Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
UPN Alm.del Bilag 215
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2018-43
Den 6. april 2018
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 16. april 2018
SAMLENOTAT
1. Rusland .........................................................................................................................................2
2. Vestbalkan ....................................................................................................................................5
3. EU’s eksterne finansielle instrumenter
........................................................................................8
4. Iran .............................................................................................................................................. 10
1
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 16. april 2018
1876831_0002.png
1. Rusland
KOM-dokument forefindes ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Siden begyndelsen af 2014 har EU’s relationer til Rusland i høj grad været præget af Ukraine-konflikten.
EU
har indført en række sanktionstiltag over for Rusland som reaktion på Ruslands ulovlige annektering af Krim og
destabiliserende adfærd i det østlige Ukraine. EU vedtog i 2016 en række retningsgivende principper for forholdet
til Rusland. På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 16. april 2018 forventes en bred drøftelse
af status for EU’s
forhold til Rusland med udgangspunkt i disse principper og på baggrund af de aktuelle spændinger i forholdet
mellem EU (og en række andre vestlige lande) og Rusland i forlængelse af mordforsøget på en tidligere russisk
agent i Salisbury. Drøftelsen på udenrigsrådet skal desuden ses i lyset af, at DER til juni ventes at følge op på
drøftelsen på DER i marts af Salisbury-sagen og håndteringen af Rusland. Danmark tillægger fortsat EU-
enighed om en robust linje i
EU’s Ruslands-politik
stor betydning.
2. Baggrund
Der forventes en generel drøftelse af EU’s forhold til Rusland. Det seneste udvikling med
mordforsøget på en tidligere russisk agent og hans datter i Salisbury (Salisbury-sagen) forventes
at sætte sit præg på drøftelsen. Drøftelsen skal desuden ses i lyset af, at DER i juni ventes at følge
op på deres drøftelse på DER i marts om angrebet i Salisbury og håndteringen af Rusland.
EU’s forhold til Rusland
var frem til 2014 kendetegnet af et forsøg på at opbygge et partnerskab,
der byggede på fælles interesser og en ambition om styrket økonomisk integration. Der blev
afholdt halvårlige EU-Rusland topmøder, og der pågik forhandlinger om en ny økonomisk
partnerskabsaftale og om visumlempelser.
Siden marts 2014 har EU’s relationer
til Rusland imidlertid i høj grad været præget af Ukraine-
konflikten. EU har indført en række sanktionstiltag som reaktion på Ruslands ulovlige
annektering af Krim og destabiliserende adfærd i det østlige Ukraine. Der er indført individuelle
sanktioner (indrejseforbud og fastfrysning af aktiver) mod individer og juridiske personer, der
underminerer Ukraines territoriale integritet og suverænitet, samt målrettede økonomiske
sanktioner (kapitalmarkedsbegrænsninger, våben-embargo og restriktioner på salg af såkaldt
dual-use teknologi, begrænsning af Ruslands adgang til sensitiv teknologi med særligt fokus på
olieudvinding), der er kædet sammen med implementeringen af Minsk-aftalen, som er rammen
for en politisk løsning på konflikten i det østlige Ukraine. Minsk-forhandlingerne har længe
befundet sig i et dødvande uden udsigt til fremskridt.
EU’s udenrigsministre vedtog i marts 2016
fem retningsgivende principper for EU’s forhold til
Rusland: 1) fuld implementering af Minsk-aftalen vedr. konflikten i det østlige Ukraine som nøgle
til ethvert
politikskifte; 2) styrkede relationer til EU’s øvrige naboer i øst; 3) øget
modstandskraft i
EU overfor russisk pres, 4) selektivt engagement med Rusland på udenrigspolitiske emner og på
områder med klar EU interesse; samt 5) støtte til civilsamfundet i Rusland og mellemfolkelige
forbindelser. De fem principper blev i oktober 2016 bekræftet af Det Europæiske Råd og er fortsat
rammen for EU’s forhold til Rusland i dag.
Den 4. marts 2018 blev den tidligere russiske agent Sergei Skripal og hans datter forsøgt myrdet i
den britiske by Salisbury. UK har udmeldt, at det højst sandsynligt er Rusland, der står bag
2
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 16. april 2018
mordforsøget. På baggrund af manglende russiske samarbejdsvilje fremlagde premierminister
May den 14. marts en række modsvar over for Rusland, herunder udvisning af 23 russiske
diplomater. Rusland har svaret igen med at udvise 23 britiske diplomater, lukke det britiske
generalkonsulat i Skt. Petersborg og suspendere British Council’s aktiviteter i Rusland.
I konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 22. marts udtryktes EU-enighed med UK i
vurderingen af, at Rusland højst sandsynligt står bag mordforsøget. Det blev besluttet at styrke
arbejdet med at kunne modgå kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare risici. Desuden vil
EU og medlemslandene styrke indsatsen over for hybride trusler (cyber, strategisk
kommunikation og kontraspionage). På Det Europæiske Råd til juni vil HR/VP Mogherini og
Kommissionen skulle rapportere om fremskridt i arbejdet med at modgå disse trusler.
I kølvandet på mødet i Det Europæiske Råd valgte 18 EU-lande, herunder Danmark, at udvise
russiske diplomater i solidaritet med UK. Seks andre EU-lande valgte at hjemkalde deres
ambassadør fra Moskva til konsultationer. Den 27. marts besluttede NATO at udvise syv
russiske diplomater. I alt er ca. 150 russiske diplomater blevet udvist fra 28 lande. Rusland valgte
efterfølgende den 29.-30. marts at gengælde ved at udvise et tilsvarende antal diplomater fra
Rusland. Ydermere har Rusland udvist yderligere 60 diplomater fra UK.
Ved det russiske præsidentvalg den 18. marts 2018 blev Putin genvalgt for en ny 6-årig periode.
Putin fik knap 77% af de afgivne stemmer. Den foreløbige rapport fra OSCE’s valgobservation
(ODIHR og OSCE PA) har bl.a. peget på, at begrænsninger vedrørende registrering af
kandidater og på ytringsfriheden samt favorisering af statskontrollerede medier umuliggjorde reel
konkurrence.
3. Formål og indhold
Det er lagt op til en bred drøftelse af
status for EU’s forhold til
Rusland - med genvalget af
præsident Putin som bagtæppe - i lyset af de aktuelle spændinger, som er opstået mellem EU (og
en række øvrige vestlige lande) og Rusland på baggrund af mordforsøget i Salisbury. Et centralt
element i drøftelsen forventes at være de fem
retningsgivende principper for EU’s forhold til
Rusland fra 2016. Salisbury-angrebet må forventes at
påvirke EU’s
forhold til Rusland i en
skærpende retning, samtidig med at der må forventes opbakning til at søge at fastholde dialog-
sporet med Rusland på områder af interesse for EU.
Der er ikke for indeværende lagt op til konkrete beslutninger på rådsmødet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
3
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 16. april 2018
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
I drøftelsen af
EU’s fremadrettede forhold
til Rusland forventes der blandt medlemslandene at
være enighed om behovet for en robust linje, der er yderligere accentueret af Salisbury-sagen, og
med fastholdelse af dialogsporet, hvor det er i EU’s interesse. Der kan ventes visse forskelle i
vægtningen af de to spor.
10. Regeringens generelle holdning
Danmark tillægger fortsat EU-enighed
om en robust linje i EU’s Ruslands-politik
stor betydning.
Danmark bakker op om EU’s to-spors
tilgang til Rusland: På den ene side er det nødvendigt at
fastholde presset på Rusland, på den anden side må EU forsøge at påvirke Rusland gennem
kritisk dialog. Den aktuelle Salisbury-sag har øget behovet for at styrke presset på Rusland. Fra
dansk side støttes, at
EU’s sanktioner mod Rusland i relation til Ukraine-konflikten
fastholdes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om EU’s generelle forhold til Rusland blev senest forelagt
for Folketingets Europaudvalg
til orientering den 11. marts 2016.
4
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 16. april 2018
1876831_0005.png
2. Vestbalkan
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Drøftelsen på rådsmødet (udenrigsanliggender) den 16. april 2018 ventes at bygge på Kommissionens strategi for
Vestbalkan, som blandt andet lægger op til en styrkelse af samarbejdet mellem EU og regionen. Fokus for
drøftelsen ventes især at være på sikkerhedsdimensionen.
2. Baggrund
Kommissionen har den 6. februar 2018 præsenteret en strategi for EUs relationer til Vestbalkan
med titlen
”A credible enlargement perspective for and enhanced EU engagement with the
Western Balkans”.
Strategien lægger bl.a. op til en styrkelse af samarbejdet med regionen inden
for seks særlige indsatsområder (flagskibsinitiativer). Indsatsområderne er retsstatsområdet,
sikkerhed og migration, socioøkonomisk udvikling, konnektivitet, den digitale dagsorden og
forsoning og gode naboskabsrelationer. De seks indsatsområder fremhæves som værende af
væsentlig interesse for både EU og landene i regionen, og hvor EU gennem konkrete tiltag kan
intensivere sit engagement og støtte op om landenes reformbestræbelser. Fokus på
Udenrigsrådets drøftelse ventes særligt at være på sikkerhedsdimensionen.
En væsentlig målsætning med Kommissionens strategi for Vestbalkan har været at bekræfte og
øge
EU’s engagement og opbakning ift. regionen, herunder
gennem et troværdigt
udvidelsesperspektiv for landene på Vestbalkan,
som EU’s stats-
og regeringschefer forholdt sig
klart og positivt til allerede med Thessaloniki-erklæringen i 2003. Strategien er Kommissionens
eget initiativ og et supplerende tiltag til EU-udvidelsessporets ellers faste kadence bestående af
Kommissionens (normalvis) årlige udvidelsespakke med individuelle landerapporter for alle
udvidelseslandene efterfulgt af udvidelseskonklusioner på GAC.
Drøftelsen ligger forud for EU-Vestbalkan-topmødet den 17. maj i Sofia, som
–
jævnfør DER-
konklusionerne fra marts
–
ventes at skulle: 1) genbekræfte Vestbalkans europæiske perspektiv,
2) lancere en række initiativer, der skal forbedre den fysiske og menneskelige forbundethed
(konnektivitet) i regionen og ift. EU, 3) se på hvordan EU og Vestbalkan sammen, bedre kan
engagere sig ift. fælles sikkerhedsudfordringer.
3. Formål og indhold
Drøftelsen på rådsmødet (udenrigsanliggender) den 16. april 2018 ventes at bygge på
Kommissionens strategi for Vestbalkan og have særligt fokus på sikkerhedsdimensionen.
Konkret skal drøftelsen give politisk retning til det videre arbejde om at styrke samarbejdet med
Vestbalkan-landene, herunder om bekæmpelse af terrorisme, anti-radikalisering, cyber og hybride
trusler.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 16. april 2018
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen ventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser
for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Det er
dog muligt, at konkrete initiativer, der vil blive iværksat på baggrund af Kommissionens strategi
kan få sådanne konsekvenser.
Ifølge Kommissionen vil strategiens implementering frem til 2020 være udgiftsneutral og
herefter forventer Kommissionen at anmode om øgede midler under den næste MFF (Multi-
annual financial Framework),
så budgettet afspejler EU’s prioriteringer. I strategien nævnes eksplicit,
at strategiens implementering vil kræve øget finansiering og en gradvis forøgelse af IPA-støtten
til Vestbalkan indtil 2020 og i første række peges på mulige om-allokeringer inden for den
gældende IPA-ramme. Der peges også på muligt behov for flere midler i næste MFF, såfremt
nogle kandidatlande bliver klar til optagelse.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
En række lande i EU-kredsen lægger vægt på, at EU får sendt positive og klare signaler til
landene på Vestbalkan omkring landenes europæiske perspektiv og fremdrift inden for
udvidelsessporet. Denne landekreds ser ikke behov for en klar adskillelse mellem
udvidelsesrelaterede drøftelser/beslutninger og drøftelser vedrørende
EU’s relationer til og
samarbejde med Vestbalkan mere generelt. En anden gruppe af lande slår på vigtigheden af en
sådan tydelig adskillelse, blandt andet fordi man mener, at udvidelsesrelaterede spørgsmål bør
fastholdes i GAC-regi. Denne landekreds
lægger også i højere grad vægt på, at fokus i EU’s
udvidelsesprocesser bør bevares på den meritbaserede tilgang, med reformfremskridt og
landenes ejerskab som de helt essentielle drivkræfter, der bør være bestemmende for hastigheden
i udvidelsesprocessen. Der ses i denne gruppe derfor også med stor skepsis på opstilling af årstal
og milepæle for potentielle næste skridt og beslutninger i de enkelte landes udvidelsesspor.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen
anser EU’s stærke engagement og støtte
til Vestbalkan som vigtig og betragter
Kommissionens strategi som et eksempel herpå. Som fremhævet i Kommissionens strategi er der
mange vigtige fælles dagsordener mellem EU og Vestbalkan, som f.eks. migration, bekæmpelse
af terrorisme og sikkerhed mere generelt. Et øget EU-engagement med Vestbalkan er positivt,
men fra dansk side henstilles til forsigtighed ift. spørgsmålet om finansiering af konkrete
initiativer, og det anses for vigtigt, at der anlægges en budget-restriktiv tilgang, hvor midlerne
findes inden for de eksisterende finansielle rammer.
Regeringen finder det afgørende,
at EU’s udvidelsesspor
med landene på Vestbalkan ikke
sammenblandes med
EU’s
relationer til Vestbalkan generelt. Drøftelser, der vedrører udvidelse,
bør således fastholdes i GAC-regi og følge de vanlige procedurer og faste kadencer med
præsentation af Kommissionens udvidelsespakke (forventet den 17. april) med individuelle
landerapporter, efterfulgt af drøftelse og mulige udvidelseskonklusioner på et efterfølgende GAC
(forventet i juni).
6
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 16. april 2018
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
7
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 16. april 2018
1876831_0008.png
3.
EU’s eksterne finansielle instrumenter
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 16. april 2018 forventes en overordnet drøftelse af perspektiverne for
EU's eksterne finansielle instrumenter inden for EUs næste Flerårige Finansielle
Ramme (”Multi-annual
Financial
Framework”, MFF) for perioden 2021-2027.
Kommissionens
forslag til indretningen af EU’s
eksterne finansielle instrumenter under næste MFF ventes først offentliggjort i forlængelse af, at Europa-
Kommissionen forventes at fremlægge deres forslag til den samlede MFF i maj 2018. På dette stadie ventes
drøftelsen på rådsmødet holdt på et overordnet plan.
2. Baggrund
Den nuværende MFF er gældende til og med 2020. Europa-Kommissionen ventes i begyndelsen
af maj 2018 at fremlægge et forslag til den kommende MFF, der skal gælde for perioden 2021-
2027, og i forlængelse heraf også fremlægge et forslag til EU’s eksterne finansielle
instrumenter,
der udgør den nuværende budgetkategori 4
på EU’s budget og
vedrører Unionens ageren uden
for EU.
I den nuværende MFF indeholder budgetkategori 4 bl.a. syv eksterne finansielle instrumenter,
budgettet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP-budgettet) og den såkaldte
Grønlandsbeslutning
–
alle under den fælles overskrift
Globale Europa.
Samlet udgør
budgetkategori 4 i alt 68 mia. euro i faste 2018-priser, svarende til 6 pct. af det samlede EU-
budget.
De eksterne finansielle instrumenter i den nuværende MFF dækker over en bred vifte af
indsatsområder, herunder udviklingsindsatser, humanitære indsatser, krisehåndtering og
–
forebyggelse, støtte til ikke-spredning og nedrustning, stabilisering og den eksterne
migrationsindsats. Hertil kommer bl.a. EUs før-tiltrædelsesstøtte, hvorigennem EU støtter
reformer i kandidatlandene gennem finansiel og teknisk bistand, samt Grønlandsbeslutningen,
der især yder økonomisk støtte til den grønlandske uddannelsessektor.
På det uformelle møde i Det Europæiske Råd den 23. februar 2018 var der generel enighed om
behovet for et øget fokus på især migration inden for rammen af den næste MFF. Dette ventes
også afspejlet i budgetkategori 4. Generelt ventes forhandlingerne af den næste MFF særligt
vanskeliggjort af UK’s udtræden af EU, hvilket efterlader et betydeligt finansieringsgab.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 16. april 2018 forventes en overordnet drøftelse af
perspektiverne for EU's eksterne finansielle instrumenter inden for EUs næste flerårige
finansielle ramme for 2021-2027.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
8
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 16. april 2018
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Rådsdrøftelsen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forhandlingssituationen præges af, at Europa-Kommissionen endnu ikke har fremlagt deres
forslag til budgetkategori 4
–
endsige et forslag til den kommende MFF. På et overordnet plan
ventes blandt EU-landene støtte til, at EU skal spille en robust global rolle med et forstærket
fokus på især migration. EU-landene har særligt tilkendegivet et ønske om en styrket indsats over
for de grundlæggende årsager til migration i oprindelseslande, såsom fattigdom og politisk
ustabilitet. Herudover ventes EU-medlemslandene
at lægge vægt på forskellige aspekter af EU’s
eksterne ageren i tråd med landenes generelle prioriteter inden for rammen af EU's fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side er hovedprioriteten at tilpasse EU’s budget til den økonomiske situation efter
Brexit, konkret at budgettet ikke overskrider 1,00 pct. af EU27’s BNI. Inden for et sådant
udgiftsloft lægges der fra regeringens vægt på til en prioritering af den del af budgetkategori 4,
der vedrør eksterne aspekter af migration, ligesom en samling af de udviklingsrelaterede
instrumenter og fastholdelsen af Grønlandsbeslutningen prioriteres højt.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
9
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 16. april 2018
1876831_0010.png
4. Iran
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) d. 16. april 2018 ventes en drøftelse af fremtidsudsigterne for Iran-
atomaftalen i lyset af den kommende amerikanske stillingstagen til atomaftalen i maj 2018 og hvordan EU kan
arbejde for at sikre fastholdelsen af aftalen. Rådet forventes i den forbindelse at drøfte tiltag, der adresserer
bekymringer vedrørende Irans adfærd, herunder bl.a. Irans missilprogram og regionale rolle og eventuel vedtagelse
af nye sanktioner i relation hertil inden for rammen af eksisterende sanktionsregimer.
2. Baggrund
Atomaftalen med Iran,
”Joint Comprehensive Plan of Action (JCPoA)”,
blev indgået den 14.
juli 2015 mellem Iran og EU3+3 (Frankrig, Tyskland og UK, samt Kina, Rusland og USA).
Aftalen blev implementeret den 16. januar 2016, efter at det
Internationale Atomenergiagentur
(IAEA) havde bekræftet Irans efterlevelse af en række forhåndsbetingelser.
JCPoA, kulminationen på 12 års diplomatiske bestræbelser faciliteret af EU, er enstemmigt
endosseret af FN’s Sikkerhedsråd og er afgørende for den bredere sikkerhed i regionen.
Fortsat implementering af aftalen skal sikre, at Irans atomprogram udelukkende har fredelige
formål. IAEA har ved gentagne lejligheder verificeret, at Iran efterlever alle forpligtelser, og
EU bakker op om fortsat fuld og effektiv implementering af alle dele af JCPoA.
Trods skarp kritik af Irans destabiliserende regionale adfærd og JCPoA har USA indtil videre
videreført suspensionen af de atomrelaterede sanktioner, som Iran tidligere har været pålagt. I
forbindelse med præsident Trumps seneste forlængelse af suspensionen af sanktionerne blev det
dog understreget, at det var sidste gang, at præsidenten vil benytte sig af denne mulighed.
USA
skal på ny tage stilling til sanktionssuspensionen den 12. maj 2018.
Der pågår i øjeblikket en dialog mellem USA, EU, Frankrig, Tyskland og UK (EU3)
vedrørende JCPoA, herunder om Irans destabiliserende regionale rolle. For EU og Danmark
er det afgørende at bevare JCPoA, men samtidig deler man de amerikanske bekymringer
vedrørende blandt andet Irans regionale adfærd, som man dog mener bør adresseres uden for
rammerne af JCPoA.
3. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte fremtidsudsigterne for JCPoA, herunder hvordan EU kan arbejde for at
sikre fastholdelsen af aftalen. Rådet forventes i den forbindelse at drøfte tiltag, der adresserer
bekymringer vedrørende Irans adfærd, herunder bl.a. Irans destabiliserende regionale rolle og
eventuel vedtagelse af nye sanktioner i relation hertil inden for rammen af eksisterende
sanktionsregimer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
10
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 215: Udenrigsministeriets samlenotat forud for rådsmøde (udenrigsanliggender) 16. april 2018
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen af Iran forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet, erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel enighed om EU’s støtte til fastholdelse af JCPoA samt til behovet for at
sikre aftale-parternes enighed om aftalen. EU3 forventes at presse på for at iværksætte tiltag, der
adresserer bekymringer vedrørende Irans adfærd, herunder blandt andet Irans destabiliserende
regionale rolle og eventuel vedtagelse af nye sanktioner i relation hertil. I EU-kredsen forventes
forskellige holdninger til spørgsmålet om, hvordan man bedst adresserer bekymringerne
vedrørende Iran og sikrer aftale-partnernes fortsatte opbakning til aftalen.
10. Regeringens generelle holdning
Fra dansk side bakker man op om EU3´s arbejde for at sikre fastholdelsen af JCPoA. Man er
ligeledes villig til at se på tiltag, der adresserer bekymringerne vedrørende Irans adfærd, herunder
bl.a. Irans destabiliserende regionale rolle og eventuel vedtagelse af nye sanktioner i relation
hertil.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Iran har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering i marts 2018.
11