Alternativ og Supplerende Kommunikation – med selvstændighed i fokus!
”Handicaphjælperes brug af staveplader bidrager til falsk kommunikation”
var titlen på et debatindlæg i
Politiken fredag d. 30. marts. Et indlæg om Faciliteret Kommunikation (FC), som jeg læste med interesse og
forundring.
Faciliteret Kommunikation defineres som en teknik, hvor en facilitator (hjælper) fysisk fører hånden for et
menneske med funktionsnedsættelser og talevanskeligheder, så der med udpegning på et tastatur eller en
bogstavtavle staves til ord og sætninger. Metoden involverer en facilitator/kommunikationspartner, der kan
give kommunikationsunderstøttelse og følelsesmæssig opmuntring sideløbende med den fysiske
understøttelse. Det store spørgsmål ved FC er, om mennesket med handicap udtrykker sin egen mening, eller
om budskabet snarere kommer fra facilitatoren?
I 2014 blev der i regi af den internationale organisation ISAAC foretaget en grundig gennemgang af forskning –
et review - indenfor Facilitated Communication. Konklusionen var en utvetydig indikation af facilitator kontrol
– at beskeder udfærdiget gennem FC kan være skabt af facilitatoren snarere end af borgeren med
funktionsnedsættelser. Derfor er FC en teknik uden validitet.
ISAAC’s udtalelse omkring brugen af FC stemmer overens med en lang række faglige organisationer indenfor
handicapområdet.
ISAAC Danmark støtter op om dette budskab om FC, fordi alle, uanset graden af funktionsnedsættelser, har
ret til så uafhængig kommunikation som muligt.
Der findes mange former for Alternativ og Supplerende Kommunikation, som lever op til dette. Endda også
former, der inddrager, at personen får partnerstøtte til at italesætte eller udpege sine selvproducerede
budskaber via det aktuelle ordforråd eller alfabet, der stilles til rådighed. Det vigtige er her, at personens
måde at dirigere den støttende partner på er uafhængig, fx ved at personen dirigerer via sit blik, mimik, lyd
eller kropsbevægelse. Man behøver ikke fysisk at kunne trykke selv, for at være den, der producerer
budskabet. Problemet med FC opstår, fordi personen får ført sin hånd af en bestemt anden til at skabe selve
budskabet.
Uanset hvilken form for Alternativ og Supplerende Kommunikation, der anvendes, må vi sikre, at den enkelte
får mulighed for at udtrykke sin egen ”stemme”, sin egen mening. Det gælder for alle aldersgrupper som led i
det helt almindelige hverdagsliv og som led i uddannelse og fx sager af retslig karakter. Børnehavebarnet skal
have mulighed for at bestemme, hvad hun gerne vil lege, skoleeleven skal have mulighed for at deltage i
klassens diskussion i samfundsfag og den efterfølgende eksamen, ligesom den voksne skal have mulighed for
at give sin mening til kende omkring forhold i forbindelse med arbejde og fritid osv.
Kommunikation er en grundlæggende menneskerettighed for alle mennesker, og hvis man lever med
funktionsnedsættelser, der hæmmer eller hindrer talens brug, er der brug for Alternativ og Supplerende
Kommunikation (ASK) for at kunne ytre sig. Der findes mange ASK løsninger – fra tegnsprog, enkle og
omfattende kommunikationsbøger med symboler, til avancerede computerbaserede løsninger med syntetisk
tale m.fl. Løsningerne vælges sammen med den enkelte borger, og der vil være brug for en kombination af
flere for at være dækket ind i alle situationer.