Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
UPN Alm.del Bilag 202
Offentligt
1867376_0001.png
2017-18
S 581 endeligt svar
Offentligt
Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 10402
HMC
4. marts 2018
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 581 stillet den 26. februar 2018 af
Peter Skaarup (DF) til Ministeren for udviklingssamarbejde.
Spørgsmål
Hvad er ministerens holdning til, at Irak nægter at tage egne borgere
tilbage, der ikke har lovligt ophold i Danmark, og vil ministeren skære i
eller helt fjerne dansk støtte til Irak, indtil Irak igen problemfrit vil tage
imod egne borgere?
Svar
Min holdning er, at Irak skal efterleve deres forpligtelse til at tage imod
egne statsborgere, der ikke har lovligt ophold i Danmark. Derfor agter
regeringen at fortsætte og yderligere intensivere den dialog, som vi
allerede har med Irak om dette spørgsmål. Ud over den intensivering af
dialogen, der fulgte af udnævnelsen af en udsendelsesambassadør i 2017,
har regeringen i forbindelse med finanslovsaftalen for 2018 besluttet at
udsende en udlændingeattaché, der specifikt skal dække Iran og Irak.
Antallet af personer i udsendelsesposition til Irak har været faldende
samtidigt med, at der har været en stigende interesse i at tage imod tilbud
om støtte til frivillig hjemsendelse. Irak er det oprindelsesland, hvortil
flest personer blev udsendt i 2017. Der er aktuelt 120 personer i
udsendelsesposition til Irak.
Men vi er fortsat ikke i stand til at tvangsudsende til Irak, fordi de
irakiske myndigheder ikke ønsker at medvirke til gennemførelse af
tvangsudsendelser. Det er i den forbindelse åbenlyst, at vi vil tage et
grundigt kig i vores værktøjskasse for at se, hvilke andre instrumenter vi
kan bruge til at opnå konkrete fremskridt i forhold til tvangsudsendelse -
UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 202: Svar på spørgsmål vedr. Iraks modvilje mod at hjemtage egne borgere
2
helt i tråd med vores noget-for-noget princip. Det er dog ikke kun
Danmark, der har udfordringer. Det er et fælles problem for de
europæiske lande. Danmark samarbejder derfor også med andre
europæiske lande om at få igangsat tvangsudsendelser til Irak.
Danmarks humanitære bistand følger de internationale humanitære
principper om humanitet, neutralitet, uafhængighed og upartiskhed og
underlægges derfor ikke noget-for-noget-princippet. Humanitære
indsatser bidrager til at understøtte stabiliteten og overlevelsen i
nærområder til konflikt, som f.eks. i Irak. Dermed gør bistanden det
muligt for konfliktramte befolkningsgrupper at forblive i disse områder
og ikke ende som asylansøgere eller flygtninge i tredjelande. Den
humanitære bistand til nødlidende flygtninge, internt fordrevne og lokale
værtssamfund i Irak ydes udelukkende gennem danske NGO’er, FN-
organisationer samt den Internationale Røde Kors Komité. Midlerne
kanaliseres hverken helt eller delvist til de irakiske myndigheder.
Hvad angår stabiliseringsbistanden må det understreges, at vi har en klar
egeninteresse i at få stabiliseret Irak, så flygtningene kan vende hjem og
så vi undgår, at der skabes nye flygtningestrømme.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs