UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 9: Henvendelse af 14/10-17 fra KL's Børne- og Kulturudvalg m.fl. om inklusion og satspuljeansøgning

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 9
Offentligt

NOTAT

Satspuljeprojekt: Implementering af anbefalingerne fra

inklusionseftersynet

Baggrund

I foråret 2016 offentliggjorde en ekspertgruppe nedsat af daværende under-

visningsminister Ellen Trane Nørby et omfattende inklusionseftersyn. Ek-

spertgruppen gav en lang række konstruktive anbefalinger til stat, kommuner

og skoler i forhold til at arbejde med inkluderende læringsmiljøer for alle

børn.

De 98 anbefalinger kan samles i følgende otte temaer:

1. Et bedre sprog og begrebsbrug. Der skal være fokus på, at inklusion

handler om en folkeskole med en bred elevsammensætning, og det skal

være langt tydeligere, hvordan almenmiljøet skal understøtte elevernes

forskellige behov.

2. Der skal være større fokus på progression og opmærksomhed på den

enkelte elevs faglige udvikling og trivsel.

3. Faglighed og trivsel skal suppleres med fokus på elevernes sociale og

personlige kompetencer, da forskningen peger på, at netop disse er cen-

trale for, hvordan eleverne klarer sig i livet fremover. I den sammen-

hæng skal elevernes eget perspektiv i højere grad være omdrejnings-

punktet og en del af løsningen.

4. Der skal være synlig prioritering af indsatser/ressourcer på alle niveauer.

Ledelsen på både kommunalt og skoleniveau skal tage stilling til og prio-

ritere, hvilke indsatser der skal arbejdes med, så der skabes det nød-

vendige rum til at kunne arbejde med læringsmiljøer, og så det ikke er

den enkelte lærer eller pædagog, der i praksis kommer til at prioritere.

5. Tidlig indsats bør prioriteres, både i forhold til generelt at styrke almen-

miljøet og i forhold til opsporing, forebyggelse og foregribende indsatser.

6. Der skal være hurtig og kvalificeret adgang til viden og hjælp, når lærere

og pædagoger står i situationer, hvor de har behov for rådgivning, vej-

ledning eller aflastning. Der skal være en almenkendt struktur og rolle-

fordeling, i forhold til hvordan lærere og pædagoger henter viden og

hjælp.

7. Den praksisnære kompetenceudvikling skal styrkes. Denne direkte spar-

ring og supervision er central i arbejdet med at underbygge et inklude-

rende læringsmiljø.

8. Forældreinddragelse og

–ansvar

bør styrkes. Dette skal i høj grad un-

derbygges af arbejdet med det inkluderende læringsmiljø, så alle foræl-

dre bidrager til skolens fællesskab og bakker op.

KL og regeringen tog fat på en del af anbefalingerne i økonomiaftalen for

2017. Der blev blandt andet aftalt, at arbejdet med at skabe inkluderende

læringsmiljøer skal tage udgangspunkt i det enkelte barns læring og trivsel

og ikke inklusionsmålsætningen på 96 pct. Målet er fremover at styrke folke-

skolens almene fællesskab og undervisning til gavn for alle børn.

Dato: 14. oktober 2017

Sags ID: SAG-2016-03395

Dok. ID: 2400277

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3480

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 4

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 9: Henvendelse af 14/10-17 fra KL's Børne- og Kulturudvalg m.fl. om inklusion og satspuljeansøgning

NOTAT

Endvidere blev der nedsat en opfølgningsgruppe, hvor organisationer og for-

skere er repræsenteret. Denne opfølgningsgruppe har fokus på den del af

anbefalingerne, som har en mere generelt karakter. I forbindelse med øko-

nomiaftalen for 2018 blev ansvaret for opfølgningsgruppen placeret hos KL.

Langt de fleste af de i alt 98 anbefalinger er rettet mod kommuner og skoler,

og for at anbefalingerne kan blive omsat fra gode intentioner i en rapport til

den virkelighed, børn møder i inkluderende læringsfællesskaber, er der brug

for en indsats som understøtter den kommunale implementering. Samtidig er

det vigtigt at tænke dagtilbudsområdet med i indsatsen.

Projektets formål

Projektet har til formål at skabe inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber

for alle børn, og skal understøtte, at hovedintentionerne fra i inklusionsefter-

synets anbefalinger omsættes til praksis lokalt. Projektet har særligt fokus på

en tidlig indsats, at understøtte udviklingen af støttesystemer, at sikre med-

arbejdernes kompetencer, at omsætte viden til anvendelige redskaber, at

sikre et større fokus på progression børnenes læring, trivsel og udvikling i ,

større forældreinvolvering og en styrket tværsektoriel koordination og indsats

på børne- og ungeområdet.

Mål/målgruppe

Projektet skal designes til forvaltningschefer, ressourcepersoner, PPR, dag-

tilbuds- og skoleledere, konsulenter og pædagogiske personale. Konkret vil

indsatserne blive udformet og afprøvet i et mindre antal deltagende kommu-

ner, men projektets resultater skal formidles løbende og i konkret anvendelig

form til de øvrige kommuner.

Projektbeskrivelse/indsatser

Denne indsats udgøres af tre forskellige foki. Disse tre skal ses i sammen-

hæng, men retter sig mod forskellige målgrupper og forudsætter forskellige

tiltag for at skabe forandring. Det drejer sig om følgende:

1) Et organisatorisk fokus

2) Et undervisnings- og indholdsmæssigt fokus

3) Et kompetencefokus

Et organisatorisk fokus

Ekspertgruppen bag inklusionseftersynet har en række anbefalinger, der ret-

ter sig direkte mod ledelsen kommunalt og på skoleniveau. I dette projekt vil

fokus særligt være på følgende områder:

–

Prioritering af en tidlig indsats både i forhold til generelt at styrke almen-

miljøet og i forhold til opsporing, forebyggelse og foregribende indsatser.

–

Hurtig og kvalificeret adgang til viden og hjælp, når det pædagogiske per-

sonale står i situationer, hvor de har behov for rådgivning, vejledning eller

aflastning. Dette kan bl.a. indebære at kommunerne arbejder med at der

personale på skolerne, som det øvrige personale kan søge hjælp og

støtte hos samt kan understøtte arbejdet med ex. af tolærerordninger og

co-teaching.

–

Prioritering og synliggørelse af, hvilke indsatser der skal arbejdes med, så

der skabes det nødvendige rum til at kunne arbejde med læringsmiljøer.

Dette er helt essentielt, idet det skal forebygge, at den enkelte pædagogi-

ske medarbejder, der i praksis kommer til at skulle prioritere. Disse priori-

teter skal kommunikeres tydeligt til det pædagogiske personale, forældre

Dato: 14. oktober 2017

Sags ID: SAG-2016-03395

Dok. ID: 2400277

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3480

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 4

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 9: Henvendelse af 14/10-17 fra KL's Børne- og Kulturudvalg m.fl. om inklusion og satspuljeansøgning

NOTAT

og elever. Dette kan være i form af en strategi for arbejdet med inklude-

rende læringsmiljøer.

Et undervisnings- og indholdsmæssigt fokus

En afgørende anbefaling fra inklusionseftersynet er behovet for en større op-

mærksomhed på det enkelte barns faglige udvikling og trivsel. Dette skal

suppleres med fokus på sociale og personlige kompetencer. Samtidig er der

behov for at styrke forældreinddragelse og -ansvar. Dette kan eventuelt ske

ved, at der udarbejdes en plan for arbejdet med børn med særlige behov,

som også bakkes op ad forældrene, ligesom der kan sættes fokus på inklu-

derende læringsfællesskaber gennem elev-til-elev-aktiviteter.

Et kompetencefokus

Ekspertgruppen fremhæver også, er den praksisnære kompetenceudvikling

skal styrkes. Dette omfatter også den direkte sparring og supervision, som

er central i arbejdet med at underbygge et inkluderende læringsmiljø. Dette

kan evt. ske via en plan efteruddannelse af personalet. Samtidig er det es-

sentielt, at viden omsættes til konkrete og anvendelige redskaber, som det

pædagogiske personale kan bruge i deres daglige arbejde med børn og ele-

ver.

-o-

Målet for arbejdet er overordnet, at det fører til en konkret forandring i læ-

ringsmiljøerne for kommunernes børn, således at flere børn mødes inklude-

rende og anerkendende. Dette vil kræve:

–

At de fagprofessionelle føler sig kompetente og har et sikkert støttesy-

stem.

–

At den eksisterende viden omsættes til konkrete anvendelige redskaber,

og at det formidles og implementeres i praksis

–

At der på samtlige niveauer arbejdes med et fokus på progression ift. bar-

nets læring, trivsel og udvikling.

–

At der er fokus på inddragelse af børn og elever og forældreinvolvering

–

At sker en tidlig og vedvarende indsats for børn i risiko for eksklusion

–

At der sker en helhedsorienteret indsats med fokus på barnet, med ud-

gangspunkt i en tværgående koordinering af sociale, sundhedsmæssige,

familie- og uddannelsesmæssige indsatser.

Projektgennemførelse

Fase 1 - Forberedelse og kontakt til deltagende kommuner: Inden for hver af

de overstående områder udvikles en oversigt over allerede eksisterende vi-

den og erfaringer, som danner udgangspunkt for den konkrete indsats. Dette

sker i samarbejde med ministerier og videns-organisationer. Arbejdet skal

føre til nogle generelle redskaber, som kommuner, skoler og institutioner kan

gøre brug af. På baggrund heraf designes de præcise indsatser.

Herudover indgås der aftale med 8 til 10 kommuner om deres deltagelse i

projektet, og der udarbejdes en status for kommunen med udgangspunkt i

tilgængelige data både kvalitativ og kvantitativ. I forbindelse med deltagelse i

projektet vil hver af kommunerne skulle sikre sig en politisk forankring af ind-

satsen samt et organisatorisk ophæng internt i kommunen.

Dato: 14. oktober 2017

Sags ID: SAG-2016-03395

Dok. ID: 2400277

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3480

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 4

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 9: Henvendelse af 14/10-17 fra KL's Børne- og Kulturudvalg m.fl. om inklusion og satspuljeansøgning

NOTAT

Fase 2 - Design og forberedelse af gennemførelsen af de indsatserne: Med

udgangspunkt i den udarbejdede status for hver af kommunerne udvælges

og tilpasses indsatserne til hver enkelt af kommunerne.

Indsatserne skal tage udgangspunkt i en række af inklusionseftersynets an-

befalinger til det kommunale niveau og skoleledelserne. Dette vil blive sup-

pleret af erfaringerne fra allerede igangværende indsatser, jf. identifikationen

i fase 1. En stor del af denne fase vil også bestå i at omsætte viden på om-

rådet til konkrete handlinger, redskaber, praksis mv., som kan bidrage til for-

andringer i de deltagende kommuner.

Fase 3 - gennemførelse af indsatserne: I denne fase gennemføres indsat-

serne. Dette sker i samarbejde med relevante videnspersoner mv., ligesom

de deltagende kommuner løbende vil får mulighed for gensidig sparring på

forskellige niveau.

Fase 4 - opsamling og forankring: I denne fase opsamledes erfaringerne fra

gennemførelsen af projektet og omsættes til generaliserbar viden, der kan

formidles til øvrige kommunerne mv.

Samtidig vil denne periode også have fokus på, hvordan de gennemførte

indsatser kan lede til en varig forandring i de deltagende kommuner.

Fase 5

–

formidling af projektet: gennemførelse af en systematisk formid-

lingsindsat, der skal understøtte lignende og praksisnære forandringer i an-

dre kommuner og på andre skoler og institutioner.

Økonomi

Der forventes følgende økonomiske udgifter til projektet.

i mio. kr.

Fase 1

Fase 2

Fase 3

Fase 4

Fase 5

Samlet

2018

2019

2020

Dato: 14. oktober 2017

Sags ID: SAG-2016-03395

Dok. ID: 2400277

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3480

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 4

Projektorganisering

I projektet involveres BKF, Skolelederforeningen, DLF, [BUPL, FOA] DSE,

Skole og Forældre, KL, og STUK's udgående læringskonsulenter og Social-

styrelsens praksiskonsulenter.

KL varetager administration og projektlederrollen. Der nedsættes en styre-

gruppe bestående af KL, BKF og Skolelederforeningen, DLF, [BUPL, FOA]

DSE, Skole og Forældre samt UVM og BSM.

Herudover nedsættes der en kommunal følgegruppe.