Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 7
Offentligt
Undervisningsministeriet
Udkast af 11. oktober 2017
Forslag
til
Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v.
(Kapacitetsloft)
§1
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse [nr. 750 af 21. juni 2016], som ændret ved [§ 1 i lov nr. 1746 af 27, december 2016, § 2 i
lov nr. 192 af 27. februar 2017 og § 1 i lov nr. 707 af 8. juni 2017], foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 8, stk. 2,
indsættes efter ”kan”: ”normalt” og ”midlertidigt” udgår.
2.
I
§ 8, stk. 2,
ændres ”sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet” til:
”sikre et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud til alle unge overalt i landet og en hensigtsmæssig
udnyttelse af den samlede kapacitet, såvel i det førstkommende, som de efterfølgende skoleår. I særlige
tilfælde kan ministeren fastlægge et kapacitetsloft, selvom der ikke er en indstilling fra et eller flere
regionsråd eller er sket høring af den enkelte institution”.
§2
Loven træder i kraft den 1. februar 2018.
1
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Kapacitetsloft), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 11. oktober 2017
Bemærkninger til lovforslaget
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund og formål
3. Lovforslagets indhold
3.1. Fastsættelse af kapacitetsloft
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Konsekvenser for landdistrikter
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes i fortsættelse af "Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om styrkede
gymnasiale uddannelser" af 3. juni 2016, hvor et element er, at undervisningsministeren i forlængelse af
aftalen skal fastlægge nye principper for elevfordelingen ved optagelse på de gymnasiale uddannelser.
Med henblik herpå foreslås med lovforslaget, at den tidsmæssige begrænsning i gældende ret for
fastsættelse af et kapacitetsloft udgår, således at undervisningsministeren fremadrettet efter indstilling fra
regionsrådet og høring af den enkelte institution kan fastsætte varigheden af et kapacitetsloft til den
periode, der efter ministerens vurdering konkret er behov for. I særlige tilfælde vil fastsættelsen af et
kapacitetsloft kunne ske uden at afvente en indstilling fra regionsrådet og en udtalelse fra den berørte
institution.
Anvendelsesområdet for bemyndigelsen til at fastsætte et kapacitetsloft vil endvidere blive udvidet, idet et
sådant loft efter forslaget også vil kunne fastsættes med henblik på et tilstrækkeligt og varieret
uddannelsesudbud til alle unge overalt i landet. Det vil endvidere blive præciseret, at fastsættelse af et loft
med henblik på en hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede kapacitet vil kunne ske både i forhold til den
samlede kapacitet i det førstkommende skoleår, og i forhold til det forventede kapacitetsbehov i de
efterfølgende skoleår.
De nye, udvidede muligheder for at fastsætte et kapacitetsloft vil herefter indgå i grundlaget for de nye
regler om elevfordeling ved optagelse på de gymnasiale uddannelser, som ministeren agter at fastsætte
administrativt i en ny bekendtgørelse med virkning for optaget af elever til førstkommende skoleår.
2. Lovforslagets baggrund og formål
Når nye unge hvert år skal optages på de almengymnasiale uddannelser (stx og hf), fordeles de på konkrete
gymnasier efter ansøgning. Ansøgerne har krav på at blive optaget på uddannelsen, hvis de opfylder
adgangsforudsætningerne, men de er ikke garanteret optagelse på den institution, de søger. Der kan
angives op til fem prioriterede uddannelsesønsker, og hvis en gymnasial uddannelse er det højest
prioriterede uddannelsesønske, skal der angives mindst to yderligere uddannelsesønsker, medmindre der
ikke udbydes anden ønsket uddannelse inden for rimelig geografisk afstand fra elevens bopæl.
2
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Kapacitetsloft), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 11. oktober 2017
Institutioner, der ikke har flere optagelsesberettigede ansøgere, end de har kapacitet til, skal optage alle.
Hvis der er flere ansøgere, der har en institution som førsteprioritet, end der er kapacitet til, skal samtlige
af institutionens modtagne ansøgninger sendes til det regionale fordelingsudvalg med henblik på fordeling
af eleverne. Det regionale fordelingsudvalg afgør fordelingen af elever i området.
Hvert år er der institutioner, der har flere førsteprioritetsansøgninger end de har kapacitet til, og hvor en
del af ansøgerne derfor skal fordeles til andre institutioner i nærheden. Når dette sker, sker det på grundlag
af en række fordelingskriterier. Kriterierne fastlægger, hvordan ansøgerne fordeles mellem institutionerne i
fordelingsudvalgets område. De sikrer gennemsigtighed i ansøgningsprocessen for den enkelte ansøger og
en hensigtsmæssig fordeling af eleverne i forhold til kapaciteten på institutionerne i fordelingsudvalgets
område.
I 2016 og 2017 fik 95 pct. af eleverne på landsplan opfyldt deres 1. prioritetsønske. Erfaringerne med de
nuværende regler viser imidlertid, at der er visse udfordringer.
Det fremgår af aftale af 3. juni 2016 om styrkede gymnasiale uddannelser, at undervisningsministeren i
forlængelse af aftalen om reform af de gymnasiale uddannelser og med inddragelse af forligskredsen skal
fastlægge nye principper for elevfordeling ved optagelse på de gymnasiale uddannelser. Forligskredsen
udgøres af Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre.
En af udfordringerne består i, at tilgængeligheden til den almene studentereksamen og hf-eksamen kan
blive udfordret i visse udkantsområder. En anden har sammenhæng med de nuværende fordelingsregler,
hvorefter elever bosat med en vis afstand til almengymnasiale institutioner kommer bagerst i køen, fordi
elevfordelingen i dag overvejende sker ud fra et afstandskriterium. Elevsammensætningen på nogle skoler i
storbyerne kan også give nogle faglige, pædagogiske og integrationsmæssige udfordringer.
I forhold til udfordringen med tilgængelighed i visse udkantsområder ses visse steder, at de unge
foretrækker at søge mod institutioner i de større byer frem for til den nærmeste institution. Det kan
medføre, at institutionerne i de større byer vokser og derved udhuler elevgrundlaget i udkantsområderne,
så det på længere sigt kan blive svært at opretholde almene gymnasiale udbud i nogle udkantsområder.
Lovforslaget har til formål at etablere en ny lovgivningsmæssig ramme til håndtering af denne udfordring.
Formålet med forslaget er at styrke ministerens muligheder for at sikre, at der er gymnasial kapacitet
geografisk fordelt i hele landet, således at alle unge uanset deres bopæl har adgang til et tilstrækkeligt og
varieret uddannelsesudbud overalt i landet.
Det er hensigten at håndtere udfordringen med afstandskriteriet for fordeling af elever administrativt i en
kommende bekendtgørelse med nærmere regler om optagelse og elevfordeling. Bekendtgørelsen vil give
mulighed for i særlige tilfælde begrundet i lokale forhold at imødekomme et mindre antal ansøgeres
førsteprioriterede ønske om institution, uanset at de ikke opfylder det grundlæggende afstandskriterium.
Det er dog samtidig hensigten at gøre dette betinget af, at andre ansøgere med samme institution som
førsteprioritet ikke derved fordeles til en institution, der ikke ligger i rimelig transportafstand fra deres
bopæl. Det er hensigten, at den kommende bekendtgørelse med denne nye mulighed for at tage lokale
hensyn i elevfordelingen skal gælde med virkning for optagelsen af elever til førstkommende skoleår.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Fastsættelse af kapacitetsloft
3.1.1. Gældende ret
3
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Kapacitetsloft), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 11. oktober 2017
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., at undervisningsministeren sikrer gymnasiekapaciteten til de almengymnasiale
uddannelser i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i lov
om de gymnasiale uddannelser, kan optages, og at alle der har påbegyndt en uddannelse til en
almengymnasial uddannelse, kan fuldføre denne.
Det fremgår af § 8, stk. 2, at undervisningsministeren efter indstilling fra et eller flere regionsråd og efter
høring af den enkelte institution midlertidigt kan fastlægge et kapacitetsloft for en eller flere institutioner,
der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen,
med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet.
Det følger af bestemmelsen, at undervisningsministeren midlertidigt og efter indstilling fra et eller flere
regionsråd og høring af den enkelte institution kan gribe ind over for institutioner, der fastsætter så høj en
elevkapacitet, at det vil være til skade for en hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede eksisterende
kapacitet, herunder særligt på de små institutioner. Konsekvensen af et udmeldt kapacitetsloft er således,
at den pågældende institution ikke må udvide klassekapaciteten udover loftet. Da en institutions udvidelse
af sin kapacitet også kan have negativ betydning for varetagelsen af hensynet til en hensigtsmæssig
kapacitetsudnyttelse i en anden region end den region, i hvilken institutionen eller institutionerne er
beliggende, kan ministerens adgang til at fastlægge et midlertidigt kapacitetsloft i sådanne situationer
udnyttes efter indstilling herom fra regionsrådet i den anden region.
Det er bindende forudsat i bemyndigelsen, at et kapacitetsloft efter indstilling fra et regionsråd kan gives
for ét år ad gangen og maksimalt forlænges til to år.
Af § 14, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,
fremgår det, at et forpligtende samarbejde omfatter koordineringen af institutionernes kapacitet, udbud af
studieretninger m.v. Det følger af § 14, stk. 4, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om de
forpligtende samarbejder og om regionsrådets udøvelse af dets beføjelser.
Bemyndigelsen i § 14, stk. 4, er aktuelt udmøntet ved bl.a. § 24 i bekendtgørelse nr. 108 af 4. februar 2016
om optagelse på de gymnasiale uddannelser, hvori processen for institutionernes kapacitetsfastsættelse og
indmeldelse heraf fremgår, herunder at regionsrådet senest den 1. februar skriftligt skal give
Undervisningsministeriet besked om den samlede fastsættelse af optagelseskapaciteten i regionen,
herunder hvordan den er fordelt på de enkelte institutioner.
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Visse steder er det en udfordring, at de unge foretrækker at søge mod institutioner i de større byer frem for
til nærmeste institution. Hertil kommer, at der er faldende antal unge mellem 15 og 17 år, hvorfor det
samlede kapacitetsbehov vurderes at falde de kommende år, dog med regionale forskelle. Det kan
medføre, at institutionerne i de større byer fortsat vil have tilstrækkelig søgning til at udnytte deres
kapacitet, mens elevgrundlaget i udkantsområderne udhules eller svækkes. På længere sigt kan det betyde,
at det kan blive svært at opretholde almene gymnasiale udbud i nogle udkantsområder, i hvert fald de
steder, hvor det ikke er muligt (i tide) f.eks. ved uddannelsescampusdannelser og samarbejde mellem flere
institutioner at supplere sådanne udbud med udbud af andre ungdomsuddannelser eller dele heraf,
herunder erhvervsuddannelser.
For at kunne håndtere dette mere hensigtsmæssigt foreslås det at ophæve den gældende tidsmæssige
begrænsning for undervisningsministerens adgang til efter lovens § 8, stk. 2, at fastsætte et kapacitetsloft
for en eller flere institutioner. Ministeren vil herefter kunne fastsætte varigheden for et kapacitetsloft til
den periode, der efter ministerens vurdering konkret er behov for.
4
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Kapacitetsloft), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 11. oktober 2017
Et kapacitetsloft kan både være en foranstaltning, der hindrer udvidelse af kapaciteten, men det kan også
være en foranstaltning, der beskærer den eksisterende kapacitet for en eller flere institutioner, for
eksempel for at kunne give tid til ovennævnte lokale supplering af udbud af uddannelser.
Et kapacitetsloft kan således efter forslaget fastsættes for mere end et år ad gangen. Det er dog ikke
hensigten at fastsætte et kapacitetsloft for længere end tre skoleår ad gangen. Efter den fastsatte periode
på højst tre år vil loftet automatisk bortfalde, og hvis der fortsat er behov herfor vil et loft skulle besluttes
på ny. Meddelelse af et nyt loft vil skulle opfylde betingelserne for fastsættelse af et kapacitetsloft på ny.
Der vil, hvor betingelserne er opfyldt, ikke være noget til hinder for, at en institution flere gange i
umiddelbar forlængelse af hinanden pålægges et kapacitetsloft.
Kapacitetsloft vil normalt blive fastsat på baggrund af en henvendelse til Undervisningsministeriet fra et
regionsråd eller en eller flere institutioner, der som følge af søgemønstret må forventes at få eller har fået
færre ansøgere, end de kan optage med deres kapacitet. Undervisningsministeriet vil i disse situationer
indhente en indstilling fra de berørte regionsråd og gennemføre en høring af den eller de berørte
institutioner, inden der træffes beslutning om fastsættelsen af et kapacitetsloft. Imidlertid kan der være
situationer, hvor Undervisningsministeriet først bliver bekendt med problemstillingen, når det regionale
fordelingsudvalg er i gang med fordelingsprocessen. Der kan i sådanne tilfælde være behov for, at et
kapacitetsloft fastsættes straks uden at afvente indhentelse af indstillinger fra regionsråd eller høring af
den berørte institution. Det vil være tilfældet, hvis øjemedet med fastsættelsen af et kapacitetsloft ellers
ville forspildes, eller hvis selve fordelingsprocessen ellers ville skulle sættes i bero på at afvente indhentelse
af indstillinger fra regionsråd og gennemførelse af en høring af den berørte institution.
Forslaget indebærer, at undervisningsministeren i sådanne særlige tilfælde vil kunne fastlægge et
kapacitetsloft, selvom der ikke er en indstilling fra et eller flere regionsråd eller er sket høring af den eller
de berørte institutioner. Afhængigt af de tidsmæssige omstændigheder vil der eventuel kunne
gennemføres en høring af den eller de berørte institutioner med en meget kort frist på ned til én dag,
hvorved det alene er indhentelse af en indstilling fra regionsrådet, der mangler.
Det er hensigten, at den foreslåede adgang til i særlige tilfælde at fastsætte et kapacitetsloft uden en
indstilling fra regionsrådet og en udtalelse fra den berørte institution, alene vil blive anvendt til fastsættelse
af et kapacitetsloft med virkning for ét skoleår. En forlængelse af et sådant kapacitetsloft vil kunne ske på
baggrund af en indstilling fra regionsrådet og en udtalelse fra den berørte institution.
Endvidere foreslås anvendelsesområdet for bemyndigelsen til at fastsætte kapacitetsloft udvidet. Med
udvidelsen vil undervisningsministeren kunne fastsætte et kapacitetsloft med henblik på et tilstrækkeligt og
varieret uddannelsesudbud til alle unge overalt i landet. Endelig foreslås det præciseret, at fastsættelse af
et loft med henblik på en hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede kapacitet vil kunne ske både i forhold
til den samlede kapacitet i det førstkommende skoleår, og i forhold til det forventede kapacitetsbehov i de
efterfølgende skoleår.
Hermed vil der være bedre muligheder for at sørge for, at den tilpasning af kapaciteten for de
almengymnasiale uddannelser, som må forventes at skulle ske i de kommende år, vil kunne ske på en sådan
måde, at der fortsat vil være et tilstrækkeligt og varieret udbud af disse uddannelser over alt i landet.
Formålet med forslaget er at styrke ministerens muligheder for at sikre, at der er gymnasial kapacitet
geografisk fordelt i hele landet, således at alle unge uanset deres bopæl har adgang til et tilstrækkeligt og
varieret uddannelsesudbud overalt i landet. Det vil også medvirke til at sikre ministerens mulighed for at
varetage forpligtelsen i lovens § 8, stk. 1, til at sikre kapaciteten til de almengymnasiale uddannelser i
sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne til disse uddannelser, kan optages.
5
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Kapacitetsloft), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 11. oktober 2017
Sideløbende med dette lovforslag vil der i en kommende bekendtgørelse med nærmere regler om
optagelse og elevfordeling blive givet en vis adgang til, at fordelingsudvalgene undtagelsesvis kan tage
lokale, saglige hensyn, herunder fravige afstandskriteriet, så der ikke sker forfordeling af elever, som ikke
bliver tilgodeset af transportafstandskriteriet eller af reglen om fordel på grund af lang transporttid. F.eks.
kan der laves kriterier, så elever, der kommer fra et område, hvor der ikke er andre institutioner så tæt på,
ikke kommer i en situation, hvor de skal køre forbi den nærmeste institution, fordi der er elever, der bor i et
andet område, der med transportafstandskriteriet kan komme ind på den institution, der ellers er tættest
på det første område, og der for eleverne i det andet område er andre muligheder. Dermed vil
fordelingsudvalget undtagelsesvist kunne afvige fra de fastsatte fordelingskriterier og foretage et lokalt
skøn.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og bemærkningerne hertil.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Med lovforslaget tillægges regionsråd og fordelingsudvalg inden for deres lovbundne kompetence i forhold
til kapacitetsstyring på det almengymnasiale område ikke nye administrative opgaver. Ændringen i
tidsperspektiverne i forhold til fastsættelse af et kapacitetsloft vil efter Undervisningsministeriets vurdering
ikke belaste regionsråd og fordelingsudvalg i et omfang, der vil medføre væsentlige merudgifter til
administrationen.
Lovforslaget vil endvidere ikke indebære økonomiske og administrative konsekvenser for stat og
kommuner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke væsentlige administrative konsekvenser for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Konsekvenser for landdistrikter
Formålet med forslaget er at styrke ministerens muligheder for at sikre, at der er gymnasial kapacitet, der
er geografisk fordelt i hele landet, således at alle unge uanset deres bopæl har adgang til et tilstrækkeligt og
varieret uddannelsesudbud overalt i landet.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [xx. xx 2017] til den [xx. xx 2017] været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
[--]
Lovudkastet har endvidere været offentliggjort på Høringsportalen.
11. Sammenfattende skema
6
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Kapacitetsloft), fra undervisningsministeren
1802408_0007.png
Undervisningsministeriet
Udkast af 11. oktober 2017
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Overimplementering af EU-
retlige
minimumsforpligtelser (sæt
X)
Positive
konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Ingen
Negative
konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., kan undervisningsministeren efter indstilling fra et eller flere regionsråd og
efter høring af den enkelte institution midlertidigt fastlægge et kapacitetsloft for en eller flere institutioner,
der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen,
med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet.
Det præciseres med forslaget, at der i normale tilfælde fortsat vil skulle foreligge en indstilling fra
regionsrådet og en udtalelse fra den berørte institution. Præciseringen er en konsekvens af den i § 1, nr. 2,
foreslåede adgang til i særlige tilfælde at fastsætte et kapacitetsloft uden at afvente en indstilling fra
regionsrådet eller en udtalelse fra den berørte institution.
Med de foreslåede ændringer af bestemmelsen ophæves den gældende tidsmæssige begrænsning for
ministerens adgang til efter lovens § 8, stk. 2, at fastsætte et kapacitetsloft for en eller flere institutioner.
Ministeren vil herefter kunne fastsætte varigheden for et kapacitetsloft til den periode, som der efter
ministerens vurdering konkret er behov for. Det er ikke hensigten at fastsætte et kapacitetsloft for længere
end tre skoleår ad gangen. Meddelelse af et nyt loft vil skulle opfylde betingelserne for fastsættelse af et
kapacitetsloft på ny.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i de almindelige bemærkninger.
7
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 7: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Kapacitetsloft), fra undervisningsministeren
Undervisningsministeriet
Udkast af 11. oktober 2017
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 8, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., kan undervisningsministeren efter indstilling fra et eller flere regionsråd og
efter høring af den enkelte institution midlertidigt fastlægge et kapacitetsloft for en eller flere institutioner,
der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen,
med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den eksisterende samlede kapacitet.
Sidste led af bestemmelsen, der er affattet således: "sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af den
eksisterende samlede kapacitet" foreslås ændret til: "et tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud til alle
unge overalt i landet og en hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede kapacitet, såvel i det
førstkommende, som de efterfølgende år."
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen udvides anvendelsesområdet for bemyndigelsen til at
fastsætte kapacitetsloft. Et sådant loft vil efter forslaget herefter også kunne fastsættes med henblik på et
tilstrækkeligt og varieret uddannelsesudbud til alle unge overalt i landet. Det præciseres endvidere, at
fastsættelse af et loft med henblik på en hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede kapacitet vil kunne ske
både i forhold til den samlede kapacitet i det førstkommende skoleår, og i forhold til det forventede
kapacitetsbehov i de efterfølgende skoleår.
Ministeren får endvidere med forslaget adgang til i særlige tilfælde, såsom tilfælde, hvor dette er fornødent
af tidsmæssige grunde, at fastsætte et kapacitetsloft uden at afvente en indstilling fra regionsrådet og en
udtalelse fra den berørte institution. Det præciseres med forslaget, jf. også § 1, nr. 1, at der i normale
tilfælde fortsat vil skulle foreligge en indstilling fra regionsrådet og en udtalelse fra den berørte institution.
Det er hensigten, at den foreslåede adgang til i særlige tilfælde at fastsætte et kapacitetsloft uden en
indstilling fra regionsrådet og en udtalelse fra den berørte institution, alene vil blive anvendt til fastsættelse
af et kapacitetsloft med virkning for ét skoleår. En forlængelse af et sådant kapacitetsloft vil kunne ske på
baggrund af en indstilling fra regionsrådet og en udtalelse fra den berørte institution.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås med bestemmelsen, at loven træder i kraft den 1. februar 2018. De nye bestemmelser vil
dermed kunne få virkning for institutionernes optagelse til de gymnasiale uddannelser fra 1. august 2018 og
frem, herunder den forudgående proces i forbindelse med institutionernes kapacitetsfastsættelse.
Det færøske hjemmestyre og det grønlandske selvstyre lovgiver om egne forhold i relation til skolevæsenet.
Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. gælder således
ikke for Færøerne og Grønland.
Det foreslås derfor, at denne lov heller ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
8