
oplysninger fra Justitsministeriet er blevet rejst sigtelser i tre sager for at sætte
fremmed efterretningsvæsen i stand til at virke inden for den danske stats område
efter straffelovens § 108.
Regeringen har fra begyndelsen set med stor alvor på forlydenderne om, at der
skulle foregå indsamling og registrering af borgere i Danmarks politiske
tilhørsforhold. Regeringen har også stået fast på, at det i tilfælde af mistanke om
ulovligheder i Danmark, er op til politiet
–
herunder PET
–
at vurdere, om der
skal indledes og gennemføres en efterforskning. Sigtelserne i de tre sager viser,
at angiveri-virksomhed potentielt kan have strafferetlige konsekvenser. Det er
dog samtidig vigtigt, at vi ikke foregriber sagernes udfald. Nu må vi afvente og
se, om sigtelserne fører til tiltaler og domsfældelser.
For så vidt angår den del af samrådsspørgsmålet, der går på, om Tyrkiets adfærd
er et brud på folkeretten, vil jeg understrege, at hvis tyrkisk politi ønsker bistand
til at gennemføre efterforskningsmæssige skridt på dansk territorium, så må det
ske gennem en anmodning om retshjælp efter de internationale konventioner
herom. Jeg må henvise til justitsministeren for så vidt angår disse internationale
regelsæt og hvilke procedurer, der skal følges.
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Svar på spørgsmål vedr. tyrkisk overvågning af borgere i Danmark
4
Helt overordnet skal Tyrkiet og Tyrkiets herværende repræsentation respektere
dansk lovgivning. Det har jeg også understreget under min samtale med den
tyrkiske ambassadør i december måned. Ambassadøren bekræftede entydigt, at
man fra tyrkisk side fuldt ud ville respektere dansk lovgivning og afviste
påstandene om, at den tyrkiske ambassade overvågede eller registrerede
oplysninger om herboende borgere. Påstandene blev også afvist så sent som i
sidste uge, da den tyrkiske viceeuropaminister var i København til bilaterale
konsultationer. Her blev det fra tyrkisk side understreget, at man på ingen måde
havde indsamlet eller registreret oplysninger om borgere i Danmarks politiske
tilhørsforhold, og at den tyrkiske Ambassadør ikke havde nogen officiel gerning,
der gik ud på at foretage sådanne aktiviteter.
Jeg forstår til fulde, at denne sag optager medlemmerne af Udenrigsudvalget. Jeg
er også selv optaget af den. For jeg bliver naturligvis også urolig og bekymret,
når jeg hører, at danske borgere føler utryghed og frygter at være blevet angivet
pga. deres politiske tilhørsforhold og meninger. Det ligger langt fra det Danmark,
vi kender og ønsker.
Den negative udvikling i Tyrkiet inden for menneskerettigheds- og
retsstatsområdet inden for de senere år, har været under en tiltagende forværring
efter det mislykkede kupforsøg i juli 2016. Opgøret med kupmagerne har ramt
meget bredt og minder om det, der ligner udrensning af al form for opposition til
præsident Erdogan og hans regering. Regeringen har valgt at drage en klar
konsekvens af denne udvikling ved at støtte,
at EU’s
optagelsesforhandlinger
med Tyrkiet bliver standset. Det er en meget stærk markering.
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Svar på spørgsmål vedr. tyrkisk overvågning af borgere i Danmark
1877333_0005.png
5
I dialogen med den tyrkiske regering fremfører vi vedholdende vores kritiske syn
på udviklingen i landet. Vi lægger ikke skjul på, at det er forværringen i
menneskerettigheds- og retsstatsforholdene, der har fået os overbevist om, at
Tyrkiets optagelsesforhandlinger må standses; dvs. afbrydes permanent. For
selvom Tyrkiet er en vigtig partner, der spiller en afgørende rolle ift.
håndteringen af fx migration, er vi også nødt til at sige fra, når dén adfærd som
Tyrkiets ledelse udviser bliver uacceptabel og dén kurs, landet fastholder,
bevæger landet væk fra EU.
Lad mig opsummerende sige:
Regeringen ser med stor alvor på sagerne om angiveri og forlydenderne om
ulovlig registrering af oplysninger om borgere i Danmark baseret på politiske
tilhørsforhold. Vi ønsker ikke et samfund, hvor borgere stikker hinanden til
fremmede lande.
Det er gentagne gange blevet understreget over for den tyrkiske regering, at det i
Danmark ikke er lovligt at indsamle og registrere information om borgeres
politiske tilhørsforhold og, at der forventes fuld respekt for dansk lovgivning.
Tyrkiet har, som andre lande, ret til at forsvare sig mod terrorisme og til at gøre
op med dem, der stod bag kupforsøget i juli 2016. Men hvis der skal efterforskes
på dansk territorium, er det en sag for danske myndigheder. Dette budskab er
også fremført meget klart over for Tyrkiet.
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 221: Svar på spørgsmål vedr. tyrkisk overvågning af borgere i Danmark
6
Hvis en borger har mistanke om, at der er begået ulovligheder i Danmark, skal
sagen anmeldes til politiet.
Det talte ord gælder.