Det Udenrigspolitiske Nævn 2017-18
UPN Alm.del Bilag 108
Offentligt
1835035_0001.png
FM talepapir
Samråd Y & Z den 25. august 2017 kl. 09.30-11.00
[Samrådsspørgsmål Y
Ministeren bedes redegøre for de formodede overgreb på tilbageholdte på Al Asad basen i Irak og herun-
der oplyse, hvad de danske styrker konkret har foretaget sig for at få undersøgt sagen. Desuden hvorvidt
man fra dansk side har rejst sagen over for Counter Terrorism Service eller andre ansvarlige irakere med
henblik på at få sagerne undersøgt til bunds. Endvidere hvilke beviser Danmark i givet fald har fået for, at
der ikke foregår overgreb i CTSs fængsel på Asad-basen.
Samrådsspørgsmål Z
Ministeren bedes redegøre for, hvilken rolle ministeren og Forsvarsministeriet har spillet i behandlingen af
sagen om de formodede overgreb på tilbageholdte på Al Asad basen i Irak; herunder hvorvidt der ligger
politiske overvejelser bag beslutningen om ikke at undersøge sagen nærmere.]
Tak.
Med udvalgets tilslutning vil jeg tillade mig at besvare de to
samrådsspørgsmål samlet.
Lad mig indledningsvis understrege, at regeringen lægger
afgørende
vægt
på
overholdelse
Også
når
af
det
krigens
handler
love
om
og
den
menneskerettighederne.
internationale koalitions samarbejde med irakiske sikkerhedstyrker
i kampen mod ISIL.
Som jeg har sagt ved flere tidligere lejligheder
–
og senest på det
åbne samråd her i Udvalget den 13. juni
–
så ser både regeringen
og den amerikansk-ledede koalition med stor alvor på enhver
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Svar på spørgsmål vedr. evt. danske indberetninger om overtrædelse af menneskerettighederne til de irakiske myndigheder
mistanke
eller
beskyldning
om
overgreb
på
civile
eller
frihedsberøvede personer begået af irakiske sikkerhedsstyrker.
Vi har en klar forventning om, at den irakiske regering undersøger
beskyldninger om overgreb, så der i videst muligt omfang skabes
klarhed omkring kendsgerningerne og så eventuelt ansvarlige
retforfølges.
Det er ikke mindst vigtigt i forhold til bestræbelserne på at
komme ISIL til livs i Irak og for at fjerne grobunden for
terrororganisationens muligheder for at praktisere sin barbariske
og middelalderlige styreform.
Den irakiske regerings og sikkerhedsstyrkernes legitimitet er
afgørende for den langsigtede bekæmpelse af
Irak.
ekstremisme i
Spørgsmålet om irakiske sikkerhedsstyrkers overholdelse af
krigens love og menneskerettighederne indgår derfor i den
løbende dialog, som koalitionen har med de irakiske myndigheder.
Det gælder politisk såvel som på ledende embedsmandsniveau,
ligesom man i de militære samarbejdsrelationer vedholdende har
fokus på forholdet.
SIDE 2/11
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Svar på spørgsmål vedr. evt. danske indberetninger om overtrædelse af menneskerettighederne til de irakiske myndigheder
Som eksempel kan jeg nævne, at undervisning i krigens love
indgår i den uddannelse, som de danske soldater forestår af
irakiske sikkerhedsstyrker på Al Asad-luftbasen i Irak.
Der altså tale om en indsats, der omfatter dialog på politisk og
militærstrategisk niveau samt praktiske initiativer i felten.
Initiativer, der vel at mærke specifikt sigter på at forbedre de
irakiske sikkerhedsstyrkers generelle viden om og forståelse for
krigens love og menneskerettighederne.
-∞-
Dagens samrådsspørgmål omhandler en sag, som er omtalt i en
serie nyhedsartikler bragt af Dagbladet Information i slutningen af
juni 2017.
Først og fremmest vil jeg gerne minde om, at jeg allerede på
mødet i Det Udenrigspolitiske Nævn den 4. maj 2017 orienterede
medlemmerne af Nævnet om den konkrete sag.
I min orientering indgik bl.a. de tiltag, som Forsvaret på baggrund
af hændelserne i april iværksatte for at afklare, hvorvidt der på
daværende tidspunkt forelå en begrundet mistanke om, at fysisk
afstraffelse af frihedsberøvede fandt sted på Al Asad-luftbasen.
SIDE 3/11
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Svar på spørgsmål vedr. evt. danske indberetninger om overtrædelse af menneskerettighederne til de irakiske myndigheder
Ved samme lejlighed oplyste jeg endvidere Nævnet om, hvad der
i sidste ende og efter nærmere undersøgelse førte til Forsvarets
konklusion om, at der samlet set ikke var grundlag for at tro, at
overgreb på frihedsberøvede skulle være begået af irakiske
sikkerhedsstyrker på Al Asad-luftbasen.
Vi er meget bevidste om, at risikoen fortsat er til stede, og følger
derfor
–
i det omfang vi har mulighed for det
–
situationen.
For så vidt angår sagens forløb og spørgsmålet om Forsvarets
håndtering kan jeg oplyse, at de to hændelser fandt sted på Al
Asad-luftbasen henholdsvis den 9. og 16. april 2017.
I begge tilfælde rapporterede det danske styrkebidrag
–
som de
skal - om hændelserne ad kommandovejen til Værnsfælles
Forsvarskommando, der efterfølgende underrettede Forsvars-
ministeriet.
På
baggrund
af
rapporteringerne
besluttede
Forsvaret
at
iværksætte en undersøgelse med henblik på at afdække, om der
var hold i oplysningerne.
SIDE 4/11
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Svar på spørgsmål vedr. evt. danske indberetninger om overtrædelse af menneskerettighederne til de irakiske myndigheder
Parallelt
hermed
var
Forsvarsministeriet
og
Værnsfælles
Forsvarskommando i løbende dialog om sagen bl.a. mhp. at få
skabt klarhed omkring de faktiske forhold.
Jeg
vil
naturligvis
besvare
samrådsspørgsmålene
så
fyldestgørende som muligt, men der er forhold omkring de to
hændelser, der er klassificerede, og som jeg derfor ikke har
mulighed for at videregive til Udvalget på et åbent samråd,
herunder
navnlig
af
hensyn
til
danske
styrkers
operationssikkerhed og samarbejdet med allierede partnere.
Samtidig er der en grænse for, hvor detaljeret jeg vil kunne
gennemgå sagen - af den simple årsag, at der kan være enkelte
facetter, som jeg og Forsvaret simpelthen ikke er vidende om.
Om den første hændelse den 9. april kan jeg oplyse, at der er tale
om, at det danske styrkebidrag fik information, der gav indtryk af,
at der skulle eksistere en irakisk tilbageholdelsesfacilitet med
kapacitet til et større antal personer, og hvor de frihedsberøvede
angiveligt blev udsat for fysisk afstraffelse. Jeg skal derfor for en
god ordens skyld oplyse, at Forsvaret i indeværende uge er
kommet i besiddelse af lignende oplysninger.
Det skal dog bemærkes, at informationerne ikke indeholder
angivelse
af
facilitetens
geografiske
placering
–
hverken
SIDE 5/11
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Svar på spørgsmål vedr. evt. danske indberetninger om overtrædelse af menneskerettighederne til de irakiske myndigheder
oplysningerne fra april eller de nye oplysninger. Hvorvidt der er
tale om Al Asad-luftbasen eller et andet sted i Irak, fremgik ikke
eksplicit af den pågældende information.
Om den anden hændelse, der altså fandt sted den 16. april 2017,
kan jeg oplyse, at den bygger på danske soldaters iagttagelse af
irakiske
sikkerhedsstyrkers
transport
af
et
mindre
antal
frihedsberøvede personer på en ladvogn på Al Asad-luftbasen.
I den forbindelse registerede de danske soldater, at de
frihedsberøvede personer havde bind for øjnene og var påført
håndjern,
ligesom
det
blev
konstateret,
at
en
af
de
frihedsberøvede havde en blodplet på sin skjorte.
Efterfølgende
opsøgte
de
danske
soldater
det
irakiske
bevogtningspersonel på stedet for at forhøre sig om deres
kendskab til lignende transporter af frihedsberøvede.
Under disse samtaler gav det irakiske bevogtningspersonel over
for de danske soldater udtryk for, at transport af frihedsberøvede
personer ud og ind af basen fandt sted med jævne mellemrum.
I samme forbindelse tilkendegav to irakiske bevogtningssoldater,
at de formodede, at frihedsberøvede personer blev udsat for
SIDE 6/11
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Svar på spørgsmål vedr. evt. danske indberetninger om overtrædelse af menneskerettighederne til de irakiske myndigheder
fysisk
afstraffelse
under
afhøring
forestået
af
irakiske
sikkerhedsstyrker.
De danske soldaters vurdering var, at der for begge irakiske
soldaters vedkommende var tale om generaliserende udsagn.
Ifølge Forsvarets oplysninger gav ingen af de to irakiske soldater
udtryk for selv at have overværet overgreb på frihedsberøvede
personer på Al Asad-luftbasen.
Det korte tidsrum mellem de to hændelser affødte selvsagt en
usikkerhed omkring forholdene på Al Asad-luftbasen.
En usikkerhed, som vi fra dansk side altså fra starten af var
opmærksom på, hvilket medførte, at der blev iværksat en række
opfølgende tiltag.
Som led i den opfølgende undersøgelse drøftede Forsvaret sagen
med relevante koalitionspartnere både på Al Asad-luftbasen og
ved koalitionens forskellige militære hovedkvarterer.
Ingen af de pågældende koalitionspartnere gav i den forbindelse
udtryk for at have kendskab til, at fysisk afstraffelse af
frihedsberøvede finder sted på Al Asad-luftbasen.
SIDE 7/11
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Svar på spørgsmål vedr. evt. danske indberetninger om overtrædelse af menneskerettighederne til de irakiske myndigheder
På dansk foranledning rejste man fra amerikansk side sagen over
for to af de ansvarlige irakiske generaler på Al Asad basen. Begge
generaler gav ifølge Forsvarets oplysninger udtryk for, at de ikke
kendte til, at frihedsberøvede personer i irakisk varetægt på Al
Asad-luftbasen blev udsat for fysisk afstraffelse.
I undersøgelsesarbejdet blev det endvidere konstateret, at de
oplysninger, der
gav anledning til mistanken om en irakisk
tilbageholdelsesfacilitet med kapacitet til et større antal personer,
på afgørende punkter afviger fra de faktiske forhold, der gør sig
gældende på Al Asad-luftbasen.
Jeg kan her nævne, at der ifølge Forsvarets oplysninger er to
irakiske tilbageholdelsesfaciliteter på basen. Disse faciliteter har
koalitionspartnere ved tidligere lejligheder besigtiget, og der har
efter det oplyste ikke været tegn på, at fysisk afstraffelse har
fundet sted.
Endvidere kan nævnes, at ingen af disse faciliteter har en
kapacitet, der vurderes at muliggøre frihedsberøvelse af et større
antal personer, som mistanken lagde op til.
At der med jævne mellemrum i irakisk varetægt transporteres
tilbagholdte personer ind og ud af Al Asad-luftbasen er helt
naturligt.
SIDE 8/11
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Svar på spørgsmål vedr. evt. danske indberetninger om overtrædelse af menneskerettighederne til de irakiske myndigheder
Lad mig i den forbindelse minde om, at Al Asad-luftbasen befinder
sig i Anbar-provinsen. Et område, hvor ISIL fortsat har fodfæste
og indædt kæmper for at fastholde grebet om
specielt
grænseområdet mellem Irak og Syrien og langs Eufrat-floden.
Der
pågår
aktuelt
heftige
kampe
mellem
irakiske
sikkerhedsstyrker og ISIL i området, hvorfor det ikke er
overraskende, at de irakiske sikkerhedsstyrker
–
i takt med at de
gør fremskridt i kampene
–
frihedsberøver ISIL-krigere eller
personer mistænkt for at støtte ISIL.
Efter at have afvejet de supplerende oplysninger, konkluderede
Værnsfælles Forsvarskommando, at der samlet set ikke var
grundlag for at antage, at en irakisk enhed har anvendt fysisk
afstraffelse som led i afhøringer af frihedsberøvede på Al Asad-
luftbasen.
En konklusion, der for mig at se ikke er grund til at anfægte, givet
de omstændigheder og det forløb, som jeg netop har redegjort
for.
Sammenfattende er jeg af den overbevisning, at Forsvaret
–
lige
fra den enkelte soldat i den spidse ende til de hjemlige
myndigheder
–
i den konkrete sag har handlet korrekt og gjort,
SIDE 9/11
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Svar på spørgsmål vedr. evt. danske indberetninger om overtrædelse af menneskerettighederne til de irakiske myndigheder
hvad der under de foreliggende vilkår er muligt i forsøget på at
kaste lys på sagen og dermed afklare den mistanke, der opstod.
Når dét er sagt, så synes jeg samtidig, at det er vigtigt at
understrege, at der er grænser for, hvad vores soldater på Al
Asad-luftbasen har af handlemuligheder.
Vi må ikke glemme, at vores soldater er i Irak dels på invitation
fra den irakiske regering, dels med det specikke formål at bidrage
til den internationale koalitions kamp mod ISIL i Irak og Syrien.
Forsvaret følger naturligvis udviklingen på Al Asad-luftbasen tæt,
og skulle der på et senere tidspunkt opstå en lignende mistanke,
vil forholdet selvsagt også blive nærmere undersøgt.
Til sidst vil jeg endnu en gang gerne understrege, at vi fra dansk
side så vidt muligt undersøger enhver mistanke om brud på
krigens love og/eller overtrædelse af menneskerettighederne, som
danske soldater måtte få kendskab til.
Lige fra begyndelsen af den internationale kamp mod ISIL har vi
bl.a. været klar over, at der i visse dele af det irakiske
sikkerhedsapparat er problemer med overholdelse af krigens love
og menneskerettighederne.
SIDE 10/11
 UPN, Alm.del - 2017-18 - Bilag 108: Svar på spørgsmål vedr. evt. danske indberetninger om overtrædelse af menneskerettighederne til de irakiske myndigheder
En omstændighed, der naturligvis ikke er acceptabel, og som vi
på ingen måde skal se igennem fingre med.
Skal det lykkes at få endelig bugt med ISIL og den fanatisme og
forskruede tankegang, som terrororganisationen repræsenterer,
er det centralt, at den irakiske befolkning kan have tillid til, at
landets sikkerhedsstyrker optræder korrekt og på en måde, der
medvirker til at skabe rammerne for et trygt, stabilt og levedygtigt
samfund for alle irakere uanset deres religiøse, etniske eller
stammemæssige tilhørsforhold.
Og lige netop derfor er overholdelse af krigens love og
menneskeretighederne et spørgsmål, som regeringen løbende
adresserer og følger op på både på bilateral basis med Irak og i
de politiske drøftelser blandt medlemmerne af koalitionen til
bekæmpelse af ISIL.
Det afslutter min besvarelse af samrådsspørgsmål Y og Z.
Tak.
SIDE 11/11