Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
UPN Alm.del Bilag 126
Offentligt
1841712_0001.png
TALEPUNKT
Udenrigsministeriet
Til:
Fra:
Emne:
Udviklingsministeren
ALO, HMC, UPF, JTMF, Yangon
Sagsnr.
Dato:
2017
–
44565
14. december 2017
Samråd
Dhak i Udenrigsudvalget den. 18. december 2017:
”Vil
ministrene redegøre for den danske regerings initiativer i forhold til den
forfærdelige situation for rohingyaer i Myanmar og Bangladesh, herunder redegøre
for mulige internationale initiativer i f.eks. EU og FN, herunder FN’s princip
om
Responsibility to Protect (R2P)?”
Det talte ord gælder.
[Udviklingsministeren indleder, hvorefter udenrigsministeren afgiver sit indlæg]
[Introduktion]
Situationen i Myanmars Rakhine-stat og for de mange hundredetusinde
rohingyaer, som er flygtet til Bangladesh i løbet af de seneste fire måneder, er
yderst kritisk. Jeg var på besøg i Bangladesh og Myanmar den 29. oktober
–
1. november i år og indtrykkene fra flygtningelejrene i Cox’s
Bazar var dybt
bekymrende. Samtidig var det tydeligt fra samtaler med både Aung San Suu
Kyi og andre samtalepartnere i Bangladesh og Myanmar, at der ikke er nogen
let vej ud af krisen.
Før jeg kommer nærmere ind på indtrykkene fra min rejse, vil jeg give en kort
beskrivelse af baggrunden for krisen.
[Krisen i Rakhine og dens kompleksitet]
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 126: Svar på spørgsmål vedr. rohingyaernes situation i Myanmar og Bangladesh
Det er en yderst kompleks krise, som Myanmar, Bangladesh og hele det
internationale samfund står overfor. På den ene side står en sårbar og forfulgt
minoritetsbefolkning
–
rohingyaerne - som har været udsat for langvarig
diskrimination og rettighedskrænkelser, og senest alvorlige overgreb ifølge
rapporter fra både FN og en række menneskerettigheds-organisationer. På den
anden side står en fortsat skrøbelig demokratisk valgt regering uden kontrol
over militærets operationer i Rakhine, og som er under et voldsomt og
modsatrettet pres fra både den internationale og hjemlige scene. Det er en svær
balancegang for det internationale samfund at lægge det nødvendige og
afgørende pres, og samtidig ikke risikere, at trække tæppet væk under den
demokratiseringsproces, som Myanmar er i fuld gang med efter mere end
halvtreds år under et brutalt militært styre.
Krisen i Rakhine bunder i en langvarig etnisk-politisk konflikt mellem den
buddhistiske rakhinske befolkning og den muslimske rohingya-befolkning.
Dertil kommer, at Myanmars militærstyre igennem mange år har undertrykt
rohingyaerne og nægtet dem statsborgerskab og basale rettigheder. Omkring
120.000 rohingyaer er siden sammenstød i 2012 blevet henvist til lejre for
internt fordrevne uden nogen form for bevægelsesfrihed i tilstande, som er
blevet sammenlignet med apartheid.
Samtidig føler den rakhinske befolkning sig undertrykt af det regeringsbærende
burmanske flertal og truet af rohingayerne, som de mener ønsker at fordrive
dem fra det nordlige Rakhine for at etablere en muslimsk stat. Til billedet hører
også en ofte radikal buddhistisk, nationalistisk folkestemning, som støtter
2
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 126: Svar på spørgsmål vedr. rohingyaernes situation i Myanmar og Bangladesh
militæret og anser rohingyaerne for illegale indvandrere fra Bangladesh. Dertil
kommer fremkomsten af den militante gruppe Arakan Rohingya Salvation
Army (ARSA), som første gang slog til i efteråret 2016 mod politi og militær i
det nordlige Rakhine.
Det er mod dette komplekse bagtæppe, at den nuværende krise udspiller sig.
Efter angreb fra ARSA mod politi og militærbaser d. 25. august 2017
gennemførte Myanmars sikkerhedsstyrker voldsomme operationer i det
nordlige Rakhine med rapporter om alvorlige overgreb og
menneskerettighedskrænkelser samt enorme flygtningestrømme til følge.
Siden militæret indledte sine operationer anslår FN, at i alt 647.000 rohingyaer
således er flygtet fra urolighederne i Rakhine til de nu overfyldte flygtningelejre
i Cox’s Bazar i Bangladesh, mange af dem bærende på forfærdelige historier
om bl.a. drab, vold og voldtægter.
[Udviklingsministerens besøg til Bangladesh og Myanmar]
Under mit besøg i Bangladesh og Myanmar i slutningen af oktober havde jeg
lejlighed til selv at tage bestik af situationen og den internationale indsats.
Besøget til flygtningelejrene i Bangladesh gjorde som sagt dybt indtryk
–
særligt mødet med traumatiserede børn og kvinder, der kunne berette om grove
menneskerettighedskrænkelser, vold og seksuelle overgreb begået af Myanmars
sikkerhedsstyrker og radikale buddhistiske grupperinger.
3
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 126: Svar på spørgsmål vedr. rohingyaernes situation i Myanmar og Bangladesh
Over for Myanmars statsråd og de-facto leder af den civile regering Aung San
Suu Kyi understregede jeg meget klart, at volden skal standses og sikkerheden
genoprettes for civilbefolkningen i Rakhine. Jeg gav udtryk for Danmarks store
bekymring over den humanitære situation i det nordlige Rakhine og
understregede, at Myanmars regering må sikre fuld adgang for alle humanitære
aktører. Derudover var det afgørende, at de flygtede rohingyaer fik mulighed
for at vende hjem til deres landsbyer i Myanmar i sikkerhed og værdighed. Jeg
fremhævede samtidig, at vi fra dansk side fortsat støtter op om Myanmars
demokratiseringsproces gennem udviklingsbistanden, inklusiv bestræbelser på
at adressere de bagvedliggende årsager til krisen i Rakhine. Endelig appellerede
jeg stærkt til, at Myanmars
regering gav adgang til FN’s Fact Finding Mission
til de berørte områder for at udføre en uvildig undersøgelse af anklagerne om
overgreb og krænkelser.
[DK’s
humanitære bidrag i relation til krisen]
Danmark var hurtigt ude med humanitær støtte til krisen i Rakhine, og vores
samlede bidrag og tilsagn beløber sig pt. til over 126 mio. kr. siden den 25.
august 2017. Den danske støtte går til indsatser på begge sider af grænsen, men
senest især til flygtningene i Bangladesh. Støtten kanaliseres gennem
internationale organisationer som Den Internationale Røde Kors Komité
(ICRC), Verdensfødevareprogrammet (WFP) og FN’s
Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) samt gennem danske strategiske
partnerskabsorganisationer som Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Red
Barnet og Folkekirkens Nødhjælp.
4
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 126: Svar på spørgsmål vedr. rohingyaernes situation i Myanmar og Bangladesh
Danmark har helt fra krisens start engageret sig aktivt i dialogen med
regeringen i Myanmar for at sikre humanitær adgang særligt i det nordlige
Rakhine. Dette resulterede i september i en aftale med Røde Kors bevægelsen
og regeringen om at lade nødhjælp komme frem.
Det er positivt, at der nu er indgået en fælles aftale mellem Myanmar og
Bangladesh om repatriering af flygtninge. Meget vil dog afhænge af, hvordan
aftalen bliver implementeret, herunder om der skabes tilstrækkelig sikkerhed og
gunstige forhold i Rakhine til, at de flygtede rohingyaer vil ønske at vende
tilbage. Danmark er i tæt dialog med regeringerne i både Myanmar og
Bangladesh for at fremme en frivillig, sikker og værdig tilbagevenden af de
mange flygtninge.
[DK’s
udviklingsindsats i Myanmar og Bangladesh i relation til rohingyaer]
Gennem det langsigtede danske udviklingsengagement i Myanmar understøtter
Danmark Myanmars skrøbelige demokratiseringsproces. I tillæg hertil yder vi
fra dansk side målrettet støtte til aktiviteter, der sigter mod at skabe dialog, fred
og forsoning mellem de to samfund i Rakhine, herunder til arbejdet i og
gennemførelsen af anbefalingerne fra Kofi Annans Rakhine-kommission.
Gennemførelsen af Kommissionens anbefalinger, som Myanmars regering har
accepteret og ønsker at gennemføre, er helt afgørende for en langsigtet løsning
på krisen i Rakhine.
En del af udfordringerne i Rakhine skyldes den udbredte fattigdom blandt alle
borgere, og dele af landeprogrammet er målrettet Rakhine for at bistå med at
5
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 126: Svar på spørgsmål vedr. rohingyaernes situation i Myanmar og Bangladesh
fremme udvikling til gavn for alle i staten, herunder både rakhinere og
rohingyaer. Bl.a. støttes fiskeriudvikling gennem Myanmars fiskeridepartement
og uddannelsesaktiviteter gennem Verdensbanken. Endelig skal et nyt
klimatilpasningsprogram hjælpe lokalsamfund i Rakhine med at tackle
udfordringer forbundet med klimaforandringer. Disse indsatser søger samtidig
at medvirke til at mindske spændinger og forebygge konflikt mellem de to
samfund.
I Bangladesh har Danmark, udover humanitære indsatser, ydet støtte til et
traume-centre for kvinder inde i lejrene. Dette arbejde sker i forlængelse af et
langvarigt samarbejde mellem Danmark og Bangladesh, hvor man på særlige
klinikker behandler kvinder, der har været ofre for vold. Denne kompetence
udvides nu til at omfatte flygtede rohingya-kvinder, der har været udsat for
voldelige og seksuelle overgreb.
Derudover har vi fra dansk side særligt fokus på at støtte den bangladeshiske
lokalbefolkning i områderne omkring flygtningelejrene. Vi udvider indsatserne
inden for landbrug. ved at træne yderligere 10.000 småbønder i
værtssamfundene i at forbedre deres dyrkningsmetoder gennem markskoler. Jeg
har under mit besøg besluttet at øge landerammen for Bangladesh med 10 %
svarende til 33 millioner kr. for at fortsætte og yderligere udvide
indsatsområder, der både hjælper rohingya-flygtninge og støtter op om de
berørte lokalsamfund
i Cox’s Bazar.
[FN’s
indsats lokalt i Rakhine samt i Cox’s Bazar]
6
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 126: Svar på spørgsmål vedr. rohingyaernes situation i Myanmar og Bangladesh
Fra min samtale med Aung San Suu Kyi fremgik det klart, at Myanmars
regering nærer mistillid til FN’s rolle i Rakhine. Over
for migrations-
ministeren understregede jeg behovet for, at Myanmar samarbejder med
UNHCR om repatriering af flygtninge. Fra dansk side samarbejder vi tæt med
FN, herunder ikke mindst UNHCR, for at fremme mere adgang og stærkere
involvering af FN i Rakhine.
I Bangladesh har FN ydet en stor indsats som svar på krisen i samarbejde med
regeringen i Dhaka. FN har etableret en koordinationsstruktur både i Dhaka og
Cox’s Bazar, der understøttes af sektor-arbejdsgrupper
ledet af de relevante FN-
organisationer som WFP, Unicef, UNFPA osv. Den overordnede koordination
er varetages af IOM, og selv om vi fra dansk har presset på for UNHCR, som
den naturlige koordinator i flygtningekrisen, er det indtrykket, at IOM vokser
med opgaven.
[EU's
humanitære assistance til lejre i Cox’s Bazar]
EU og medlemslandene har ført en pro-aktiv indsats i forhold til krisen, og EU
har bidraget med omtrent halvdelen af de samlede bidrag til FN’s appel. EU var
desuden medvært for donorkonferencen i Genève, der mobiliserede yderligere
støtte til krisen. I 2017 har ECHO ydet i alt 20 millioner euro i støtte til lejrene i
Cox’s Bazar,
hvoraf 13 millioner er ydet efter krisens udbrud den 25. august.
Den Høje repræsentant, Mogherini, og Kommissæren for humanitær bistand
Stylianides besøgte i november
Cox’s Bazar og sendte
klare signaler til
7
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 126: Svar på spørgsmål vedr. rohingyaernes situation i Myanmar og Bangladesh
regeringen i Dhaka om, at EU er rede til at bistå med at finde løsninger på
krisen både humanitært og politisk.
Nu vil jeg overlade ordet til udenrigsministeren, der vil redegøre yderligere for
de politiske tiltag.
8