Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
UPN Alm.del Bilag 191
Offentligt
1867314_0001.png
NOTITS
Til:
Fra:
Emne:
Udenrigsministeren
MENA, SSP
Sagsnr.:
Dato:
2018 - 9344
1. marts 2018
Besvarelse af samrådsspørgsmål O om Afrin
Samrådsspørgsmål O:
Hvad agter regeringen at gøre i forhold til Tyrkiets militære angreb
på Afrin?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF).
***
Jeg vil gerne starte med at sige tak til spørgeren for muligheden for at
uddybe regeringens reaktion på Tyrkiets Operation Olivengren i Afrin-
distriktet i det nordvestlige Syrien. Den tyrkiske operation er
–
som
spørgeren allerede ved
–
en sag, jeg løbende har taget op med mine kolleger,
herunder den tyrkiske udenrigsminister over de seneste uger.
***
Det er regeringens holdning, at Tyrkiet har legitime sikkerhedsinteresser i
Syrien. Den holdning deler regeringen med USA, Tyskland, Frankrig og
Storbritannien. Men det ændrer ikke ved, at Tyrkiet løbende skal udvise
militær tilbageholdenhed og proportionalitet, samt beskytte de civile i Afrin.
Samtidigt er det vigtigt, at Tyrkiet ikke bidrager til at fjerne fokus fra
kampen mod ISIL. Det er et budskab, vi fra dansk side har rejst flere gange,
både i bilaterale samtaler med tyrkerne og i multilaterale fora.
1
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Svar på spørgsmål vedr. Tyrkiets militære angreb på Afrin
***
Tyrkiet indledte den 20. januar Operation Olivengren mod det kurdisk-
kontrollerede Afrin-distrikt i det nordvestlige Syrien. Tyrkiet har erklæret,
at operationen blev indledt som konsekvens af den forværrede
sikkerhedssituation langs den tyrkiske grænse. Operationen er delvist
baseret på et samarbejde mellem Tyrkiet og forskellige segmenter af den
væbnede syriske opposition. Indtil videre møder den tyrkiske operation stor
modstand fra de kurdiske styrker i området, og den bevæger sig kun
langsomt fremad.
Der har på det seneste været forlydender om en aftale mellem det syriske
regime og YPG
–
altså de kurdiske styrker, der opererer i det nordlige Syrien
–
hvor regimet skulle engagere sig militært i kampene i Afrin. Detaljerne
om en eventuel aftales karakter og omfang er endnu uklare. Indtil videre har
vi udelukkende set eksempler på pro-regime militser, som har bevæget sig
ind i Afrin-regionen, men det er på nuværende tidspunkt ikke kommet til
egentlige kamphandlinger mellem tyrkiske tropper og regimets hær.
***
Situationen i og omkring Afrin er meget bekymrende ud fra et humanitært
synspunkt. De nye kampe har resulteret i civile tab, og FN estimerer, at
mindst 15.000 mennesker er blevet internt fordrevet. Det er dog vanskeligt
for FN at verificere det præcise antal af fordrevne, bl.a. grundet den
begrænsede tilstedeværelse i området af humanitære partnere. Ifølge FN er
2
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Svar på spørgsmål vedr. Tyrkiets militære angreb på Afrin
det efter den 20. januar lykkedes mere end 800 familier at flygte til
regeringskontrollerede områder, herunder især til Aleppo.
I Afrin er der ifølge FN fem funktionsduelige hospitaler, hvoraf tre af dem
leverer gratis ydelser ved krigsskader. Der er endvidere to mobile klinikker
i området; men der er behov for at udvide og forbedre sundhedstilbuddene.
Ikke mindst for at kunne håndtere eventuel ny fordrivelse i større skala.
På den humanitære front er det dog vigtigt at sætte forholdene i Afrin i
perspektiv. Der er løbende ny intern fordrivelse i Syrien grundet
kamphandlinger, og selvom situationen i Afrin er bekymrende, så er der ikke
noget, der pt. tyder på, at vi nærmer os en humanitær krise på niveau med
den i det østlige Ghouta.
***
Samlet set er regeringen meget bekymret over situationen i Afrin.
Regeringens holdning er, at Tyrkiets operation er en eskalering, som gør en
allerede vanskelig situation endnu mere kompliceret. Der er behov for
deeskalering, så der kan fokuseres på de politiske forhandlinger under FN’s
ledelse i Genève.
Tyrkiet skal udvise tilbageholdenhed og proportionalitet og beskytte de
civile i Afrin. Samtidigt er det vigtigt, at Tyrkiets operation ikke bidrager til
at fjerne fokus fra kampen mod ISIL. Kampen er ikke afsluttet, og vi må
fortsat fokusere på at fjerne ISIL fra deres tilholdssteder, så de ikke igen
udgør en trussel.
3
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Svar på spørgsmål vedr. Tyrkiets militære angreb på Afrin
Jeg har selv gjort denne linje klar over for Folketinget ved adskillige
lejligheder.
***
Regeringen har dertil været meget aktiv og har løbende - og på højeste
niveau - gjort vores bekymring helt klar over for Tyrkiet. Det har jeg også
redegjort for i mit svar på det åbne brev fra bl.a. spørgeren i Information
den 15. februar.
Regeringen har dertil ad flere omgange tilkendegivet og understreget den
danske holdning over for Tyrkiet
–
både bilateralt og i relevante
internationale fora:
Da Tyrkiet den 6. februar gav en briefing i NATO om operationen mod
Afrin, udtrykte vi fra dansk side bekymring over den tyrkiske operation.
Blot en uge senere udtrykte jeg ligeledes den danske holdning under min
deltagelse i udenrigsministermødet i koalitionen mod ISIL den 13. februar i
Kuwait, hvor den tyrkiske udenrigsminister også var til stede.
Og dagen efter rejste jeg spørgsmålet direkte over for min tyrkiske
udenrigsministerkollega i en bilateral samtale samme sted.
4
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 191: Svar på spørgsmål vedr. Tyrkiets militære angreb på Afrin
Og endelig fremhævede jeg endnu engang regeringens holdning over for
Tyrkiet under min deltagelse i et uformelt udenrigsministermøde i EU den
16. februar.
Jeg kan endvidere oplyse, at Forsvarsministeren den 13. februar i et C-ISIL
koalitionsmøde på forsvarsministerniveau, fremhævede den danske linje og
opfordrede
til
at
udvise
tilbageholdenhed
og
proportionalitet.
Forsvarsministeren opfordrede tillige behovet for en politisk løsning på
situationen i Syrien.
***
Afslutningsvis vil jeg nævne, at udviklingen i Afrin understreger behovet
for en forhandlet løsning. De politiske forhandlinger pågår løbende under
FN’s ledelse i Genève, men vi har endnu ikke set et gennembrud i
forhandlingerne. Det skyldes primært det syriske regimes manglende vilje
til at engagere sig i forhandlingerne. Meget tyder på, at Assad fortsat tror på
en militær løsning. Jeg vurderer, at der vil skulle et markant pres til fra
Assads allierede for at tvinge ham til forhandlingsbordet i Genève. Jeg
drøftede personligt dette med FN’s Særlige Udsending, Staffan di Mistura,
tidligere på ugen. Mødet var også en anledning til at understrege behovet
for, at de syriske kurdere repræsenteres i de politiske forhandlinger.
5