Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
UPN Alm.del Bilag 156
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EKN, sagsnr.: 2018-27
Den 8. februar 2018
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 26. februar 2018
SAMLENOTAT
1. Mellemøsten ........................................................................................................................................................... 2
2. Moldova .................................................................................................................................................................. 4
3. EU’s forhold til Myanmar
.................................................................................................................................... 6
4. EU's forhold til Cambodja ................................................................................................................................... 8
5. Venezuela.............................................................................................................................................................. 10
1
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC) den 26. februar 2018
1855286_0002.png
1. Mellemøsten
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 26. februar 2018 ventes der en drøftelse af den mellemøstlige fredsproces i
lyset af den seneste udvikling, herunder
USA’s beslutning om at flytte sin ambassade til Jerusalem, usikkerheden
om finansieringen af UNRWA og det uformelle frokostmøde med centrale arabiske udenrigsministre i forbindelse
med rådsmødet.
2. Baggrund
Den mellemøstlige fredsproces står i et vadested uden udsigt til snarlig konstruktiv fremdrift.
Forhandlinger mellem de to parter har ikke fundet sted siden begyndelsen af 2014, da daværende
USA-udenrigsminister John Kerrys fredsinitiativ gik i sig selv. Præsident Donald Trump har
siden sin tiltræden udtrykt en ambition om at gennemføre en stor fredsaftale, som ville involvere
større dele af den mellemøstlige region. Ambitionen er indtil videre ikke blevet nærmere italesat,
og det fremstår usikkert, om der kommer et egentligt amerikansk fredsinitiativ i den nærmeste
fremtid.
Usikkerheden er øget efter præsident Trumps beslutning primo december 2017 om at anerkende
Jerusalem som Israels hovedstad - uden at referere til Palæstinas krav om at få Østjerusalem som
sin hovedstad. Udmeldingen har skabt et negativt momentum med skarpe reaktioner fra
palæstinensisk og arabisk side. Palæstinenserne har givet udtryk for at have mistet tilliden til
USA’s rolle som troværdig mægler. Fra amerikansk side har man reageret ved at bebude
tilbageholdelse af store dele af den omfattende økonomiske støtte til selvstyret og UNRWA (The
United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East).
EU har i det store hele stået sammen imod den amerikanske Jerusalem-udmelding, hvilket bl.a. er
udtrykt under drøftelser i forbindelse med de seneste to rådsmøder deltagelse af henholdsvis den
israelske premierminister Benjamin Netanyahu i december 2017 og præsident Mahmoud Abbas i
januar 2018. EU har i det hele taget engageret sig i at holde de fortsatte muligheder åbne med
udgangspunkt i de helt centrale elementer i en fredsløsning. Det vil sige to-statsløsningen og
Jerusalems status som delt hovedstad for en israelsk og palæstinensisk stat, medmindre de to
parter aftaler andet. Endelig tog
EU’s udenrigsrepræsentant,
Mogherini, initiativ til et
ekstraordinært møde den 31. januar 2018 i den gruppe af internationale donorer (AHLC), der,
under ledelse af Norge, koordinerer meget af den internationale støtte til PA. Et vigtigt formål
med mødet var, at palæstinenserne, israelerne og amerikanerne dermed var sammen igen for
første gang siden udmeldingen fra USA om Jerusalem. Der var deltagelse på ministerniveau fra
israelsk og palæstinensisk side. EU vil fortsætte med at række ud til centrale aktører i
fredsprocessen i forbindelse med det kommende rådsmøde den 26. februar, hvor en række
arabiske udenrigsministre er inviteret til at drøfte situationen.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 26. februar 2018 ventes der en drøftelse af den
mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling, herunder hvordan EU sammen med
de aktuelle internationale bestræbelser bedst kan støtte fredsprocessen fremadrettet.
2
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC) den 26. februar 2018
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser
for statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der forventes at være enighed blandt medlemslandene om en fortsat aktiv og bredspektret EU-
indsats i samarbejde med internationale og regionale aktører med det hovedsigte at støtte
fredsforhandlinger.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante internationale partnere.
Målet med EU’s bestræbelser er overordnet at understøtte mulighederne for en snarlig
genoptagelse af fredsforhandlingerne med henblik på realiseringen af en to-statsløsning.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 19. januar 2018.
3
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC) den 26. februar 2018
1855286_0004.png
2. Moldova
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 26. februar 2018 forventes der en drøftelse af den politiske situation i
Moldova samt status over gennemførelsen af associerings- og frihandelsaftalen mellem EU og Moldova. Der ventes
enighed om, at EU bekræfter sin opbakning og støtte til Moldova, men samtidig betoner behovet for, at Moldova
gennemfører de nødvendige politiske og økonomiske reformer med henblik på sikring af retsstatsprincipper og
finansiel stabilitet, bekæmpelse af korruption og styrkelse af et pluralistisk demokrati. Der ventes vedtaget
rådskonklusioner.
2. Baggrund
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 26. februar 2018 forventes der en drøftelse af den
politiske situation i Moldova, hvilket samtidig vil være en lejlighed til at gøre status over
gennemførelsen af associerings- og frihandelsaftalen mellem EU og Moldova (AA/DCFTA),
som trådte i kraft i 2016. Moldova har haft visumfrihed til Schengen-området siden april 2014.
Selv om Moldova er kommet langt i tilnærmelsen til EU, er det ikke lykkedes de pro-europæiske
regeringer siden 2009 at sikre økonomisk fremgang for den brede befolkning. Samtidig har
gennemførelsen af de nødvendige reformer, ikke mindst på det juridiske område og i
bekæmpelsen af korruption, været mangelfuld og er ikke sket i det omfang og det tempo, som
man gerne havde set fra EU’s side.
Befolkningens generelle utilfredshed med regeringen førte i 2016 til, at præsidentvalget blev
knebent vundet af socialistpartiets pro-russiske leder, Igor Dodon. Moldova befinder sig dermed
i en politisk vanskelig situation af
”co-habitation”, hvor præsidenten og regeringen
er
grundlæggende uenige om retningen for Moldovas internationale orientering. Der skal afholdes
parlamentsvalg i Moldova i slutningen af 2018.
Transnistrien er formelt set en del af Moldova, men den pro-russiske udbryderrepublik har siden
1992 i realiteten været de-facto selvstændigt. Den internationale forhandlingsproces med henblik
på at løse den frosne konflikt - de såkaldte 5+2-forhandlinger - har på intet tidspunkt ført til
afgørende fremskridt.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 26. februar 2018 ventes der en drøftelse af den politiske
situation i Moldova og arbejdet med gennemførelsen af EU’s associerings-
og frihandelsaftale
(AA/DCFTA) med Moldova. Der forventes vedtaget rådskonklusioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
4
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC) den 26. februar 2018
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Drøftelsen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være bred opbakning i Rådet til
at bekræfte EU’s støtte og opbakning til
Moldovas reformproces med samtidig understregning af behovet for, at regeringen gennemfører
de nødvendige politiske og økonomiske reformer i overensstemmelse med associerings- og
frihandelsaftalen.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen bakker op om reformprocessen i Moldova og gennemførelsen af associerings- og
frihandelsaftalen i Moldova, herunder de nødvendig reformer til styrkelse af demokratiet og
opbygning af en retsstat.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
5
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC) den 26. februar 2018
1855286_0006.png
3.
EU’s forhold til Myanmar
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 26. februar 2018 forventes der vedtaget nye rådskonklusioner om
Myanmar/Burma, der følger op på de seneste rådskonklusioner, der blev vedtaget på udenrigsministermødet den
16. oktober 2017. Udover at fordømme de alvorlige menneskerettighedsovergreb begået af Myanmars
sikkerhedsstyrker mod rohingya-befolkningen i Rakhine-staten
og opfordre til, at der gives fuld adgang for FN’s
Menneskerettighedskommissions Fact-Finding Mission, forventes rådskonklusionerne at lægge op til tiltag, der
kan øge presset på Myanmars militær og de ledende befalingsmænd, der er ansvarlige for alvorlige og systematiske
menneskerettighedskrænkelser i Rakhine.
2. Baggrund
Den nuværende krise i Myanmars Rakhine-stat kommer oven på flere års anspændt forhold
mellem buddhistiske rakhinere og muslimske roghingyaer, hvoraf sidstnævnte for manges
vedkommende er statsløse og ikke har statsborgerskab. Situationen eskalerede, da den væbnede
gruppe ARSA (Arakan Rohingya Salvation Army) i august 2017 angreb politi- og militærbaser i
det nordlige Rakhine, hvorefter sikkerhedsstyrkerne iværksatte militære operationer, som har ført
til omfattende overgreb på civilbefolkningen.
FN skønner, at ca. 680.000 rohingyaer siden d. 25. august 2017 er flygtet til Bangladesh.
Flygtningene i Bangladesh beretter om grove menneskerettighedskrænkelser begået af Myanmars
sikkerhedsstyrker, herunder drab, voldtægt og afbrænding af landsbyer. FN’s Højkommissær for
Menneskerettigheder har udtalt, at det ligner etnisk udrensning og antydet, at der kan være
elementer af folkedrab.
Danmark har sammen med andre medlemslande arbejdet for stærke udmeldinger fra EU om
behovet for en uvildig undersøgelse af anklagerne om overgreb, så de skyldige kan stilles til
ansvar. Den 10. januar 2018 indrømmede Myanmars militær for første gang at have deltaget i
likvideringen af 10 rohingyaer uden rettergang, men Myanmar fortsætter med at nægte alle
internationale aktører, herunder FN’s Menneskerettighedskommissions ”Fact-Finding Mission”,
adgang til området, ligesom Myanmars regering d. 20. december 2017 besluttede at standse
samarbejdet med FN’s specialrapportør for menneskerettigheder i Myanmar. Myanmar og
Bangladesh har henholdsvis den 23. november 2017 og 16. januar 2018 indgået aftaler om
tilbagetagelse af flygtningene fra Rakhine, men man har endnu ikke
påbegyndt processen. FN’s
Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, har vurderet, at betingelserne for en frivillig, sikker og
værdig hjemsendelse ikke er til stede.
Der har i EU været enighed om først og fremmest at øge presset på forsvarschefen og ledende
militærfolk. Rådskonklusioner fra d. 16. oktober 2017 fastholdt den eksisterende våbenembargo
og suspenderede alle invitationer fra EU og medlemslandene til forsvarschefen og andre centrale
militærfolk. Konklusionerne fastslog endvidere, at EU er parat til at overveje yderligere tiltag,
hvis situationen ikke ændrer sig til det bedre. På rådsmødet ventes EU
–
bl.a. på dansk
6
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC) den 26. februar 2018
foranledning
–
at opfordre den høje repræsentant til at foreslå målrettede tiltag over for ledende
befalingsmænd i militæret.
3. Formål og indhold
Det forventes, at rådskonklusionerne vil invitere den høje repræsentant til at foreslå en række nye
tiltag, der skal skærpe presset på Myanmars regering og militær, og sende et stærkt signal til den
civile regering,
herunder om at give adgang til FN’s Fact-Finding
Mission og en forlængelse samt
evt. udvidelse af
EU’s
eksisterende embargo på våben og militærudstyr til Myanmar. Rådet
ventes også at drøfte muligheden for mere målrettede tiltag mod ledende militærfolk i Myanmars
væbnede styrker, der er ansvarlige for alvorlige og systematiske menneskerettighedskrænkelser.
Rådet ventes samtidig at opfordre til gennemførelsen af anbefalingerne fra Rakhine
kommissionen samt at genbekræfte støtten til Myanmars demokratiske transitionsproces og i den
kontekst også EU’s fortsatte støtte til den nationale freds-
og forsoningsproces såvel som til
fortsatte reformer.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Vedtagelsen af rådskonklusionerne forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige
konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet
eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til, at EU vedtager rådskonklusionerne, der bl.a. lægger op til at
styrke presset på Myanmars militær.
10. Regeringens generelle holdning
Der kan fra dansk side støttes op om vedtagelse af rådskonklusioner.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg på mødet den 20. juni 2016 til
orientering.
7
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC) den 26. februar 2018
1855286_0008.png
4. EU's forhold til Cambodja
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 26. februar 2018 forventes vedtaget rådskonklusioner om EU’s forhold
til Cambodja. Rådskonklusionerne ventes at udtrykke dyb bekymring over den politiske og demokratiske
situation i Cambodja.
Rådskonklusionerne ventes også at opfordre til et review af EU’s udviklingsbistand,
ligesom der åbnes for evt. andre forholdsregler som selektive indrejseforbud. Endelig ventes rådskonklusionerne at
opfordre til at overveje Cambodjas begunstigede handelsmæssige adgang til EU.
2. Baggrund
Cambodjas premierminister Hun Sen har været Cambodjas politiske leder i mere end 32 år
(1985). Ved kommunevalget
i juni 2017 fik Hun Sens parti CPP (Cambodian People’s Party) ca.
51 % af stemmerne mod ca. 44 % til det ledende oppositionsparti CNRP (Cambodia National
Rescue Party). Med udsigt til et mærkbart vælgersvigt til det kommende parlamentsvalg i juli i år,
har Hun Sen og CPP derfor lanceret en række indgreb over for landets demokratiske
institutioner. Oppositionslederen, Kem Sokha, blev i september 2017 fængslet på et meget tyndt
grundlag, og oppositionspartiet, CNRP, er blevet erklæret ulovligt og tvangsopløst, hvormed 118
oppositionsparlamentarikere, politiske græsrødder og kommunalpolitikere uden nærmere
grundlag er blevet udelukket fra politik i 5 år. CNRP er blevet frataget sine netop vundne 489
borgmesterposter (ud af landets i alt 1646). Flere frie medier er tvangslukket, og flere, både lokale
og internationale NGO’er, som arbejder med
demokratiudvikling og menneskerettigheder, er
under pres.
Der er fra det internationale samfund stor bekymring over situationen i landet, og mange lande,
herunder Danmark, har på forskellig vis givet udtryk for stor bekymring og opfordret Hun Sen
til at give plads til en fri presse og demokratiske institutioner. USA har etableret indrejseforbud
for ledende aktører fra regeringen eller relationer til regeringen og deres familier og vil
forventeligt søge international opbakning hertil blandt ligesindede lande. EU har
–
i lighed med
USA
–
trukket sin støtte til den nationale valgkomité, idet et kommende parlamentsvalg under de
eksisterende vilkår hverken ville være legitimt, fair eller frit. Også FN's særlige rapportør har flere
gange udtalt sig med stor bekymring om menneskerettighedssituationen i Cambodja.
Hidtil har Hun Sen ikke rystet på hånden trods kritik fra omverdenen. 2018-valget har ikke brug
for international anerkendelse, støtte eller indblanding, har Hun Sen udtalt. Samtidig har både
Kina og Rusland tilkendegivet finansiel opbakning, skulle der mangle finansiering efter, at bl.a.
USA og EU har trukket valgstøtten.
Det hører med til fortællingen om Cambodja, at landet over en årrække har haft flotte
økonomiske vækstrater, hvilket bl.a. har medvirket til at løfte en stor del af befolkningen ud af
ekstrem fattigdom.
Den danske bistand til Cambodja blev udfaset i 2012. Det danske repræsentationskontor i landet
blev lukket i 2013. Flere danske NGOer er til stede i Cambodja.
8
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC) den 26. februar 2018
3. Formål og indhold
Rådskonklusionerne udtrykker EU’s dybe bekymring over den politiske situation i Cambodja og
den fortsatte undergravning af demokratiet. Konklusionerne kræver en øjeblikkelig løsladelse af
oppositionslederen Kem Sokha, og at oppositionspartiet får dets pladser tilbage i parlamentet.
Konklusionerne ventes ligeledes at opfordre EU-kommissionen
til at overveje et review af EU’s
udviklingsprogrammer for sikre, at de fortsat bidrager til at sikre en demokratisk udvikling og
respekt for menneskerettighederne. Rådskonklusionerne holder døren åben for at indføre andre
målrettede forholdsregler, evt. i form af rejserestriktioner for ledende aktører og deres familier.
Ligeledes ventes rådskonklusionerne at opfordre EU-kommissionen
til at overveje EU’s
engagement i Cambodja i form af landets begunstigede handelsadgang til EU gennem
”Everything But Arms” (EBA) programmet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Vedtagelsen af rådskonklusionerne forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige
konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet, erhvervslivet
eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til rådskonklusionerne.
10. Regeringens generelle holdning
Der kan fra dansk side støttes op om rådskonklusionerne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC) den 26. februar 2018
1855286_0010.png
5. Venezuela
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 26. februar 2018 forventes en drøftelse af situationen i Venezuela. EU
har vedtaget målrettede, fleksible og reversible restriktive tiltag, der indleder et gradvist sanktionsspor med det
formål at give det venezuelanske styre øget incitament til at søge en fredelig, forhandlet løsning på den politiske og
økonomiske krise i landet.
2. Baggrund
Venezuelas politiske og økonomiske kriser truer med også at udvikle sig til en humanitær krise,
der potentielt kan true stabiliteten i nabolande. Efter i en årrække gradvist at have undermineret
de demokratiske principper i landets politiske system, har styret den seneste tid accelereret sin
undertrykkelse af den politiske opposition og sine brud på menneskerettigheder. Senest har styret
ekskluderet store dele af den reelle opposition fra at deltage i kommende valg, herunder
præsidentvalget som ventes afholdt i første halvår af 2018.
Den humanitære situation i Venezuela udvikler sig fortsat i negativ retning, og internationale
organisationer melder om udbredt underernæring og mangel på mad og medicin. EU har siden
sidste år gennem støtte til NGO-indsatser doneret omkring 2 millioner euro til humanitær hjælp i
og omkring Venezuela med særligt fokus på projekter vedrørende ernæring, sundhed og adgang
til rent drikkevand.
EU vedtog den 13. november 2017 at indlede et sanktionsspor imod Venezuela for at øge
presset på Venezuelas regering for at indgå i reel dialog med oppositionen om en fredelig,
forhandlet løsning. I første omgang vedtoges et forbud mod eksport til Venezuela af våben og
udstyr, der kan anvendes til intern undertrykkelse, samt et juridisk grundlag for personspecifikke
sanktioner i form af indrejseforbud og indefrysning af midler. I forbindelse med sanktionernes
indførelse vedtog EU rådskonklusioner, der understreger bekymringen for udviklingen i
Venezuela og endnu engang opfordrer regeringen til i dialog med oppositionen at finde en
fredelig og politisk holdbar løsning på den politiske og økonomiske krise. Den 22. januar 2018
vedtog EU at indføre de personspecifikke sanktioner over for syv venezuelanske
myndighedspersoner.
Venezuela udviste i slutningen af januar 2018 den spanske ambassadør i Caracas fra Venezuela.
Som modsvar udviste Spanien kort efter tilsvarende den venezuelanske ambassadør fra Spanien.
USA har indført målrettede sanktioner imod 44 venezuelanske individer, herunder præsident
Maduro, samt sanktioner imod visse finansielle aktiviteter med Venezuela. Handelsblokken
MERCOSUR suspenderede i slutningen af 2016 Venezuelas medlemskab på baggrund af styrets
brud på demokratiske principper.
3. Formål og indhold
På rådsmødet (udenrigsanliggender) den 26. februar 2018 forventes der en drøftelse af det
venezuelanske styres fortsatte underminering af demokratiske principper og undertrykkelse af
10
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Udenrigsministeriets samlenotat vedr. rådsmøde (FAC) den 26. februar 2018
menneskerettigheder samt den fortsat forværrede humanitære situation i Venezuela. Derudover
forventes den venezuelanske udvisning af Spaniens ambassadør i Caracas drøftet.
Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner eller yderligere sanktioner.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Ikke relevant.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være opbakning til en fortsættelse
af EU’s linje, herunder fortsættelse af
sanktionsregimet i form af målrettede, fleksible og reversible restriktive tiltag, samt en
fortsættelse af EU’s klare opfordringer til det venezuelanske styre om at gå
i reel dialog med
oppositionen for at finde en fredelig og politisk holdbar løsning på krisen.
10. Regeringens generelle holdning
Der bakkes fra dansk side op om, at EU fortsætter sin linje, herunder fortsættelse af
sanktionsregimet i form af målrettede, fleksible og reversible restriktive tiltag, med henblik på at
give det venezuelanske styre øget incitament til at søge en fredelig, forhandlet løsning. Det anses
fra dansk side for vigtigt med målrettede og fleksible sanktioner, som kan udvides eller rulles
tilbage i takt med udviklingen i Venezuela, og som ikke rammer civilbefolkningen.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Indførelsen af sanktioner imod Venezuela blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 3.
november 2017 til orientering.
11