Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 12618
JTEU
21. marts 2018
URU alm. del
–
svar på spørgsmål nr. 140 fra Nick Hækkerup
(S) stillet den 28. februar 2018 til udenrigsministeren
Spørgsmål
Der er netop kommet afgørelse fra EU-domstolen om lovligheden af
EU's fiskeriaftale med Marokko, der ligeledes omfatter Vestsahara. Vil
ministeren redegøre for dommens indhold, og hvilke reaktioner Dan-
mark og/eller EU vil tage i den anledning?
Svar
Nedenfor findes Udenrigsministeriets sammenfatning af Domstolens
dom af 27. februar 2018 i sag C-266/16. Den officielle version af dommen
findes på Domstolens hjemmeside: https://curia.europa.eu/
I dommen fastslår Domstolen indledningsvis, at den har kompetence til
at prøve gyldigheden af EU-retsakter, hvorved EU indgår internationale
aftaler og i den kontekst bedømme, om sådanne aftaler er i overensstem-
melse med traktaterne og folkeretlige regler, der forpligter EU.
Som grundlag for sin bedømmelse af spørgsmålet om gyldighed undersø-
ger Domstolen, om de farvande, der støder op til Vestsaharas område,
henhører under EU’s fiskeriaftale med Marokko af 2006 og protokollen
hertil af 2013. Ved undersøgelsen tager Domstolen afsæt i bestemmelserne
om det geografiske anvendelsesområde for de to internationale aftaler.
For så vidt angår det geografiske anvendelsesområde for fiskeriaftalen,
konstaterer Domstolen, at den finder anvendelse på ”Marokkos område”,
og at Domstolen i sin dom af 21 december 2016 i sag C-104/16 P har
fastslået, at der herved skal forstås det geografiske område, hvor Marokko
fuldt udøver den kompetence, som staterne er anerkendt i henhold til fol-