UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Udenrigsministeriets samlenotat for komitologiforordningen og omnibusforordningen

Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
UPN Alm.del Bilag 137
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Juridisk Tjeneste

EKN, sagsnr.: 2018-5

Den 18. januar 2018

Komitologiforordningen og Omnibusforordningen

SAMLENOTAT

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr.

182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere

Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser ...................................................................2

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning af en række retsakter,

der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 og 291

i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) ................................................6

UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Udenrigsministeriets samlenotat for komitologiforordningen og omnibusforordningen

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU)

nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal

kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser

KOM (2017) 0085

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 14. februar 2017 forslag om ændring af komitologi-forordningen. Kommissionen

er af den opfattelse, at komitologi-forordningen fra 2011 generelt har vist sig at fungere godt i praksis.

Kommissionen ønsker imidlertid at styrke procedurerne i appeludvalget for derved at sikre bredere politisk

ansvarlighed og ejerskab til politisk sensitive gennemførelsesretsakter uden at ændre det retlige og institutionelle

ansvar for gennemførelsesretsakter.

Konkret foreslår Kommissionen fire justeringer af reglerne for behandling af sager i appeludvalget for at mindske

antallet af situationer, hvor der ikke afgives en udtalelse (såkaldt

”no

opinion”-situation): 1) Ændring af

stemmereglerne i appeludvalget, så kun stemmer for og imod tælles med, 2) involvering af ministre ved en mulig 2.

behandling, 3) øge gennemsigtigheden i stemmeafgivelsen, og 4) mulighed for henvisning af sager til Rådet.

Fra dansk side finder man, at appeludvalget bør medvirke effektivt og konstruktivt i vedtagelsen af

gennemførelsesretsakter, og at man bør fremme åbenhed om udvalgets virke. Fra dansk side kan man derfor støtte

Kommissionens forslag.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 14. februar 2017 forslag om ændring af forordning (EU) nr.

182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere

Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (komitologi-forordningen). Udgangs-

punktet for forslaget er Kommissionens rapport fra februar 2016 til Europa-Parlamentet og

Rådet om gennemførelsen af komitologi-forordningen. Det blev i rapporten konkluderet, at

forordningen muliggør en effektiv anvendelse af Kommissionens gennemførelsesbeføjelser

under medlemsstaternes kontrol. I rapporten blev der imidlertid også redegjort for et begrænset

antal sager, hvor det havde været vanskeligt at opnå et kvalificeret flertal blandt medlemsstaterne

for eller imod et forslag forud for Kommissionens vedtagelse. I disse tilfælde førte det til, at den

pågældende komité ikke kunne afgive en udtalelse (en såkaldt

no opinion-situation),

og at denne

situation ofte gentog sig i appeludvalget.

Problematikken gælder særligt mht. godkendelse af genetisk modificerede organismer (GMO'-

er) eller genetisk modificerede (GM-)fødevarer eller foderstoffer, men der har også været tilfæl-

de på andre områder, hvor afgørelser har direkte indvirkning på borgere og virksomheder,

navnlig hvad angår menneskers, dyrs eller planters sikkerhed og sundhed. Kommissionen har

beføjelse til at træffe afgørelse i sådanne sager, men finder at medlemsstaterne i disse specifikke

situationer i højere grad bør påtage sig ejerskab for beslutningerne.

På den baggrund har Kommissionen vurderet, at der er behov for at løse problemet ved hjælp af

nogle få målrettede ændringer med sigte på proceduren i appeludvalget uden at ændre ram-

men for appeludvalgsproceduren som sådan.

3. Formål og indhold

UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Udenrigsministeriets samlenotat for komitologiforordningen og omnibusforordningen

Kommissionen er af den opfattelse, at komitologi-forordningen i 2011 generelt har vist sig at

fungere godt i praksis og har skabt en hensigtsmæssig institutionel balance mellem

Kommissionen og de øvrige aktører, herunder Rådet.

Ifølge Kommissionen er formålet med forslaget således at styrke procedurerne i appeludvalget

for derved at sikre bredere politisk ansvarlighed og ejerskab til politisk sensitive gennemførel-

sesretsakter uden dog at ændre det retlige og institutionelle ansvar for gennemførelsesretsakter.

Konkret foreslår Kommissionens fire justeringer af reglerne for behandling af sager i appelud-

valget for at mindske antallet af situationer, hvor der ikke afgives en udtalelse om Kommissio-

nens forslag til en given gennemførelsesretsakt (”no opinion”-situation):

1. Ændring af stemmereglerne, så kun stemmer for og imod tælles med

I henhold til de gældende regler tæller medlemsstater, der afstår fra at stemme,

ikke er til stede eller ikke er repræsenteret ved andre medlemsstater, ikke med i optællingen af,

om der er kvalificeret flertal for eller imod. De fratrækkes imidlertid ikke, når det skal beregnes

om der iht. traktatens stemmeregler er tilstrækkeligt flertal for eller imod Kommissionens forslag.

Det betyder i praksis, at når medlemsstater afstår fra at stemme eller beslutter ikke at være til

stede eller ikke at lade sig repræsentere ved andre medlemsstater, er der større sandsynlighed for,

at der ikke afgives udtalelse, hvormed det i sidste ende bliver op til Kommissionen at træffe

afgørelse.

Kommissionen foreslår derfor, at kun medlemmer af appeludvalget, som er til stede eller re-

præsenteret ved andre medlemsstater på tidspunktet for afstemningen, og som ikke afstår fra at

stemme, anses for at være deltagende medlemmer i appeludvalget. Dermed beregnes det

dobbelte flertal udelukkende på grundlag af de medlemsstater, der aktivt deltager i afstemningen,

dvs. stemmer for eller imod.

For at sikre, at en afstemning er repræsentativ, foreslås det endvidere, at en afstemning kun skal

anses for gyldig, hvis et simpelt flertal af medlemsstaterne deltager i afstemningen i appel-

udvalget.

2. Involvering af ministre ved en mulig 2. behandling

For at styrke appeludvalgets rolle, foreslås det, at der gives mulighed for at henvise en sag til

fornyet behandling i appeludvalget, når der ikke afgives udtalelse. Det vil gøre det muligt at

behandle vanskelige og sensitive spørgsmål igen på et passende politisk niveau. Derfor foreslås

det, at formanden kan beslutte at holde endnu et møde i appeludvalget og anføre, at

repræsentation på passende niveau til dette møde er ministerniveau.

3. Øge gennemsigtigheden i stemmeafgivelsen

Medlemsstaternes stemmeafgivning i appeludvalget er på nuværende tidspunkt omfattet af for-

trolighedsreglerne i appeludvalgets forretningsorden. Kommissionen finder, at der er brug for

større åbenhed om, hvilken holdning medlemsstaterne indtager i appeludvalget og foreslår der-

for at offentliggøre afstemningsresultaterne.

4. Mulighed for henvisning af sager til Rådet

I henhold til TEUF artikel 291, stk. 1, er det medlemsstaterne, der er ansvarlige for gennem-

førelsen af EU-retten, og som kontrollerer Kommissionen i forbindelse med de

gennemførelsesbeføjelser, der er tillagt Kommissionen. I de tilfælde, hvor medlemsstaterne ikke

når frem til en klar udtalelse inden for denne kontrolproces, bør det ifølge Kommissionen være

UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Udenrigsministeriets samlenotat for komitologiforordningen og omnibusforordningen

muligt at henvise sagen til Rådet, da det er den EU-institution, hvor medlemsstaternes regeringer

er repræsenteret på ministerniveau, og som har et samlet overblik over alle EU's politikker.

Kommissionen foreslår derfor, at Kommissionen får mulighed for at henvise sager (dog

ikke

selve afstemningen) til Rådet i de tilfælde, hvor appeludvalget ikke har afgivet udtalelse. Det vil

give mulighed for en bredere debat og politisk vejledning fra Rådet, idet Rådet gives mulighed

for at afgive en ikke-bindende udtalelse. Kommissionen pålægges at tage hensyn til den holdning,

Rådet giver udtryk for, inden 3 måneder efter forelæggelsen af sagen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal inddrages i medfør af den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294, jf. artikel 289. Det ansvarlige udvalg er Europa-Parlamentets retsudvalg (JURI). Der

foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentets retsudvalg.

5. Nærhedsprincippet

Det foreliggende forordningsudkast har til formål at tilpasse de generelle regler og principper for,

hvordan medlemslandene skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser,

jf. TEUF artikel 291, stk. 3. Spørgsmålet vedrører således tilrettelæggelsen af reguleringen på EU-

niveau, hvorfor regeringen vurderer, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke betydning for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet

i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for EU-institutionelle spørgsmål den 21. april 2017.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne i Rådet befinder sig fortsat i en tidlig fase, og der er således endnu ikke et klart

billede af holdningerne hos de øvrige medlemsstater. Dog har enkelte medlemsstater umiddelbart

forholdt sig positivt over for forslaget vedrørende øget gennemsigtigheden i stemmeafgivelsen.

Herudover har nogle medlemsstater indledningsvis stillet spørgsmålstegn ved den reelle effekt ved

forslaget. Endvidere har nogle medlemsstater sat spørgsmålstegn ved, hvorvidt ændringer af

stemmeregler og inddragelse af Rådet er juridisk muligt i Lissabon-traktatens system. Det vil

blive afklaret i de videre forhandlinger.

10. Regeringens generelle holdning

Overordnet finder regeringen, at appeludvalget bør medvirke effektivt og konstruktivt i

vedtagelsen af gennemførelsesretsakter, og at man bør fremme åbenhed om udvalgets virke. Fra

dansk side kan man derfor støtte nærværende forslag.

Det er vigtigt for regeringen, at der er tilstrækkelig transparens i EU-systemet, og regeringen er

derfor positiv over for forslaget om at øge gennemsigtigheden i stemmeafgivelsen. Herudover

forholder regeringen sig grundlæggende positiv over for den foreslåede ændring af

stemmereglerne, i det omfang dette kan medvirke til et mere velfungerende appeludvalg.

UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Udenrigsministeriets samlenotat for komitologiforordningen og omnibusforordningen

Selvom gennemførelsesretsakter altovervejende har en teknisk karakter, kan det i enkelte sager

være hensigtsmæssigt med en mere politisk forankring af sagerne. Regeringen er derfor

grundlæggende positiv over for forslaget om involvering af ministre i appeludvalget, samt

forslaget om at man fremover skal kunne henvise sager til Rådet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Forslaget er et

ændringsforslag til komitologi-forordningen, som regeringen forelagde til forhandlingsoplæg den

23. juni 2010.

UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Udenrigsministeriets samlenotat for komitologiforordningen og omnibusforordningen

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning af en række rets-

akter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til

artikel 290 og 291 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)

KOM (2016) 0798, KOM (2016) 0799

Nyt notat

Forslagene er delvist omfattet af retsforbeholdet

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 14. december 2016 en pakke med to forslag, der har til formål at tilpasse gældende

retsakter fra før Lissabon-traktaten, som indeholder henvisninger til den gamle komitologi-procedure,

forskriftsproceduren med kontrol (PRAC), til Lissabon-traktatens system med hhv. delegerede retsakter og

gennemførelsesretsakter, jf. TEUF artikel 290 og 291.

Det maltetiske formandskab nedsatte i begyndelsen af 2017 en teknisk arbejdsgruppe bestående af repræsentanter

for medlemsstaterne med henblik på at gennemgå Kommissionens forslag. Denne tekniske øvelse forventes afsluttet

under det nuværende bulgarske formandskab i det første halvår af 2018, hvorefter forslagene vil blive behandlet på

politisk niveau i Rådet forud for trilogforhandlinger med Kommissionen og Europa-Parlamentet.

2. Baggrund

Med Lissabon-traktaten opdeltes de beføjelser, som hidtil havde været overdraget til

Kommissionen efter komitologi-systemet, i to: 1) Beføjelser til Kommissionen til at vedtage

delegerede retsakter, jf. TEUF artikel 290, og 2) beføjelser til Kommissionen til at vedtage

gennemførelsesretsakter, jf. TEUF artikel 291. Afgørende for valget mellem de to beføjelsestyper

er først og fremmest karakteren, formålet og indholdet af de beføjelser, der delegeres.

Eksisterende retsakter, der indeholder bestemmelser med henvisning til forskriftsproceduren

med kontrol (PRAC), blev ikke automatisk underlagt tilpasning i forbindelse med Lissabon-

traktatens ikrafttrædelse. Bestemmelserne består derfor uændret, indtil de respektive retsakter

ændres. Som konsekvens heraf forpligtede Kommissionen sig i forbindelse med vedtagelsen af

komitologiforordningen i 2011 til at undersøge alle gældende retsakter, der ikke blev tilpasset

PRAC før Lissabon-traktatens ikrafttræden, for at vurdere om instrumenterne bør tilpasses de

nye bestemmelser om delegerede retsakter. Kommissionen forpligtede sig ligeledes til

efterfølgende at fremsætte de nødvendige forslag med henblik ændring af relevante retsakter.

De tre retsakter, der er omfattet af forslaget i KOM (2016) 798 final, er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark

ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af de

foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i

Danmark (”retsforbeholdet”).

Danmark har imidlertid en parallelaftale vedr. en af de tre retsakter i forslaget. Det drejer sig om Rådets forordning (EF) nr.

1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle

sager. Denne aftale giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet retsakten med ændringer på mellemstatsligt grundlag, såfremt

Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til Kommissionen om, at man vil gennemføre indholdet af

ændringerne i national lovgivning, jf. parallelaftalens artikel 3, stk. 2.

Erklæringen fra Kommissionen er optrykt som bilag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for,

UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Udenrigsministeriets samlenotat for komitologiforordningen og omnibusforordningen

Rådet og Europa-Parlamentet skal godkende de foreslåede ændringer af retsakterne i henhold til

den almindelige lovgivningsprocedure.

Kommissionen har tidligere fremsat forslag om tilpasning af retsakter inden for en række

forskellige områder i forbindelse med forslaget til ”Omnibus-forordningen”, jf.

KOM(2013)451

(jf. grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. september 2013).

Samtidig stillede Kommissionen særskilt forslag om tilpasning af fem retsakter inden for området

for retlige og indre anliggender, der stadig henviste til PRAC. Baggrunden for at tilpasse disse

basisretsakter ved et særskilt forslag var, at de blev vedtaget i henhold til afsnit V i del III i TEUF

og derfor ikke er bindende for alle medlemsstater, jf. KOM(2013)452 (jf. grund og nærhedsnotat

oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. september 2013). Kommissionen fremsatte også

et tredje forslag, der til forskel fra de andre to forslag også foreslog tilpasning til

gennemførselsretsakter efter TEUF artikel 291 og i enkelte tilfælde, at bestemmelserne i de

gældende basisretsakter skulle udgå, jf. KOM(2013)751 (jf. grund og nærhedsnotat oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 28. november 2013).

Det lykkedes ikke dengang at opnå enighed om Kommissionens forslag til en Omnibus-pakke,

idet især Rådet ikke kunne acceptere Kommissionens forslag om, at alle retsakter indeholdende

PRAC automatisk skulle omdannes til delegerede retsakter. Kommissionen trak derfor forslagene

tilbage i marts 2015.

I april 2016 blev der opnået enighed om en ny inter-institutionel aftale om bedre lovgivning

(IIA’en),

hvori Kommissionen bl.a. forpligtede sig til inden udgangen af 2016 at fremlægge et nyt

forslag om tilpasning af retsakter, der stadig indeholder PRAC.

IIA’en indeholder en revideret

Fælles Forståelse om delegerede retsakter, inkl. nye standard-formuleringer, der erstatter den

Fælles Forståelse fra 2011. Det følger heraf, at Kommissionen forud for vedtagelse af delegerede

retsakter skal indsamle al nødvendig viden, herunder ved konsultation af nationale eksperter.

Kommissionen har oplyst, at standardklausulerne om konsultation af nationale eksperter både

gælder fremadrettet samt for forslag, som aktuelt er under forhandling. Det følger endvidere af den

reviderede Fælles Forståelse, at konsultationerne med medlemsstaternes eksperter sker enten

gennem brug af eksisterende ekspertgrupper eller via ad hoc-grupper, som eksperterne inviteres til

via de permanente repræsentationers mellemkomst.

Det maltetiske formandskab nedsatte i begyndelsen af 2017 en arbejdsgruppe bestående at

repræsentanter for medlemsstaterne med henblik på at forhandle Kommissionens forslag. Denne

proces forventes afsluttet under det nuværende bulgarske formandskab i første halvår 2018,

hvorefter forslagene vil blive behandlet på politisk niveau i Rådet forud for trilogforhandlinger

med Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Nærværende forslag har til formål at tilpasse gældende basisretsakter fra Lissabon-traktaten, som

indeholder henvisninger til den gamle komitologi-procedure forskriftsprocedure med kontrol

(PRAC), til Lissabon-traktatens regler om delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, jf.

hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af

gennemførelsesbeføjelser (komitologi-forordningen) i Den Europæiske Unions Tidende

(Celex-nummer: 32011R0182).

UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Udenrigsministeriets samlenotat for komitologiforordningen og omnibusforordningen

henholdsvis TEUF artikel 290 og 291. Forslagene omfatter henholdsvis 168 retsakter på en lang

række forskellige områder (f.eks. indre marked, industri, forbrugere, klima, energi, miljø,

transport, fødevaresikkerhed og sundhed) og tre basisretsakter inden for området for retlige og

indre anliggender, der hidtil har været underlagt PRAC som fastlagt i den tidligere komitologi-

afgørelse (artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF som ændret ved Rådets afgørelse

2006/512/EF).

Retsakterne, der er indeholdt i nærværende forordningsforslag, vil i lighed med de tidligere

forslag blive behandlet samlet i Rådet, da Kommissionen har fremsat forslag om tilpasning af de

pågældende retsakter for Rådet og Europa-Parlamentet som én samlet pakke.

Bilagene til de to forslag er emneopdelt. Under hver enkelt retsakt har Kommissionen angivet,

om den finder, at der bør ske tilpasning til delegerede retsakter efter TEUF artikel 290 eller til

gennemførelsesretsakter efter TEUF artikel 291. Herudover har Kommissionen i enkelte tilfælde

vurderet, at nogle af de gældende beføjelser på grund af overgangen til Lissabon-traktatens

bestemmelser hverken henhører under anvendelsesområdet for delegerede retsakter efter TEUF

artikel 290 eller gennemførelsesretsakter efter TEUF artikel 291. I disse tilfælde foreslår

Kommissionen at lade de pågældende bemyndigelsesbestemmelser udgå og i stedet anvende den

almindelig lovgivningsprocedure, hvor det måtte være nødvendigt. Endvidere har Kommissionen

for hver enkelt retsakt angivet en konkret begrundelse for sit forslag.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal inddrages i medfør af den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF

artikel 294, jf. artikel 289. Det ansvarlige udvalg i Europa-Parlamentets er retsudvalget (JURI).

Der foreligger endnu ingen udtalelse fra Europa-Parlamentets retsudvalg. Europa-Parlamentet

forventes generelt at foretrække anvendelse af delegerede retsakter, idet Europa-Parlamentet

(eller Rådet) efter traktatens artikel 290 har mulighed for at blokere vedtagelsen af en delegeret

retsakt eller tilbagekalde delegationen til Kommissionen, hvilket ikke er tilfældet i forhold til

gennemførelsesretsakter.

5. Nærhedsprincippet

Det foreliggende forordningsudkast har til formål at tilpasse en række retsakter, der indeholder hen-

visning til forskriftsprocedure med kontrol (PRAC), til Lissabon-traktatens bestemmelser om

delegerede retsakter og gennemførselsretsakter i henhold til henholdsvis TEUF artikel 290 og

TEUF artikel 291. Spørgsmålet vedrører således tilrettelæggelsen af regulering på EU-niveau,

hvorfor forslagene vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslagene har ikke betydning for gældende dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslagene forventes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfunds- eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre

beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslagene har været i høring i Specialudvalget for EU-institutionelle spørgsmål den 27. marts

2017.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 137: Udenrigsministeriets samlenotat for komitologiforordningen og omnibusforordningen

Medlemslandene har generelt givet udtryk for, at man støtter op om, at PRAC-bestemmelser i

eksisterende retsakter tilpasses til Lissabon-traktatens system. De foreløbige drøftelser på teknisk

niveau tyder på, at medlemslandendes præferencer for henholdsvis delegerede retsakter og

gennemførelsesretsakter (eller alternativt helt at slette bemyndigelserne til Kommissionen) i høj grad

er bestemt af, hvilken konkret retsakt der er tale om.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag om, at eksisterende basisretsakter tilpasses de

nye regler i Lissabon-traktaten, da dette kan medvirke til at skabe bedre lovgivning i EU. Regeringen

lægger vægt på, at der ikke uden videre sker automatisk tilpasning til delegerede retsakter af alle

retsakter indeholdende PRAC-elementer, men at tilpasningen sker på baggrund af en konkret

vurdering af hver enkelt retsakt, idet der ud over valget mellem tilpasning til henholdsvis

gennemførelsesretsakt eller delegeret retsakt også bør tages højde for, om en given delegeret

beføjelse overhovedet skal videreføres, eller om det pågældende område i stedet skal reguleres

gennem den almindelige lovgivningsprocedure. Det er i den forbindelse afgørende, hvilket

instrument, der inden for Lissabon-traktatens system er mest hensigtsmæssigt i forhold til den

konkrete retsakt, og hvad der i videst muligt omfang varetager danske interesser. Regeringen

lægger også vægt på, at overgangen til delegerede retsakter alene vedrører ikke-væsentlige

bestemmelser i de omfattede basisretsakter.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at Kommissionen i forbindelse med udøvelsen af sine

beføjelser sikrer tilstrækkelig inddragelse medlemsstaterne, og regeringen finder det derfor positivt,

at forslagene lægger op til konsultation af nationale eksperter i overensstemmelse med den nye

inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning fra april 2016 og den tilhørende Fælles Forståelse

mellem institutionerne om delegerede retsakter. Dette har været en høj prioritet fra dansk side, og

det vurderes at kunne medvirke til opbygning af en gensidig tillid mellem medlemsstaterne og

Kommissionen.

Endelig finder regeringen det vigtigt, at forslaget på den ene side respekterer det råderum, som

EU-Domstolen finder er til stede for EU-lovgiver i valget mellem komitologi og delegerede

retsakter, samtidig med at de juridiske rammer på den anden side respekteres, når disse pålægger

EU-lovgiver en klar forpligtelse til at anvende enten instrumentet i artikel 290 eller 291 i en given

situation.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.