Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
UPN Alm.del Bilag 144
Offentligt
1853040_0001.png
TALEPUNKT
Til:
Fra:
Udenrigsministeren
MENA
Sagsnr.:
Dato:
2018-5381
29. januar 2018
Emne: Besvarelse af samrådsspørgsmål M om NGO-støtte.
Samrådsspørgsmålet lyder:
Ministeren bedes redegøre for:
–
hvorfor regeringen har besluttet at ændre på støtten til de palæstinensiske
og israelske organisationer, da den undersøgelse, ministeriet satte i gang i
foråret, ikke gav anledning til yderligere bekymring?
–
hvilken rolle israelske myndigheder og politiske aktører knyttet til den israelske
regering har spillet i forløbet, og om Danmark har imødekommet israelske
krav med denne beslutning?
–
hvilken rolle den israelske organisation NGO Monitor har haft i forbindelse
med beslutningen om at ændre på Danmarks retningslinjer for støtte, herunder
hvem fra regeringen og de regeringsbærende partier, der har mødtes
med organisationen og drøftet dette emne, og om man har truffet beslutninger
på baggrund af analyser fra NGO Monitor
–
om ministeren mener, at NGO Monitor er en uafhængig organisation, der
har de samme udenrigspolitiske principper som Danmark i relation til Israel-
Palæstina konflikten, og om ministeren i forlængelse heraf sympatiserer
med organisationens synspunkter og arbejdsmetoder?
Endelig bedes ministeren redegøre for, hvad der ligger i de nye retningslinjer,
hvad de nye procedurer er, hvordan de nye retningslinjer afviger fra den tidligere
praksis, og om de nye principper kan appliceres globalt på al dansk civilsamfundsstøtte?
***
Tak for spørgsmålene om den gennemgang af dansk støtte til palæstinensiske og
israelske civilsamfundsorganisationer, som blev afsluttet op til jul.
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Svar på spørgsmål vedr. hemmeligholdelsen af den nye danske kurs i Palæstina
2
Lad mig først konstatere, at gennemgangen var berettiget. Det viser sagen fra i
sommer om den palæstinensiske NGO WATC, som havde forholdt
Udenrigsministeriet oplysninger om dens rolle i navngivningen af et
kvindecenter efter en palæstinensisk terrorist. Det var naturligvis uacceptabelt.
Vi reagerede prompte ved at afbryde samarbejdet med WATC, og jeg har krævet
dansk støtte tilbagebetalt. De tre øvrige donorer i samarbejdet - Holland, Schweiz
og Sverige - afbrød også samarbejdet med WATC.
Og så til spørgsmålene.
Jeg vil besvare det første og det sidste spørgsmål
samlet. De drejer sig om,
hvorfor regeringen vil ændre på støtten til organisationerne. Og om indholdet af
de nye betingelser, som fremover vil gælde for den danske støtte. Hovedparten
af min besvarelse omhandler disse aspekter, men jeg kommer afslutningsvis ind
på de tre øvrige spørgsmål.
Jeg vil gerne her inddrage det åbne
brev af 26. januar fra flere danske NGO’er,
som der refereres til i Udenrigsudvalgets spørgsmål 101 fra i går. Der bedes om,
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Svar på spørgsmål vedr. hemmeligholdelsen af den nye danske kurs i Palæstina
1853040_0003.png
3
at jeg på dagens samråd kommenterer brevet i sammenhæng med gårsdagens
artikel i Information om samme emne.
Jeg vil derfor understrege, at den resterende del af mit indlæg kan betragtes som
min besvarelse af spørgsmål 101, idet jeg kommer ind på de berørte emner i
NGO’ernes brev og de videre udtalelser i artiklen i Information.
Lad mig først opklare en fremherskende misforståelse. Danmark er ikke trådt ud
af det lokale donorsamarbejde som resultat af gennemgangen. Vi har i flere år
haft et godt samarbejde om støtte til menneskerettighedsområdet med Sverige,
Schweiz og Holland. Den sidst aftalte støttefase løb fra 2014 til 2017, og
samarbejdet endte altså ved årsskiftet. Helt som planlagt.
Det er helt naturligt og udtryk for rettidig omhu, at vi ved en fire-årig støttefases
afslutning omhyggeligt overvejer, hvordan de danske midler fremover skal
udmøntes. Om der er noget, vi kan gøre bedre, fordi vi har lært noget? Vi er
kommet frem til, at der er gode grunde til at stramme op.
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Svar på spørgsmål vedr. hemmeligholdelsen af den nye danske kurs i Palæstina
4
Samtidig har vi fra regeringens side klart meldt ud, at der ikke skæres i omfanget
af menneskerettighedsstøtten i Palæstina. Israelske og palæstinensiske
civilsamfundsorganisationer spiller en central rolle i forhold til at dæmpe og på
sigt løse op for den højspændte konflikt mellem israelere og palæstinensere.
Regeringen fastholder det niveau for menneskerettighedsstøtten, som indgår i det
eksisterende landeprogram for Palæstina fra juni 2016.
Den omfattende undersøgelse, som Udenrigsministeriet har foretaget, har
inkluderet en vurdering af organisationernes samlede relevans, performance og
professionalisme. Endvidere om der er overlap mellem organisationernes
tematiske og geografiske fokus.
Gennemgangen bekræfter, at mange af organisationerne gør et relevant og
professionelt arbejde. Den har heller ikke påvist formelle overtrædelser af
aftalegrundlaget mellem donorerne og organisationerne. Det er vigtigt, at vi har
fået slået det fast. Men det er også klart, at vi gennem en så omfattende
undersøgelse er stødt på forhold, hvor vi finder, det kan og skal gøres bedre.
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Svar på spørgsmål vedr. hemmeligholdelsen af den nye danske kurs i Palæstina
1853040_0005.png
5
Gennemgangen har ført til to overordnede konklusioner: 1) det vil være
hensigtsmæssigt at støtte færre organisationer, og 2) der er behov for strammere
og klarere kriterier for organisationernes virke, herunder øget gennemsigtighed
med hensyn til deres aktiviteter.
Der er flere grunde til de to konklusioner.
For det første er der solide bistandsfaglige argumenter for at fokusere på færre
organisationer. Vi kan opnå et tættere samspil mellem os og dem. Med 24
organisationer de seneste fire år blev det svært at føre den nødvendige policy
dialog. Samtidig har gennemgangen påvist et vist tematisk og geografisk overlap
i organisationernes aktiviteter.
For
det
andet
er
der
behov
for
at
kigge
på
regelsættet
for
menneskerettighedsstøtten og på typen af aktiviteter, vi støtter. Grundlæggende
er støtten baseret på de fundamentale, globale principper, som gælder for dansk
udviklingsbistand. Det inkluderer principperne om ikke-diskrimination,
deltagelse og inklusion, gennemsigtighed og ansvarlighed, hvilket fremgår af
landepolitikpapiret for Palæstina.
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Svar på spørgsmål vedr. hemmeligholdelsen af den nye danske kurs i Palæstina
6
Samtidig er det vigtigt at slå fast, at der allerede i aftalegrundlaget med de 24
organisationer var indskrevet en klar klausul, der forbød aktiviteter, som
opfordrede til diskrimination, vold eller had. En sådan klausul vil også indgå i
kommende danskstøttede aktiviteter.
Men selvom den danske tilgang i Palæstina er baseret på globale principper, så
vil den konkrete udmøntning altid indeholde nogle landespecifikke elementer.
Det er tilfældet i alle lande, hvor Danmark er engageret. I den komplekse
situation i Palæstina har det f.eks. betydning, at det til tider er vanskeligt at trække
en knivskarp grænse mellem det vigtige menneskerettighedsarbejde og de mere
politisk orienterede aktiviteter.
Jeg vil på dette samråd ikke gå i detaljer om de kommende strammere og klarere
retningslinjer. Ligesom jeg ikke vil sætte navne på organisationer, som vil få eller
ikke få støtte fremover. Dels fordi der udestår et arbejde internt i
Udenrigsministeriet, og dels fordi vi vil drøfte det med andre likeminded donorer
på området.
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Svar på spørgsmål vedr. hemmeligholdelsen af den nye danske kurs i Palæstina
1853040_0007.png
7
Jeg vil dog gerne give tre eksempler på udfordringer, som er unikke for bistanden
til Palæstina:
Den første problemstilling vedrører BDS-bevægelsen - Boycott, Divestment,
Sanctions. Vi anerkender, at palæstinensere - og palæstinensiske organisationer
- har ytringsfrihed, og at de fleste palæstinensere ser BDS-bevægelsen som en
legitim, ikke-voldelig strategi for at protestere mod besættelsen.
Men omvendt støtter vi ikke fra dansk side BDS-kampagnen, og vi ønsker absolut
ikke at yde støtte til BDS-aktiviteter. Det er derfor godt, at der hos
partnerorganisationerne hverken blev fundet dokumentation for nogen aktiv og
direkte støtte til BDS-aktiviteter eller for, at de havde BDS-aktiviteter formuleret
som et centralt element i deres strategier.
Det er i øvrigt også vigtigt at skelne mellem BDS-tiltag og så aktiviteter, som har
fokus på oplysning relateret til bosættelserne. Sidstnævnte er i overensstemmelse
med EU’s politik på området.
Som det brede flertal bag V 30-vedtagelsen
tidligere på måneden [også] bekræfter, skelner Danmark klart mellem Israels
territorium og de besatte områder. Men den samlede komplekse problemstilling
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Svar på spørgsmål vedr. hemmeligholdelsen af den nye danske kurs i Palæstina
1853040_0008.png
8
i forhold til BDS-kampagnen illustrerer behovet for klarere retningslinjer. Vi skal
mindske gråzonerne på området - hvilket også vil være i partnerorganisationernes
interesse.
Den anden problemstilling er det forhold, at nogle palæstinensiske bevægelser
står opført på EU’s terrorlister. Det omfatter
bl.a. Hamas og PFLP.
Det er uacceptabelt, hvis der f.eks. kan dokumenteres tilfælde, hvor ledende
medlemmer af en partnerorganisation også er medlem af en terrorlistet
bevægelse. Det er bare meget vanskeligt at dokumentere tilhørsforhold til
bevægelser som Hamas og PFLP - og jeg er bevidst om, at der i den israelsk-
palæstinensiske kontekst florerer mange rygter, som ikke kan dokumenteres. Det
er et vanskeligt emne, som vi vil komme til at forholde os til. Med udgangspunkt
i
behovet
for
reel
dokumentation
som
et
grundprincip
i
dansk
udviklingssamarbejde.
Den tredje problemstilling er ytringer, som måtte stille spørgsmål ved staten
Israels eksistens. Danmark har en klar politik med opbakning til en to-stats
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Svar på spørgsmål vedr. hemmeligholdelsen af den nye danske kurs i Palæstina
9
løsning, så det vil selvfølgelig ikke være acceptabelt, hvis der var
partnerorganisationer, som gik imod Israels eksistensberettigelse.
Men igen er virkeligheden sjældent sort/hvid. Der vil være forskel på, om det var
ledende medlemmer af en organisation, som kom med den type udtalelser, eller
personer med marginal tilknytning. Det vil også have betydning, hvordan
partnerorganisationerne reagerer, hvis der er dokumenterede uacceptable udsagn.
Og man skal være opmærksom på, at nogle aktører har en meget bred fortolkning
af, hvilke udsagn der stiller spørgsmål ved Israels eksistens.
Endelig vil jeg under dette punkt af besvarelsen nævne, at gennemgangen også
har givet en bedre fornemmelse af, hvordan en fremtidig fælles donormekanisme
kan gøres mere effektiv. Så der kan være en bedre sparring med
partnerorganisationerne og en styrket monitorering og kontrol med deres
aktiviteter.
Samlet set mener jeg, at vi med udgangspunkt i disse tiltag og overvejelser kan
styrke fokus i den danske bistand på menneskerettighedsområdet og samtidig
gøre det lettere følge organisationernes arbejde. Selve udvælgelsen af
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Svar på spørgsmål vedr. hemmeligholdelsen af den nye danske kurs i Palæstina
10
organisationer vil ske efter en samlet, konkret vurdering. Det handler i bund og
grund om at sikre, at danske skattekroner bruges til det, der er formålet. Nemlig
at arbejde for fremme af menneskerettigheder og en fredelig løsning på
konflikten.
Herefter noget kortere om de tre øvrige spørgsmål. Først spørgsmål to om
Israels rolle i processen.
Regeringen lytter til både israelske og palæstinensiske myndigheders og
organisationers bekymringer, når de bliver rejst for os. Udenrigsministeriet har i
løbet af gennemgangen modtaget sådanne henvendelser. Men lad mig svare helt
klart: De israelske og palæstinensiske myndigheder og organisationer har ikke
været inddraget i den danske beslutningsproces om gennemgangen og
resultaterne heraf.
Spørgsmål tre og fire
går på den israelske organisation NGO Monitor.
Det er velkendt, at NGO Monitor rejser rundt i verden og mødes med politikere.
Det er heller ingen hemmelighed, at partier i Folketinget har mødtes med
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 144: Svar på spørgsmål vedr. hemmeligholdelsen af den nye danske kurs i Palæstina
11
organisationen. Det står alle frit for. Som politiker holder man møder med mange
organisationer og lytter til deres synspunkter.
Udenrigsministeriet har både herhjemme og lokalt haft møder med NGO Monitor
og har påtalt, at organisationen i mange tilfælde ikke fremfører ordentlig eller
egentlig dokumentation for deres påstande - og at der i nogle tilfælde har været
direkte misvisende information. Vi har også påtalt, at organisationen samlet set
ikke har en tilstrækkelig balanceret tilgang, især når NGO Monitor selv hævder
at være upartisk.
Som nævnt hverken kan eller vil Udenrigsministeriet agere på løsrevne påstande,
der ikke kan underbygges af dokumentation. Der skal som minimum være en
begrundet mistanke. Det gælder ikke kun for den støtte, vi giver til israelske og
palæstinensiske organisationer. Det er et generelt princip. Som ikke bliver mindre
relevant i en højspændt konflikt som den israelsk-palæstinensiske.
Tak.