UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 81: Grund- og nærhedsnotater for Kommissionens meddelelse om handlingsplanen for digital uddannelse, Kommissionens forslag til rådshenstilling om fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen og Kommissionens forslag til rådshenstilling om nøglekompetencer for livslang læring, fra undervisningsudvalget

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 81
Offentligt

Den 1. marts 2018

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til Rådets henstilling om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den

europæiske dimension i undervisningen

KOM(2018) 23

1. Resumé

Forslaget til rådshenstilling udspringer af Paris-erklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles værdier om frihed,

tolerance og ikke-diskrimination gennem uddannelse, som blev vedtaget på det uformelle møde for undervisningsministre

den 17. marts 2015 i Paris.

Formålet med forslaget til rådshenstilling er at sikre demokrati på alle niveauer gennem at bidrage til forankringen af de

fælles europæiske værdier, som nævnes i Traktatens artikel 2, at sikre lige adgang til inklusiv uddannelse for alle og at

understøtte elevers og studerendes oplevelse af mangfoldigheden i europæisk identitet samt styrke følelsen af et europæisk

tilhørsforhold, der supplerer den lokale, regionale og nationale identitet.

Regeringen bakker op om, at det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet skal bygge på de vestlige, demokratiske

værdier, som de europæiske samfund, herunder det danske, bygger på. Forslaget til rådshenstilling er generelt meget

overordnet og på linje med folkeskolens formålsparagraf, og de elementer, der indgår i forslaget, er på forskellig vis allerede

en del af den danske praksis på området. Dette gælder også den danske tradition og praksis omkring skolebestyrelser og

elevråd, der generelt må siges at fremme den aktive deltagelse af lærere, forældre og elever i ledelsen af skolen. I forhold til

inklusiv uddannelse ligger forslaget også inden for gældende regler og praksis.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde sit forslag til

rådshenstilling om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og

den europæiske dimension i undervisningen

den 17. januar 2018. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk

sprogversion den 19. januar 2018. Forslaget blev offentliggjort sammen med en meddelelse om en

handlingsplan for digital uddannelse og et forslag til rådshenstilling om nøglekompetencer for livslang

læring som en del af Kommissionens Uddannelsespakke af 17. januar 2018. Forslaget er fremsat med

hjemmel i TEUF artikel 165 og 166. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget til rådshenstilling udspringer af Paris-erklæringen om fremme af medborgerskab og de fælles

værdier om frihed, tolerance og ikke-diskrimination gennem uddannelse, som blev vedtaget på det

uformelle møde for undervisningsministre den 17. marts 2015 i Paris. I erklæringen opfordres til

handling på alle niveauer for at styrke uddannelses rolle i fremme af medborgerskab og fælles værdier,

styrkelse af social sammenhæng og hjælp til unge, så de kan blive ansvarlige, åbensindede og aktive

medlemmer af vores mangfoldige og inklusive samfund.

Kommissionen henviser i sin begrundelse for forslaget endvidere til meddelelsen af 21. juni 2016 om

støtte til forebyggelse af radikalisering, der fører til voldelig ekstremisme, i hvilken det understreges,

hvor afgørende uddannelse er i bestræbelserne på at identificere og beskytte unge, der er i risiko for

radikalisering.

Endelig peges der i forslaget på,

at EU’s værdigrundlag som beskrevet i artikel 2 i Traktaten om Den

Europæiske Union har bragt mennesker, lande og samfund sammen i et politisk projekt, der har ført til

den længste periode med fred i Europa, og som samtidig har medført social stabilitet og økonomisk

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 81: Grund- og nærhedsnotater for Kommissionens meddelelse om handlingsplanen for digital uddannelse, Kommissionens forslag til rådshenstilling om fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen og Kommissionens forslag til rådshenstilling om nøglekompetencer for livslang læring, fra undervisningsudvalget

velstand. Imidlertid står EU og dens medlemsstater over for udfordringer som fremmedhad, splittende

nationalisme, diskrimination, spredning af misinformation og udfordringen med radikalisering, hvilket

kan udgøre alvorlige trusler mod grundlaget for demokratierne, underminere tiltroen til retsstaten og de

demokratiske institutioner og forhindre følelsen af et fælles tilhørsforhold mellem de europæiske

samfund.

3. Formål og indhold

Formål

Formålet med forslaget til rådshenstilling er at sikre demokrati på alle niveauer gennem at bidrage til

forankringen af de fælles europæiske værdier, som nævnes i Traktatens artikel 2, at sikre lige adgang til

inklusiv uddannelse for alle og at understøtte elevers og studerendes oplevelse af mangfoldigheden i

europæisk identitet samt styrke følelsen af et europæisk tilhørsforhold, der supplerer den lokale,

regionale og nationale identitet.

Indhold

I forslaget til rådshenstilling henstilles det til medlemsstaterne, at de bl.a. bør øge udvekslingen af de

fælles værdier, der er fastsat Traktatens artikel 2, fra en tidlig alder og på alle uddannelsesniveauer for at

styrke den sociale samhørighed og en fælles følelse af at høre til på lokalt, regionalt, nationalt og EU-

plan. Ligeledes bør de fortsat gennemføre tilsagnene i Paris-erklæringen ved at fremme undervisning i

medborgerskab og etik samt fremme det åbne klasseværelse, ved at fremme kritisk tænkning og

mediekendskab, ved at udvikle strukturer, der fremmer den aktive deltagelse af lærere, forældre, elever

og det bredere samfund i ledelsen af skolen, og ved at støtte mulighederne for de unges demokratiske

deltagelse samt for et aktivt og ansvarligt engagement i samfundet.

Endvidere henstilles det til medlemsstaterne, at de bør fremme inklusiv uddannelse for alle elever og

studerende, bl.a. ved at inkludere alle elever i uddannelse af høj kvalitet fra en tidlig alder, ved at give

elever og studerende den nødvendige støtte ud fra deres behov, ved at muliggøre skift mellem

forskellige uddannelsesniveauer og give mulighed for passende studie- og erhvervsvejledning, og ved

effektivt at anvende Det Europæiske Agentur for Specialundervisning og Inklusion til at gennemføre

og monitorere vellykkede tilgange til inklusiv undervisning.

Det henstilles ligeledes til medlemsstaterne, at de bør fremme den europæiske dimension i

undervisningen ved bl.a. at tilskynde til en forståelse af den europæiske sammenhæng og den fælles arv

og bevidsthed om

mangfoldigheden i EU’s medlemsstater, til en forståelse af baggrunden for EU samt

dens funktionsmåde, og til deltagelse af elever og lærere i eTwinning-netværket og i

grænseoverskridende mobilitet, særligt for skoler.

Det henstilles desuden til medlemsstaterne, at de bør gøre det muligt for lærere, skoleledere og det

akademiske personale at fremme fælles værdier og give inklusiv uddannelse bl.a. ved hjælp af tiltag for

at ruste dem til at viderebringe budskabet om fælles værdier og fremme aktivt medborgerskab samt

videreformidle en fornemmelse af tilhørsforhold og respondere på elevers og studerendes forskellige

behov, og ved at fremme udveksling og peer-læringsprogrammer.

Endelig henstilles det til medlemsstaterne, at de bør gennemgå og om nødvendigt ændre eksisterende

politikker og praksis inden for uddannelsesområdet og ikke-formel læring som svar på disse

henstillinger, at de bør identificere mangler og fremme offentligt engagement, høring og dataindsamling

med henblik på at forbedre evidensbaseret politikudvikling på området, at de bør fortsætte samarbejdet

inden for EU’s strategiske rammer om peer-læring

og udveksling af bedste praksis vedr. fremme af

fælles værdier,

og endelig gøre effektiv brug af EU’s finansieringsinstrumenter

ved implementeringen af

henstillingen.

Til sidst i udkastet til rådshenstilling hilses Kommissionens tilbud velkommen om at støtte

medlemsstaternes implementering af henstillingen gennem de redskaber og finansieringsinstrumenter,

der er til rådighed, særligt skolemobilitet og eTwinning, og at udvikle og efterse praktiske

referenceredskaber og vejledningsdokumenter for praktikere og politiske beslutningstagere samt støtte

forskning og inddragelsen af interessenter for at udfylde huller i viden

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Forslaget til rådshenstilling medfører ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Forslaget til rådshenstilling forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-budgettet,

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Forslagets indhold anses for at være gældende praksis inden for det danske uddannelsessystem.

8. Høring

Meddelelsen blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom den 19.

januar 2018. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde længde, men med

mindre justeringer for læsevenlighedens skyld.

Dansk Folkeoplysnings Samråd:

”Fra

folkeoplysningen kan vi varmt støtte dette, og vil kraftigt opfordre til, at intensionerne bringes

videre til en implementering, der i høj grad handler om folkeoplysning

–

den ikke-formelle

voksenlæring og foreningslivet for voksne. Det kræver, så vidt jeg kan se, et ændret fokus i Danmark og

i EU, når det handler om livslang læring for voksne. Jeg har nævnt før, at en større del af Erasmus+

midlerne bør gå til den ikke-formelle voksenlæring. I dag er det kun 5%.”

Kommunernes Landsforening (KL):

”Det

fremgår af materialet, at det er frivilligt for medlemsstaterne at tilslutte sig en rådshenstilling, og at

hver medlemsstat efterfølgende beslutter, hvilken tilgang, man vil anlægge ved gennemførelsen. Såfremt

Danmark hidtil har tilsluttet sig tidligere erklæringer og henstillinger på området, vil det være naturligt,

at vi også tilslutter os denne.

Kommentarer til konkrete elementer i henstillingen, der vil kunne udfordre Danmark på

folkeskoleområdet:

Fremme af fælles værdier

I Danmark er "det bredere samfund" involveret i ledelsen af skolen ved at kommunalbestyrelsen har

det politiske ansvar for folkeskolen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at to repræsentanter for det

lokale erhvervsliv, lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger indgår i

skolebestyrelserne.

Det vurderes ikke at være realistisk, at det bredere samfund involveres yderligere i ledelsen af skolen.

Men der kan selvfølgelig godt udvikles på deltagelsesformerne, fx karakteren og hyppigheden af

kommunalpolitikernes dialog med skolerne.

Fremme af den europæiske dimension i undervisningen

I folkeskolen er der en "kanon" i faget historie, der bl.a. indeholder Maastricht 1992. I faget

samfundsfag var der indtil december 2017 bindende videns- og færdighedsmål om forholdet mellem

EU og Danmark. Disse mål er nu gjort vejledende. Der er fortsat et bindende overordnet

kompetencemål om, at eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme

med forslag til handlinger. Det er urealistisk, at de vejledende mål gøres bindende igen

–

i hvert fald på

kort sigt.

Støtte til lærerne og undervisningen

Afsættet for folkeskolens virke er folkeskolelovens formålsparagraf. Formål og kompetencemål for de

enkelte fag fremgår af Fælles Mål. Dette initiativ om støtte til lærere og ledere i forhold til at fremme

fælles værdier og inklusion kunne bl.a. oversættes til kompetenceudvikling i forhold til at skabe

inkluderende læringsmiljøer og undervisningsdifferentiering mv. Elementer, som berøres, men ikke

foldes ud i hverken loven eller Fælles Mål. Dette har de senere år været prioriterede områder i

kommunerne sammen med kompetenceudvikling i fagene. Begge dele samt fx kompetenceudvikling i

forhold til at inddrage digitale læremidler og undervisningsformer kan bidrage til at opfylde målene i

henstillingen, hvilket vil være vigtigt at være opmærksom på, når der på et tidspunkt skal samles op på

medlemsstaternes arbejde med afsæt i henstillingen.”

Dansk Industri (DI):

”DI

er enig i behovet for et fokus på fælles værdier, medborgerskab mv. som et af flere instrumenter til

at styrke demokrati og sammenhængskraften i både medlemslandene og EU samlet set. Også her synes

henstillingen at være udformet med udgangspunkt i en uddannelsesforståelse, der primært omfatter de

traditionelle uddannelsesformer i folkeskole-gymnasium og videregående uddannelse, mens de

praksisrettede erhvervsuddannelser med deres praktik-element ikke rigtig synes omfattet. Henstillingen

er ikke specielt konkret formuleret og det er umiddelbart vanskeligt at se hvordan der skal arbejdes

videre med - og måles på - initiativer, der skal styrke udviklingen af demokrati og fælles værdier mv.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen bakker op om, at det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet skal bygge på de

demokratiske værdier, som de europæiske samfund, herunder det danske, bygger på. Forslaget til

rådshenstilling er generelt meget overordnet og på linje med folkeskolens formålsparagraf, og de

elementer, der indgår i forslaget, er på forskellig vis allerede en del af den danske praksis på området.

Dette gælder også den danske tradition og praksis omkring skolebestyrelser og elevråd, der generelt må

siges at fremme den aktive deltagelse af lærere, forældre og elever i ledelsen af skolen. I forhold til

inklusiv uddannelse ligger forslaget også inden for gældende regler og praksis.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.