Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 99
Offentligt
1888581_0001.png
SOLRØD KOMMUNE
| 10SOLRØD
10. klassecenteret i Solrød Kommune skaber gode resultater
Solrød Kommune har gennem de sidste 17 år haft succes med at samle de unge i et 10.
klassecenter under Ungdomsskolen, kaldet 10Solrød. I løbet af årene er skolen vokset fra 2 til 8
klasser, da tilbuddet har tiltrukket elever fra de omkringliggende kommuner. Det har betydet, at
skolen har fået en volumen, der gør det muligt at tilbyde en bred vifte af undervisningstilbud til de
unge.
I 2016 lavede blandt andre DPU og Niels Egelund i Program for Læringsledelse
1
en undersøgelse
af de forskellige 10. klassetilbud (10. klasse på en folkeskole overfor 10. klassecenter), som viste,
at de værdier og metoder lærerne anvendte og eleverne oplevede på et 10. klassecenter gav
markant stor effekt for de enkelte elever. 10Solrød kan derudover konkludere, at elevernes faglige
niveau forbedres markant efter et år på 10Solrød, hvor en statistik viser følgende:
Sammenlignelige prøvekarakterer fra 9. til 10. klasse (127 elever - skoleår 2016/17)
Skriftlig
dansk
9. klasse
5,5
Skriftlig
dansk
10. klasse
5,3
-0,2
Mundtlig
dansk
9. klasse
6,2
Mundtlig
dansk
10. klasse
7,6
1,4
Skriftlig
matematik
9. klasse
5,5
Skriftlig
matematik
10. klasse
6,3
0,8
Mundtlig Skriflig
matematik engelsk
9. klasse
5,9
9. klasse
5,0
Mundlig
engelsk
9. klasse
6,1
Mundlig
engelsk
Samlet
5,8
Samlet
Mundtlig Skriflig
matematik engelsk
10. klasse 10. klasse 10. klasse
6,6
0,7
7,3
2,3
7,3
1,2
6,7
1,0
Eleverne på 10Solrød vælger 10. klasse for at ”blive et år ældre”, blive mere kompetente i deres
valg af ungdomsuddannelse og blive opkvalificeret i de forskellige fag. Det er 10Solrøds klare
oplevelse, at et 10. klasses skoleår er nødvendigt for rigtig mange unge, der af en eller anden
grund ikke er parate til en ungdomsuddannelse. Her kan et 10. klassecenter som 10Solrød sikre
høj faglig kvalitet, målrettet vejledning og personlig og social udvikling, præsentere hele paletten af
ungdomsuddannelser for alle og retningsbestemme og afklare valget sammen med eleven.
Skolen haft succes med at hæve andelen af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse,
således at andelen de sidste år har ligget på ca. 30 % af en årgang. De sidste 70 % starter på
enten STX, HHX eller HTX; andelen af EUX er også steget markant.
Ud fra denne erfaring kan det anbefales, at den enkelte kommune forsat frit kan beslutte om 10.
klasse skal udbydes fra en af kommunens egne institutioner eller fra en erhvervsskole eller en
anden uddannelsesinstitution.
1
Egelund etc.
– ”10.klasseskoler/centre i Program for Læringsledelse”.
http://ncs.au.dk/fileadmin/NCS/Udgivelser/Rapport_10._klasseskoler_i_Program_for_Laeringsledelse.pdf
10Solrød · Højagervænget 23 · 2680 Solrød Strand · 56 18 28 56
[email protected] · www.10solrod.dk
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 99: Henvendelse af 2/5-18 fra Solrød kommune vedr. invitation til besøg i Solrød Kommunes 10. klasse center
1888581_0002.png
SOLRØD KOMMUNE
| 10SOLRØD
Baggrundsinformation om 10Solrød
10Solrød startede som et forsøg med EUD10-klasse året før, det blev vedtaget i Folketinget.
Skolen har samarbejdet og samarbejder stadig med alle erhvervsskoler i området omkring
undervisningssamarbejde og brobygning; især et forsøg med en ”føl-ordning”, hvor en 10.klasses
elev følger en elev på GF1 (grundforløb 1) har været en stor succes.
For fem år siden startede 10Solrød i samarbejde med Børn og Unge Rådgivningen ligeledes et
tilbud for 10. klasseelever med diagnoser inden for autismespektret. Denne klasse er normeret til 9
elever og 2 lærere, og er primært et tilbud til unge, der har gået i specialklasse i flere år og nu skal
introduceres til et ungemiljø gradvist.
Lærerne på 10Solrød er meget bevidste om, at 10. klasse er et år med stor udvikling og et
springbræt fra folkeskolen til en ungdomsuddannelse. Skolen søger at præsentere eleverne for
mange ungdomsuddannelser for at optimere deres valgkompetence. Alle elever har en
kontaktlærer og en vejleder, der begge råder og vejleder eleven i forhold til mål og retning mod den
for dem rigtige uddannelse.
10Solrød får elever fra ca. 45 forskellige skoler og der er stor fokus på fællesskabsdannelse og
rummelighed. Skolens værdier (fællesskab, respekt og ejerskab) afspejles i alle sammenhænge og
aktiviteter. Det skal give mening for alle elever at bruge et år i 10. klasse, og den enkelte elev
målretter sit eget forløb sammen med kontaktlærer, der håndholder indsatsen resten af året.
Skolen har mange forskellige typer af elever, der tilsammen kræver en stor grad af differentiering
og fleksibilitet; for eksempel ordblinde og ny-diagnosticerede, der alle kræver forskellige indsatser.
Skolen har med Ungekonsulenten i Solrød Kommune og Børn og Unge Rådgivningen et
samarbejde ”Ungeindsatsen”, der primært handler om at opspore de frafaldstruede elever.
Derudover har skolen et samarbejde med Hovedstadens Ordblindeskole for at hjælpe det stigende
antal af ordblinde elever med at håndtere de digitale hjælpemidler etc. Skolen har meget
samarbejde med SSP, der også har været med til at udarbejde skolens beredskabsplan mod
misbrug og uddannet en lærer til HAP-konsulent.
10Solrød ligger på en gammel skole, væk fra folkeskoler og ungdomsuddannelserne; ikke desto
mindre har skolen stor søgning. Skolen er ikke umiddelbart bundet af samarbejdsaftaler med
nærliggende skoler, men kan håndholde hver enkelt indsats omkring hver elev og årgang. Derfor
har 10Solød flere gange søgt samarbejde med erhvervsskoler uden for vores nærområde; blandt
andet haft brobygningselever på HF Marstal og CELF i Nykøbing Falster.
Lene Reffstrup
Leder af UngSolrød og 10Solrød
1. maj 2018
10Solrød · Højagervænget 23 · 2680 Solrød Strand · 56 18 28 56
[email protected] · www.10solrod.dk