UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 97: Henvendelse af 1/5-18 fra Det Blå Gymnasium vedr. udkantstaxametret for små erhvervsgymnasier

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 97
Offentligt

Oplæg til foretræde for Undervisningsudvalget tirs-

dag den 15. maj 2018 kl. 14.15 - 14.30

-------

Justering af udkantstaxametret for små erhvervs-

gymnasier, så uddannelsesudbuddet ikke forringes.

Baggrund.

Der er for øjeblikket stor fokus på at sikre en god regional uddan-

nelsesdækning og her er tilgængelighed til uddannelser centralt.

Fra Danske Regioner hedder det, at ”der

skal være et bredt geogra-

fisk udbud af uddannelser, så de unge har mulighed for at vælge en

uddannelse, der er passende for den enkelte og for at skifte mellem

uddannelser”.

Endvidere skriver Danske Regioner således: ”I

dag

udbydes det almene gymnasium (stx) i 100 byer, mens udbuddet

af handelsskoler (hhx), tekniske gymnasium (htx) og erhvervsud-

dannelser er noget mindre.

Som Danske Regioner skriver, så er de almene gymnasier geogra-

fisk godt spredt rundt om i landet, mens erhvervsgymnasierne ikke

har så stor geografisk spredning. Det er lykkedes at bibeholde flere

små almene gymnasier, bl.a. fordi de får et fornuftigt udkantstaxa-

meter. Desværre får små erhvervsgymnasier ikke et tilsvarende

udkantstaxameter, så derfor foreslås det at ligestille gymnasierne

på dette område, så udbuddet af de erhvervsgymnasiale uddannel-

ser - dermed også erhvervsuddannelser! - ikke forringes.

Udkantstaxameter.

Almene gymnasier.

Modellen for udkantstaxameter for de almene gymnasier blev til i

en tid, hvor der var pengerigelighed i den almene gymnasiesektor

og med den daværende solidaritet blandt de almene gymnasier,

blev der fordelt penge til de små almene gymnasier. Det var netop

for at sikre, at der også ude i udkanten forblev STX-uddannelser.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 97: Henvendelse af 1/5-18 fra Det Blå Gymnasium vedr. udkantstaxametret for små erhvervsgymnasier

Udkantstaxametret dækker både det forhold, at det kan være nød-

vendigt at køre hold med få elever, men også det forhold, at små

skoler har nogle nødvendige administrative og praktiske grundfunk-

tioner, som udgør en meget høj omkostning udregnet pr. elev. Der-

for tildeles udkantstaxametret til almene gymnasier med under 430

årselever. Udkantstaxametret beregnes som (430 årselever

–

antal

årselever på skolen) gange 49.250 kr. (2018). Kan maximalt ud-

gøre 11.525 kr. pr. elev på skolen og/eller maksimalt 2.352.980 kr.

pr. institution.

Erhvervsgymnasier.

Der er ikke nær så mange erhvervsgymnasier og de fleste er place-

ret på meget store erhvervsskoler/kombinationsskoler. Det fik stor

betydning da men udarbejdede modellen for udkantstaxameter for

erhvervsgymnasierne/-skolerne. Der blev ikke fokuseret på det for-

hold, at der findes små skoler, hvor der ligesom på små almene

gymnasier er nogle nødvendige administrative og praktiske grund-

funktioner, som udgør en meget høj omkostning udregnet pr. elev.

Der blev kun fokuseret på det forhold, at det kan være nødvendigt

at gennemføre undervisning med få elever på holdene. Derfor blev

udkantstaxametret baseret på udbud og ikke generelt på antallet af

elever. Samtidig var det ud fra nogle kriterier om, at kommunen

hvori i skolen ligger er defineret som udkant. Det betyder i praksis,

at der er store erhvervsskoler med flere tusinde årselever, der

modtager udkantstaxameter, hvilket i princippet er godt nok, hvis

alle skoler var store. Det er bare ikke tilfældet. De små erhvervs-

gymnasier er præcis lige så udfordret som de tilsvarende almene

gymnasier ved det at være små, og det bør der rettes op på.

Hvad koster ligestilling af erhvervsgymnasier og almene gymnasier.

Der findes efter de sidst gennemførte fusioner kun 5 små erhvervs-

gymnasier, altså erhvervsgymnasier med under 430 årselever. Det

er følgende steder (antal årselever i alt på skolerne inkl. erhvervs-

uddannelseselever står i parentes):

Tønder (323), Vejen (293), Varde (413), Grindsted (294) og

Glamsbjerg på Vestfyn (180).

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 97: Henvendelse af 1/5-18 fra Det Blå Gymnasium vedr. udkantstaxametret for små erhvervsgymnasier

Disse 5 skoler har de samme problemer med at være små som til-

svarende almene gymnasier. Som eksempel kan næves det at leve

op til persondataforordningen. Den ene opgave har kostet over

1.000 kr. pr. elev for Handelsgymnasiet Vestfyn i Glamsbjerg.

De 5 skoler har alle både erhvervsgymnasier og erhvervsuddannel-

ser. Hvis erhvervsgymnasierne forsvinder, ja så forsvinder er-

hvervsuddannelserne også, og det er jo bestemt ikke det man hø-

rer er et ønske. Derfor er det helt afgørende, at disse 5 erhvervs-

gymnasier får de samme vilkår som de almene gymnasier.

Det vil koste under 8 millioner om året at få løst problemet.

Taksterne for de almene gymnasier er i 2018 således, at udkantsta-

xametret beregnes som 430 minus antal grundlagsårselever gange

49.250 kr. pr. årselev. Det kan maksimalt udgøre 11.290 kr. pr.

elev der går på gymnasiet og maksimalt 2.352.980 pr. institution.

Naturligvis skal erhvervsgymnasierne ikke både have det nuvæ-

rende taxameter pr. udbud og oven i dette udkantstaxametret efter

STX-beregningsmetoden.

Derfor foreslås det, at erhvervsgymnasierne får det samme

udkantstaxameter som STX, men modregnes deres udkants-

taxametre pr. udbud - også erhvervsuddannelsesudbuddet.

Med forbehold for de helt præcise beregninger, vil det i runde tal

betyde følgende:

Tønder, der i dag får ca. 500.000 kr. i udkantstaxameter, vil med

323 årselever skulle have det maksimale beløb på 2.352.980 kr.

minus de ca. 500.000 kr. de får i dag, altså i alt et ekstra udkants-

taxameter på

ca. 1.852.980 kr.

Vejen, der i dag får ca. 500.000 kr. i udkantstaxameter, vil med

293 årselever skulle have det maksimale beløb på 2.352.980 kr.

minus de ca. 500.000 kr. de får i dag, altså i alt et ekstra udkants-

taxameter på

ca. 1.852.980 kr.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 97: Henvendelse af 1/5-18 fra Det Blå Gymnasium vedr. udkantstaxametret for små erhvervsgymnasier

Varde, der i dag får ca. 500.000 kr. i udkantstaxameter, vil med

413 årselever skulle have (430-413) * 49.250 kr. = 837.250 kr.

Herfra skal trækkes de ca. 500.000 kr. de får i dag, altså et ekstra

udkantstaxameter på

ca. kr. 337.250 kr.

Grindsted, der i dag får ca. 500.000 kr. i udkantstaxameter, vil

med 294 årselever skulle have det maksimale beløb på 2.352.980

kr. minus de ca. 500.000 kr. de får i dag, altså i alt et ekstra ud-

kantstaxameter på

ca. 1.852.980 kr.

Handelsgymnasiet Vestfyn der i dag får ca. 500.000 kr. i udkants-

taxameter, vil med 189 årselever skulle have det maksimale beløb

pr. elev på 11.290 * 189 = 2.133.810 kr. minus de ca. 500.000 kr.,

altså i alt et ekstra udkantstaxameter på

ca. 1.633.810 kr.

Den samlede ekstra

udgift, altså de ”nye penge”

ministeriet skal

finde for at rette op på forholdene for de små erhvervsgymnasier

ligger på omkring

7.530.000 kr.

Da den økonomiske situation for erhvervsgymnasierne/-skolerne er

en hel anden i dag, end da de almene gymnasier i sin tid lavede en

solidarisk løsning, er det helt udelukket, at pengene kan findes ved

omfordeling mellem skolerne. Det skal være ”nye penge”!

Med den nye gymnasiereform stilles der de samme krav om kvalitet

i erhvervsgymnasierne som i de almene gymnasier

–

store som

små

–

og det kræver, at de basale bagvedliggende grundfunktioner

er på plads på skolerne. Og det er præcis det, som det større ud-

kantstaxameter er med til at sikre.

Vurderet ud fra den en udgift på under 8 millioner om året for at

sikre det nuværende udbud af de nævnte uddannelser i de nævnte

udkantsområder, mener vi ikke det er urimeligt forslag.

Sådan set er det jo bare en ligestilling af gymnasiernes vilkår.

Udarbejdet af rektor Carsten Hogrefe, Det Blå Gymnasium / Han-

delsgymnasiet Vestfyn, Langbygårdsvej 6, 5620 Glamsbjerg.