Kære uddannelse og forskningsudvalg, Undervisningsudvalg, Undervisningsminister med flere.
Jeg vælger at skrive til jer efter lang overvejelse og ovenpå et forsøg som jeg har kørt de seneste fire år på
en kommunal skole, Mønsted skole i Midtjylland.
Viborg kommune valgte for nogle år siden at satse på en animations efteruddannelse af det personale
rundt om på skolerne i kommunen som havde interesse. Sammen med VIA og The Animation Workshop i
Viborg, blev udda else ”A i ated Lear i g Lab” til e realitet.
Formålet var at skabe mere kreativitet i skolen og at bruge animation som et redskab til at give læring i de
basale grunddele af den danske folkeskole.
Jeg har selv afsluttet projektet og har hele vejen igennem brugt det i min dagligdag, hvor elever har lavet
små animationer om navneord, kristendom, formler og mange andre ting. Jeg har startet det ud i
indskolingen i 1.-2. og 3.kl. og har dermed elever som går i femte, sjette og syvende nu, som ofte bruger det
som en del af deres læringsredskaber. De lærere som har dem nu fortsatte arbejdet opad i klasserne og
dermed får vi snart nogle elever som er rigtig dygtige til at udtrykke sig visuelt i små animationsfilm og som
skal til afgangseksamen.
Min drøm ville være at en censors bedømmelse ikke kun er om det skrevne og verbale om et emne, men at
en visuel præsentation kan vægte i en karaktergivning også. Nogle af de elever jeg har haft igennem kan
have svært ved at stå foran nogle og skulle redegøre for emnet, ikke fordi de ikke kan tingene, men pga.
angst for at tale foran en censor. Hvis de fik muligheden for at præsentere emnet via en kort animation
eller lign. Hvor de redegør for alle de ting der normalvis vil blive spurgt ind til ved en eksamen, så kunne de
få en karakter der rent faktisk kunne skaffe dem ind på en visuel HF eller andet kreativt. Ofte ender disse
unge med en karakter der er på dumpe niveau fordi de ikke formår at frembringe skriftlige eller mundtlige
fremstillinger.
Af hensyn til muligheden for snyd, skal censor have mulighed for at se alt råmaterialet også ved eksamen,
så man er sikker på at man ikke har fået hjælp til tingene.
U der udda else
ed ”A i ated lear i g lab” har Lisa Gjedde fra Aalborg u iversitet lavet flere
afhandlinger om brug af animation i folkeskolen som undervisningsmateriale og har dermed også
konkluderet at vi har mange børn som er utroligt kreative og som får lærdom ind ved at lave animation om
emner som er en del af undervisningsministeriets plan for hvad der skal læres.
Jeg har selv oplevet en pige der ikke kunne forklare navneord men med hjælp af en iPad, noget
modellervoks og et par piberensere,
lavede hu e kort a i atio sfil i progra
et ”Stop Motio ” hvor
der kom EN trold gående imens EN sol var på himlen. Trolden kastede ET spyd som ramte ET træ. Hun
havde ikke tid til at lave lyd på filmen, men fortalte selv disse ting der foregik i filmen hvor hun lagde tryk på
EN og ET. Hun havde altså forståelsen men kunne ikke forklare før hun fik lov til at være kreativ. Pigen var
ordblind og havde indlæringsvanskeligheder.
Direktøren fra Hummel, Hr. Stadil
har for yligt udtalt at ha ”ikke har behov for tals folk i si
virkso hed, e deri od ogle der er kreative og ka tæ ke ud af bokse ”. De e udtalelse er
fuldstændig i tråd med min tanke om et uddannelsessystem hvor man udvikler på kreativiteten hos dem
der har læse, skrive eller tale udfordringer. Selv sociale udfordringer kan måske nedbrydes igennem
kreativiteten.