Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
UPN Alm.del Bilag 220
Offentligt
1877328_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-12890
AFR/HMC/FPK
21. marts 2018
URU alm. del
svar på spørgsmål 147 fra Nikolaj Villumsen
(EL) stillet den 7. marts 2018 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for sammenhængen mellem den stigende
arbejdsløshed efter sammenbruddet i den gambianske fiskeindustri og den
voksende udvandring af gambianere til Europa.
Svar
Danmark har ingen diplomatisk repræsentation i Gambia og følger derfor
primært situationen i landet via EU’s repræsentation i Gambia
og gennem
FN-samarbejdet med landet.
Udenrigsministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger, der kan bekræfte
en sammenhæng mellem udviklingen i den gambiske fiskeindustri og
migrationen fra Gambia til Europa.
Det kan oplyses, at Gambia modtager støtte via EU’s
Trustfond for Afrika
med henblik på at adressere de grundlæggende årsager til irregulær
migration. Et af de to projekter finansieret via trustfonden har til formål
at forbedre beskæftigelsesmulighederne for Gambias unge (11 mio. euro),
mens et andet fokuserer på at styrke Gambias kapacitet til at reintegrere
hjemvendte migranter (3.9 mio. euro).
Danmark støttede EU’s Trustfond
for Afrika med 45 mio. kr., da den blev
oprettet i 2015 og udviklingsministeren annoncerede ifm. AU-EU
topmødet i Elfenbenskysten den 29.-30. november 2017 et yderligere
dansk bidrag på 30 mio. kr. Danmark er dermed blandt de største donorer
til Trustfonden målt i absolutte tal.
UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 220: Svar på spørgsmål vedr. sammenhængen mellem stigende arbejdsløshed efter sammenbruddet i den gambianske fiskeindustri og den voksende udvandring af til Europa
2
Det kan i øvrigt oplyses, at der er overvejelser i EU om, hvorvidt man skal
genetablere den fiskeripartnerskabsaftale med tilhørende protokol, der
eksisterede mellem EU og Gambia fra 1987-1996. Der er i den forbindelse
udarbejdet en ex ante evaluering af en sådan eventuel ny bæredygtig
fiskeripartnerskabsaftale. Evalueringen konkluderer blandt andet, at det
kan være en fordel for både Gambia og EU at indgå en sådan ny aftale, da
det vil kunne bidrage til at skaffe ressourcer til fiskeriforvaltningen og
udviklingen af fiskerisektoren i Gambia.
Ex ante evalueringen anfører i øvrigt, at det
ud over at sikre de gensidige
interesser om en bæredygtig forvaltning af fiskeressourcerne
bør være et
mål for en ny bæredygtig fiskeripartnerskabsaftale at skabe øgede
beskæftigelsesmuligheder for gambianere i fiskerisektoren gennem den
sektorstøtte, der normalt er en del
af EU’s
fiskeripartnerskabsaftaler i
regionen.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen