Udenrigsudvalget 2017-18, Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
URU Alm.del Bilag 116, UPN Alm.del Bilag 145
Offentligt
1852811_0001.png
UDENRIGSMINISTERIET
Danmark
–
Afghanistan
Landepolitikpapir 2018
–
2020
(udkast 18-10-2017)
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 145: Udkast til landepolitikpapir for Afghanistan 2018-2020
Indhold
A. Indledning ............................................................................................................................................ 1
B. Danmarks partnerskab med Afghanistan; overordnet vision og strategisk retning ................... 2
C. Analyse af situationen i Afghanistan; muligheder, udfordringer og risici ................................... 3
D. Strategiske målsætninger og kerneområder i det dansk-afghanske samarbejde ......................... 5
E. Monitorering af det danske engagement ......................................................................................... 9
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 145: Udkast til landepolitikpapir for Afghanistan 2018-2020
A. Indledning
Danmark har fortsat stærk interesse og engagement i et samarbejde med Afghanistan, der er
defineret som et prioritetsland i Danmarks strategi for udvikling og humanitært samarbejde.
Siden engagementet startede i 2001, har Danmarks officielle samarbejde med Afghanistan været
baseret på fire søjler: politisk dialog, sikkerhed, udviklingssamarbejde og humanitær bistand.
Danmark har foretaget betydelige investeringer, herunder omkring 4,5 mia. DKK i officiel
udviklingsbistand samt udstationering af danske soldater. Danmark har bidraget til
Afghanistans udvikling, f.eks. er adgangen til sundhedsvæsenet øget fra 9 pct. af befolkningen
til over 57 pct., den forventede levetid er vokset fra 44 til 60 år, mødredødeligheden er faldet
omkring 80 pct., antallet af børn, som går i skole, er øget mere end ti gange - så mere end 50
pct. af børn i dag har skoleadgang - og en vigtig reform af sikkerhedssektoren er på vej.
De overordnede målsætninger er fortsat gyldige, dvs. at forhindre at Afghanistan
benyttes som et tilflugtssted for terrorister, at bidrage til regional stabilitet, og at skabe
en situation hvor afghanere tror på en fremtid i deres eget land.
På trods af en bred international støtte og engagement er Afghanistan stadig et skrøbeligt og
konfliktramt land ikke mindst på grund af Talibans og andre væbnede gruppers vedvarende
tilstedeværelse, herunder terrorgrupper såsom Al Qaeda og Islamisk Stat i Khorasan-Provinsen
(ISKP). I 2015 fik den afghanske regering det fulde ansvar for sikkerheden i Afghanistan og en
udvikling mod selvhjulpenhed blev indledt på alle områder. På trods af fremskridtene i de
socioøkonomiske indikatorer, er der stadig betydelige udfordringer på vejen mod et sikkert,
stabilt og selvstændigt Afghanistan, og der er fortsat enighed om behovet for en afghansk ledet
og afghansk ejet udviklingsproces. Dette omfatter også bestræbelserne på at forfølge alle mulige
løsninger på sikkerhedskrisen. I mangel på stabilitet og sikkerhed er der en risiko for en
yderligere forværring af den økonomiske situation, en stigning i migration til nabolande, en
forværret situation for internt fordrevne og derudover dannelsen af et fristed for terrorgrupper
til at operere i og uden for Afghanistan.
På baggrund af den vedvarende skrøbelighed er der bred international enighed om det kritiske
behov for et fortsat engagement i Afghanistan. Allerede i 2012 forpligtede Danmark sig, som
en del af det internationale samfund, til fortsat at være engageret i Afghanistan i det såkaldte
”overgangsårti” (transformation
decade),
frem til udgangen af 2024. Under NATO-topmødet i
Warszawa i juli 2016 gav Danmark tilsagn om fortsat militærstøtte, og ved donorkonferencen i
Bruxelles i oktober 2016 gav Danmark desuden konkret tilsagn om økonomisk støtte indtil
slutningen af 2020. Dette landepolitikpapir beskriver, hvordan Danmark forventer at indfri
disse løfter.
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 145: Udkast til landepolitikpapir for Afghanistan 2018-2020
B.
Danmarks partnerskab med Afghanistan; overordnet vision og strategisk retning
Afghanistan og Danmark har underskrevet en bilateral strategisk partnerskabsaftale, der
beskriver det overordnede samarbejde mellem de to lande. En gang om året danner dette
grundlaget for de bilaterale konsultationer, hvor aktuelle emner bliver bragt op. Den strategiske
partnerskabsaftale refererer til indgåede specifikke bilaterale aftaler om udviklingssamarbejde,
håndtering af fanger og facilitering af tilbagevenden af afghanske personer, uden lovligt ophold
i Danmark, til deres oprindelsesland.
Som et led i en geografisk differentieret udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitik prioriterer
Danmark særligt
at fremme FN’s bæredygtige udviklingsmål (SDG). Derfor vil et dansk
samarbejde med Afghanistan være tilpasset
SDG’erne og
have særligt fokus på mål 1
(fattigdomsbekæmpelse), mål 5 (ligestilling), mål 16 (fred, retfærdighed og stærke institutioner)
samt mål 17 (globalt samarbejde). Konkrete aktiviteter vil også adressere mål 2 (udryddelse af
sult), mål 4 (kvalitetsuddannelse) og mål 8 (anstændig beskæftigelse og økonomisk vækst).
Med afsæt i
SDG’erne tager Danmarks
engagement i Afghanistan udgangspunkt i Danmarks
udviklingspolitiske og humanitære strategi ”Verden 2030” samt ”Udenrigs-
og
Sikkerhedspolitisk Strategi” vedtaget i juni 2017.
Alle fire strategiske pejlemærker for Danmarks
udviklingspolitik er relevante i en afghansk kontekst: promovering af fred, sikkerhed og
beskyttelse; migration; behovet for inklusiv og bæredygtig vækst; samt forbedringer på
menneskerettighedsområdet, demokrati og lige rettigheder for kvinder og mænd.
Det løbende partnerskab med, og støtte til, Afghanistan vil være baseret på fire instrumenter:
politisk dialog, sikkerhed, udviklingssamarbejde og humanitær bistand. I det omfang det er
muligt og relevant vil sammenhængen mellem disse redskaber sikres for at maksimere effekten.
I perioden 2018-2020 vil Danmark fokusere sit engagement og samarbejde med
Afghanistan og internationale partnere i en tredelt tilgang gennem politisk dialog, sikkerhed
og økonomisk støtte:
1) Fremme tiltag såsom god regeringsførelse, ansvarlighed, anti-korruption,
menneskerettigheder og lige muligheder for kvinder og mænd i Afghanistan samt
samarbejde omkring migrationsspørgsmål, herunder vedrørende tilbagevendelsen af
afghanske statsborgere uden lovligt ophold i Danmark gennem politisk dialog.
2) Bidrage til øget sikkerhed og stabilitet i Afghanistan gennem en styrkelse af de afghanske
sikkerhedsstyrker.
3) Adressere humanitære og udviklingsmæssige udfordringer, herunder de, som bidrager til
intern fordrivelse og uregelmæssig migration fra Afghanistan gennem en styrkelse af den
private sektor, jobskabelse og uddannelse samt integration af flygtninge og internt
fordrevne i lokalsamfundene.
2
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 145: Udkast til landepolitikpapir for Afghanistan 2018-2020
C. Analyse af situationen i Afghanistan; muligheder, udfordringer og risici
Sikkerhedssituationen
Afghanistan har i fire årtier befundet sig i en tilstand af væbnet konflikt, og i de seneste år har
den afghanske regering oplevet en svækket kontrol over sit territorium. I 2016 rapporterede
FN’s
støttemission i Afghanistan (UNAMA) det højeste antal civile ofre siden den systematiske
registrering blev indledt i 2009. Ud over konflikten og manglen på en politisk forhandlet
fredsaftale med Taliban,
har ISKP’s tilstedeværelse yderligere
destabiliseret
sikkerhedssituationen i dele af landet.
Sikkerhedssituationen i Afghanistan påvirkes også af væsentlige og udfordrende regionale
dynamikker og destabiliseres yderligere af faktorer såsom høje fattigdomsrater, en hastig
befolkningstilvækst (3 pct.), stigende urbanisering, der hovedsageligt sker uden planlægning,
høje kriminalitetsrater og en betydelig produktion af ulovlige stoffer. Herudover kan
klimaforandringerne yderligere bidrage til landets skrøbelighed, da Afghanistan ofte udsættes
for ekstreme vejrforhold såsom tørke i nogle områder og pludselige oversvømmelser.
Generelt er den afghanske regerings begrænsede institutionelle og ledelsesmæssige kapacitet en
alvorlig hindring for at forbedre sikkerhedssituationen. Mulighederne for at udvikle og
vedligeholde de nationale sikkerhedsstyrker er ligeledes svage og utilstrækkelige. Den stadigt
begrænsede evne til at levere grundlæggende sociale ydelser svækker også borgernes opbakning
til den nationale enhedsregering og styrker opfattelsen blandt mange afghanere af, at de statslige
institutioner er korrupte, partiske og ineffektive, hvilket underminerer den folkelige støtte til
den afghanske regering. Selvom risikoen for en yderligere svækkelse af regeringsførelsen ikke er
særligt sandsynlig, hverken som følge af enhedsregeringens sammenbrud eller større vindinger
for oprørere i nogle provinser, kan den heller ikke fuldstændigt udelukkes.
Afghanistans udfordringer bliver forværret af væsentlige humanitære og udviklingsmæssige
udfordringer, der er opstået som følge af et større antal tilbagevendte flygtninge og migranter
(ca. 800.000 i 2016) hovedsagligt fra nabolande, og et stort og voksende antal internt fordrevne
(1,2 mio.). Internt fordrevne, og i mange tilfælde også berørte lokalsamfund, har behov for akut
humanitær bistand og beskyttelse samt støtte til langsigtet reintegration, herunder adgang til
ydelser, økonomiske muligheder samt jord og boliger.
Økonomi
Ifølge Verdensbanken vil Afghanistan fortsat have stærke begrænsede ressourcer og være
bistandsafhængig indtil 2030 og fremover. Den økonomiske vækst er træg og holder i øjeblikket
ikke trit med befolkningstilvæksten. Derudover vokser arbejdsstyrken årligt med 400.000 unge
ifølge Verdensbanken. Der er, ud over en forbedring af sikkerhedssituationen, behov for
yderligere reformer til at understøtte udviklingen af den private sektor for at stimulere
privatsektorvæksten i nøglesektorer, som regeringen har identificeret som drivkræfter for
økonomisk vækst, såsom landbrug og minedrift. Transportsektoren har også et betydeligt
potentiale, og Afghanistans placering i centrum af Syd-, Central- og Vestasien danner
baggrunden for regeringens ambitioner om at gøre Afghanistan til et regionalt transport- og
energi-knudepunkt.
3
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 145: Udkast til landepolitikpapir for Afghanistan 2018-2020
Verdensbankens nuværende økonomiske prognose forudsiger, at realvæksten i BNP vil stige til
2,6 pct. i 2017 og nå 3,6 pct. inden 2020, under forudsætning af politisk stabilitet og
forbedringer i sikkerhedssituationen. Med en befolkningstilvækst på det nuværende niveau kan
der kun forventes ubetydelige forbedringer i indkomsterne og levestandarderne med en høj
risiko for humanitære kriser, migration og øget skrøbelighed som følge af manglende
økonomisk vækst og en stigende arbejdsløshed.
Da regeringen ikke har et tiltrækkeligt økonomisk råderum eller muligheder for at løfte den
økonomiske vækst, og da risikoen for at opleve negativ per capita vækst på kort sigt fortsat er
til stede, vil donorbistanden i høj grad være afgørende for at vedligeholde et fornuftigt niveau af
social stabilitet og fortsætte statsopbygningen i de kommende år.
Afghanistan har et kraftigt underskud på handelsbalancen, hvor eksportindtægterne således kun
modsvarer 10 pct. af importomkostningerne. Eftersom donorbistanden forventes at falde i de
kommende år, vil presset på regeringen til at øge eksporten og skabe flere jobs blive øget.
Korruption
I Afghanistan er anti-korruptionstiltag stadig i de indledende faser, selvom der i de seneste år er
sket fremskridt som følge af styrkede institutioner og en stigende politisk støtte. Den
nuværende regering har gjort dette til et prioritetsområde, og har indledt flere vigtige tiltag.
Udbredt korruption er dog stadig en af nøgleudfordringerne for sikkerheden, den økonomiske
udvikling og statsopbygning generelt, og fremskridtene er skrøbelige og kan kun blive
vedligeholdt gennem en vedvarende og stigende indsats fra civilsamfundet, regeringen og
internationale partnere.
Kvinder og pigers rettigheder
Uddannelsessektoren har oplevet store fremskridt ikke mindst i pigers skolegang, og Danmark
har bidraget positivt til denne udvikling. For landets udvikling og for nationsopbygningen er det
afgørende at få flere børn, i særdeleshed piger, i skole. Pigers uddannelse er en vigtig faktor i
den langsigtede selvstændiggørelse af kvinder i det afghanske samfund. Eftersom millioner af
børn stadig ikke modtager basal skolegang, er behovet for fortsat støtte til uddannelsessektoren
indlysende.
På ligestillingsområdet har der været nogle forbedringer over de seneste få år. Inklusionen af
kvinder, herunder i politiske og økonomiske forhold, adresseres af regeringen gennem en række
nationale prioritetsprogrammer, såsom
Citizen Charter-programmerne
samt gennem
Women’s
Economic Empowerment Program.
Til trods for disse forbedringer er situationen for kvinder og
piger i Afghanistan udfordrende på mange områder. Menneskerettighedsgrupper har udpeget
Afghanistan som et af de farligste lande for kvinder at leve i. Fysiske, seksuelle og psykiske
overgreb samt tvangsægteskaber er fortsat meget udbredt, og rigide sociale normer vanskeliggør
de nødvendige fremskridt i kvinders rettigheder i Afghanistan.
4
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 145: Udkast til landepolitikpapir for Afghanistan 2018-2020
1852811_0007.png
Menneskerettigheder
Ifølge FN er menneskerettighedssituationen i Afghanistan forværret i 2016 og yderligere i 2017.
Dette er hovedsageligt et resultat af den vedvarende konflikt, hvor civile i høj grad udgør mål
for anti-regeringsgrupper. Der er imidlertid også tale om et bredere problem, herunder den
fortsatte brug af tortur og anden grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling i
arresthuse og fængsler.
På den positive side bliver ytringsfrihed og uafhængige medier, som også er beskyttet af den
afghanske grundlov, betragtet som nogle af de mest liberale i regionen. Selvom en øget
mangfoldighed blandt medierne og et fald i juridisk chikane og censur er positive tegn, giver
vold mod journalister fortsat anledning til bekymring.
D. Strategiske målsætninger og kerneområder i det dansk-afghanske samarbejde
De strategiske målsætninger for Danmarks engagement er valgt på baggrund af Danmarks
udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitik; Afghanistans egen udviklingsprioriteter samt
erfaringen fra det tidligere
[1]
danske engagement i Afghanistan.
Det danske landeprogram for Afghanistan for 2018-2020 vil danne grundlaget for Danmarks
indsats på udviklingsområdet. Landeprogrammet vil blive suppleret af en nærområdeindsats til
støtte for tilbagevendende flygtninge, internt fordrevne og berørte lokalsamfund; humanitær
bistand herunder et diasporaprogram; et freds- og stabiliseringsprogram, som skal yde
økonomisk støtte til de afghanske sikkerhedsstyrker; samt dansk militærstøtte.
Det er ambitionen at skabe en tættere sammenhæng mellem politiske tiltag og de humanitære
og udviklingsorienterede indsatser med henblik på at opnå synergi og skabe de bedst mulige
resultater.
Stabiliseringen og udviklingen af Afghanistan afhænger af samarbejdet med andre internationale
aktører. Indsatserne skal være koordinerede og afstemte for at være effektive. Danmark vil
prioritere samarbejdet med den Europæiske Union (EU),
FN’s Støttemission
i Afghanistan
(UNAMA) og
Resolute Support Mission
(RSM)/NATO for at skabe synergi og bedre
sammenhængskraft samt en mere effektiv arbejdsdeling. Danmark deltager gennem
Verdensbanken, som styrer trustfonden
the Afghanistan Reconstruction Trust Fund,
der er det
primære instrument for at levere donorernes bistandsmidler i en vigtig dialog med Afghanistan.
Danmark deltager også aktivt i
the International Contact Group for Afghanistan.
Derudover arbejder
Danmark tæt med de nordiske lande og Holland i den såkaldte
Nordic+
gruppe. Dette
samarbejde giver landene større kollektiv gennemslagskraft, mens det samtidig tillader en mere
effektiv arbejdsdeling. På samme måde, gennem den såkaldte Core 9 gruppe, deler lande uden
[1]
Danmarks tidligere samarbejde med Afghanistan er beskrevet mere detaljeret hos
www.DKiAfghanistan.um.dk og landeprogrammet er beskrevet mere detaljeret hos www.Afghanistan.um.dk
5
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 145: Udkast til landepolitikpapir for Afghanistan 2018-2020
1852811_0008.png
for regionen, der modtager mange afghanske flygtninge, informationer og koordinerer deres
indsatser.
Danmark har givet tilsagn om økonomisk støtte fra 2017-20
2
med et gennemsnitligt niveau på
425 mio. DKK årligt. Derudover vil danske tropper blive indsat.
Forventet dansk økonomisk bistand 2018-20
Udviklingsbistand (landeprogram)
Freds- og Stabiliseringsprogram for afghanske sikkerhedsstyrker
Humanitær bistand og bidrag gennem danske NGOer
Det danske landeprogram for Afghanistan 2018-20 skal sikre en fortsat tilpasning til den
nationale afghanske udviklingsstrategi (the
Afghanistan National Peace and Development Framework)
og vil tage højde for det danske policy fokus og metodevalg. Langt størstedelen af den
økonomiske støtte vil blive leveret gennem multilaterale kanaler
–
hovedsagligt Verdensbanken
og FN-agenturer
–
for at sikre en tilpasning med de afghanske prioriteter, forbedret
donorkoordinering og sikkerhed for korrekt brug af midlerne.
Styrkelse af nationale institutioner, korruptionsbekæmpelse og økonomisk uafhængighed vil
fortsat være nøgleudfordringerne for Afghanistan i de kommende årtier og vil forblive vigtige
fokusområder for dansk udviklingsstøtte. Dette vil også bidrage til at forbedre borgernes
menneskerettigheder, styrke retssikkerheden og fremme ligestilling, hvilket til gengæld vil
generere støtte til statsopbygningen og de afghanske institutioner.
Korruptionsbekæmpelse vil være en prioritet for dansk udviklingsstøtte samt en integreret del
af tilrettelæggelsen af, hvorledes den danske støtte leveres. Danmark fokuserer allerede
systematisk på dette område og et omfattende sæt af anti-korruptionspolitikker, retningslinjer
og praksisser er allerede på plads.
3
Danmark vil sigte mod at sikre, at den nødvendige kontrol
med pengestrømmene er på plads i partnerinstitutionerne. I tråd med nultolerancepolitikken
In 2016 Denmark, together with the rest of the international society, pledged their anticipated assistance from 2017-20.
Robustness and Vulnerabilities to Corruption in Denmark’s Aid Funding Modalities in
Afghanistan, Chr. Michelsen
Institute, May 2017.
3
[2
]
6
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 145: Udkast til landepolitikpapir for Afghanistan 2018-2020
1852811_0009.png
omkring danske bistandsmidler vil der blive taget aktiv handling i alle rapporterede sager om
dårlig forvaltning, misbrug og korruption
.
Menneskerettigheder vil fortsat være en prioritet og Danmark vil aktivt støtte nøgleaktører
såsom den afghanske menneskerettighedskommission (the
Afghan Independent Human Rights
Commission).
Et fokus på at skabe muligheder for kvinder prioriteres gennem støtten til
uddannelsessektoren såvel som gennem støtten til landsbrugssektoren, der har et stort
potentiale til at promovere kvindelige entreprenører, som vil fungere som rollemodeller for
andre samt bidrage til en vigtig økonomisk sektor.
Fremme af politiske og tværgående emner gennem dialog med afghanske partnere
I dialogen mellem Danmark og Afghanistan behandles spørgsmål af fælles interesse, herunder
spørgsmål relateret til fremme af stabilisering og udvikling af landet. Dette inkluderer blandt
andet de tværgående emner som god regeringsførelse, troværdighed, korruptionsbekæmpelse,
menneskerettigheder og lige muligheder for kvinder og mænd. Disse emner bliver også rejst
gennem de multilaterale fora, som Danmark deltager i.
I den politiske dialog med den afghanske regering vil Danmark vedholdende insistere på et
fortsat resultatorienteret samarbejde omkring modtagelsen i Afghanistan af afghanske borgere
uden lovligt ophold i Danmark. Denne dagsorden vil blive rejst både bilateralt med den
afghanske regering og gennem EU.
Danmark vil bakke op om den afghanske regerings bestræbelser på at gennemføre en politisk
proces, der vil lede til en varig, inkluderende og legitim fredsløsning. Kun en politisk løsning
kan flytte Afghanistan afgørende frem mod fred og uafhængighed i perioden from mod 2020.
Bidrage til at styrke de afghanske sikkerhedsstyrker
Sikkerhedssituationen i Afghanistan udgør fortsat en stor bekymring og er en direkte hæmsko
for landets udvikling. Danmark annoncerede på NATO-topmødet i Warszawa i 2016
fastholdelsen af en dansk militær tilstedeværelse i Afghanistan de kommende år. Den danske
regering besluttede for nylig efterfølgende at forøge det militære bidrag til NATO's Resolute
Support Mission med omkring 50 procent ved at tilføje omkring 55 soldater til den nuværende
eksisterende danske tilstedeværelse på i omegnen af 100 soldater. Danmark bidrager dermed til
den internationale ambition om at forhindre, at Afghanistan igen bliver et fristed for terrorisme
og ekstremisme, som kan true freden og sikkerheden i Afghanistan og resten af verden.
Militærstøtten vil fortsat
være en del af NATO’s
Resolute Support Mission (RSM), der yder
uddannelse, bistand og rådgivning til de afghanske militærinstitutioner, herunder
mentorordninger for afghanske lærere ved det afghanske officersakademi (Afghan
National Army
Officers Academy),
hvor Afghanistans fremtidige militære ledere bliver uddannet. For yderligere at
styrke menneskerettighederne i sikkerhedssektoren vil Danmarks støtte til de afghanske
sikkerhedsstyrker omfatte uddannelse i, og øget bevidsthed om, menneskerettigheder. En vigtig
del af indsatsen vil fortsat være dansk ledelse af tiltagene om korruptionsforebyggelse gennem
transparens, ansvarlig forvaltning, tilsyn og kontrol forankret i RSMs hovedkvarter. Disse
aktiviteter fokuserer på at adressere korruptionsudfordringerne i de afghanske
7
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 145: Udkast til landepolitikpapir for Afghanistan 2018-2020
1852811_0010.png
sikkerhedsstyrker. Dette vil supplere det stærke fokus på korruptionsbekæmpelse, som allerede
er integreret i den danske civile støtte
–
et område, der bredt antages at være afgørende for
udvikling såvel som for at bygge stærke sikkerhedsstrukturer.
Gennem den danske Freds- og Stabiliseringsfond bidrager Danmark til den NATO-styrede
trustfond for den afghanske hær (Afghan
National Army Trust Fund,
ANA-TF) såvel som den
UNDP styrede fond for det afghanske politi (Law
and Order Trust Fund
for Afghanistan,
LOFTA), som skal understøtte den igangværende drift og kapacitetsopbygning af de afghanske
sikkerhedsstyrkers militær og politi.
Adressere udvikling og humanitære udfordringer for borgerne i Afghanistan
Den fortsatte udvikling af Afghanistan, som er et af verdens fattigste lande, er nøglen til
bæredygtig fred og stabilitet. Det danske udviklingssamarbejde med Afghanistan vil blive
tilpasset FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG).
Bidrag til SDG 8 (anstændigt beskæftigelse og økonomisk vækst) vil ske gennem styrkelse af
den private sektor, hvilket er afgørende for at skabe økonomisk vækst som kan finansiere
udvikling i andre sektorer. Det er vigtigt at skabe job og muligheder for, at folk kan have et
levebrød i landet, hvilket til gengæld muliggør afghanske statsborgeres tilbagevenden fra
udlandet, især fra nabolandene samt Danmark og andre europæiske lande. Afghanistan har et
potentiale for at øge sin landbrugsproduktion, og fokus vil være på at stimulere en
kommercialisering af landbruget og derved også bidrage til SDG 2 (udryddelse af sult).
Forbedring af uddannelse i Afghanistan med henblik på at realisere SDG 4 (kvalitet i
uddannelse) og SDG 5 (ligestilling) er også en forudsætning for en bæredygtig udvikling og
skabelse af lige muligheder. Synergien mellem adgang til uddannelse, kompetenceudvikling og
forbedrede beskæftigelsesmuligheder har til formål at øge beskæftigelsesgraden for den store
ungdomsgeneration, som er afgørende for at understøtte en bæredygtig økonomisk udvikling.
Danmark har i mange år været engageret i uddannelsessektoren og har opnået gode resultater
sammen med vores afghanske og internationale udviklingspartnere. Flere børn går i skole og
især er antallet af piger, der går i skole, steget. Alligevel er der fortsat betydelige udfordringer.
Sikring af bæredygtighed og stærke institutioner kræver også en styrket regeringsførelse på
forskellige niveauer og vil bidrage til SDG 16 (fred, retfærdighed og stærke institutioner).
Danmark vil prioritere bekæmpelsen af korruption, da den har en skadelig virkning på andre
udviklingsindsatser såvel som på stabiliteten. Institutionsopbygning, styrkelse af demokratiet,
herunder gennem valg, og fremme af menneskerettigheder er vigtige områder for fred og
statsbygning og vil også blive støttet under dansk bistand til Afghanistan. Forbedring af de
statslige institutioners og strukturers kapacitet vil bidrage til gunstige forhold for den private
sektor. I anerkendelse af civilsamfundets mindskede råderum i Afghanistan, vil det afghanske
civilsamfund blive støttet for at fremme dets rolle som vagthund. Det vil ske med fokus på
adgang til information, at foretage evidensbaseret undersøgende journalistik og at styrke
civilsamfundsorganisationerne for at holde regeringen ansvarlig.
8
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 145: Udkast til landepolitikpapir for Afghanistan 2018-2020
Endelig påvirkes de afghanske myndigheders evne til at løse landets udfordringer stærkt af
omfanget af de humanitære og udviklingsmæssige konsekvenser, som er opstået som følge af
den interne fordrivelse af mere end 1,5 millioner mennesker og den massive tilbagevenden af
flygtninge fra nabolandene. Danmark vil fremme en stærkere sammenhæng mellem
udviklingssamarbejde og humanitær bistand med henblik på at støtte reintegrationen af
flygtninge og internt fordrevne; og støtte dem i at opbygge en sikker og værdig fremtid i
Afghanistan.
I denne henseende vil regeringens
Citizen Charter Program
(CC) være en vigtig platform for
levering af kvalitetstjenester og infrastruktur gennem lokalråd (Community
Development Councils)
og med en målsætning om at nå ud til 8,5 mio. borgere inden for 4 år. Dette program anses af
de afghanske myndigheder for at være et vigtigt redskab til integration af flygtninge og internt
fordrevne i lokalsamfundene. Støtten til CC vil blive suppleret med prioriterede indsatser
gennem multilaterale organisationer og civilsamfundspartnere. Danske NGO’er vil fortsat være
vigtige partnere i samarbejdet med det afghanske civilsamfund og i den humanitære indsats.
NGO’erne
omfatter bl.a. Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, DACAAR og Mission
Øst.
E. Monitorering af det danske engagement
Danmarks engagement i Afghanistan er underlagt en række kontekstuelle, institutionelle,
finansielle og programmæssige risici.
Den danske ambassade i Kabul har ansvaret for at monitorere Danmarks
udviklingsengagement i Afghanistan og vil regelmæssigt rapportere om udviklingen i
Afghanistan, væsentlige risici og foreløbige resultater. Ved overvågningen af indsatser
implementeret af andre partnere, herunder internationale organisationer, vil ambassaden
fokusere på den strategiske dialog, og tage udgangspunkt i partnernes egne systemer for
monitorering og rapportering. Danmarks indsats vil blive justeret i lyset af særlige
omstændigheder, hvis situationen kræver det.
Interventioner vil indebære et relativt højt risikoniveau og dermed også en accept af risici til
gengæld for de potentielle gevinster som følge af et engagement. Programledere for
bistandsprogrammer vil gøre deres yderste for at mindske disse risici. Risikofaktorerne vil blive
taget i betragtning, og som udgangspunkt håndteres risiciene omhyggeligt gennem detaljerede
risikostyringsmatricer for programmerne under den danske indsats.
Under forberedelse til den danske udviklingsindsats i Afghanistan i 2018-2020, som formuleres
i et bredt landeprogram, vil der blive udarbejdet konkrete beskrivelser af målsætninger og klare
rammer for hvorledes resultaterne måles.
9