UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 62
Offentligt

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Forslag

til

Lov om institutioner for forberedende grunduddannelse

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Loven omfatter institutioner for forberedende grunduddannelse med tilhørende skoler (under-

visningssteder), der er oprettet eller godkendt af undervisningsministeren med henblik på at udbyde og

varetage forberedende grunduddannelse inden for et af ministeren fastsat dækningsområde.

Stk. 2.

Institutionen kan endvidere

1) gennemføre afsøgningsforløb efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år,

2) gennemføre særlige forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, herun-

der indtægtsdækket virksomhed efter bestemmelserne herfor, og

3) efter aftale med en skole, institution eller virksomhed, der er godkendt til at udbyde hovedforløb,

jf. § 18 i lov om erhvervsuddannelser, medvirke til uddannelse af elever i erhvervsuddannelse ba-

seret på forberedende grunduddannelse (FGU-baseret erhvervsuddannelse), jf. kapitel 7 c i lov

om erhvervsuddannelser.

Stk. 3.

Institutionen kan ud over det i stk. 2, nr. 2, omfattede udbyde undervisning og anden aktivitet

som indtægtsdækket virksomhed.

Stk. 4.

Institutionen kan afsætte produktion og tjenesteydelser på vilkår, der ikke giver private udby-

dere urimelig konkurrence.

§ 2.

Institutionerne er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning og skal som sådan

virke uafhængigt inden for lovens rammer.

Stk. 2.

Institutionernes styrelse reguleres i en vedtægt, som er fastsat af institutionens bestyrelse, jf. §

17, og godkendt af undervisningsministeren. Institutionens navn fastsættes i vedtægten og skal indehol-

de betegnelsen »Forberedende Grunduddannelse« eller »FGU«.

Stk. 3.

Institutionens vedtægt skal offentliggøres på institutionens hjemmeside på internettet sammen

med datoerne for bestyrelsens vedtagelse og undervisningsministerens godkendelse. Vedtægten kan tid-

ligst træde i kraft ved offentliggørelsen.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om vedtægternes indhold i en af ministeren ud-

stedt standardvedtægt.

§ 3.

Institutionen kan efter aftale med en eller flere institutioner omfattet af loven samt institutioner

for erhvervsrettet uddannelse, en eller flere statslige selvejende uddannelsesinstitutioner, erhvervsaka-

demier samt private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative

opgaver for en eller flere af disse institutioner.

Stk. 2.

Institutionen kan efter aftale varetage undervisning for institutioner omfattet af loven, institu-

tioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok-

senuddannelse m.v. med henblik på at sikre, at uddannelsestilbud kan opretholdes i et område, herun-

der navnlig yderområder og landdistrikter.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes aftaler med andre uddannel-

sesinstitutioner efter stk. 1 og 2.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Lovudkast: Høringsbrev og høringsliste vedr. lov om forberedende grunduddannelse, lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal indsats for unge under 25 år), ændring af forskellige lov (ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.), fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Kapitel 2

Institutioners oprettelse, nedlæggelse, sammenlægning m.v.

§ 4.

Undervisningsministeren sørger for, at kapaciteten på institutionerne har et sådant omfang,

1) at alle, der målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse efter lov om kommunal indsats

for unge under 25 år, og

2) at alle kan færdiggøre et planlagt forløb på forberedende grunduddannelse.

Stk. 2.

Institutionen skal på alle tilhørende skoler udbyde alle tre uddannelsesspor i forberedende

grunduddannelse, som skal kunne opleves som et sammenhængende fagligt og pædagogisk skolemil-

jø, jf. lov om forberedende grunduddannelse, jf. dog § 5, stk. 2.

§ 5.

Undervisningsministeren kan oprette nye institutioner eller bestemme, at en eksisterende institu-

tion skal oprette nye tilhørende skoler, hvis det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt som følge af et

konstateret eller forventet behov for et ændret geografisk udbud af forberedende grunduddannelse. § 2

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter den geografiske placering af institutioner og tilhørende

skoler og kan i særlige tilfælde, herunder navnlig for yderområder og landdistrikter, fravige § 4, stk. 2.

§ 6.

Undervisningsministeren kan efter høring af institutionens bestyrelse nedlægge en institution el-

ler bestemme, at en af de til institutionen tilhørende skoler nedlægges, hvis der ikke længere er behov

herfor, eller hvis de betingelser, som efter loven gælder for institutionen, efter en samlet vurdering ikke

opfyldes.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte vilkår for nedlæggelse efter stk. 1.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan pålægge en institution at optage alle eller en del af de elever,

som har påbegyndt forberedende grunduddannelse på en nedlagt institution.

Stk. 4.

Ophører en institution, tilfalder dens nettoformue statskassen. Gaver skænket til institutionen

tilfalder statskassen, medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler.

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter stk. 4.

Sammenlægning og spaltning af institutioner

§ 7.

Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for to eller flere institutioner sam-

menlægge to eller flere institutioner. Tilsvarende gælder for sammenlægning af skoler tilhørende for-

skellige institutioner. Undervisningsministeren fastsætter dækningsområdet for den nye, sammenlagte

institution og kan samtidigt ændre andre institutioners dækningsområder, hvis der er behov for dette

som følge af sammenlægningen. § 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Ved sammenlægning af institutioner opløser undervisningsministeren disse institutioner uden

likvidation ved overdragelse af deres aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser til den fortsættende

institution.

§ 8.

Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en institution spalte en instituti-

on. § 2 finder tilsvarende anvendelse. Ved spaltningen overdrages aktiver, passiver, rettigheder og for-

pligtelser som helhed til en eller flere bestående eller nystiftede selvejende uddannelsesinstitutioner efter

denne lov.

Stk. 2.

Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov de involverede institutioner godkendes.

§ 9.

Det er en betingelse for sammenlægning eller spaltning efter §§ 7 og 8, at der ved sammenlæg-

ningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder.

Stk. 2.

I vedtægten for den fortsættende eller modtagende institution skal der optages bestemmelser,

som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions formue, hvis rettighe-

den ikke ophører ved sammenlægningen eller spaltningen.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

§ 10.

Undervisningsministeren fastsætter regler om sammenlægning og spaltning efter §§ 7 og 8, her-

under regler, efter hvilke kapitel 15 i lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) med de fornød-

ne tilpasninger finder anvendelse.

Stk. 2.

Sammenlægning og spaltning efter §§ 7 og 8 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Kapitel 3

Institutionens ledelse

§ 11.

Institutionen ledes af en bestyrelse.

Stk. 2.

Bestyrelsen består, inklusive formanden, af 7-11 medlemmer med stemmeret, jf. dog stk. 3 og

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan for institutioner med dækningsområder inden for otte kommu-

ner eller derover eller ved udvidet medarbejderrepræsentation, jf. § 12, stk. 2, 3. pkt., tillade, at det sam-

lede antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret kan være op til 15.

Stk. 4.

Ved institutionssammenlægninger kan undervisningsministeren tillade, at den fortsættende in-

stitution i en overgangsperiode på 4-8 år kan have mere end 11 medlemmer med stemmeret.

§ 12.

Følgende i institutionens dækningsområde udpeger udefrakommende medlemmer af bestyrel-

sen:

1) Kommunalbestyrelserne i institutionens dækningsområde.

2) Arbejdsmarkedets hovedorganisationers lokalafdelinger i ligelig repræsentation.

3) Bestyrelser for institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af erhvervsuddannelser efter

lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2.

Af og blandt institutionens medarbejdere udpeges to medlemmer til bestyrelsen, af hvilke det

ene har stemmeret. Medarbejderudpegede bestyrelsesmedlemmer er beskyttet mod afskedigelse og an-

den forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller

tilsvarende område. Antallet af medlemmer udpeget af medarbejderne kan dog udvides med sigte på, at

medarbejdere fra forskellige af de til institutionen tilhørende skoler kan være repræsenteret i bestyrel-

sen.

§ 13.

Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have kompetencer, der bidrager til at fremme instituti-

onens aktuelle og fremadrettede virke.

Stk. 2.

De i § 12, stk. 1, nævnte medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen

have erfaring fra relevante ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedet for ufaglært beskæftigelse samt

med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af

budgetter og regnskaber.

§ 14.

Bestyrelsen vælger en formand blandt de medlemmer, som udpeges efter § 12, stk. 1.

Stk. 2.

Der kan ydes vederlag til medlemmerne af bestyrelsen, herunder til medlemmer uden stem-

meret, efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med ministeren for of-

fentlig innovation.

Stk. 3.

Institutionens leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

§ 15.

Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:

1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen.

2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, herunder kommunale selskaber eller lignende, for-

eninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller som kontrolle-

rer udlejer af ejendomme m.m. til institutionen.

3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, der udlejer ejendomme m.m. til institu-

tionen, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme til in-

stitutionen.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller i fon-

de, selskaber, kommunale selskaber eller lignende, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer

ejendomme m.m. til institutionen.

Stk. 2.

Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 1, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisnings-

ministeren fastsætter regler herom.

§ 16.

Bestyrelsens funktionsperiode er på fire år og følger normalt valgperioden for kommuner.

Bestyrelsens opgaver

§ 17.

Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen fastsætter og vedtager in-

stitutionens vedtægt og fastsætter en forretningsorden for sit virke.

§ 18.

Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen og godkender efter indstilling fra lederen ansættelse

og afskedigelse af institutionens øvrige personale.

Stk. 2.

Bestyrelsen kan fastsætte retningslinjer for lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til i

et nærmere bestemt omfang at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.

Stk. 3.

Beslutning om suspension af medarbejdere, der er ansat på tjenestemandsvilkår, iværksættelse

af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af inju-

riesøgsmål træffes af institutionens bestyrelse.

Bestyrelsens ansvar

§ 19.

Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for institutionens drift, herunder for

forvaltningen af de statslige tilskud.

Stk. 2.

Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af

nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministe-

ren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens

vedtægt.

Stk. 3.

Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kan under-

visningsministeren beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et

midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.

§ 20.

Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutio-

nens formål og alene kommer disse til gode.

Stk. 2.

Institutionen er forpligtet til at vedligeholde de bygninger, den ejer, på et forsvarligt niveau i

overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan og til at sikre, at de tilskudsberettigede

aktiviteter foregår i egnede lokaler med faciliteter, udstyr mv. i en forsvarlig standard.

§ 21.

Midler, der ikke er nødvendige for institutionens daglige drift, skal under hensyntagen til sik-

kerheden anbringes på en eller flere af følgende måder:

1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, KommuneKredit eller andre danske finan-

sieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som ud-

steder eller garant.

4) I værdipapirer fra et EU/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsbeviser, som efter

deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.

Stk. 2.

Institutionen kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sik-

kerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i ak-

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

tier i det pengeinstitut, som institutionen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser

med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis institutionen derved opnår økonomiske

fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis institutionen skifter pengeinstitut eller ikke længere

opnår den økonomiske fordel.

§ 22.

Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for insti-

tutionen end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsi-

ger det.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde be-

stemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.

Søgsmålskompetence

§ 23.

Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i an-

ledning af tab påført institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af undervisningsministeren.

Ledelsen af institutionen

§ 24.

Institutionens leder har den daglige ledelse af institutionen og er ansvarlig for institutionens

virksomhed over for institutionens bestyrelse.

Stk. 2.

Institutionens leder varetager sin daglige ledelse af institutionen således,

1) at uddannelsen tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,

2) at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,

3) at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes,

4) at institutionens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og ret-

ningslinjer, og

5) at ledelsen af hver af de til institutionen tilhørende skoler kan sikre den fornødne pædagogiske

kvalitet i undervisningen.

Kapitel 4

Elevråd

§ 25.

Eleverne har ret til at danne et elevråd på institutionen. Elevrådet udpeger repræsentanter for

eleverne til udvalg m.v., som institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for elever i

almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevers deltagelse ville stride mod anden lov-

givning.

Stk. 2.

Overholder elevrådet ikke væsentlige demokratiske principper, kan institutionens leder su-

spendere elevrådet.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter regler om valg til elevråd, om rådets virksomhed, suspen-

sion og om bestyrelsens forpligtelse over for det.

Kapitel 5

Tilskud til institutionerne m.v.

§ 26.

Til institutionen yder undervisningsministeren et grundtilskud og et grundtilskud pr. tilhørende

skole til dækning af institutionernes og de tilhørende skolers fællesudgifter, der fastsættes på de årlige

finanslove.

Stk. 2.

Undervisningsministeren yder et samlet taxametertilskud til dækning af institutionens drifts-

udgifter. Tilskuddet, der fastsættes på de årlige finanslove, ydes ud fra den enkelte institutions samlede

antal årselever, jf. dog stk. 4, og en takst pr. årselev.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Stk. 3.

Undervisningsministeren yder et særligt tilskud for udslusning af elever, der i forlængelse af et

forløb på forberedende grunduddannelse går videre i kompetencegivende uddannelse eller beskæftigel-

se. Tilskuddet og betingelserne herfor fastsættes som en takst pr. årselev på de årlige finanslove.

Stk. 4.

Uanset stk. 1-3 kan der på de årlige finanslove fastsættes særskilte takster for fjernundervis-

ning, herunder at der ved fjernundervisning ikke ydes tilskud til dækning af institutionernes lokaleforsy-

ningsudgifter.

Stk. 5.

Forlængelse af uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, jf. lov om forbere-

dende grunduddannelse, kan maksimalt gives i et omfang, der svarer til 10 pct. af institutionens samlede

årselevtal i det forudgående finansår. For institutioner, der ikke har haft aktivitet i det forudgående fi-

nansår, beregnes kvoten på baggrund af det forventede årselevtal.

Stk. 6.

Undervisningsministeren refunderer institutionernes udgift til skoleydelse, jf. § 45.

Stk. 7.

Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter stk. 1-3, herunder om aktivitetsind-

beretninger og udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever efter stk. 2 og 3, og om tilbagebetaling og

kontrol af udbetalte tilskud og kan herunder i en overgangsperiode fravige bestemmelserne i dette kapi-

tel.

§ 27.

Undervisningsministeren kan yde lån og tilskud til institutioner, der efter ministerens skøn er

kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at institutionen

følger ministerens krav til omlægning af institutionens virksomhed med henblik på genopretning af in-

stitutionens økonomi.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan yde tilskud og lån i forbindelse med sammenlægning eller spalt-

ning af institutioner og i forbindelse med en institutions overtagelse af elever efter § 6, stk. 3.

Stk. 3.

Udbetaling Danmark varetager administrative opgaver af finansiel og regnskabsmæssig karak-

ter vedrørende lån efter stk. 1 og 2.

§ 28.

Undervisningsministeren kan yde tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed eller til andre

særlige formål.

§ 29.

Tilskud efter denne lov ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i

henhold til momsloven.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i

henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af af-

giftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og

tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud m.v. efter denne lov.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter regler om kompensation efter stk. 2 og kan herunder be-

slutte, at der etableres en acontoordning for momskompensation til institutionerne.

§ 30.

Tilskud kan udbetales forskudsvis.

§ 31.

Undervisningsministeren kan fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den tilskudsud-

løsende tilgang til uddannelserne.

§ 32.

Kommunalbestyrelserne i kommunerne inden for institutionens dækningsområde kan yde til-

skud til institutionerne ud over sin andel af tilskud, jf. §§ 26-27 sammenholdt med § 42.

§ 33.

Inden for deres formål disponerer institutionen over de samlede statslige tilskud efter §§ 26-27

og over øvrige indtægter. Det er en betingelse, at institutionen opfylder de bestemmelser, der gælder for

uddannelsen og institutionens opgaver i øvrigt. Det er endvidere en betingelse, at institutionen gennem-

fører den undervisningsaktivitet eller anden aktivitet, som tilskuddene er betinget af. Institutionen kan

opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår.

Stk. 2.

Tilskud, der efter § 28 er ydet under forudsætning af, at uforbrugte midler tilbagebetales, er

ikke omfattet af stk. 1.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan pålægge en institution at tilpasse, udskyde eller standse investe-

ringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

på Undervisningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på fi-

nansloven. Undervisningsministeren offentliggør de flerårige investeringsrammer.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om forvaltningen af investeringsrammen, der

fastsættes på de årlige finanslove, jf. stk. 3.

§ 34.

Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til institutionerne stille vilkår for institutio-

nernes virksomhed, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler) el-

ler andre formål i lovgivningen, herunder om institutionens kvalitetssystem og energibesparelser. Det er

en betingelse, at sådanne vilkår ikke er uforenelige med institutionernes opfyldelse af deres opgaver ef-

ter denne lov og lov om forberedende grunduddannelse. Undervisningsministeren kan fastsætte regler

herom.

§ 35.

Institutionen anvender ved udbud og efterfølgende kontraktindgåelser klausuler om uddannel-

ses- og praktikaftaler eller offentliggør senest ved kontraktindgåelsen på institutionens hjemmeside på

internettet sin begrundelse for at undlade dette.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter regler om forpligtelsen efter stk. 1, herunder om, hvilke

udbud der er omfattet af forpligtelsen.

§ 36.

Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om til-

skud til institutionernes virksomhed efter §§ 26-28, om institutionernes budget- og bevillingsmæssige

forhold og om udbetaling af tilskud til institutionerne. Institutionerne er omfattet af statens selvforsik-

ringsordning.

§ 37.

Institutionen skal følge de af ministeren for offentlig innovation fastsatte eller aftalte bestem-

melser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved

institutionen.

Regnskab og revision

§ 38.

Institutionernes regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregn-

skab omfattende resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrel-

sen og institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Undervisningsministeriet

skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at

være medlemmer af bestyrelsen, jf. § 15, stk. 1.

Stk. 2.

Institutionernes regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen

af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen for institutionen en intern revisor, som skal

være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af

undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsmini-

steriet og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om skift af intern revisor.

Stk. 3.

Undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens

regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevi-

sor og den i stk. 2 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen at udpege en anden in-

tern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde

opfylder kravene i de i henhold til stk. 2, 2. pkt., udstedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke op-

fylder pligterne som intern revisor.

Stk. 4.

Regnskaberne opstilles efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Institutionens

regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren. Under-

visningsministeren fastsætter regler om den interne revisors kontrol af institutionens oplysninger til

brug ved beregning af statstilskud.

§ 39.

Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i revisorloven. Besty-

relsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m.,

som institutionen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrol-

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

lerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Undervisningsministeren fastsætter

regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.

Stk. 2.

Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller

regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan under-

visningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.

Tilskud til særlige støtteformer

§ 40.

Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til støtte til elever

efter § 33 i lov om forberedende grunduddannelse. Ansøgning om tilskud indgives af institutionen til

undervisningsministeren.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om administration af særlige tilskud efter stk. 1,

herunder om ansøgning, indhentning af sagkyndige udtalelser, tildeling, udbetaling, udbetaling af for-

skud til og tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion af udgifter, som institutionerne har afholdt i

overensstemmelse med tildelingen.

§ 41.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ansøgning om tilskud til støtte ef-

ter § 40, modtagelse af afgørelser herom samt meddelelser i øvrigt skal ske ved digital selvbetjening.

Undervisningsministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere regler om, at ansøgning om tilskud til

støtte samt modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt kan ske på anden vis end ved digital

selvbetjening.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indretning og administration af den

digitale løsning, herunder om

1) indhold og udformning af ansøgninger,

2) frister for indgivelse af ansøgninger,

3) frister for indgivelse af oplysninger og

4) frister for udbetalinger af støtte.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af digital signatur og anden sik-

ker personidentifikation.

Kapitel 6

Kommunale bidrag m.v.

§ 42.

For hver elev, der udløser statstilskud til en institution, betaler hjemstedskommunen bidrag til

staten med en procentandel af de samlede tilskud, herunder refusion af skoleydelse, jf. dog stk. 3 og 4.

Procentandelens størrelse fastsættes på de årlige finanslove, for aktiviteten i det finansår, som finanslo-

ven vedrører.

Stk. 2.

Ved hjemstedskommune forstås den kommune, i hvilken eleven ifølge CPR havde bopæl den

5. september i kalenderåret forud for det finansår, hvor aktiviteten afholdes.

Stk. 3.

Bidrag efter stk. 1 omfatter ikke

1) elever, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på ud-

dannelsen, jf. lov om forberedende grunduddannelse,

2) elever, for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at forlænge uddannelsestiden af det

samlede uddannelsesforløb, jf. § 9, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, og

3) elever, for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslutning om deltagelse på undervisningsniveau-

er på nedsat tid, jf. § 9, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse.

Stk. 4.

I de i stk. 3, nr. 2 og 3, omhandlede tilfælde afholder kommunen den øgede udgift til elevens

uddannelsesforløb, herunder dennes forsørgelse, og udgiften afregnes direkte mellem kommunen og

institutionen.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

§ 43.

Efter hvert kvartal foretager institutionen en særskilt beregning af de bidragsmæssige konse-

kvenser for de enkelte kommuner, der ifølge institutionens oplysning skal betale bidrag efter § 42, stk.

1. Beregningen foretages efter reglerne for beregningen af statstilskud.

Stk. 2.

Bidragsopkrævningen gennemføres ved modregning i udbetalingerne i juli måned til kommu-

nerne fra told- og skatteforvaltningen af indkomstskat, statstilskud m.v.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indtastning, fejlretning og indsendelse.

§ 44.

Elevens hjemstedskommune kan kræve refusion af bidrag i henhold til § 42, stk. 1, fra en an-

den kommune, hvis eleven efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner eller

regler fastsat i medfør heraf indgår i folketallet i den anden kommune på det tidspunkt, der er nævnt i §

42, stk. 2.

Kapitel 7

Skoleydelse

§ 45.

Institutionerne udbetaler en skoleydelse til de elever, der udløser statstilskud.

Stk. 2.

Skoleydelsen udgør 358 kr. pr. uge for elever, som er under 18 år, 621 kr. pr. uge for hjemme-

boende på 18 år eller derover og 1.440 kr. pr. uge for udeboende elever på 18 år eller derover. Der ydes

et tillæg på 1.405 kr. pr. uge til elever, som er enlige forsørgere, og på 561 kr. pr. uge til elever, som er

ikke-enlige forsørgere.

Stk. 3.

De i stk. 2 angivne beløb er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 en gang årligt

den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. §

3, stk. 1, i lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes, afhængigt

af om den lønudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten, er højere eller lavere

end 2 pct. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb. De regulerede

beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skoleydelsen og tillæg til skoleydelsen,

herunder om, at disse ikke skal udbetales til visse grupper af elever, samt at de nedsættes forholdsmæs-

sigt for elever, der uden lovlig grund kommer for sent til eller udebliver fra undervisnings- eller produk-

tionsaktiviteten, ikke aktivt deltager i udfærdigelse, justering og opfyldelse af den individuelle uddannel-

sesplan eller ikke aktivt deltager i praktikforløb, som efter institutionens skøn, bidrager til opfyldelse af

uddannelsesplanen.

Arbejdsskadesikring

§ 46.

Elever, som på institutionen kommer til skade under arbejdspladslignende forhold eller tilsva-

rende forhold, er berettiget til ydelser efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring. Udgifterne til ydelser

afholdes af staten.

Stk. 2.

Ordningen efter stk. 1 omfatter de elever, der udløser statstilskud efter denne lov, og de ele-

ver, for hvem institutionen opkræver betaling efter lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter

m.m. i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen efter stk. 1.

Undervisning og prøver uden for institutionernes tilbud

§ 47.

Uddannelsesinstitutioner under kriminalforsorgen kan til indsatte i fængsler og arresthuse ud-

byde undervisning efter lov om forberedende grunduddannelse. Disse institutioner kan tillige afholde

prøver.

Stk. 2.

Udgifter i forbindelse med undervisning og prøver samt eventuel specialpædagogisk støtte af-

holdes af kriminalforsorgen.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler

om undervisning og prøver i regi af kriminalforsorgen, herunder om tilrettelæggelse og varetagelse af

undervisningen, deltagerkreds, undervisningstid, visitation og tilmelding til uddannelsen samt om admi-

nistration af ordningen i øvrigt.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Kapitel 9

Tilsyn, klage m.v.

§ 48.

Undervisningsministeren fører tilsyn med institutionerne og undervisningen, herunder under-

visning, der udbydes af uddannelsesinstitutioner under kriminalforsorgen.

Stk. 2.

Finder undervisningsministeren, at en institutions virksomhed ikke er i overensstemmelse

med denne lov eller lov om forberedende grunduddannelse eller de regler eller aftaler, der er fastsat el-

ler indgået i henhold hertil, kan ministeren udstede påbud til institutionen om at ændre den pågældende

virksomhed.

§ 49.

Hvis det af revisionsprotokollen for en institution fremgår, at der er sket lovovertrædelser, eller

der konstateres forhold, der strider mod god forvaltningsskik, i forbindelse med forvaltningen af insti-

tutionens midler, skal undervisningsministeren snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en

lovlig og forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis ministeren på anden måde bliver gjort bekendt

med de nævnte forhold.

§ 50.

Undervisningsministeren kan over for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i denne lov

eller regler fastsat i medfør heraf, regler eller aftaler om løn- og ansættelsesvilkår, jf. § 37, ministerens

påbud, jf. § 48, stk. 2, eller ministerens pålæg om at udarbejde en handlingsplan, jf. § 51, tilbageholde

tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvist. Det

samme gælder for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i lov om forberedende grunduddannel-

se samt regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for institutioner,

som er begæret erklæret konkurs eller taget under rekonstruktionsbehandling, eller når der i øvrigt er fa-

re for, at en institutions virksomhed må indstilles. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud

tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlag-

tig.

Stk. 3.

For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

§ 51.

Undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at udarbejde en handlings-

plan, hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions virke er utilstrækkelig.

Stk. 2.

I handlingsplanen fastsættes bl.a. mål for kvaliteten og de foranstaltninger, der er nødvendige

for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til afhjælpning af utilstrækkelig kva-

litet i institutionens virke i forbindelse med indgåelse af en handlingsplan.

Oplysninger til undervisningsministeren mv.

§ 52.

Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra institutionerne om uddannelsen,

herunder evt. udlagt uddannelse fra andre institutioner, elever, personale, udstyr, huslejeaftaler, aftaler

om ejendomskøb, aftaler om afsætning af institutionens produktion og andre aftaler, institutionernes

drift i øvrigt og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 15, til brug for fastlæggelse af tilskud, skoleydelse,

kommunale bidrag, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.

Ministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket

format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger. Under-

visningsministeren kan fastsætte regler herom.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institu-

tionerne og Undervisningsministeriet og mellem institutionerne og andre offentlige myndigheder og

uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning, herunder om anvendelse af

digital signatur. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation

mellem institutionerne og brugerne af disse institutioner, herunder om anvendelse af digital signatur.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

§ 53.

Undervisningsministeren kan bestemme, at institutionerne eller grupper af institutioner skal

anvende fælles administrative systemer og andre fælles offentlige løsninger. Ministeren kan fastsætte

regler herom.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan ved institutionernes anvendelse af forskellige administrative sy-

stemer og andre fælles offentlige løsninger fastsætte krav hertil.

§ 54.

Institutionerne skal sikre, at informationer om institutionerne på en lettilgængelig måde er op-

lyst på institutionernes hjemmesider på internettet. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Klager

§ 55.

Klager over en institutions, herunder uddannelsesinstitutioner under kriminalforsorgen, afgø-

relser kan indbringes for undervisningsministeren efter regler fastsat af ministeren.

§ 56.

Afgørelser om tildeling af tilskud til institutionens udgifter til elever med behov for specialpæ-

dagogisk bistand, jf. § 40, stk. 1, kan af eleven indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøt-

teordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, inden fire uger

efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen.

§ 57.

Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at ud-

øve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangs-

måden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder

om, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 58.

Loven træder i kraft den 1. august 2019, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 59 og 60 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskud knyttet til uddannelsesaktiviteter, der i

medfør af § 59 sammenlægges med institutioner for forberedende grunduddannelse, udbetales hertil.

Stk. 4.

Elever, som er optaget på produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse ved institutioner, som

efter § 59 sammenlægges med institutioner for forberedende grunduddannelse, er uanset § 62 berettiget

til at gennemføre uddannelsen på det for uddannelsen godkendte værksted eller et andet tilsvarende

værksted, som er godkendt hertil.

Oprettelse af institutioner for forberedende grunduddannelse

§ 59.

Undervisningsministeren opretter den [1. september 2018] eller snarest derefter institutioner

for forberedende grunduddannelse. Institutionerne påbegynder udbuddet af forberedende grundud-

dannelse den 1. august 2019.

Stk. 2.

Undervisningsministeren sammenlægger med virkning fra den 1. august 2019 de i stk. 1 nævn-

te institutioner med de i dækningsområdet beliggende produktionsskoler samt med voksenuddannelses-

centres, erhvervsskolers, AMU-centres m.fl. udbud af uddannelsesaktiviteter, som forberedende grund-

uddannelse skal træde i stedet for.

Stk. 3.

Bestyrelserne for produktionsskoler og øvrige institutioner efter stk. 3 træffer senest den [1.

november 2018] de foranstaltninger, der kræves for, at aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser

knyttet til de uddannelsesaktiviteter i institutionens dækningsområde, som forberedende grunduddan-

nelse skal træde i stedet for, på sammenlægningstidspunktet skal overdrages til den nye institution for

forberedende grunduddannelse. Bestyrelserne underretter samtidig undervisningsministeren om foran-

staltningerne.

Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter en sammenlægningsplan, som gælder for sammenlægnin-

gen, indtil der mellem de berørte institutioner er aftalt en konkret plan for sammenlægningen.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Stk. 5.

Undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af åbningsbalancen for institutioner-

ne.

Stk. 6.

Undervisningsministeren kan efter ansøgning fra institutionerne yde tilskud til særlige etable-

ringsomkostninger.

Midlertidige bestyrelser

§ 60.

For hver institution efter § 59, stk. 1, nedsætter undervisningsministeren med virkning fra [1.

september 2018] en midlertidig bestyrelse.

Stk. 2.

Den midlertidige bestyrelse forbereder under ansvar over for undervisningsministeren, at in-

stitutionen pr. 1. august 2019 kan påbegynde udbuddet af forberedende grunduddannelse og sikrer

overtagelse af aktivitet, aktiver/passiver og medarbejdere fra de afgivende institutioner m.v. Den mid-

lertidige bestyrelse fastsætter institutionens vedtægt og skal fungere, indtil der er udpeget en ny bestyrel-

se for institutionen efter institutionens vedtægt, jf. § 2.

Stk. 3.

Den midlertidige bestyrelse ansætter snarest efter sin nedsættelse institutionens leder.

Stk. 4.

Undervisningsministeren udpeger den midlertidige bestyrelse, jf. stk.1, der består af

1) en formand, der har erfaring med stiftelse og ledelse af selvejende uddannelsesinstitutioner i stats-

ligt regi eller har tilsvarende relevant erhvervsmæssig og økonomisk indsigt i rammerne for selvejende

institutioners drift og virke forhold,

2) et medlem efter indstilling i forening fra kommunalbestyrelserne for kommunerne i institutionens

dækningsområde,

3) et medlem efter indstilling fra bestyrelsen eller bestyrelserne for den eller de produktionsskoler,

der skal sammenlægges med institutionen, jf. § 59, og

4) et medlem efter indstilling fra bestyrelsen eller bestyrelserne for de voksenuddannelsescentre, der

skal overdrage aktiver og passiver til den nye institution, jf. § 59.

Stk. 5.

For institutioner på Bornholm udpeges de medlemmer, der er nævnt i stk. 4, nr. 2 og 3, efter

indstilling fra kommunalbestyrelsen. For institutioner i Københavns og Frederiksberg Kommuner ud-

peges det medlem, der er nævnt i stk. 4, nr. 3, efter indstilling fra den pågældende kommunalbestyrelse.

Stk. 6.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de midlertidige bestyrelsers nedsættel-

se og virksomhed, om kompetenceforholdet mellem de midlertidige bestyrelser og produktionsskoler

m.fl., samt om de midlertidige bestyrelsers virke, indtil en ny bestyrelse er nedsat, jf. stk. 2. Under-

visningsministeren kan træffe særlige foranstaltninger i tilfælde af, at de midlertidige bestyrelser ikke

overholder betingelser, krav, frister mv., som ministeren stiller i forbindelse med etableringen af institu-

tionerne.

Stk. 7.

Undervisningsministeren kan give påbud til en midlertidig bestyrelse om tilrettelæggelsen og

varetagelsen af opgaverne vedrørende forberedelsen af udbuddet af forberedende grunduddannelse.

Stk. 8.

Der kan ydes formændene for de midlertidige bestyrelser særskilt vederlag efter nærmere reg-

ler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med ministeren for offentlig innovation.

Stk. 9.

Undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra den midlertidige besty-

relse af betydning for oprettelsen og for institutionen. Undervisningsministeren og de midlertidige be-

styrelser kan indhente alle nødvendige oplysninger af betydning for sammenlægningen fra de institutio-

ner, der indgår med aktiver/passiver i de nye institutioner, jf. § 59. Undervisningsministeren kan be-

stemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format le-

veringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Institutioner, der ikke indgår i en institution for forberedende grunduddannelse, og disses ansatte og elever

§ 61.

Institutioner for forberedende grunduddannelse overtager fra institutioner, der har uddannelses-

tilbud, som efter § 59 sammenlægges med institutioner for forberedende grunduddannelse, personale,

der har været knyttet til disse uddannelsestilbud.

Stk. 2.

De pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomheds-

overdragelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002, finder anvendelse for det i stk. 1 nævnte

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

personale, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst eller ved bestemmelser om løn- og ansættel-

sesvilkår, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed eller ved individuel aftale..

Stk. 3.

Tjenestemænd, der vælger at fortsætte deres ansættelse, overgår til ansættelse under den nye

ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår. Bestemmelsen i § 63 finder til-

svarende anvendelse for disse tjenestemænd.

§ 62.

Institutioner for forberedende grunduddannelse overtager elever og deltagere, som er optaget

på et uddannelsestilbud ved institutioner, som helt eller delvist efter § 59 overdrages eller sammenlæg-

ges med institutioner for forberedende grunduddannelse. Eleverne fortsætter og afslutter deres uddan-

nelse efter de for disse uddannelser hidtil gældende regler ved institutionen for forberedende grundud-

dannelse.

Tjenestemænd

§ 63.

Tjenestemænd, der er ansat ved en afgivende institution, jf. § 59, overgår til ansættelse ved in-

stitutionen for forberedende grunduddannelse på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår, der er

reguleret i tjenestemandslovgivningen og i lovgivningen om kommunalreformen. Beslutning om afske-

digelse af en overført tjenestemand og suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af

forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter tjenestemandslovens

regler træffes af institutionen.

Stk. 2.

Tjenestemanden har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af insti-

tutionens sammenlægning til en institution for forberedende grunduddannelse og har pligt til at under-

kaste sig de forandringer i tjenesteforretningernes omfang og beskaffenhed, som følger af denne sam-

menlægning.

Stk. 3.

Institutionen for forberedende grunduddannelse afholder lønudgifterne og indbetaler pensi-

onsbidrag til statskassen for sådanne tjenestemænd, herunder eventuelle udgifter til ventepenge, rådig-

hedsløn og efterindtægt af løn. [Udgifter til aktuel pension afholdes af staten, jf. dog stk. 7.]

Stk. 4.

Klage over en institution for forberedende grunduddannelses beslutning, jf. stk. 1, kan af

vedkommende tjenestemand indbringes for undervisningsministeren, for så vidt angår klage over retlige

spørgsmål. Klagen skal være indgivet inden 4 uger efter institutionens meddelelse af beslutningen.

Stk. 5.

I tilfælde af en institutions for forberedende grunduddannelses ophør afholdes eventuelle ud-

gifter til ventepenge eller rådighedsløn til de i stk. 1, nævnte tjenestemænd af statskassen, hvis den op-

hørende institution ikke har midler til at afholde udgiften.

Stk. 6.

Staten afholder udgiften til pension til de i stk. 1 nævnte tjenestemænd og deres efterladte, jf.

dog stk. 7 og 8.

Stk. 7.

Til de i stk. 1 nævnte tjenestemænd, som afskediges på grund af arbejdsmangel eller ueg-

nethed, afholder den enkelte institution for forberedende grunduddannelse pensionsudgiften, indtil den

pensionerede bliver 63 1/2 år. Det samme gælder udgiften til førtidspension til de pågældende tjene-

stemænd, indtil de bliver 63 1/2 år, hvis de efter den 1. august 2019 fratræder som led i en frivillig fra-

trædelsesordning.

Stk. 8.

For de i stk. 1 nævnte tjenestemænd indbetaler institutionerne for forberedende grunduddan-

nelse pensionsbidrag til staten efter de for statsinstitutioner til enhver tid gældende regler.

§ 64.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1 Lovforslagets formål og baggrund

1.2. Lovforslagets hovedpunkter

2. Lovforslagets indhold

2.1. Statsligt selvejende institutioner for forberedende grunduddannelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Institutioners oprettelse, struktur, ledelse, rådgivende organer mv.

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1. Etablering af nye institutioner for forberedende grunduddannelse

2.2.2.2. Efterfølgende oprettelse nedlæggelse, sammenlægning af institutioner m.v.

2.2.2.3. Institutionernes ledelse, organisering, rådgivende organer m.v.

2.3. Tilskud til institutioner m.v.

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2.1. Generelt om tilskud og finansiering

2.3.2.2. Kommunale bidrag

2.3.2.3. Regnskab og revision

2.3.2.4. Tilskud til særlige støtteformer

2.3.2.5. Tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed

2.4. Elevernes forsørgelse

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Tilsyn m.v.

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Klage og andre bestemmelser

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Regionale konsekvenser, herunder konsekvenser for landdistrikter

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1 Lovforslagets formål og baggrund

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og

Radikale Venstre, Alternativet og Enhedslisten

(aftalepartierne) indgik

den 13. oktober 2017

Aftale om bedre veje til uddannelse og job.

Med den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job ønsker aftalepartierne, at der etableres

en nyt, samlet forberedende uddannelsestilbud til personer under 25 år, som har brug for forudgående

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i be-

skæftigelse. Uddannelsestilbuddet benævnes forberedende grunduddannelse (FGU).

Lovforslaget har sammen med tre samtidigt fremsatte lovforslag til formål at gennemføre de dele af

den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job, hvor lovgivning vurderes at være nødvendig

for at etablere den forberedende grunduddannelse. Det drejer sig om forslag til lov om forberedende

grunduddannelse, forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt

til uddannelse, beskæftigelse m.v. (Kommunal ungeindsats) samt forslag til lov om ændring af forskelli-

ge love som følge af Aftale om bedre veje til uddannelse og job og om ophævelse af lov om erhvervs-

grunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om

Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannel-

se m.v.). Øvrige initiativer, der forudsætter regulering, udmøntes administrativt med hjemmel i dels hid-

tidige bemyndigelsesbestemmelser, dels nye bestemmelser, som er indeholdt i dette lovforslag.

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job har udspring i arbejdet i

Ekspertgruppen om

bedre veje til en ungdomsuddannelse,

som i januar 2016 blev nedsat af regeringen, som på daværende tids-

punkt bestod af Venstre. Ekspertgruppen, som fortsatte sit arbejde under den nuværende regering,

skulle komme med anbefalinger til, hvordan unges veje gennem uddannelse kan målrettes, så unges be-

hov i højere grad tilgodeses, så frafald og dobbeltuddannelse minimeres, og så de unges veje ikke for-

sinkes unødigt. Ekspertgruppen afgav sine anbefalinger til regeringen i februar 2017.

Det fremgår af den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job, at en række af de eksisteren-

de forberedende tilbud og uddannelser omlægges og erstattes med forberedende grunduddannelse. Det

drejer sig om produktionsskoletilbud, kombineret ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelsen,

som efter den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job skal integreres i den nye uddannelse.

Derudover drejer det sig om almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblin-

deundervisning for voksne, som ligeledes ønskes integreret i den nye uddannelse for de deltagere, som

er i målgruppen for den nye uddannelse.

Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at de unge i målgruppen i dag bliver mødt af et kom-

plekst system af forberedende tilbud, hvor snitfladerne mellem stat og kommune og mellem uddannel-

ses- og beskæftigelsesindsatsen er uoverskuelige, og hvor ingen har det fulde og klare ansvar for den

unge for at sikre, at de kommer i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse eller opnår beskæf-

tigelse mhp. selvforsørgelse. Det er paradoksalt, at netop de unge, som har mest brug for hjælp og støt-

te, bliver mødt af en usammenhængende indsats.

Det anføres på denne baggrund i den politiske aftale, at de strukturelle rammer for forberedende

grunduddannelse bør indrettes efter de unge – og ikke omvendt. Adgang til gode uddannelsesmulighe-

der er vigtig for, at man kan bo og leve i hele Danmark. Den geografiske nærhed til uddannelsestilbud

kan betyde meget for sammenhængskraften og bosætningen i yderområderne og på øerne, mens af-

stand og manglende tilgængelighed kan være en barriere for, at flere unge i yderområderne og på øerne

tager en uddannelse. Den geografiske nærhed til et uddannelsestilbud er også central for regeringens

målsætning om vækst og udvikling i hele Danmark.

Efter den politiske aftale skal forberedende grunduddannelse forbedre kvaliteten af et offentligt land-

sækkende uddannelsestilbud til målgruppen på en måde, som bygger videre på de nuværende tilbuds

viden, erfaringer og pædagogik, ligesom ansatte, eksisterende bygninger og andre aktiver fra de nuvæ-

rende institutioner, herunder særligt fra produktionsskolerne, skal udgøre grundpillen i de nye instituti-

oner for forberedende grunduddannelse.

Aftalepartierne er på den anførte baggrund enige om, at undervisningsministeren efter en lokal pro-

ces opretter nye institutioner for forberedende grunduddannelse som statsligt selvejende institutioner

og godkender vedtægterne, herunder at der oprettes i omegnen af 90 tilhørende skoler, som organiseres

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

i de selvejende institutioner, der antalsmæssigt skal udgøre op imod en tredjedel af det samlede antal til-

hørende skoler. Det præcise antal fastlægges af undervisningsministeren på baggrund af den lokale pro-

ces, som efter den politiske aftale skal tager udgangspunkt i én tilhørende skole pr. kommune.

Aftalepartierne er enige om, at de nye institutioners væsentligste formål er at skabe uddannelsesfor-

løb af høj kvalitet, der tilgodeser den enkeltes behov, herunder at tilhørende skoler er placeret i geogra-

fisk nærhed til den unge. Efter den politiske aftale skal hensynet til en bred geografisk dækning i den

lokale proces dog afvejes med hensynet til opfyldelse af de krav, som skal stilles til de nye institutioner

for forberedende grunduddannelse. Efter den politiske aftale skal der således sikres en balance mellem

nærhed og faglig stabilitet samt økonomisk bæredygtighed, hvor institutionerne i udgangspunktet skal

udbyde alle tre uddannelsesspor i forberedende grunduddannelse på alle tilhørende skoler.

Aftalepartierne er enige om, at hver institution skal have et geografisk dækningsområde bestående af

et antal kommuner, inden for hvilket institutionen har udbudspligt samt pligt til at optage alle målgrup-

pevurderede elever med hjemsted i dækningsområdet, dog sådan at elever kan ønske en anden instituti-

on.

Aftalepartierne er enige om, at de lokale forslag til placering af de nye institutioner skal tage ud-

gangspunkt i de eksisterende bygninger fra produktionsskoler og voksenuddannelsescentre. En tilhø-

rende skole kan efter den politiske aftale omfatte flere placeringer, men for hver enkelt elev skal det kla-

re udgangspunkt være, at al undervisning modtages på én matrikel, således at den efter en overgangspe-

riode opleves som et sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø, hvor eleverne kan deltage i fæl-

lesaktiviteter m.v. sammen. Efter den politiske aftale skal der i særlige tilfælde, herunder for yderområ-

der, kunne gøres undtagelser herfra.

Aftalepartierne er enige om en finansieringsmodel med centralt fastsatte takster og tilskud til institu-

tionerne for forberedende grunduddannelse, som sikrer et ensartet tilskudsniveau på tværs af landet,

svarende til, hvad der gælder for eksisterende selvejende institutioner på undervisningsområdet. Aftale-

partierne er i denne henseende endvidere enige om, at kommunerne skal afholde ca. 65 pct. af de fak-

tisk afholdte udgifter til forberedende grunduddannelse, og at staten skal afholde de resterende ca. 35

pct. Det fremgår, at den kommunale medfinansiering skaber et incitament til at tænke helhedsorienteret

i deres ungesats i og med, at det er kommunerne, der har ansvaret både i dagtilbuddene, folkeskolen og

beskæftigelsesindsatsen.

Aftalepartierne er enige om, at der tilrettelægges et proaktivt og dialogbaseret statsligt kvalitetstilsyn

for forberedende grunduddannelse og for institutionerne.

Aftalepartierne er enige om, at lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (virk-

somhedsoverdragelsesloven) finder anvendelse. FGU-institutionerne indtræder derfor umiddelbart i de

rettigheder og forpligtelser, der bestod på overtagelsestidspunktet fra de eksisterende forberedende til-

bud.

Aftalepartierne er enige om, at aktiver/passiver forbundet med aktivitet til målgruppen på de eksiste-

rende forberedende tilbud i et dækningsområde overdrages til de nye institutioner for forberedende

grunduddannelse.

Aftalepartierne er enige om, at undervisningsministeren nedsætter en interimsbestyrelse for hver in-

stitution for til at forberede igangsættelsen af forberedende grunduddannelse.

Aftalepartierne er enige om, at der for alle elever på forberedende grunduddannelse etableres en ny

type ydelse – skoleydelsen – samt forsørgertillæg som et supplement til skoleydelsen. Skoleydelsen skal

efter den politiske aftale være afhængig af, om eleverne er under eller fyldt 18 år samt for de sidstnævn-

te, om de er hjemmeboende eller udeboende.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Aftalepartierne er endelig enige om, at det er vigtigt med et dataetisk perspektiv i relation til omfan-

get af de informationer, der indhentes og følger de eleverne.

1.2. Lovforslagets hovedpunkter

Lovforslaget er en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af den politiske aftale om

bedre veje til uddannelse og job.

Lovforslaget fastlægger rammerne for de statslige selvejende institutioner, der skal varetage udbuddet

af et nyt uddannelsestilbud benævnt forberedende grunduddannelse (FGU), jf. det samtidigt fremsatte

forslag til lov om forberedende grunduddannelse. Lovforslaget fastlægger endvidere finansieringen af

institutionerne samt bestyrelsernes sammensætning, opgaver og ansvar.

Lovforslagets hoveformål er at skabe et fleksibelt, sammenhængende og lokalt forankret udbud af

forberedende grunduddannelse og dermed skabe bedre rammer for og nærhed til et landsdækkende ud-

dannelsestilbud, der favner hele målgruppen.

Lovforslaget sigter således på – i forhold til i dag – at skabe bedre sammenhæng i uddannelsestilbud-

det til målgruppen på det forberedende område, herunder ensartede rammevilkår. Derfor etableres helt

nye institutioner, som efter lovforslaget skal udbyde og varetage forberedende grunduddannelse. Målet

er at sikre fagligt og økonomisk bæredygtige institutioner og et landsækkende udbud af forberedende

grunduddannelse med nærhed til de unge.

Lovforslaget tilsigter via en finansieringsmodel med centralt fastsatte takster og tilskud til de foreslå-

ede institutioner og tilhørende skoler for forberedende grunduddannelse at sikre et ensartet tilskudsni-

veau på tværs af landet. Det er hensigten, at den foreslåede tilskudsmodel indarbejdes på finansloven,

og at de konkrete tilskudssatser fastsættes på de årlige finanslove.

Med lovforslaget lægges der videre op til, som forudsat i den politiske aftale, at indføre en aktivitets-

bestemt kommunal bidragspligt til staten. Det foreslås, at størrelsen af kommunernes bidrag til staten

fastsættes på de årlige finanslove, for aktiviteten i det finansår, som finansloven vedrører, således at

kommunernes bidrag vil ligge på ca. 65 pct. af de faktisk afholdte udgifter til forberedende grundud-

dannelse, mens staten afholder de resterende ca. 35 pct.

Lovforslaget bygger på den selvejemodel, som har været anvendt på undervisningsområdet i en læn-

gere årrække, og som er baseret på decentralt ansvar og på at fremme og understøtte det personlige og

faglige engagement og medansvar på uddannelsesinstitutionerne.

Det er hensigten, at det selvejebaserede styringssystem skal sikre, at de politisk fastlagte mål for for-

beredende grunduddannelse opfyldes, samt at uddannelsens kvalitet fastholdes og udvikles. De foreslå-

ede institutioner for forberedende grunduddannelse har en central rolle i indfrielsen af disse mål.

Lovforslaget tilsigter i denne henseende på den ene side at opstille mål og rammebetingelser for den

lokale styring af institutionerne og på den anden side blandt andet via et statsligt tilsyn med institutio-

nerne at følge op på institutionernes opfyldelse af de fastsatte mål og krav.

Styring af de foreslåede institutioner for forberedende grunduddannelse sker ved at fastlægge faglige

mål og krav til uddannelsernes indhold og kvalitet og ved at sikre gode rammer for institutionernes

virksomhed, herunder for bestyrelsernes arbejde, institutionernes ledelse og opgavevaretagelsen i øvrigt

og sørge for en hensigtsmæssig infrastruktur af fagligt og økonomisk bæredygtige institutioner med et

udbud af forberedende undervisningstilbud, som imødekommer landsdækkende, regionale og lokale

behov.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Styringssystemet skal herudover opfylde en række grundlæggende krav til offentlig forvaltning og

myndighedsudøvelse, som sikrer regeloverholdelse, retssikkerhed, forsvarlig forvaltning af offentlige

midler samt effektiv økonomisk og administrativ drift.

Bestyrelserne for de selvejende institutioner vil efter lovforslaget have ansvaret for den overordnede

ledelse af institutionernes drift og virksomhed. Dette ansvar omfatter såvel institutionernes virke i hen-

hold til det vedtægtsbestemte formål som institutionernes økonomi og administration. Bestyrelserne har

efter det foreslåede tillige ansvaret for at sikre, at institutionernes drift og virksomhed udøves i overens-

stemmelse med gældende ret.

Det vil efter lovforslaget samtidig være en hovedopgave for bestyrelserne at sikre optimale rammer

for undervisningsaktiviteter af høj kvalitet ved blandt andet at have kvalificerede lærerkræfter, gode fy-

siske rammer og et økonomisk råderum, der giver de fornødne handlemuligheder i forhold til priorite-

ringen af den samlede ressourceanvendelse.

Udover bestemmelser om styring, finansiering mv., tilsyn og bestyrelsesansvar og -opgaver indehol-

der lovforslaget bl.a. bestemmelser om oprettelse, nedlæggelse, sammenlægning mv. af institutioner og

tilhørende skoler, institutionsvedtægternes indhold, institutionens interne rådgivende organer, elevernes

forsørgelsesgrundlag, institutionsregnskaber og revision heraf, kapacitetsstyring og administrative sam-

arbejder.

Det bemærkes i øvrigt overordnet, at den behandling af personoplysninger, som efter lovforslaget vil

være nødvendig i relation til den foreslåede forberedende grunduddannelse, i alle henseender, vil ske i

overensstemmelse med gældende persondatalovgivning og god databehandlingsskik, herunder kravet

om, at data skal være relevante og begrænsede til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, der

behandles, og ikke opbevares længere end strengt nødvendigt. Personoplysninger vil således blive be-

handlet på en måde, der sikrer dels tilstrækkelig sikkerhed og fortrolighed, dels at de registrerede har ret

til at få berigtiget og slettet oplysninger om sig selv i overensstemmelse med persondatalovgivningens

regler herom, og endelig at behandlingen af persondata kun sker hvor og så længe behandling af per-

sondata er relevant og nødvendig for opgaven. Data vil efter lovforslaget ikke kunne overføres fra insti-

tution til institution i forbindelse med skift i forløb, uden at den registrerede er orienteret og meddeler

samtykke hertil. Når den registrerede fylder 30 år, vil data i Ungedatabasen automatisk enten blive slet-

tet og/eller anonymiseret. Data vil fortsat kunne anvendes til videnskabeligt og statistisk brug og arkiv-

formål.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Statsligt selvejende institutioner for forberedende grunduddannelse

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job, at en række eksisterende for-

beredende tilbud og uddannelser omlægges og erstattes med forberedende grunduddannelse. Det drejer

sig om produktionsskoletilbud, kombineret ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelsen, som

efter den politiske aftale nedlægges og erstattes af den nye uddannelse. Derudover drejer det sig om al-

men voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, som

for målgruppen erstattes af f den nye uddannelse, men i øvrigt opretholdes for øvrige målgrupper.

De nævnte eksisterende uddannelsestilbud udbydes bl.a. af selvejende institutioner, som reguleres af

institutionslove, der fastlægger rammerne for den interne såvel som den statslige styring af institutio-

nernes økonomiske og administrative forhold.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Institutioner, som udbyder almen voksenuddannelse, jf. lov om almen voksenuddannelse og om an-

erkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i uddannelsen til hf-eksamen

og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 926 af 3. juli 2017,

samt forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. lov om forberedende

voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. januar

2017, hvilket vil sige voksenuddannelsescentre (VUC), er i institutionsmæssig henseende reguleret i lov

om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgø-

relse nr.

Institutioner, som udbyder produktionsskoletilbud, hvilket primært vil sige produktionsskoler, er i

institutionsmæssig henseende reguleret i lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 26.

januar 2017. Lov om produktionsskoler er således ud over at være en indholdslov i henseende til ud-

dannelsens indhold, mål mv. også en institutionslov.

Uddannelsestilbuddene kombineret ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelse har ikke en

særskilt institutionel forankring og dermed heller ikke egne institutionslove. Kombineret ungdomsud-

dannelse udbydes af flere skoler og institutioner i et samarbejde, herunder bl.a. VUC og produktions-

skoler, idet en af skolerne i samarbejdet er såkaldt tovholder med et overordnet ansvar for at tilrette-

lægge elevens uddannelsesforløb. Erhvervsgrunduddannelse er en kommunalt forankret uddannelse,

som bliver til i et samspil mellem kommuner, forskellige uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Kommunerne kan efter nærmere aftale overlade tilrettelæggelsen af en erhvervsgrunduddannelse til en

erhvervsskole eller produktionsskole.

På den anførte baggrund vil der ikke, med mindre særlige forhold gør sig gældende, blive henvist til

disse uddannelsestyper i beskrivelsen af, hvad der efter eksisterende regler institutionsmæssigt gælder

for de eksisterende forberedende tilbud og uddannelser, som foreslås omlagt og erstattet med forbere-

dende grunduddannelse. Beskrivelsen af gældende institutionsret vil således være baseret på lov om

produktionsskoler samt lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-

nelse m.v.

De to eksisterende institutionslove, som regulerer de uddannelsestilbud, der foreslås integreret i for-

beredende grunduddannelse, indeholder begge bestemmelser om institutionernes styrelse, herunder i

form af regulering i en institutionsvedtægt, hvortil der gælder en række krav.

De nærmere bestemmelser herom fremgår af kapitel 2 om godkendelse, drift og tilsyn i lov om pro-

duktionsskoler samt af kapitel 1 og 2 om lovens anvendelsesområder henholdsvis institutionernes op-

rettelse og nedlæggelse i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-

nelse m.v.

Produktionsskoler etableres som selvejende institutioner med vedtægter, der godkendes af en eller

flere kommunalbestyrelser, mens institutioner efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-

ser og almen voksenuddannelse m.v. oprettes og godkendes af undervisningsministeren som selvejende

institutioner inden for den offentlige forvaltning, hvis styrelse reguleres i en vedtægt, som institutionens

bestyrelse fastsætter, og som godkendes af undervisningsministeren.

De eksisterende institutionslove giver endvidere institutionerne mulighed for at varetage administra-

tive opgaver for andre uddannelsesinstitutioner efter nærmere aftale herom. De nærmere bestemmelser

herom fremgår af § 2 a og § 20 i lov om produktionsskoler samt af §§ 13-15 i lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

2.1.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det fremgår af den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job, at den foreslåede forbere-

dende grunduddannelse skal udbydes af institutioner for forberedende grunduddannelse og de tilhø-

rende skoler, som organiseres i statsligt selvejende institutioner.

Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at det under hensyn til at sikre fleksibilitet og lokale

løsninger bliver muligt for institutionen at varetage undervisning for andre lignende uddannelser.

Det foreslås på denne baggrund, at lov om institutioner for forberedende grunduddannelse omfatter

institutioner og tilhørende skoler (undervisningssteder) for forberedende grunduddannelse, der af un-

dervisningsministeren godkendes til at udbyde og varetage forberedende grunduddannelse som selv-

ejende institutioner inden for den offentlige forvaltning.

Det foreslås endvidere, at institutionernes styrelse reguleres i en vedtægt, hvortil der vil gælde en

række krav baseret på en standardvedtægt, jf. nedenfor.

Det foreslås endelig, at institutionerne efter nærmere aftale skal kunne varetage administrative opga-

ver for andre institutioner for forberedende grunduddannelse samt en række andre selvejende instituti-

oner.

Lovforslaget bygger på den selvejemodel, som har været anvendt på undervisningsområdet i en læn-

gere årrække, og som er baseret på decentralt ansvar og på at fremme og understøtte engagement og

medansvar på uddannelsesinstitutionerne.

Det er hensigten, at det selvejebaserede styringssystem skal sikre, dels at de politisk fastlagte mål for

forberedende grunduddannelse opfyldes, dels at uddannelsens kvalitet fastholdes og udvikles. De fore-

slåede institutioner for forberedende grunduddannelse har en central rolle i indfrielsen af disse mål.

Styringen af de foreslåede institutioner for forberedende grunduddannelse sker såvel gennem fast-

læggelse af faglige mål og krav til uddannelsernes indhold og kvalitet som ved at sikre gode rammer for

institutionernes virksomhed, herunder for bestyrelsernes arbejde, institutionernes ledelse og opgaveva-

retagelsen i øvrigt og ved at sørge for en hensigtsmæssig infrastruktur af fagligt og økonomisk bæredyg-

tige institutioner med et udbud af forberedende undervisningstilbud, som imødekommer landsdækken-

de, regionale og lokale behov.

Efter lovforslaget vil institutionens vedtægt, som godkendes af undervisningsministeren, være det

grundlæggende styringsredskab for institutionens bestyrelse og danne grundlag for organiseringen af in-

stitutionen.

Der lægges op til, at undervisningsministeren udarbejder en standardvedtægt. Udgangspunktet for

udarbejdelsen af standardvedtægten vil være, at den skal indeholde en regulering af de forhold, som det

efter loven er nødvendigt at fastlægge fælles regler for, mens den enkelte institution i øvrigt vil have fri-

hed til at fastsætte sin organisering mv. i vedtægten. Standardvedtægten vil i hovedtræk indeholde krav

om, at der fastsættes bestemmelser om navn, hjemsted, formål og placering af tilhørende skoler (under-

visningssteder), at der fastsættes bestemmelser om bestyrelsens sammensætning samt at der fastsættes

bestemmelser om bestyrelsens opgaver. Herudover er det hensigten, at standardvedtægten vil indeholde

bestemmelser om bestyrelsens ansvar, bestyrelsens funktionsperiode mv., interne rådgivende organer

på institutionen, tegningsret, regnskab og revision, formueopgørelse ved institutionens ophør og krav til

kvalificeret flertal f.eks. ved forslag om nedlæggelse.

Efter det foreslåede vil institutionerne være uafhængige og virke inden for den offentlige forvaltning.

Forvaltningsloven, offentlighedsloven, ombudsmandsloven m.v. vil med det foreslåede finde anvendel-

se på institutionernes virke.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Den foreslåede mulighed, hvorefter institutionerne kan organisere sig i fælles samarbejder med andre

selvejende uddannelsesinstitutioner om løsningen af administrative opgaver, tilsigter at realisere synergi-

og samdriftsfordele. Det gælder i forhold til opgaver som fx lønadministration, IT og indkøb, hvor

etableringen af samarbejder også kan styrke det faglige miljø om opgaveløsningen og medvirke til pro-

fessionalisering af kompetencer. Det foreslåede vil samtidig indebære, at institutionen efter aftale vil

kunne varetage undervisning for de i øvrigt omfattede institutioner med henblik på at sikre, at andre

uddannelsestilbud kan opretholdes i et område, herunder at sådanne aftaler med andre institutioner i

særlige tilfælde omfatte lån af lærere og lokaler. Det vil være en forudsætning, at sådanne aftaler alene

har et omfang, som indebærer, at undervisningen på de tre uddannelsesspor på forberedende grundud-

dannelse reelt forbliver på institutionens tilhørende skoler, og at der fortsat findes et inkluderende læ-

ringsmiljø herpå.

Der henvises til lovforslagets §§ 1-3 og bemærkningerne hertil.

2.2. Institutioners oprettelse, struktur, ledelse, rådgivende organer mv.

2.2.1. Gældende ret

De eksisterende institutionslove, som regulerer de uddannelsestilbud, der foreslås integreret i forbe-

redende grunduddannelse, indeholder bestemmelser om institutioners oprettelse, nedlæggelse, sammen-

lægning mv.

De nærmere bestemmelser herom fremgår af kapitel 2 om godkendelse, drift og tilsyn i lov om pro-

duktionsskoler samt af kapitel 2 om institutionernes oprettelse og nedlæggelse i lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Der fremgår af lov om produktionsskoler, at disse etableres på baggrund af en vedtægt, der godken-

des af en eller flere kommunalbestyrelser. Efter lov om produktionsskoler kan godkendelsen af en pro-

duktionsskoles vedtægter tilbagekaldes, såfremt der ikke længere er behov for skolen, ligesom det frem-

går, at vedtægterne skal indeholde bestemmelser om, hvad der skal foretages ved skolens ophør, herun-

der at eventuelle overskydende midler skal anvendes til beslægtede formål efter kommunalbestyrelsens

godkendelse. Lov om produktionsskoler indeholder ikke specifikke bestemmelser om kompetencen i

forhold til sammenlægning af skoler.

Af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår,

at det er undervisningsministeren, som opretter nye institutioner samt nedlægger eksisterende instituti-

oner ud fra en behovsvurdering. Med hensyn til sammenlægning kan undervisningsministeren efter ind-

stilling fra bestyrelsen for en eller flere af de omfattede institutioner godkende, at to eller flere af institu-

tionerne sammenlægges til én institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere

love. Reglerne om uddannelserne og tilskud til uddannelserne følger reglerne i de pågældende uddan-

nelseslove. Undervisningsministeren beslutter endvidere, efter hvilken institutionslov den sammenlagte

institution godkendes. Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse

af deres aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser til den fortsættende institution.

2.2.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1. Etablering af nye institutioner for forberedende grunduddannelse

Det fremgår af den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job, at undervisningsministeren

efter en lokal proces opretter de nye institutioner, herunder at der skal oprettes i omegnen af 90 tilhø-

rende skoler (undervisningssteder), som organiseres i institutioner, der antalsmæssigt skal udgøre op

imod en tredjedel af det samlede antal tilhørende skoler. Aftalen indeholder samtidig en forventning

om, at den lokale proces tager udgangspunkt i én tilhørende skole pr. kommune, dog således at der vil

kunne være flere i større kommuner og ingen i kommuner med et utilstrækkeligt elevgrundlag.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at virksomhedsoverdragelsesloven skal sættes i kraft

for de ansatte på de eksisterende institutioner, som skal afgive opgaver til de nye institutioner for forbe-

redende grunduddannelse.

Efter lovforslaget er det hensigten, at forankringen af den lokale proces skal sikres ved, at kommu-

nerne inddrager de eksisterende institutioner for det forberedende område samt institutioner, der udby-

der ungdomsuddannelser og stiller konkrete forslag vedrørende dækningsområder for de nye institutio-

ner og tilhørende skoler, deres antal og placering. Det er i denne henseende hensigten, at kommunerne

kan komme med forslag til dækningsområder, antal institutioner og tilhørende skoler samt placering

heraf.

Det foreslås samtidig, at undervisningsministeren derefter opretter institutioner for forberedende

grunduddannelse på baggrund af de indkomne forslag. Det bemærkes i denne henseende, at det er in-

tentionen, at produktionsskolerne nedlægges, og at der både herfra og fra VUC’er m.fl. overdrages pas-

siver, aktiver, rettigheder og forpligtelser i et nærmere bestemt omfang på baggrund af aktiviteten, der

fremadrettes varetages af de nye institutioner for forberedende grunduddannelse.

Det er centralt for elevernes mulighed for at påbegynde og gennemføre forberedende grunduddan-

nelse, at institutionerne og de tilhørende skoler er placeret geografisk tæt på eleven. Den foreslåede be-

slutningstagen om fokus på en lokal proces med forslag til placering af institutioner og tilhørende skoler

tilsigter derfor at sikre en geografisk dækning af institutioner og tilhørende skoler, som i udgangspunk-

tet ikke vil være ringere end dækningen af de eksisterende produktionsskoletilbud under hensyn til bl.a.

de lokale transportforhold og den konkrete afstand mellem bopæl og undervisningssted.

Det er dog samtidig hensigten, at hensynet til en bred geografisk dækning vil skulle afvejes over for

hensynet til opfyldelse af de krav, som stilles til de nye institutioner og tilhørende skoler for forbere-

dende grunduddannelse. Det vurderes vigtigt at sikre, at institutionerne hverken får for få elever til at

kunne sikre fleksibilitet i uddannelsen og et fagligt bæredygtigt niveau eller for mange elever til, at mål-

gruppen føler sig trygge. Ideelt set skal de lokale forslag således tilstræbe en balance mellem nærhed på

den ene side og på den anden side faglig stabilitet og økonomisk bæredygtighed, som bl.a. tager højde

for, at de tilhørende skoler i udgangspunktet skal indeholde alle tre undervisningsspor på forberedende

grunduddannelse, og at der skal være et tilstrækkeligt elevgrundlag til at kunne sikre holdfællesskabet på

uddannelsens forskellige undervisningsniveauer.

Efter lovforslaget vil der blive lagt vægt på, at de lokale forslag til placering af institutioner med tilhø-

rende skoler tager udgangspunkt i de eksisterende bygninger fra produktionsskoler, VUC m.fl. Et un-

dervisningssted vil kunne være placeret på flere matrikler, idet det klare udgangspunkt for hver enkelt

elev skal være, at al undervisning modtages på én matrikel.

Det er hensigten, at et en tilhørende skole efter en overgangsperiode på fire år skal kunne opleves

som et sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø, hvor eleverne kan deltage i fællesaktiviteter

m.v. sammen. Af hensyn til både skolemiljøet og en samling af uddannelseselementer på hver tilhøren-

de skole skal der efter overgangsperioden således være en passende afstand mellem matriklerne.

Efter lovforslaget vil der blive lagt vægt på, at de lokale forslag til placering af institutioner og tilhø-

rende skoler tager udgangspunkt i, at det bliver muligt for eleverne fra de forskellige matrikler at deltage

i fx fællesaktiviteter sammen, og at en elev ikke får meget længere til sit uddannelsessted ved et evt. skif-

te af uddannelsesspor inden for forberedende grunduddannelse. Der er dog ikke med det foreslåede

indlagt et specifikt afstandskriterium.

Undervisningsministeren vil efter lovforslaget i særlige tilfælde, herunder for yderområder, have mu-

lighed for at godkende institutioner og skoler, som ikke imødekommer de nævnte forudsætninger, hvis

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

det godtgøres, at institutionen vil udgøre et samlet og bæredygtigt fagligt miljø med de nødvendige mu-

ligheder for, at eleverne kan skifte uddannelsesspor inden for forberedende grunduddannelse mv.

Det er hensigten, at hver institution tildeles et geografisk dækningsområde bestående af et antal

kommuner. Efter lovforslaget vil institutionen have en udbudspligt i sit dækningsområde samt pligt til

at optage alle målgruppevurderede elever med bopæl i dækningsområdet, idet elever dog vil kunne øn-

ske en anden institution.

Det er hensigten, at antallet og størrelsen af institutioner skal muliggøre en effektiv drift, en faglig

bredde, økonomisk bæredygtighed og samtidig et dækningsområde med et rimeligt antal kommuner,

hvorfra der kan henvises elever.

Det foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale, at de pligter og rettigheder, der følger af

lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse (virksomhedsoverdragelsesloven) skal

finde tilsvarende anvendelse for de ansatte på de eksisterende institutioner, som skal virksomhedsover-

drages til de nye institutioner for forberedende grunduddannelse. Det foreslåede vil indebære, at de nye

institutioner for forberedende grunduddannelse skal tilbyde lærere, som kommer fra de afgivende insti-

tutioner ansættelse.

Der foreslås endvidere etableret en overgangsordning for påbegyndte forløb, således at de nye insti-

tutioner for forberedende grunduddannelse skal tilbyde elever, der er i gang med et forløb på en afgi-

vende institution, at de kan færdiggøre deres uddannelse hos dem.

Det bemærkes afslutningsvis, at der i overensstemmelse med den politiske aftale i nødvendigt om-

fang vil kunne udpeges en opmand, som kan bidrage til den lokale proces. Opmanden vil kunne ind-

drages i den lokale proces efter anmodning fra kommunerne. Opmanden vil i givet fald afrapportere

om sin inddragelse til undervisningsministeren. Opmanden udpeges efter drøftelse med aftalepartierne.

Der henvises til lovforslagets §§ 58-63 og bemærkningerne hertil.

2.2.2.2. Efterfølgende oprettelse, nedlæggelse, sammenlægning af institutioner m.v.

Det følger af den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job, at undervisningsministeren og-

så efter den under afsnit 2.2.2.1 omtalte lokale proces med den første etablering af de nye institutioner

for forberedende grunduddannelse skal kunne oprette, nedlægge og sammenlægge institutioner for for-

beredende grunduddannelse og skoler, herunder ved at godkende institutionernes vedtægter.

Der lægges på den anførte baggrund med lovforslaget op til at medtage bestemmelser om oprettelse,

nedlæggelse, sammenlægning af institutioner og skoler mv. svarende til de tilsvarende bestemmelser i

lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslåede vil grundlæggende indebære, at undervisningsministeren vil kunne oprette nye statsli-

ge selvejende institutioner for forberedende grunduddannelse, herunder skoler, hvis disse indgår som et

hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller forventede behov. Det foreslåede medfører end-

videre, at det er ministeren, der fastsætter den nye institutions vedtægt samt godkender senere ændrin-

ger.

Dernæst indebærer det foreslåede, at undervisningsministeren vil kunne nedlægge en institution eller

skole, hvis der ikke længere er behov for den, fx som følge af en nedgang i aktivitet eller ændringer i

demografi, eller hvis institutionen eller skolen på grund af sine økonomiske forhold skønnes uegnet til

at fortsætte.

Herudover indeholder det foreslåede bl.a. bestemmelser om en institutions formue ved ophør af en

sammenlagt institution eller skole, om spaltning af institutioner, om sammenlægning med andre uddan-

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

nelsesinstitutioner til én samlet institution, herunder efter hvilken institutionslov den sammenlagte insti-

tution får sin institutionsgodkendelse, samt bestemmelser om at der ved sammenlægning eller spaltning

ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder, og at sammenlægning og spaltning efter kan gen-

nemføres uden eventuelle kreditorers samtykke.

Der henvises til lovforslagets §§ 4-10 og bemærkningerne hertil.

2.2.2.3. Institutionernes ledelse, organisering, rådgivende organer m.v.

Det fremgår af den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job, at der for hver institution for

forberedende grunduddannelse skal være én bestyrelse og én øverste leder. Der fremgår samtidig af af-

talen, at der skal være pædagogisk ledelse på alle skoler. Det fremgår derudover, at det er institutionen

og ikke skolerne, som ansætter medarbejderne.

Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at bestyrelsen kan beslutte at yde vederlag til medlem-

merne af bestyrelsen, herunder til medlemmer uden stemmeret, efter tilsvarende regler og niveauer,

som i dag gælder for bestyrelser på voksenuddannelsescentre.

Det fremgår derudover af den politiske aftale, at eleverne på forberedende grunduddannelse har ret

til at få indflydelse på deres uddannelse og deres skole gennem et elevråd, som skal virke på demokra-

tisk vis.

På den anførte baggrund tilsigtes det med lovforslaget at sikre, at institutioner for forberedende

grunduddannelse får professionelle bestyrelser, hvis medlemmer har tilknytning til den enkelte instituti-

ons lokale område. Bestyrelsesmedlemmerne skal samlet set have kvalifikationer, der kan bidrage til at

fremme den enkelte institutions aktuelle og fremadrettede virkefelt, herunder en grundlæggende indsigt

i regnskab og økonomi og erfaring fra relevante ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedet for ufaglært

beskæftigelse samt med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, her-

under vurdering af budgetter og regnskaber.

Det foreslås, at den enkelte institutions bestyrelse skal bestå af 7-11 medlemmer, som udpeges af

kommunerne i institutionens dækningsområder, de lokale arbejdsmarkedsorganisationer og erhvervs-

skolesektoren. Hertil forslås, at der af og blandt institutionens medarbejdere udpeges medlemmer til

bestyrelsen efter nærmere regler.

Det foreslås, at funktionsperioden for bestyrelsen er fire år og normalt følger valgperioden for kom-

muner.

Efter det foreslåede vil bestyrelsen have den overordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen fast-

sætter en forretningsorden for sit virke ansætter og afskediger institutionens ledere og godkender ansæt-

telse og afskedigelse af institutionens øvrige personale.

Efter lovforslaget er bestyrelsen ansvarlig over for undervisningsministeren for institutionens drift,

herunder for forvaltningen af de statslige tilskud. Der foreslås hertil bestemmelser, hvorefter under-

visningsministeren kan træffe foranstaltninger, hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra under-

visningsministeren, eller hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fa-

re.

Efter lovforslaget vil institutionens leder have den daglige ledelse af institutionen og være ansvarlig

for institutionens virksomhed over for institutionens bestyrelse. Det foreslås endvidere, at hver skole

skal have en pædagogisk leder. Der lægges i overensstemmelse med den politiske aftale op til, at besty-

relsen kan beslutte at yde vederlag til medlemmerne af bestyrelsen. Det forudsættes med det foreslåede,

at den daglige ledelse varetages af lederen inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Der lægges derudover op til, at der på institutioner for forberedende grunduddannelse kan etableres

et elevråd.

Den foreslåede ledelsesstruktur på forberedende grunduddannelse tilsigter at understøtte visionen og

strategien med de nye institutioner for forberedende grunduddannelse samt afspejle institutionens sær-

lige kendetegn og institutionens behov.

Institutionerne skal efter det foreslåede have en delcentral struktur med flere skoler (undervisnings-

steder) og skal samtidig sikre en overordnet strategisk udvikling baseret på de uddannelsespolitiske mål-

sætninger, herunder i forhold til lokale erhvervsliv og arbejdsmarked. Dette forudsætter en enstrenget

ledelsesstruktur med ét bestyrelsesniveau, som kan stå for og varetage en effektiv og professionel ledel-

se.

Ledelsen skal med det foreslåede skabe åbenhed og gennemsigtighed og sikre, at strategi og politiske

visioner for forberedende grunduddannelse implementeres. Bestyrelsesmedlemmerne skal derfor efter

det foreslåede kunne bidrage til at fremme institutionens strategiske virke med deres erfaring og faglige

indsigt i uddannelse og i arbejdsmarkedets behov for de forberedende tilbud.

Det indebærer bl.a., at be-

styrelsens tilrettelæggelse af institutionens organisation skal ske under hensyntagen til at sikre den lokale dækning

af uddannelsen, overgang til ungdomsuddannelser og beskæftigelse for herved at bidrage til den lokale vækst og

udvikling af erhverv og professioner, herunder i landdistrikter og yderområder, samt bidrage til opfyldelse af afta-

lens uddannelsesmålsætninger.

Det vurderes hensigtsmæssigt at sikre bestyrelserne vide rammer til at opfylde de omtalte forpligtel-

ser, herunder at give dem mulighed for at afstemme den enkelte institutions organisation efter dens

særlige behov i det lokalområde, hvor den hører hjemme. I lovforslaget begrænser de generelle og for-

melle krav til en institutions organisering sig derfor til bestemmelser om organisering i skoler (udbuds-

steder), bestyrelsens sammensætning og udpegning og om ledelsen på institutionen. Hovedparten af de

interne institutionelle forhold på den enkelte institution tilsigtes således med det foreslåede at kunne til-

godeses gennem udformningen af vedtægten samt en forretningsorden for bestyrelsens virke.

Der henvises til lovforslagets §§ 11-25 og bemærkningerne hertil.

2.3. Tilskud til institutioner m.v.

2.3.1. Gældende ret

De eksisterende institutionslove, som regulerer de uddannelsestilbud, der foreslås nedlagt eller om-

lagt i medfør af etablering af forberedende grunduddannelse, indeholder bestemmelser om statslige til-

skud til institutionerne drift mv. De nærmere bestemmelser herom fremgår af kapitel 3 i lov om pro-

duktionsskoler samt af kapitel 5 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok-

senuddannelse m.v.

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.er taxame-

tersystemet den bærende bevillingsmodel til fordeling af statslige tilskud, idet taxameterstyringen dog er

suppleret med en række andre styringsredskaber i form af grundtilskud, målrettede forsøgs- og udvik-

lingsmidler, flerårsaftalemodeller etc. Taxameterstyring indebærer grundlæggende, at der inden for sta-

tens samlede økonomiske ramme til uddannelsesformål, der er bestemt af en række overordnede ud-

giftspolitiske prioriteringer, fordeles aktivitetsafhængige bevillinger til de enkelte uddannelsesinstitutio-

ner. Bevillingerne ydes som bloktilskud, som institutionerne frit kan disponere over inden for rammer-

ne af gældende bevillingsforudsætninger, herunder de flerårige investeringsrammer, og dispositionsreg-

ler og i overensstemmelse med de formål, som er fastsat for de enkelte uddannelser og institutioner. De

statslige tilskud ydes i henhold til takster, som fastsættes på de årlige finanslove. Hertil kommer, at

kommunerne kan yde tilskud til institutionerne til anlægsudgifter ved etablering eller senere udbygning,

men ikke til driftsudgifter eller lån til drifts- og anlægsudgifter.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Efter lov om produktionsskoler anvendes en bevillings- og finansieringsmodel, som er baseret på, at

produktionsskolerne fra kommunalbestyrelsen skal modtage et årligt beløb i grundtilskud, hvis størrelse

fastsættes på de årlige finanslove. Derudover yder staten taxametertilskud til drift og undervisningsud-

gifter samt et tillægstaxameter til forskellige aktiviteter. Statens tilskud hertil ydes på baggrund af den

faktisk afholdte aktivitet. Staten yder endvidere et aktivitetsbestemt bygningstaxameter, ligesom staten

finansierer skoleydelse til produktionsskoledeltagere, der er berettigede hertil, baseret på skolernes fak-

tisk afholdte udgifter hertil. Endelige modtager produktionsskolerne fra staten et igangsættelsestilskud,

der skal sikre bedre udslusning af eleverne til de øvrige uddannelsessektorer og til erhvervslivet. Igang-

sættelsestilskuddet ydes dels som et fast grundbeløb pr. skole, dels som et aktivitetsbestemt beløb på

baggrund af aktiviteten i tilskudsgrundlagsåret.

§§ 13 og 13 a i lov om produktionsskoler indeholder bestemmelser om kommunale bidrag i relation

til produktionsskolernes aktivitet. Det fremgår, at den enkelte tilskudsudløsende deltagers hjemsteds-

kommune betaler bidrag til staten pr. årselev med et beløb, hvis størrelse fastsættes på de årlige finans-

love, for aktiviteten i det finansår, som finansloven vedrører. Ved hjemstedskommune forstås den

kommune, i hvilken deltageren ifølge CPR havde bopæl den 5. september i kalenderåret forud for det

finansår, hvor aktiviteten afholdes. Bestemmelserne indeholder endvidere retningslinjer for opgørelse,

beregning, indberetning af årselever og af de kommunale bidrag samt regler om mellemkommunal refu-

sion i tilfælde, hvor en deltager indgår i folketallet i en anden kommune på afregningstidspunktet. Bi-

draget kompenseres kommunerne for ved bloktilskudsberegningen.

Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. indeholder

ikke bestemmelser om kommunale bidrag.

De eksisterende institutionslove, som regulerer de uddannelsestilbud, der foreslås nedlagt eller om-

lagt i medfør af etablering af forberedende grunduddannelse, indeholder bestemmelser om regnskab og

revision. De nærmere bestemmelser herom fremgår af § 15 i lov om produktionsskoler samt af §§ 42 og

43 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. I begge

henseender fastlægger bestemmelserne regnskabsåret til kalenderåret og indeholder nærmere krav om

udarbejdelse af årsregnskab og procedurer herfor, om inddragelse af institutionens bestyrelse og institu-

tionens leder samt om revisionspligt- og procedurer.

§§ 44 og 44 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

m.v. indeholder bestemmelser om tilskud til specialpædagogisk bistand, hvorefter undervisningsmini-

steren i en række tilfælde kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til elever med behov for

specialpædagogisk bistand, herunder fastsætte regler om administration og procedurer i relation til disse

tilskud.

Lov om produktionsskoler indeholder ikke bestemmelser om tilskud til specialpædagogisk bistand.

De eksisterende institutionslove, som regulerer de uddannelsestilbud, der foreslås nedlagt eller om-

lagt i medfør af etablering af forberedende grunduddannelse, indeholder bestemmelser om tilskud til

forsøgs- og udviklingsarbejder (forsøgsbestemmelser). Efter § 21 i lov om produktionsskoler kan un-

dervisningsministeren yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejder samt til konsulentvirksomhed samt

fastsætte nærmere regler herom, herunder om regnskab og revision. Efter § 31 i lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. kan undervisningsministeren yde til-

skud til udviklings- og forsøgsvirksomhed eller til andre særlige formål samt til iværksættelse af nye ud-

dannelser ved institutionerne.

2.3.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2.1. Generelt om tilskud og finansiering

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det fremgår af den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job, at finansieringsmodellen for

forberedende grunduddannelse skal være baseret på centralt fastsatte takster og tilskud til institutioner-

ne med sigte på at sikre et ensartet tilskudsniveau på tværs af landet.

Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at der ydes ét fast grundtilskud pr. institution samt

grundtilskud til de øvrige skoler. Det fremgår samtidig, at grundtilskuddene samlet set forventes at ud-

gøre ca. 15 pct. af institutionernes samlede tilskud. Taksten fastsættes på de årlige finanslove.

Det fremgår derudover af den politiske aftale, at der skal indføres et udslusningstaxameter til at be-

lønne institutionerne i forhold til at få de unge videre i ungdomsuddannelse eller beskæftigelse.

Der lægges på den anførte baggrund med lovforslaget op til, at bestemmelserne om tilskud til institu-

tioner og tilhørende skoler for forberedende grunduddannelse altovervejede kommer til at svare til de

gældende regler i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

m.v.

Den generelle målsætning om effektiv institutionsdrift tilsigtes således også i regi af de nye institutio-

ner for forberedende grunduddannelse primært understøttet af taxametersystemet. Der vil herved være

et samspil med selvejet og bloktilskudsprincippet, som giver institutionerne økonomisk dispositionsfri-

hed og et selvstændigt økonomisk ansvar og dermed skaber incitament for institutionerne til at anvende

ressourcerne optimalt. Som nævnt udgør taxametersystemet et afgørende element i den decentralisering

af beslutningskompetence til de enkelte uddannelsesinstitutioner, som er intentionen bag indførelsen af

selvejet.

Den konkrete finansieringsmodel vil i overensstemmelse med den politiske aftale blive udformet så-

ledes, at der gennem kombinationen af institutionstilskud (grundtilskud) og elevtalsafhængige taxame-

tertilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter, lokaleforsyningsudgifter og administrative

fællesudgifter er mulighed for, at de lokale institutioner samt lokale afdelinger af institutioner, som lig-

ger uden for de store byer, har en økonomi, der sikrer et passende bredt fagligt udbud i overensstem-

melse med de uddannelsesmæssige intentioner og målsætninger.

Der foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale fastsat et udslusningstaxameter, der skal

sikre bedre udslusning af eleverne til de øvrige uddannelsessektorer og til arbejdsmarkedet.

Det vil blive overvejet, om og i hvilket omfang der vil være behov for, at der på de nye institutioner

etableres følgegrupper eller lignende, som sammen med Undervisningsministeriet kan drøfte data-

grundlag, særlige problemstillinger og forslag til aktivitetsopgørelser samt analyser af de økonomiske

konsekvenser af omlægningerne på de enkelte institutioner med tilhørende overgangsordninger, som

kan sikre en hensigtsmæssig udligning i overgangsperioden.

Den enkelte institutions bestyrelse vil over for undervisningsministeren få ansvaret for at sikre, at

vilkår for udmeldte tilskud overholdes og for at varetage den almindelige drift.

Efter forslaget vil institutionerne endvidere have mulighed for at skabe indtægter fra salg af varer og

tjenesteydelser, som eleverne har produceret, på vilkår, der ikke giver private udbydere urimelig konkur-

rence, ligesom institutionen vil kunne udbyde undervisning og anden aktivitet, som ligger i naturlig for-

længelse af deres virksomhed, som indtægtsdækket virksomhed. Dette svarer til, hvad der gælder for

produktionsskolerne i dag. Institutionerne vil i den forbindelse være omfattet af regler i budgetvejled-

ningen m.v.

Der henvises til lovforslagets §§ 26-37 samt bemærkningerne hertil.

2.3.2.2. Kommunale bidrag

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det fremgår af den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job, at kommunerne skal yde bi-

drag til staten, herunder at den samlede finansiering indebærer, at kommunerne afholder ca. 65 pct. af

de faktisk afholdte udgifter til forberedende grunduddannelse, mens staten afholder de resterende ca.

35 pct.

Der lægges på den anførte baggrund i lovforslaget op til at medtage bestemmelser svarende til § 13

og § 13 a i lov om produktionsskoler om kommunale bidrag i relation til produktionsskolernes aktivitet,

herunder definitionerne af deltagerens hjemstedskommune og afregningsdag, bestemmelser om opgø-

relse, beregning, indberetning af bidrag samt om mellemkommunal refusion. Det kommunale bidrag

foreslås fastsat på finansloven.

Det vurderes, at en kommunal finansiering på ca. 65 pct. vil give kommunerne et entydigt incitament

til at tænke helhedsorienteret i deres indsats i og med, at det er kommunerne, der dermed vil have an-

svaret i relation til både dagtilbud, folkeskole og beskæftigelsesindsats. Et kommunalt ansvar vil sikre, at

de unge får det bedst mulige forløb og en understøttende indsats, der gør, at den enkelte unge får en

ungdomsuddannelse eller kommer i beskæftigelse og i sidste ende bliver selvforsørgende.

Bidraget bør ligge på et niveau, der vil give kommunerne et incitament til at benytte forberedende

grunduddannelse til den svageste gruppe af unge uden ungdomsuddannelse. Forberedende grundud-

dannelses rolle må ses i et uddannelses- og beskæftigelsesrettet perspektiv, hvor skolerne fungerer som

brobygning mellem grundskolen og det formelt kompetencegivende uddannelsessystem, herunder sær-

ligt erhvervsuddannelserne samt det ufaglærte arbejdsmarked.

Det foreslås som nævnt, at bidraget, på samme måde som efter de gældende bestemmelser i lov om

produktionsskoler, udredes af de enkelte elevers hjemstedskommuner, dog med den anførte mulighed

for mellemkommunal refusion i visse tilfælde. Herved sikres det, at kommuner, der har været særligt ak-

tive i forhold til etableringen af institutioner for forberedende grunduddannelse, ikke kommer til at bæ-

re en uforholdsmæssig stor andel af bidragsbetalingen.

Kommunerne forudsættes som hidtil kompenseret for bidraget ved bloktilskudsberegningen.

Der henvises til lovforslagets §§ 42-44 og bemærkningerne hertil.

2.3.2.3. Regnskab og revision

Det fremgår af den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job, at der for hver institution for

forberedende grunduddannelse skal være ét regnskab og ét budget.

Det foreslås på den anførte baggrund at der i lovforslaget medtages bestemmelser om regnskab og

revision svarende til de eksisterende bestemmelser lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-

ser og almen voksenuddannelse m.v. Efter det foreslåede fastlægges regnskabsåret til kalenderåret, og

bestemmelserne indeholder nærmere krav om udarbejdelse af årsregnskab og procedurer herfor, om

inddragelse af institutionens bestyrelse og institutionens leder samt om revisionspligt- og procedurer.

Der henvises til lovforslagets §§ 38-39 samt bemærkningerne hertil.

2.3.2.4. Tilskud til særlige støtteformer

Efter den politiske aftale skal være mulighed for specialpædagogisk bistand i alle uddannelsesspor på

forberedende grunduddannelse er der i lovforslaget lagt op til at medtage bestemmelser om tilskud her-

til svarende til de eksisterende bestemmelser lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Den gældende ordning på det specialpædagogiske støtteområde indebærer, at uddannelsesinstitutio-

nerne vurderer elevers behov for støtte, herunder specialpædagogiske bistand. Institutionerne er for-

pligtet til at yde specialpædagogisk bistand til elever med behov herfor. Uddannelsesinstitutionerne kan

ansøge om tilskud til institutionens udgifter til elever med behov for specialpædagogiske bistand. Styrel-

sens for Undervisning og Kvalitet varetager administrationen af de specialpædagogiske støtteordninger,

og træffer afgørelse om tilskud. Styrelsen træffer afgørelse om der kan ydes tilskud i forhold til elevens

individuelle støttebehov i den konkrete uddannelsessituation.

Tilsvarende § 42, er også § 43, indsat for at videreføre gældende regler for administration af den spe-

cialpædagogiske støtteordning på ungdomsuddannelsesområdet. Institutionernes ansøgninger om til-

skud til institutionernes udgifter til specialpædagogisk bistand skal indgives digitalt. Styrelsens meddelel-

ser og afgørelser i forbindelse med institutioners ansøgninger om tilskud, vil endvidere ske digitalt.

Der henvises til lovforslagets §§ 40-41 samt bemærkningerne hertil.

2.3.2.5. Tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke specifikke tilkendegivelser

om tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejder.

Henset til, at der efter den politiske aftale skal være mulighed for at gøre undtagelser for at fremme

forsøgs- og udviklingsarbejder i regi af den foreslåede forberedende grunduddannelse samt henset til, at

der generelt på undervisningsområdet er en omfattende tradition for at gennemføre forsøg med uddan-

nelserne, lægges der med lovforslaget op til at medtage bestemmelser om tilskud hertil svarende til de

eksisterende bestemmelser i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-

dannelse m.v.

Der henvises i denne henseende i øvrigt til det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende

grunddannelse, hvori foreslås medtaget en egentlig forsøgsbestemmelse i relation til forberedende

grunduddannelse.

Der henvises til lovforslagets § 28 og bemærkningerne hertil.

2.4. Elevernes forsørgelse

2.4.1. Gældende ret

Efter produktionsskolelovens § 17, stk. 1, modtager produktionsskoledeltagere, der udløser statstil-

skud, en skoleydelse fra produktionsskolen for den tid, de følger undervisningen.

Efter produktionsskolelovens § 17, stk. 2, 1. pkt., afhænger skoleydelsens størrelse af, om produkti-

onsskoledeltageren er fyldt 18 år eller ej. For deltagere, som er fyldt 18 år, afhænger størrelsen af skole-

ydelsen endvidere af, om den pågældende er hjemmeboende eller udeboende.

Skoleydelsen til produktionsskoledeltagere udgør således efter produktionsskolelovens § 17, stk. 2, 1.

pkt., 350 kr. pr. uge for produktionsskoledeltagere under 18 år, 350 kr. pr. uge for hjemmeboende del-

tagere fyldt 18 år og 1.250 kr. pr. uge for udeboende deltagere fyldt 18 år.

Efter produktionsskolelovens § 17, stk. 2, 2.-4. pkt., er de angivne beløb er fastsat i 2017-niveau og

reguleres fra og med 2018 en gang årligt den 1. januar med 2 procent tillagt eller fratrukket en tilpas-

ningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten

tillægges eller fratrækkes, afhængigt af om den lønudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpas-

ningsprocenten, er højere eller lavere end 2 procent. Reguleringen sker på grundlag af de på regulerings-

tidspunktet gældende beløb. De regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

På denne baggrund udgør skoleydelsen i 2018-niveau 358 kr. pr. uge for produktionsskoledeltagere

under 18 år, 358 kr. pr. uge for hjemmeboende deltagere, som er fyldt 18 år, og 1.278 kr. pr. uge for

udeboende deltagere, som er fyldt 18 år.

Efter § 17, stk. 3, i lov om produktionsskoler fastsætter undervisningsministeren nærmere regler om

skoleydelsen, herunder om, at skoleydelsen skal nedsættes forholdsmæssigt for deltagere, der uden lov-

lig grund kommer for sent til eller udebliver fra produktionsskoleaktiviteten, ikke aktivt deltagere i ud-

færdigelse, justering og opfyldelse af den individuelle forløbsplan eller ikke aktivt deltager i praktikfor-

løb, som efter skolens skøn bidrager til opfyldelse af forløbsplanen.

Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 835 af 25. juni 2010 om statstilskud m.v. til produkti-

onsskoler, som i § 13 indeholder regler om forholdsmæssig nedsættelse af skoleydelsen i en række til-

fælde.

Skoleydelsen udbetales af de enkelte produktionsskoler til deltagerne. Staten udbetaler refusion af

skolernes udgifter til skoleydelse, jf. lovens § 10, stk. 9, på grundlag af en udgiftsopgørelse, som skolen

udarbejder.

Efter § 23, stk. 2, nr. 8 og 9, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts

2017, udgør uddannelseshjælpen et månedligt beløb på 6.106 kr. for personer under 25 år, der ikke bor

hos en eller begge forældre, og 2.631kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.

Efter § 7, stk. 4, nr. 1 og 2, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr.

1037 af 30. august 2017, gives et tillæg til uddannelsessøgende, der er enlige forsørgere hhv. forsørgere

og bor sammen med en uddannelsessøgende, der modtager SU, eller en person, der modtager uddan-

nelseshjælp efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik.

Efter § 10 b, stk. 1-2, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), udgør de månedlige tillæg efter

§ 7, stk. 4, nr. 1 og 2, 5.753 kr. (2013-niveau) til enlige forsørgere og 2.298 kr. (2013-niveau) til sambo-

ende forsørgere.

Efter § 12, stk. 1, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), reguleres de beløb, der er nævnt i

bl.a. lovens § 10 b, stk. 1-2, én gang årligt den 1. januar. Efter stk. 2 reguleres beløbene med 2,0 pct. til-

lagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringspro-

cent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes, afhængig af om den til grund liggende lønudvik-

ling for beregning af tilpasningsprocenten er højere eller lavere end 2 pct., jf. dog stk. 3 og 4. Efter stk.

3 anvendes ved den årlige regulering af beløbene i finansårene 2014-2021 satsreguleringsprocenten for

det pågældende finansår med fradrag af en procentsats, jf. stk. 4. Efter stk. 4 udgør procentsatserne 0,3

for finansåret 2014, 0,4 for finansåret 2015 og 0,75for finansårene 2016-2021. Efter stk. 4 sker regule-

ringen efter stk. 2-4 på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløbsgrænser. Det regulere-

de beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

2.4.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job, at der for så vidt angår ele-

vernes forsørgelsesgrundlag på den nye forberedende grunduddannelse skal etableres en ny type ydelse

– skoleydelsen.

Det fremgår af den politiske aftale, at ydelsen til elever på 18 år og derover skal svare til niveauerne

for satserne til uddannelseshjælp til uddannelsesparate. Aftaleparterne er endvidere enige om, at ydelsen

til elever under 18 år skal svare til det nuværende niveau for produktionsskoleydelsen til elever under 18

år.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det fremgår derudover af den politiske aftale, at der skal indarbejdes et forsørgertillæg som et sup-

plement til skoleydelsen svarende til de nominelle niveauer for forsørgertillæg i SU-systemet.

Det fremgår endelig af den politiske aftale, at skoleydelsen udbetales af institutionen, at den finansie-

res af staten, og at der ydes kommunale bidrag på 65 pct. af skoleydelsen.

Det foreslås i overensstemmelse hermed at indføre en skoleydelse til elever på forberedende grund-

uddannelse, som fastsættes slåedes, at skoleydelsen udgør 358 kr. pr. uge for deltagere under 18 år,

mens skoleydelsen for deltagere, som er 18 år eller derover, udgør 621 kr. pr. uge for hjemmeboende og

1.440 kr. pr. uge for udeboende. De anførte beløb er angivet i 2017-niveau.

Det foreslås endvidere, at der ydes et tillæg på 1.405 kr. pr. uge til elever på forberedende grundud-

dannelse, som er enlige forsørgere, og et tillæg på 561 kr. pr. uge til ikke-enlige forsørgere. De anførte

beløb er angivet i 2017-niveau.

Der foreslås i øvrigt at videreføre de øvrige bestemmelser om skoleydelsen, som findes i lov om pro-

duktionsskoler, herunder dens formål, reguleringsmekanisme og pædagogiske anvendelse. Dette sidste

omfatter, at skoleydelsen skal nedsættes forholdsmæssigt for deltagere, der uden lovlig grund kommer

for sent til eller udebliver fra produktionsskoleaktiviteten, ikke aktivt deltagere i udfærdigelse, justering

og opfyldelse af den individuelle forløbsplan eller ikke aktivt deltager i praktikforløb, som skolen skøn-

ner bidrager til opfyldelse af forløbsplanen. Nedsættelse af skoleydelsen vil efter det foreslåede dermed

indgå som et pædagogisk værktøj på forberedende grunduddannelse.

Med hensyn til refusion af institutionernes udgifter til ydelsen er det ligeledes hensigten at videreføre

den eksisterende ordning, hvorefter der fra statens side udbetales refusion af skolernes udgifter til sko-

leydelse, jf. herved lovforslagets § 26, stk. 6.

Der henvises til lovforslagets § 45 og bemærkningerne hertil.

2.5. Tilsyn m.v.

2.5.1. Gældende ret

De eksisterende institutionslove, som regulerer de uddannelsestilbud, der foreslås integreret i forbe-

redende grunduddannelse, indeholder bestemmelser om statslige tilsyn med institutionerne. De nærme-

re bestemmelser herom fremgår af § 8 i lov om produktionsskoler samt af §§ 50-53 i lov om institutio-

ner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

I begge henseender er det fastsat, at undervisningsministeren fører tilsyn med institutionerne, herun-

der at ministeren kan udstede påbud, hvis en institutions virksomhed ikke er i overensstemmelse med

loven eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven.

Bestemmelserne giver endvidere undervisningsministeren mulighed for at indhente alle oplysninger

fra skolerne om undervisningen, tilskud, skoleydelse, kommunale bidrag, deltagerne, personalet, udsty-

ret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes drift i øvrigt til brug for

fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af stati-

stik. Ministeren kan herunder bestemme, at oplysninger skal leveres i elektronisk form.

Bestemmelserne giver endvidere undervisningsministeren mulighed for at bestemme, at institutio-

nerne skal anvende administrative systemer fælles for institutionerne.

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. findes der

derover bestemmelser om iværksættelse af foranstaltninger, hvis der konstateres lovovertrædelser eller

forhold, der strider mod god forvaltningsskik, om tilbageholdelse, bortfald, tilbagebetaling og modreg-

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

ning af tilskud i en række tilfælde samt om mulighed for at pålægge bestyrelsen for en institution at ind-

gå en indsatsaftale med undervisningsministeren, hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions

virke er utilstrækkelig.

2.5.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job, at staten skal føre tilsyn med

institutionernes drift, herunder at der skal etableres et statsligt kvalitetstilsyn, hvorved der sker en cen-

tral monitorering af institutionernes opgaveløsning ift. bl.a. evalueringsresultater og de unges overgang

til uddannelse og beskæftigelse.

Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at der tilrettelægges et tilsyn, hvor Undervisningsmini-

steriet ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet via årlige, landsdækkende screeninger af resultater

følger kvaliteten af undervisningen på institutionerne og afrapporterer til den enkelte institution.

Der lægges med lovforslaget op til, at tilsynet med institutioner for forberedende grunduddannelse

baseres på de eksisterende bestemmelser i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-

men voksenuddannelse m.v.

Det foreslås således, at undervisningsministeren fører tilsyn med institutionerne, herunder at ministe-

ren kan udstede påbud samt iværksætte foranstaltninger over for en institutions virksomhed, hvis der fx

konstateres lovovertrædelser eller forhold, der strider mod god forvaltningsskik.

Det foreslås endvidere, at der skal kunne ske tilbageholdelse, bortfald, tilbagebetaling og modregning

af tilskud samt være mulighed for at pålægge bestyrelsen for en institution at indgå en indsatsaftale med

undervisningsministeren, hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions undervisning er utilstræk-

kelig.

Det foreslås derudover, at undervisningsministeren skal have mulighed for at indhente oplysninger

fra skolerne til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemførelse af tilsyn mv. samt mulighed for at be-

stemme, at institutionerne skal anvende administrative systemer fælles for institutionerne.

Formålet med det foreslåede tilsyn er at understøtte mål og retning for kvalitetsudviklingen på forbe-

redende grunduddannelse, herunder at bidrage til at sikre en høj kvalitetsstandard på tværs af landets

institutioner.

Det tilsigtes med det foreslåede at etablere et proaktivt og dialogbaseret tilsyn for forberedende

grunduddannelser, som skal sikre, at metoder og tilgange fra de bedst præsterende skoler spredes til de

øvrige skoler. Tilrettelæggelsen heraf vil som ved andre uddannelsesreformer ske via en palet af virke-

midler, herunder bl.a. brug af læringskonsulenter, følgeforskning og kompetenceudvikling, som i et

samspil skal bidrage til løbende at forbedre tilbuddets kvalitet. Det er dertil hensigten, at institutionens

vurdering af de opnåede resultater skal indgå som en væsentlig del af tilsynet.

Det foreslåede tilsyn skal sikre, at institutionerne følger lovgivningen om forberedende grunduddan-

nelse samt anden lovgivning under Undervisningsministeriet med tilknytning til institutionernes virk-

somhed. Tilsynet skal endvidere sikre, at elever tilbydes og modtager forsvarlig undervisning. Der vil

som led i tilsynet kunne blive tale om at tilbyde institutionerne vejledning efter behov, men da dette er

en naturlig del af et tilsyn, nævnes det ikke direkte i loven.

Det er gennem den foreslåede oplysningspligt for institutionerne hensigten af sikre Undervisnings-

ministeriets mulighed for gennemfører det nødvendige materielle tilsyn med institutionerne på det øn-

skede kvalitetsniveau. Oplysningspligten vedrørende deltagerne omfatter også pligt til at oplyse om ka-

rakterer.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Som led i udviklingen i den elektroniske kommunikation mellem Undervisningsministeriet og institu-

tionerne lægges der op til, at oplysningerne kan indhentes elektronisk. Det forventes, at elektroniske

overførsler med tiden helt vil overflødiggøre papirbaserede indberetninger. Undervisningsministeriet

ønsker generelt at overgå til digital forvaltning for at opnå en mere sikker og kvalificeret opgaveløsning.

Det bemærkes, at undervisningsministeriet ikke vil indhente flere data fra institutionerne end nød-

vendigt for den beskrevne opgavevaretagelse, og at kontrollen med aktivitetsoplysninger vil være foran-

kret hos institutionernes revisorer.

Det er i øvrigt hensigten, at Undervisningsministeriet løbende vil følge op på de enkelte institutioners

performance ift. bl.a. overgang til videre uddannelse eller beskæftigelse samt den politiske aftales ret-

ningsgivende mål på nationalt niveau, i de enkelte kommuner og på de enkelte institutioner samt på ak-

tivitetsudviklingen på de tre uddannelsesspor i forberedende grunduddannelse.

Der henvises til lovforslagets § 48-54 samt bemærkningerne hertil.

2.6. Klage og andre bestemmelser

2.6.1. Gældende ret

De eksisterende institutionslove, som regulerer de uddannelsestilbud, der foreslås integreret i forbe-

redende grunduddannelse, indeholder bestemmelser om elevers mulighed for at klage.

Lov om produktionsskoler indeholder ikke specifikke bestemmelser om klageadgang, jf. dog neden-

for om mulighed for klageafskæring. Klager over produktionsskolers afgørelser og beslutninger følger

således af de almindelig forvaltningsretlige regler om klage.

Af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. fremgår,

at klager over en institutions afgørelser, herunder om prøver og bedømmelse af prøver, kan forelægges

for undervisningsministeren, herunder at der fastsætter regler herom samt om klagefrist.

Det fremgår endvidere, at afgørelser truffet af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om tildeling af

tilskud til ekstraudgifter til elever og kursister med behov for specialpædagogisk bistand af eleven eller

kursisten kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter nærmere regler

herom.

I både lov om produktionsskoler og lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v. findes bestemmelser, hvorefter undervisningsministeren har mulighed for at af-

skære klageadgang i tilfælde, hvor en styrelse under Undervisningsministeriet er bemyndiget til at udøve

de beføjelser, der er tillagt ministeren.

2.6.2. Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke angivelser af, hvordan et

klageregime tænkes tilrettelagt.

Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at der i overensstemmelse med gældende ret bør være

specifikke klagebestemmelser knyttet til afgørelser og beslutninger, som træffes af de foreslåede institu-

tioner for forberedende grunduddannelse. Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at muligheden

for administrativ rekurs i forhold til afgørelser om tildeling af tilskud til institutionernes udgifter til ele-

ver og kursister med behov for specialpædagogisk bistand bør videreføres i regi af forberedende grund-

uddannelse, dvs. med adgang til at indbringe sager for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteord-

ninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det foreslås på den anførte baggrund, at der medtages klagebestemmelser svarende til, hvad der gæl-

der efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., her-

under mulighed for klageafskæring i tilfælde, hvor en styrelse under Undervisningsministeriet er be-

myndiget til at udøve de beføjelser, der er tillagt undervisningsministeren.

Der foreslås herudover en bestemmelse, som fastlægger rammen for undervisning og prøver uden

for institutionernes tilbud, nærmere bestemt i regi af uddannelsesinstitutioner under kriminalforsorgen.

Der henvises til lovforslagets §§ 55-57 samt bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De samlede udgifter til FGU skønnes at være ca. 2,2 mia. kr. årligt fuldt indfaset, herunder kommu-

nale udgifter på ca. 1,4 mia. kr. og statslige udgifter på ca. 800 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Udgifterne

vedrører primært institutionsdrift og forsørgelse, etablering af en kommunal ungeindsats, it-

understøttelse, støtte til elever med funktionsnedsættelse samt en række kvalitetsunderstøttende initiati-

ver. Reformen finansieres primært af bortfald af udgifter til de eksisterende forberedende tilbud, som

erstattes af FGU, og skønnes at medføre kommunale merudgifter på samlet set ca. 800 mio. kr. og

statslige mindreudgifter på ca. 600 mio. kr. Den samlede offentlige udgiftsvirkning af reformen skønnes

derfor at være ca. 200 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Finansiering heraf indgår i den politiske aftale om

FGU. De økonomiske konsekvenser af forslaget skal konsolideres, herunder skal de præcise økonomi-

ske konsekvenser på kommunalt niveau drøftes med kommunerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Regionale konsekvenser, herunder konsekvenser for landdistrikter

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job vægter en bred geografisk dækning af skoler

højt.

Fastlæggelse af placering af institutioner for forberedende grunduddannelse og tilhørende skoler skal

efter lovforslaget ske efter lokale processer med forslag dertil. Den uddannelsesmæssige dækning må

som udgangspunkt ikke må være ringere end dækningen af produktionsskoletilbuddet i dag under hen-

syn til bl.a. de lokale transportforhold og den konkrete afstand mellem bopæl, herunder evt. ungdoms-

bolig eller lignende, og skole, så eleverne har gode muligheder for at følge undervisningen.

Hensynet til en bred geografisk dækning skal i de lokale processer afvejes med hensynet til opfyldelse

af de krav, som stilles til institutioner for forberedende grunduddannelse og tilhørende skoler. Placerin-

gen af skolerne skal sikre en balance mellem nærhed og faglig stabilitet således, at der er et tilstrækkeligt

elevgrundlag til at kunne sikre holdfællesskabet på de forskellige niveauer på de tre spor. Undtagelses-

vist kan institutionerne særligt i landdistrikter efter aftale med en anden institution låne lærere og evt.

også lokaler, hvis det alene har et omfang, så undervisningen på de tre spor reelt forbliver på skolen, og

der fortsat findes et inkluderende læringsmiljø her.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Ifølge den politiske aftale skal undervisningsministeren i særlige tilfælde kunne godkende skoler, som

ikke opfylder de krav, som stilles til institutionerne og de tilhørende skoler, herunder i landdistrikter,

hvis det godtgøres, at skolen vil udgøre et samlet og bæredygtigt fagligt miljø med de nødvendige mu-

ligheder for, at eleverne kan skifte spor m.v.

Der er i den politiske aftale bevidsthed om, at den geografiske dækning af VUC-udbud, herunder

særligt i landdistrikter, kan svækkes, som følge af flytning af aktivitet fra VUC til forberedende grund-

uddannelse.

9. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. februar 2018 til den 21. februar 2018 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Akademikerne, AK-Samvirke, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteord-

ninger, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag, Arriva, Boligselskabernes Landsforening, Bornholms Trafikselskab, B-SOSU, Børns Vilkår,

Børne- og kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerå-

det, C3, Centralorganisationernes Fællesudvalg, CEPOS, Cevea, Daghøjskoleforeningen, Danmarks

Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Lejerforeninger,

Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik,

Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri,

Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Frisko-

leforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk

Oplysnings Forbund, Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V., Dansk Socialrådgiverforening, Dansk

Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske Erhvervsakademier,

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Le-

derne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handi-

caporganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler, Dan-

ske Regioner, Danske Revisorer, Danske seniorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske

Underviserorganisationers Samråd, Datatilsynet, De Danske Sprogcentre, De private sociale tilbud,

Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Krimi-

nalpræventive Råd, Det Nationale Dialogforum for Uddannelses- og Erhvervsvejledning, DSB Regio-

nal, DSB S-tog a/s, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Efterskoleforeningen,

Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervs-

styrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Folkehøj-

skolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, FORA, Forbundet af Offentlige Ansat-

te, Foreningen af danske skatteankenævn, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge

(FADD), Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Le-

dere ved Danskuddannelser, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,

Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningsfælles-

skabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Produktions-

højskoler, Frie Skolers Lærerforening, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd (FTF), Fynbus, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Han-

delsskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, Hovedstadens Ordblindeskole, Huslejenævns-

og Beboerklagenævns forening, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Jyske Grundejerforeninger,

KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kriminalforsorgen, Københavns Kommune, Land-

boUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædago-

giske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klassesko-

ler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for førtidspensionister,

Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af

Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Landsskatteretten, Lederne, Ledersamrådet, Lejernes

Landsorganisation i Danmark, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Midttrafik, Moderni-

seringsstyrelsen, Movia, Nationalt Center for kompetenceudvikling, Netværket for kostafdelinger,

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Nordjyllands trafikselskab – NT, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Produktions-

skoleforeningen, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede

Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rå-

det for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Ungdomsuddannelser, Rådet for Vok-

sen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Selveje Danmark,

SFR Skattefaglig Forening, Sjældne Diagnoser, Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen, Skole og

Forældre, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg Danmark, Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering, Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Sydtrafik, Trafik-, Byg-

ge- og Boligstyrelsen, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelses-

rådet for de maritime uddannelser, Ungdomsboligrådet, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannel-

sernes Vejlederforening, UU Danmark, VUC Bestyrelsesforeningen, Ældreboligrådet, Ældre Sagen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

Negative konsekven-

ser/mindreudgifter (hvis ja, angiv ser/merudgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Under konsolidering

Økonomiske konsekvenser for Under konsolidering

stat, kommuner og regioner

Administrative konsekvenser Ingen

Ingen

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

Ingen

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Overimplementering af EU-

NEJ

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Den foreslåede bestemmelse fastlægger de foreslåede institutioner for forberedende grunduddannel-

ses virkeområde.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven omfatter institutioner for forberedende grunduddannelse med tilhøren-

de undervisningssteder (skoler), der er godkendt af undervisningsministeren til at udbyde og varetage

forberedende grunduddannelse inden for et af ministeren fastsat dækningsområde.

Det foreslås i

stk. 2,

at institutionen endvidere kan gennemføre afsøgningsforløb efter lov om kom-

munal indsats for unge under 25 år, særlige forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med sær-

lige behov, herunder indtægtsdækket virksomhed efter bestemmelserne herfor, samt efter aftale med en

skole, institution eller virksomhed, der er godkendt til at udbyde hovedforløb, jf. § 18 i lov om er-

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

hvervsuddannelser, medvirke til uddannelse af elever i erhvervsuddannelse baseret på forberedende

grunduddannelse (FGU-baseret erhvervsuddannelse), jf. kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser.

Det foreslås i

stk. 3,

at institutionen ud over det i stk. 2, nr. 2, omfattede kan udbyde undervisning og

anden aktivitet som indtægtsdækket virksomhed.

Det foreslås i

stk. 4,

at institutionen kan afsætte produktion og tjenesteydelser på vilkår, der ikke gi-

ver private udbydere urimelig konkurrence.

Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannel-

se og job om, at den forberedende grunduddannelse skal udbydes af institutioner og skoler for forbere-

dende grunduddannelser, som organiseres i statsligt selvejende institutioner.

Baggrunden for det foreslåede er endvidere tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til

uddannelse og job om, at der i produktionsgrunduddannelsen er baseret på værkstedsundervisningen,

der tager sit udgangspunkt i praktisk arbejde og opgaveløsning med henblik på reel produktion og af-

sætning af varer og tjenesteydelser, evt. i samarbejde med virksomheder.

Det foreslåede stk. 1 indebærer, at der vil være én samlet institution, som kan omfatte flere undervis-

ningssteder, og som i den øvrige del af lovforslaget og bemærkningerne hertil vil blive benævnt skoler.

Det foreslåede vil indebære, at der vil kunne varetages undervisning i alle dele af institutionen, herunder

på den geografiske placering for institutionens hovedsæde. Det foreslåede vil indebære endvidere, at

undervisningsministeren godkender institutionen til at udbyde og varetage forberedende grunduddan-

nelse inden for et nærmere fastsat dækningsområde.

Det er hensigten, at hver institution får et geografisk dækningsområde bestående af et antal kommu-

ner. Institutionen har en udbudspligt i dækningsområdet og en pligt til at optage alle målgruppevurde-

rede elever med hjemsted i dækningsområdet, dog sådan at elever kan ønske en anden institution.

Det foreslåede stk. 2 vil indebære, at institutionerne kan tilbyde afsøgningsforløb forud for optagelse

på forberedende grunduddannelse samt særlige forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med

særlige behov

Det foreslåede stk. 2 vil endvidere indebære, at institutionerne forsat vil kunne udbyde den gældende

uddannelsesform produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse. Det foreslåede vil indebære, at produk-

tionsskolebaseret erhvervsuddannelse videreføres uændret i regi af forberedende grunduddannelse un-

der betegnelsen ”FGU-baseret erhvervsuddannelse”. Det foreslåede tilsigter at stimulere muligheden

for, at elever i målgruppen for forberedende grunduddannelse opnå reelle erhvervsuddannelseskompe-

tencer.

Det foreslåede svarer således til § 2 b i lov om produktionsskoler, hvorefter en produktionsskole i

henhold til en aftale med en skole, institution eller virksomhed, der er godkendt til at udbyde det på-

gældende hovedforløb, jf. § 18 i lov om erhvervsuddannelser, kan medvirke til uddannelse af elever i

produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser.

FGU-baseret erhvervsuddannelse vil som hidtil være erhvervsuddannelse, som tilrettelægges efter

modellen for Ny mesterlære. Der vil fortsat være tale om en vekseluddannelse, som gennemføres del-

vist på en institution for forberedende grunduddannelse

FGU-baseret erhvervsuddannelse vil have samme mål og niveau som tilsvarende ”almindelige” er-

hvervsuddannelser, hvor praktikuddannelsen finder sted i en virksomhed, og vil skulle afsluttes med

samme prøver og beviser som tilsvarende erhvervsuddannelser.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det forudsættes, at visitationen af elever til FGU-baseret erhvervsuddannelse vil foregå i et tæt sam-

arbejde mellem den kommunale ungeindsats, institutionen for forberedende grunduddannelse og den

relevante erhvervsskole for at sikre, at eleven tilhører målgruppen. Adgang til FGU-baseret erhvervs-

uddannelse vil således fortsat være betinget af, at det vurderes, at eleven ikke har de faglige, personlige

eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddan-

nelsesaftale.

FGU-baseret erhvervsuddannelse vil efter det foreslåede fortsat være hjemlet i erhvervsuddannelses-

loven, og som det fremgår af ovenstående forudsættes det, at der er en samarbejdende institution for

forberedende grunduddannelse. Det forudsættes i denne henseende, institutionerne indretter værksted-

steder på institutionen på en sådan måde, at de kan godkendes som praktikuddannelsessted af de faglige

udvalg, jf. § 31 i lov om erhvervsuddannelser. Når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som FGU-

baseret erhvervsuddannelse, vil den samarbejdende institution for forberedende grunduddannelse såle-

des i udgangspunktet varetage opgaver og funktioner som praktikvirksomhed, jf. § 66 s i lov om er-

hvervsuddannelser. En eventuel praktikuddannelse i en virksomhed i uddannelsens hovedforløb finder

sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis praktikuddan-

nelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v., jf. § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsud-

dannelser

Med hensyn til elevernes forsørgelsesgrundlag vil det foreslåede indebære, at erhvervsskolen efter §

66 t i lov om erhvervsuddannelser udbetaler skoleydelse til elever, der deltager i FGU-baseret erhvervs-

uddannelse, dog ikke til elever, der modtager anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkost-

ninger, eller til elever, som modtager løn fra en arbejdsgiver på grundlag af en uddannelsesaftale. Det

følger af den nævnte bestemmelse i lov om erhvervsuddannelser, at skoleydelsens størrelse fastsættes på

de årlige finanslove.

Med hensyn til den foreslåede mulighed for at udbyde undervisning og anden aktivitet som indtægts-

dækket virksomhed i såvel stk. 2 som stk. 3 vil institutioner for forberedende være omfattet af budget-

vejledningens regler om indtægtsdækket virksomhed og statens selvforsikringsordning m.v. Institutio-

nerne er omfattet af statens selvforsikring, og udgifter til finansiering af statens selvforsikring indgår i

de ydede statstilskud, således at institutionerne selv afholder forsikringsudgifter på op til 1 pct. af den

enkelte institutions indtægter i et finansår.

Det foreslåede stk. 4 vil indebære, at institutionerne dels vil kunne afsætte sin produktion på vilkår,

der ikke giver private udbydere urimelig konkurrence, dels vil kunne udbyde undervisning og anden ak-

tivitet som indtægtsdækket virksomhed. Med hensyn til den foreslåede mulighed for at afsætte instituti-

onens produktion er der tale om en videreførelse af § 3 i lov om produktionsskoler, som rummer en til-

svarende udtrykkelig hjemmel til, at produktionsskoler kan afsætte varer og levere tjenesteydelser efter

den foreslåede model.

Der er Undervisningsministeriets opfattelse, at skolernes og praktikcentrenes hovedformål er og bør

vedblive med at være udbud af uddannelser. Det er således ikke hensigten med det foreslåede, at skoler

og praktikcentre skal kunne sætte et ønske om at opfylde en kontraktlig leveringsforpligtelse over hen-

synet til forsvarlig uddannelse, tilvejebringelse af praktikpladser til eleverne m.v.

Som følge af tilskuddene fra staten til institutionernes samt den foreslåede skoleydelse til eleverne, jf.

lovforslagets § 45, vil institutionerne som udgangspunkt kunne udøve urimelig konkurrence, når de ud-

byder varer og tjenesteydelser. Dette gælder navnlig, hvis der er tale om egentlig ordreproducerende

virksomhed, som ellers ville være udført af en privat virksomhed.

Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at institutionernes produktion alene skal kunne afsæt-

tes på vilkår, der ikke er i strid med almindelige konkurrenceretlige og statsstøtteretlige regler. Efter den

foreslåede bestemmelses ordlyd vil institutionernes derfor kun kunne afsætte producerede varer og le-

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

vere tjenesteydelser til en ikke tabsgivende pris, hvis denne forudsætning er opfyldt, og når dette har et

uddannelsesmæssigt sigte. Det forudsættes herudover med det foreslåede, at praktikcentrenes omsæt-

ning fortsat er yderst begrænset i forhold til tilskuddene fra staten.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Den foreslåede bestemmelse fastlægger det statslige selveje som den styringsform, der skal gælde for

institutioner for forberedende grunduddannelse, vedtægtskravet samt navngivning af institutioner for

forberedende grunduddannelse.

De eksisterende institutionslove, som regulerer de uddannelsestilbud, der foreslås omlagt og erstattet

med forberedende grunduddannelse, indeholder begge bestemmelser om institutionernes styrelse, her-

under i form af regulering i en institutionsvedtægt, hvortil der gælder en række krav.

Lovforslaget bygger på en selvejemodel, som har været anvendt på undervisningsområdet i en længe-

re årrække og for en række institutioner på andre uddannelsesområder. Det statslige selveje er efter

gældende ret baseret på decentralisering af ansvar og på at fremme og understøtte det personlige og

faglige engagement og medansvar på uddannelsesinstitutionerne.

Det foreslås i

stk. 1,

at institutionerne er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning

og som sådan skal virke uafhængigt inden for rammerne i loven.

Det foreslås i

stk. 2,

at institutionernes styrelse reguleres i en vedtægt, som er fastsat af institutionens

bestyrelse, jf. § 17, og godkendt af undervisningsministeren. Institutionens navn fastsættes i vedtægten

og skal indeholde betegnelsen »Forberedende Grunduddannelse« eller »FGU«.

Det foreslås i

stk. 3,

at institutionens vedtægt skal offentliggøres på institutionens hjemmeside på in-

ternettet sammen med datoerne for bestyrelsens vedtagelse og undervisningsministerens godkendelse.

Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen.

Det foreslås i

stk. 4,

at undervisningsministeren kan fastsætte regler om vedtægternes indhold i en af

ministeren udstedt standardvedtægt.

Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannel-

se og job om, at den forberedende grunduddannelse skal udbydes af institutioner og skoler for forbere-

dende grunduddannelse, som organiseres i statsligt selvejende institutioner.

Det er hensigten, at det selvejebaserede styringssystem skal sikre, at de politisk fastlagte mål for for-

beredende grunduddannelse opfyldes, samt at uddannelsens kvalitet skal fastholdes og udvikles. De fo-

reslåede institutioner for forberedende grunduddannelse har en central rolle i indfrielsen af disse mål.

Det foreslåede vil indebære generelt, at styring af institutioner for forberedende grunduddannelse

sker gennem fastlæggelse af faglige mål og krav til uddannelsernes indhold og kvalitet og ved at sikre

gode rammer for institutionernes virksomhed, herunder for bestyrelsernes arbejde, institutionernes le-

delse og opgavevaretagelsen i øvrigt og sørge for en hensigtsmæssig infrastruktur af fagligt og økono-

misk bæredygtige institutioner med et udbud af forberedende undervisningstilbud, som imødekommer

landsdækkende, regionale og lokale behov.

Det foreslåede stk. 1 vil indebære, at institutioner for forberedende grunduddannelse vil være del af

den offentlige forvaltning og dermed være omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven. Hertil

kommer, at institutioner blandt andet også vil være omfattet af lov om Folketingets Ombudsmand, lov

om statens byggevirksomhed m.v. og lov om ligestilling af kvinder og mænd efter reglerne for statslige

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

forvaltningsmyndigheder. Det indebærer f.eks., at bestyrelserne er omfattet af kravet om ligestilling.

Endvidere gælder de særlige bestemmelser for den offentlige forvaltning i lov om behandling af per-

sonoplysninger. Institutionerne vil derimod ikke være omfattet af fondsretten eller fondsretlige princip-

per.

Det foreslåede stk. 2 knæsætter princippet om, at det er institutionens bestyrelse, som fastsætter og

vedtager institutionernes overordnede styringsinstrument, vedtægten, som danner grundlag for organi-

seringen af institutionen.

Det foreslåede vil indebære, at vedtægten godkendes af undervisningsministeren, og at der til vedtæg-

ten vil gælde en række formelle krav baseret på en standardvedtægt, som udstedes af undervisningsmi-

nisteren i kraft af den foreslåede bemyndigelse i stk. 4. Det følger forudsætningsvis, at senere ændringer

af vedtægten kan godkendes af ministeren efter indstilling fra bestyrelsen.

Udgangspunktet for udarbejdelsen af standardvedtægten forventes at være, at den skal indeholde ud-

fyldende regulering af de forhold, som det efter loven er nødvendigt at fastlægge fælles regler for, mens

den enkelte institution i øvrigt får frihed til at fastsætte sin organisering mv. i vedtægten. Standardved-

tægten forventes i hovedtræk at indeholde krav om, at der fastsættes regler om navn, hjemsted, formål

og placering af skoler samt krav om, at der fastsættes regler om bestyrelsens sammensætning, bestyrel-

sens opgaver, fastlæggelse af institutionens organisation, vedtagelse af budget, godkendelse af studie-

ordninger mv.

Herudover forventes standardvedtægten bl.a. at indeholde regler om en i forhold til loven udfylden-

de regulering af bestyrelsens ansvar over for Undervisningsministeriet, herunder for forvaltningen af

statslige tilskud, tegningsret, regnskab og revision og offentlig tilgængelighed. I henseende til sidstnævn-

te forventes der i standardvedtægten medtaget regler om, at bestyrelsens mødemateriale, herunder

dagsordner og referater, skal gøres offentligt tilgængelige, men at sager, dokumenter eller oplysninger,

der er omfattet af lovgivningens bestemmelser om tavshedspligt dog ikke må offentliggøres.

Det foreslåede vil endelig indebære, at betegnelsen »Forberedende Grunduddannelse« eller »FGU«

skal indgå i institutionens navn. Det foreslåede vil indebære således, at der ikke vil kunne anvendes eller

godkendes institutionsnavne uden en af disse betegnelser, ligesom disse betegnelser heller ikke vil kun-

ne erstattes af engelske betegnelser. ”FGU” kan således indgå som en del af et ord i navnet, f.eks.

”FGU-institution” og ”FGU-skolerne”.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse fastlægger rammerne for institutioner for forberedende grunduddannel-

ses samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner.

De eksisterende institutionslove giver institutionerne mulighed for at varetage administrative opgaver

for andre uddannelsesinstitutioner efter nærmere aftale herom.

Det foreslås i

stk. 1,

at institutionen efter aftale med en eller flere institutioner omfattet af loven samt

institutioner for erhvervsrettet uddannelse, en eller flere statslige selvejende uddannelsesinstitutioner,

erhvervsakademier samt private institutioner for gymnasiale uddannelser kan varetage nærmere bestem-

te administrative opgaver for en eller flere af disse institutioner.

Det foreslås i

stk. 2,

at institutionen efter aftale kan varetage undervisning for institutioner omfattet

af § 1, institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner for almengymnasiale uddannelser og

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

almen voksenuddannelse m.v. med henblik på at sikre, at uddannelsestilbud kan opretholdes i et områ-

de, herunder navnlig yderområder og landdistrikter.

Det foreslås i

stk. 3,

at undervisningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes aftaler med

andre uddannelsesinstitutioner efter stk. 1 og 2.

Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannel-

se og job om, at det under hensyn til at sikre fleksibilitet og lokale løsninger bliver muligt for institutio-

nerne at varetage undervisning for andre lignende uddannelser. Hertil kommer som nævnt gældende

ret, hvorefter eksisterende institutioner mulighed for at varetage administrative opgaver for andre ud-

dannelsesinstitutioner efter nærmere aftale herom.

Det foreslåede stk. 1 indebærer, at en institution for forberedende grunduddannelse efter aftale med

en eller flere andre selvejende institutioner vil kunne varetage nærmere bestemte administrative opgaver

for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Det drejer sig blandt andet om tekniske

støttefunktioner. Opgaver, der indeholder myndighedsudøvelse, kan dog ikke varetages af en anden in-

stitution. Det forslåedes indebærer således, at institutionerne efter behov har mulighed for at udnytte

deres ressourcer bedst muligt til gavn for uddannelsen og det samlede uddannelsesudbud.

Det forudsættes med det foreslåede, at institutionerne i et fællesskab finder frem til en fælles løsning

af de administrative opgaver. Det er efter forslaget et krav, at der er indgået en aftale, hvoraf det bl.a.

skal fremgå, hvilken institution der varetager opgaven, hvad der sker, hvis aftalen ikke opfyldes og ad-

gangen til igen at gå ud af eller opløse fællesskabet.

Det foreslåede giver ikke mulighed for at danne administrative fællesskaber med institutioner for er-

hvervsrettet uddannelse eller med institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-

dannelse m.v.

Det forudsættes i øvrigt med det foreslåede, at institutioner i disse tilfælde vil kunne få deres udgifter

til ikke-fradragsberettiget købemoms refunderet for så vidt angår institutionernes driftsudgifter og an-

lægsudgifter.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at institutioner for forberedende grunduddannelse efter aftale vil

kunne indgå aftale om at varetage undervisning for andre institutioner for forberedende grunduddan-

nelse samt for institutioner for erhvervsrettet uddannelse og institutioner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse m.v.. Det foreslåede indebærer, at sådanne aftaler i særlige tilfælde

kan omfatte lån af lærere og lokaler

Det foreslåede vil således indebære, at der særligt i landdistrikter kan undtagelsesvist kan indgås aftale

med en anden institution om at låne lærere og lokaler, forudsat at det alene har et omfang, så undervis-

ningen på forberedende grunduddannelses tre uddannelsesspor reelt forbliver på institutionen for for-

beredende grunduddannelse, og der fortsat findes et inkluderende læringsmiljø her.

Det foreslåede vil endelige indebære, at det er den udlæggende institution, der er ansvarlig for kvalite-

ten på de udlagte uddannelser.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 3, forventes blandt andet anvendt til at fastsætte en eller flere

standardsamarbejdsaftaler, der skal anvendes af institutioner, der samarbejder om administrative opga-

ver.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Den foreslåede bestemmelse fastlægger statens forpligtelse til at sikre tilstrækkelig kapacitet på forbe-

redende grunduddannelse samt institutionernes pligt til at udbyde alle tre uddannelsesspor af forbere-

dende grunduddannelse på alle skoler.

De eksisterende institutionslove indeholder lignende bestemmelser om kapacitetsstyring.

Det foreslås i

stk. 1,

at undervisningsministeren sørger for, at kapaciteten på institutionerne har i et

sådant omfang, at alle, der målgruppevurderes til forberedende grunduddannelse, samt alle, der har på-

begyndt forberedende grunduddannelse, kan fuldføre denne uddannelse.

Det foreslås i

stk. 2,

at institutionen på alle skoler skal udbyde alle tre uddannelsesspor af forbere-

dende grunduddannelse og skal kunne opleves som et sammenhængende fagligt og pædagogisk skole-

miljø efter lov om forberedende grunduddannelse, jf. dog § 5, stk. 2.

Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannel-

se og job om at etablere og fastholde institutioner for forberedende grunduddannelse, der som deres

væsentligste formål at skabe, tilrettelægge og gennemføre uddannelsesforløb af høj kvalitet i sit dæk-

ningsområde, som tilgodeser den enkelte elevs behov.

Det foreslåede stk. 1 indebærer på den ene side, at undervisningsministeren skal sikre en tilstrækkelig

kapacitet på institutionerne med henblik på at sikre, at de kan varetage deres formål og opgave på for-

svarlig vi. På den anden side ligger der samtidig i den foreslåede et værn mod, at institutioner fastsætter

en elevkapacitet, at det vil være til skade for en hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede eksisterende

kapacitet, navnlig hvis dette vil have negativ betydning for varetagelsen af hensynet til en hensigtsmæs-

sig kapacitetsudnyttelse i et andet lokalområde end institutionen er beliggende.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at institutionen har en udbudspligt i sit dækningsområde og en pligt

til at optage alle målgruppevurderede elever med hjemsted i dækningsområdet, dog sådan at elever kan

ønske en anden institution.

Det foreslåede skal endvidere ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om for-

beredende grunduddannelse, idet det reelt fastslår institutionernes overordnede formål, dvs. at udbyde

uddannelse, som er forankret i praksisfaglige elementer, som samtidig er kendetegnet af samspillet mel-

lem teori og praksis, og som løbende skal sikre tidssvarende og relevante uddannelser af høj kvalitet.

Den foreslåede henvisning til lovforslagets § 5, stk. 2, relaterer sig til det deri indeholdte forslag om,

at undervisningsministeren i særlige tilfælde, herunder navnlig for yderområder og landdistrikter, vil ha-

ve mulighed for at godkende en placering af skoler, som ikke lever op til kravene i det foreslåede stk. 2.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Den foreslåede bestemmelse fastlægger undervisningsministerens kompetence til at oprette nye insti-

tutioner mv.

De eksisterende institutionslove, som regulerer de uddannelsestilbud, der foreslås integreret i forbe-

redende grunduddannelse, indeholder bestemmelser om institutioners oprettelse, nedlæggelse, sammen-

lægning mv.

Det foreslås i

stk. 1,

at undervisningsministeren kan oprette nye institutioner eller bestemme, at en

eksisterende institution skal oprette nye skoler, hvis det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt som følge

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

af et konstateret eller forventet behov for et ændret geografisk udbud af forberedende grunduddannel-

se. Det fremgår, at § 2 finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås i

stk. 2,

at undervisningsministeren godkender den geografiske placering af institutioner

og skoler og kan i særlige tilfælde, herunder navnlig for yderområder og landdistrikter, fravige i 4, stk. 2.

Det foreslåede har baggrund i det hensigtsmæssige i at kunne justere forberedende grunduddannelses

kapacitet i tiden efter den indledende etablering af de nye institutioner og skoler, jf. herved lovforslagets

§§ 58-63 og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede stk. 1 indebærer på denne baggrund, at undervisningsministeren vil kunne oprette nye

statslige selvejende institutioner for forberedende grunduddannelse, hvis institutionerne indgår som et

hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner. Det

foreslåede medfører endvidere, at det er ministeren, der fastsætter den nye institutions vedtægt samt

godkender senere ændringer.

Det foreslåede stk. 1 vil indebære i sammenhæng med lovforslagets bestemmelser om vedtægt, ledel-

se mv., at undervisningsministeren godkender en ny institutions vedtægt. Det omfatter ligeledes opret-

telse og nedlæggelse af skoler samt ændringer af deres geografiske placering.

Den foreslåede henvisning til § 2 indebærer, at loven krav i relation til vedtægtsgrundlag tillige finder

anvendelse situationer omfattet af det foreslåede.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at undervisningsministeren skal godkende en institutions ønske om

en specifik geografisk placering af institutioner og skoler.

Det foreslåede vil indebære endvidere, at undervisningsministeren i særlige tilfælde, herunder navnlig

for yderområder og landdistrikter, kan godkende en placering af skoler, som ikke lever op til kravet i

det foreslåede § 4, stk. 2, om at institutioner og skoler skal udbyde alle tre spor af forberedende grund-

uddannelse og skal kunne opleves som et sammenhængende fagligt og pædagogisk skolemiljø efter lov

om forberedende grunduddannelse.

Der ligger i det foreslåede således forudsætningsvis, at der ikke kan gives godkendelse til, at den sam-

lede institution ikke opfylder de nævnte krav, men at muligheden efter en konkret vurdering af forbe-

hold enkeltskoler, som fx på grund af sin placering ikke vil have et tilstrækkeligt elevgrundlag til at kun-

ne tilbyde alle uddannelseselementer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Den foreslåede bestemmelse fastlægger undervisningsministerens kompetence til at nedlægge institu-

tioner mv.

De eksisterende institutionslove, som regulerer de uddannelsestilbud, der foreslås integreret i forbe-

redende grunduddannelse, indeholder bestemmelser om institutioners oprettelse, nedlæggelse, sammen-

lægning mv.

Det foreslås i

stk. 1,

at undervisningsministeren kan efter høring af institutionens bestyrelse nedlægge

en institution eller bestemme, at en af institutionens skoler skal nedlægges, hvis der ikke længere er be-

hov herfor, eller hvis de betingelser, som efter loven gælder for institutionen, efter en samlet vurdering

ikke opfyldes.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det foreslås i

stk. 2, at

en ophørt institutions nettoformue tilfalder statskassen.

Det foreslås i

stk. 3, at

undervisningsministeren kan fastsætte vilkår for nedlæggelse efter stk.1.

Det foreslås i

stk. 4, at undervisningsministeren

kan pålægge en institution at optage alle eller en del

af de elever, som har påbegyndt forberedende grunduddannelse på en nedlagt institution.

Det foreslås i

stk. 5, at

undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter

stk. 2.

Det foreslåede har baggrund i det hensigtsmæssige i at kunne justere forberedende grunduddannelses

kapacitet i tiden efter den indledende etablering af de nye institutioner og skoler, jf. herved lovforslagets

§§ 58-63 og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede stk. 1 indebærer, at undervisningsministeren fx vil kunne nedlægge en institution eller

en skole i tilfælde, hvor der på grund af manglende ansøgere, og dermed faldende aktivitet, ikke længere

er behov for institutionen.

Det foreslåede vil indebære endvidere, at beslutning om nedlæggelse vil kunne træffes i tilfælde, hvor

institutionen ikke lever op til lovforslagets krav om kvalitet, eller hvor institutionens økonomiske for-

hold nødvendiggør en sådan beslutning.

Nedlæggelse forudsætter høring af institutionens bestyrelse, hvor kommunale og andre lokale inte-

resser vil være repræsenteret, jf. herved lovforslagets kapitel 3.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at en ophørt institutions nettoformue tilfalder statskassen. Baggrun-

den herfor er, at staten igennem tilskud til drift og ved lån har medvirket til at opbygge de selvejende

institutioners formue. Det foreslåede er endvidere en konsekvens af institutionens status som selvejen-

de institution inden for den offentlige forvaltning, at professionshøjskolernes formue ved ophør med

virkning fra forslagets ikrafttræden tilfalder staten.

Det følger af dansk rets almindelige regler, at gaver skal anvendes i overensstemmelse med gavegi-

vers ønsker, således at staten i tilfælde af institutionens ophør kun overtager gaver, hvor dette ikke er i

strid med gaveløftet, eller hvis gavegiver ikke har fremsat et ønske til de formål, der er fastsat i vedtæg-

ten for institutionen.

Det foreslåede stk. 3 indebærer, at undervisningsministeren kan fastsætte vilkår for nedlæggelse. Ef-

ter forslaget kunne det fx være nødvendigt at fastsættet særlige klausuler, som sikrer, at restformuen an-

vendes til undervisningsformål.

Det foreslåede stk. 4 indebærer, at

undervisningsministeren

kan pålægge en institution at optage alle

eller en del af de elever, som har påbegyndt forberedende grunduddannelse på en nedlagt institution.

Da det ikke kan udelukkes, at det i sådanne situation vil kunne være vanskeligt for en enkelt instituti-

on at optage en større gruppe elever ud over de elever, der i forvejen er på institutionen, giver den valg-

te formulering mulighed for, at undervisningsministeren kan begrænse sit pålæg til en institution at op-

tage en del af eleverne eller kursisterne.

Det foreslåede stk. 5 indebærer, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af in-

stitutionens nettoformue.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Til § 7

Den foreslåede bestemmelse fastlægger undervisningsministerens kompetence til at sammenlægge in-

stitutioner og skoler.

De eksisterende institutionslove, som regulerer de uddannelsestilbud, der foreslås integreret i forbe-

redende grunduddannelse, indeholder bestemmelser om institutioners oprettelse, nedlæggelse, sammen-

lægning mv.

Det foreslås i

stk. 1,

at undervisningsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for to eller flere af de

institutioner kan sammenlægge to eller flere institutioner. Det fremgår, at undervisningsministeren fast-

sætter dækningsområdet, jf. lovforslagets § 1, for den nye, sammenlagte institution og kan samtidigt

ændre andre institutioners dækningsområder, hvis der er behov for dette som følge af sammenlægnin-

gen. Det fremgår endelig, at § 2 finder tilsvarende anvendelse.

Det foreslås i

stk. 2,

at institutionerne ved sammenlægning opløses uden likvidation ved overdragelse

af deres aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser til den fortsættende institution.

Det foreslåede har baggrund i det hensigtsmæssige i at kunne justere forberedende grunduddannelses

kapacitet i tiden efter den indledende etablering af de nye institutioner og skoler, jf. herved lovforslagets

§§ 58-63 og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede vil indebære samlet set en enklere procedure for sammenlægning af institutioner for

forberedende grunduddannelse end ved sædvanlig virksomhedsoverdragelse med likvidation.

Det foreslåede vil i sammenhæng med lovforslagets bestemmelser om vedtægt, ledelse mv. indebære,

at undervisningsministeren godkender en ny institutions vedtægt. Det omfatter ligeledes oprettelse og

nedlæggelse af skoler samt ændringer af deres geografiske placering.

Det følger endvidere forudsætningsvis af det foreslåede, at beslutning om at ansøge om tilladelse til

sammenlægning træffes af institutionens bestyrelse. Hvis der i institutionens vedtægt eller andet grund-

lag er fastsat regler om sammenlægning, skal disse følges. Undervisningsministeren vil skulle påse, at

beslutning om at søge tilladelse til sammenlægning er truffet i overensstemmelse med vedtægtens regler

herom.

Det foreslåede vil indebære endvidere, at forsyningssikkerhed og bevarelse af lokale uddannelsesste-

der kan sikres bedst muligt, herunder opretholdelsen af fagligt bæredygtige uddannelsesforløb fx i land-

distrikter og yderområder, hvis det er dét, der er behov som følge af en demografisk udvikling, eller

fordi der lokalt er et velbegrundet ønske herom.

Ved sammenlægning af institutioner for forberedende grunduddannelse vil der efter forslaget være

tale om, at den eller de tidligere institutioner nu lægger sig sammen og etablerer en ny, med bevarelse af

rettigheder og forpligtelser og formue nu indenfor den ny institutions rammer. Det vil sige, at den insti-

tution, der fremkommer som følge af sammenlægningen, overtager såvel forpligtelser som rettigheder

fra den eller de andre institutioner, der indgår i sammenlægningen. Det indebærer, at den fortsættende

institution vil have udbudsret og -pligt til alle de uddannelseselementer, de tidligere institutioner kunne

og skulle udbyde.

Den foreslåede henvisning til § 1 indebærer, at undervisningsministeren fastsætter et nyt dæknings-

område ved sammenlægning af institutioner eller skoler. Den foreslåede henvisning til § 2 indebærer, at

lovens krav i relation til vedtægtsgrundlag tillige finder anvendelse situationer omfattet af det foreslåede.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det foreslåede forudsætningsvis indebære, at sammenlægning af skoler fra forskellige institutioner vil

være muligt. I disse tilfælde er der dog ikke tale om en egentlig sammenlægning, men om en nedlæggel-

se af en skole i regi af en institution efter den foreslåede § 6 og en efterfølgende oprettelse af en ny sko-

le i regi af en anden institution efter det den foreslåede § 5. Der vil efter forslaget dog i praksis være tale

om, at en forholdsmæssig del af den afgivende institutions aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser

overføres til den modtagende institution.

Efter det foreslåede vil det afgørende udgangspunkt for sammenlægninger være, at overdragelse af

aktiviteter m.v. sker til en institution, som er beliggende i en tilstødende region.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8

Den foreslåede bestemmelse fastlægger undervisningsministerens kompetence til at spalte institutio-

ner mv.

De eksisterende institutionslove, som regulerer de uddannelsestilbud, der foreslås integreret i forbe-

redende grunduddannelse, indeholder bestemmelser om institutioners oprettelse, nedlæggelse, sammen-

lægning, spaltning mv.

Det foreslås, at undervisningsministeren efter indstilling fra bestyrelsen for en institution spalte en

institution. § 2 finder tilsvarende anvendelse. Det fremgår, at ved spaltningen overdrages aktiver, passi-

ver, rettigheder og forpligtelser som helhed til en eller flere bestående eller nystiftede selvejende uddan-

nelsesinstitutioner efter denne lov.

Det foreslåede har baggrund i det hensigtsmæssige i at kunne justere forberedende grunduddannelses

kapacitet i tiden efter den indledende etablering af de nye institutioner og skoler, jf. herved lovforslagets

§§ 58-63 og bemærkningerne hertil.

Det foreslåede vil i sammenhæng med lovforslagets bestemmelser om vedtægt, ledelse mv. indebære,

at undervisningsministeren godkender en ny institutionsvedtægt.

Den foreslåede henvisning til § 2 indebærer, at lovens krav i relation til vedtægtsgrundlag tillige finder

anvendelse situationer omfattet af det foreslåede.

Det følger endvidere forudsætningsvis af det foreslåede, at beslutning om at ansøge om tilladelse til

spaltning træffes af institutionens bestyrelse. Hvis der i institutionens vedtægt eller andet grundlag er

fastsat regler om sammenlægning, skal disse følges. Undervisningsministeren vil skulle påse, at beslut-

ning om at søge tilladelse til sammenlægning er truffet i overensstemmelse med vedtægtens regler her-

om.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 9

Den foreslåede bestemmelse fastlægger en række rettighedsgarantier i forbindelse med sammenlæg-

ning og spaltning af institutioner mv., jf. herved lovforslaget §§ 7 og 8.

Det foreslås i

stk. 1,

at det er en betingelse for sammenlægning eller spaltning efter §§ 7 og 8, at der

ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det foreslås i

stk. 2,

at der i vedtægten for den fortsættende eller modtagende institution skal optages

bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions formue,

hvis rettigheden ikke ophører ved sammenlægningen eller spaltningen.

Det foreslåede har baggrund i det hensigtsmæssige i at kunne justere forberedende grunduddannelses

kapacitet i tiden efter den indledende etablering af de nye institutioner og skoler, jf. herved lovforslagets

§§ 58-63 og bemærkningerne hertil.

De foreslåede stk. 1 og 2 markerer den almindelige retsgrundsætning om, at der ikke må ske ind-

skrænkning i eksisterende rettigheder eller eventuelle berettigede forventninger om ydelser fra instituti-

onen. Formålene i den eller de sammenlagte institutioner skal endvidere opfyldes på samme måde som

før sammenlægningen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 10

Den foreslåede bestemmelses

stk. 1

indeholder en bemyndigelse, hvorefter undervisningsministeren

fastsætter regler om sammenlægning og spaltning efter §§ 7 og 8, herunder regler, efter hvilke kapitel 15

i lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) med de fornødne tilpasninger finder anvendelse.

Det foreslås i

stk. 2,

at sammenlægning og spaltning skal kunne ske uden samtykke fra institutioner-

nes kreditorer.

Den foreslåede bemyndigelse forventes udmøntet ved, at der vil blive fastsat nærmere regler om ind-

holdet af en sammenlægnings- og spaltningsaftale, som bl.a. skal indeholde en beskrivelse af aktiviteter,

aktiver og passiver, vedtægt for den fortsættende institution og vilkår for sammenlægningen eller spalt-

ningen, herunder optagelse af bestemmelse om bortfald af udpegningsret til bestyrelsen.

Den foreslåede bemyndigelse forventes endvidere udmøntet ved, at der vil blive fastsat nærmere reg-

ler om den afgivende institutions opgørelse de aktiver/passiver.

Den foreslåede bestemmelses stk. 2 indebærer en fravigelse af det det almindelige formueretlige prin-

cip om, at debitorskifte kræver samtykke.

For at sikre kreditorerne en betryggende sikkerhed for deres krav er det hensigten, at undervisnings-

ministeren i medfør af den foreslåede bemyndigelse i stk. 1 fastsætter regler, efter hvilke kapitel 15 i lov

om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) med de fornødne tilpasninger finder anvendelse ved

sammenlægning og spaltning af uddannelsesinstitutioner.

Ved udformningen af reglerne vil undervisningsministeren tage udgangspunkt i de regler, der gælder

om fusion af erhvervsdrivende fonde. Der kan blandt andet blive tale om at fastsætte regler om, at le-

delsen i de deltagende institutioner skal udarbejde en redegørelse om sammenlægningen, ligesom det vil

kunne pålægges revisorerne i de deltagende institutioner at afgive erklæring om, hvorvidt sammenlæg-

ningen kan antages at medføre en forringelse af muligheden for fyldestgørelse af kreditorerne i de op-

hørende eller spaltede institutioner.

Som efter hidtidig praksis drager Undervisningsministeriet omsorg for bekendtgørelse af sammen-

lægninger og spaltninger ved offentliggørelse i Statstidende.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 11

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 12-16 institutionernes bestyrel-

ses sammensætning, tilhørsforhold, kompetencer mv.

Det foreslås i

stk. 1,

at institutionen ledes af en bestyrelse.

Det foreslås i

stk. 2,

at bestyrelsen består af 7-11 medlemmer, inklusive formanden, med stemmeret,

jf. dog stk. 3 og 4.

Det foreslås i

stk. 3,

at undervisningsministeren for institutioner med dækningsområder inden for ot-

te kommuner eller derover eller ved udvidet medarbejderrepræsentation, jf. § 12, stk. 2, 3. pkt., tillade,

at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret kan være op til 15.

Det foreslås i

stk. 4,

at undervisningsministeren ved institutionssammenlægninger kan tillade, at den

fortsættende institution i en overgangsperiode på 4-8 år kan have mere end 11 medlemmer med stem-

meret.

Baggrunden for det foreslåede er primært tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til

uddannelse og job om at institutionens ledelse varetages af bestyrelsen, at bestyrelsen skal have et ulige

antal medlemmer med stemmeret mellem 7 og 11, inklusiv formanden, samt om at undervisningsmini-

steren for at alle kommuner i et dækningsområde med otte kommuner eller derover eller medarbejdere

fra forskellige skoler kan repræsenteres i bestyrelsen, kan dispensere fra det samlede antal bestyrelses-

medlemmer, som i disse situationer kan udvides op til højst 15.

Det foreslåede stk. 1 fastslår bestyrelsens overordnede og suveræne ledelsesret på institutionen.

De foreslåede stk. 2 og 3 indebærer, at bestyrelsen har 7-11 mellemmer afhængigt af antallet af

kommuner, og således at medlemsantallet kan udvides til indtil 15 medlemmer, hvis der er mange

kommuner eller skoler i det pågældende dækningsområde.

De foreslåede medlemsantal skal ses i sammenhæng med, at institutioner for forberedende grundud-

dannelse i alle tilfælde vil være forholdsvis store og komplekse institutioner, at institutionerne tillige vil

gå på tværs af forskelige kommunale interesser, og endelig at de vil have medarbejdere lokaliseret på

forskellige geografiske placeringer.

Det foreslåede vil indebære mulighed for i særlige tilfælde, dvs. i tilfælde, hvor bestyrelsen kan do-

kumentere et særligt behov, at udpege yderligere 1-4 medlemmer til bestyrelsen. Disse medlemmer kan

f.eks. repræsentere lokale interesser eller have særlige kompetencer eller som nævnt sikre en bredere

medarbejderrepræsentation.

Det foreslåede vil indebære ligeledes, at det i en overgangsperiode på 4-8 år være muligt at have en

bestyrelse, der har flere end 11 medlemmer, fx ved institutionssammenlægninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 12

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets § 11 og §§ 13-16 institutionernes

bestyrelses sammensætning, tilhørsforhold, kompetencer mv.

Det foreslås i

stk. 1,

at kommunerne arbejdsmarkedets hovedorganisationers lokalafdelinger i ligelig

repræsentation samt bestyrelser for institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af erhvervs-

uddannelser efter lov om erhvervsuddannelser i institutionens dækningsområde udpeger udefrakom-

mende medlemmer af bestyrelsen.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det foreslås i

stk. 2,

at der af og blandt institutionens medarbejdere udpeges 2 medlemmer til besty-

relsen, af hvilke det ene har stemmeret. Det fremgår endvidere, at medarbejderudpegede bestyrelses-

medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som til-

lidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. Det fremgår endelig, at antallet af

medlemmer udpeget af medarbejderne kan udvides med sigte på, at medarbejdere fra forskellige skoler

kan være repræsenteret i bestyrelsen.

Baggrunden for det foreslåede er primært tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til

uddannelse og job om, at der til bestyrelserne udpeges medlemmer i institutionens dækningsområde fra

kommuner (ét eller flere fra hver), arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer (ligeligt repræsenteret)

samt erhvervsskolesektoren. Det fremgår endvidere af den politiske aftale, at der af og blandt instituti-

onens medarbejdere udpeges to medlemmer til bestyrelsen, af hvilke det ene har stemmeret, herunder

at antallet af medlemmer udpeget af medarbejderne dog kan udvides, så medarbejdere fra forskellige

skoler kan være repræsenteret i bestyrelsen.

Det foreslåede vil indebære i overensstemmelse med den politiske aftales ånd, at der ikke fastsættes

specifikke regler om, hvordan bestyrelsens udefrakommende medlemmer udpeges, eller hvilke af de

forskellige medlemskategorier der kan være i flertal.

Det er således med lovforslaget hensigten at give institutionerne og bestyrelserne frihed til inden for

de i standardvedtægten fastsatte rammer, og under forudsætning af at de overordnede krav overholdes,

selv at fastlægge den fremtidige procedure for udpegning og sammensætning af udefrakommende med-

lemmer ud fra de lokalt baserede forhold. Det forudsættes således, at det fremgår af vedtægten, hvem

der udpeger bestyrelsesmedlemmerne.

Det forudsættes herved, at ved udpegning af udefrakommende medlemmer, herunder ved selvsup-

plering, under alle omstændigheder vil skulle ske en inddragelse af en bred kreds omfattende de rele-

vante eksterne interessenter i forhold til den enkelte institution.

Bestyrelsens udpegning vil dog være omfattet af de krav, der følger af lov om ligestilling af kvinder

og mænd.

Det foreslåede vil indebære, at der blandt medarbejderne på den pågældende institution udpeges to

medlemmer til bestyrelsen, heraf et med stemmeret. Medarbejderrepræsentationen kan dog udvides, jf.

lovforslagets § 11.

Det vil være den midlertidige bestyrelse, som udarbejder vedtægten for de nye institutioner, jf. lov-

forslagets § 60. Den første bestyrelse udpeges efter bestemmelserne herom i vedtægten, når vedtægten

er godkendt af undervisningsministeren. Vedtægten, som bl.a. omfatter en uddybning af bestyrelses-

sammensætningen m.m., udarbejdes på grundlag af en såkaldt standardiseret normalvedtægt, som det er

hensigten, at Undervisningsministeriet fastsætter. Herved imødekommes den politiske aftales ønske

om, at den konkrete bestyrelsessammensætning inden for de ovenfor skitserede rammer vil skulle

fremgå af institutionens vedtægt.

I overensstemmelse med den politiske aftale indebærer det foreslåede ikke automatisk udpegning af

repræsentanter for eleverne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 13

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 11 og 12 samt §§ 14-16 institu-

tionernes bestyrelses sammensætning, tilhørsforhold, kompetencer mv.

Det foreslås i

stk. 1,

at bestyrelsens medlemmer tilsammen skal have kompetencer, der bidrager til at

fremme institutionens aktuelle og fremadrettede virke.

Det foreslås i

stk. 2,

at de i § 12, stk. 1, nævnte medlemmer (dvs. de udefrakommende medlemmer af

bestyrelsen) udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring fra relevante ung-

domsuddannelser og arbejdsmarkedet for ufaglært beskæftigelse samt med uddannelsesudvikling, kvali-

tetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.

Det foreslåede understøtter tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og

job om bredt sammensatte bestyrelser med relevante kompetencer i forhold til de ungdomsuddannelser

og de beskæftigelsesmuligheder, som forberedende grunduddannelse primært er rettet imod.

Det foreslåede vil indebære og tilsigter, at bestyrelsen skal afspejle den samlede profil og de opgaver,

der er kendetegnet ved forberedende grunduddannelse. Den enkelte bestyrelse sammensættes derfor ud

fra personlige kompetencer af relevans for institutionernes profil med sit fokus på både teori og praksis

og målet med enten videre uddannelse eller beskæftigelse.

Det er endvidere hensigten, at der ved sammensætningen skal lægges vægt på, at der i bestyrelsen er

personer, som har kendskab til lokalområdet, navnlig kendskab til behovet for uddannelsen i det pågæl-

dende område.

Det bør desuden ved sammensætningen – i hvert fald lige efter institutionens etablering - sikres, at

der er medlemmer, som kender til de sammenlagte uddannelsesinstitutioners særlige kulturer og identi-

tet, og som med udgangspunkt i en forståelse af disse forholds betydning kan bidrage til bestyrelsesar-

bejdet.

Derudover kan det være relevant, at der er mulighed for, at der i bestyrelsen kan sidde personer med

en ikke på forhånd defineret profil, kompetence eller tilhørsforhold, men hvis kompetencer og erfarin-

ger fx personer med en international indsigt, vurderes at være hensigtsmæssige for professionshøjsko-

lens virke. Bestyrelsesmedlemmerne skal således kunne bidrage til at fremme institutionens strategiske

virke med deres erfaring og faglige indsigt i uddannelse og i arbejdsmarkedets behov for forberedende

grunduddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 14

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 11-13 samt §§ 15-16 institutio-

nernes bestyrelses sammensætning, tilhørsforhold, kompetencer mv.

Det foreslås i

stk. 1,

at bestyrelsen vælger en formand blandt de medlemmer, som udpeges efter § 12,

stk. 1.

Det foreslås i

stk. 2,

at der kan ydes vederlag til medlemmerne af bestyrelsen, herunder til medlem-

mer uden stemmeret, efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med mini-

steren for offentlig innovation.

Det foreslås i

stk. 3,

at institutionens leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder

uden stemmeret.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Baggrunden for det foreslåede er primært tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til

uddannelse og job om at formanden for bestyrelsen udpeges blandt de udefrakommende medlemmer,

fx blandt de kommunale repræsentanter.

Det foreslåede stk. 1 indebærer et krav om, at formanden skal udpeges blandt de udefrakommende

medlemmer af bestyrelsen. Hertil kommer, at lov om ligestilling af kvinder og mænd også i denne hen-

seende finder anvendelse.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at vederlag til bestyrelsen. Det forventes, at udgangspunktet herfor

vil blive reglerne fastsat i Finansministeriets cirkulære nr. 9418 af 4. juli 2013 om betaling til medlem-

mer af kollegiale organer i staten.

Det foreslåede stk. 1 indebærer, at institutionens leder har ret og pligt til at deltage i bestyrelsens mø-

der. Lederen vil fungere som sekretær for bestyrelsesmøderne, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt. Le-

deren deltager dog uden stemmeret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 15

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 11-14 og § 16 institutionernes

bestyrelses sammensætning, tilhørsforhold, kompetencer mv.

Det foreslås i

stk. 1,

at følgende personer ikke kan være medlemmer af bestyrelsen:

1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen.

2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer

ejendomme m.m. til institutionen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til institutionen.

3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, der udlejer ejendomme m.m. til institu-

tionen, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme til in-

stitutionen.

4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller i fon-

de, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen.

Det foreslås i

stk. 2,

at dersom lejeforholdet er af uvæsentligt omfang, finder stk. 1, nr. 1-4, ikke an-

vendelse. Det fremgår endvidere, at undervisningsministeren fastsætter regler herom.

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke specifikke tilkendegivelser

om disse forhold. Baggrunden for det foreslåede er imidlertid at værne institutionerne mod interesse-

konflikter.

Det foreslåede vil indebære og sikrer, at personer, der er økonomisk involveret i driften af institutio-

nen og derfor inhabile i en række situationer, hvor der skal træffes beslutninger i bestyrelsen, ikke kan

være medlemmer af en institutionsbestyrelse, fx personer, der udlejer ejendomme til institutionen vil

være.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 16

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 11-15 institutionernes bestyrel-

ses sammensætning, tilhørsforhold, kompetencer mv.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det foreslås, at bestyrelsens funktionsperiode er på fire år og normalt følger valgperioden for kom-

muner.

Baggrunden for det foreslåede er primært tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til

uddannelse og job om at funktionsperioden for bestyrelsen er fireårig og normalt følger valgperioden

for kommuner.

Det foreslåede vil indebære, at bestyrelsens funktionsperiode vil være 4 år, og at perioden følge val-

gene til kommunalbestyrelserne, hvilket vurderes at være hensigtsmæssigt i lyset af kommunalbestyrel-

sernes betydelige repræsentation i institutionernes bestyrelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 17

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets § 18 institutionernes bestyrelsers

opgaver.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 18 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen. Det fremgår endvidere, at

bestyrelsen fastsætter og vedtager institutionens vedtægt og fastsætter en forretningsorden for sit virke.

Baggrunden for det foreslåede er primært tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til

uddannelse og job om, at der for hver institution er der én bestyrelse.

Det foreslåede fastslår bestyrelsens overordnede ansvar og indebærer, at der sikres en enstrenget le-

delsesstruktur. Der vil kun være ét bestyrelsesniveau, og bestyrelsen bliver institutionens øverste myn-

dighed. Der vil ikke være besluttende fora med selvstændig fastlagt kompetence ud over bestyrelsen.

Bestyrelsens opgave er at varetage institutionens grundlæggende interesser, dvs. froberedende grund-

uddannelse og udbuddet heraf. Det indebærer, at bestyrelsen grundlæggende har til opgave at varetage

den overordnede strategiske ledelse af hele institutionens virksomhed med ansvar for de samlede aktivi-

teter, og at fastlægge organiseringen af institutionen, således at den bedst muligt ud fra dens egne for-

hold kan varetage alle dens aktuelle og kommende opgaver i overensstemmelse med det fastsatte for-

mål.

Bestyrelsen fastlægger organiseringen af institutionen. Dette skal ske under hensyn til den regionale

dækning af uddannelsesbehovet og skal samtidig bidrage til at sikre den regionale vækst og udvikling.

Det indebærer sikring af uddannelsens indholdsmæssige kvalitet og udvikling, således at institutionen er

i stand til at leve op til sin forpligtelse til regional uddannelses- og videnforsyning af høj kvalitet. Det

indebærer endvidere sikring af, at institutionens drift er effektiv inden for de givne økonomiske og ad-

ministrative rammer.

Det foreslåede vil indebære, at bestyrelsen desuden udarbejder en forretningsorden og instrukser,

som bl.a. kan omfatte retningslinjer for arbejdsdelingen mellem på den ene side bestyrelsen og den an-

den side institutionens leder og de evt. øvrigt ansatte chefer, herunder med angivelse af muligheder for

delegering, procedurer for stillingtagen til institutionens tværgående administration, herunder regn-

skabsfunktionen, den interne kontrol, it, organisering og budgettering, procedure for fremskaffelse af

oplysninger, der er nødvendige for opfyldelse af bestyrelsens opgaver , procedure for opfølgning på

planer, budgetter, rapporter om institutionens likviditet, aktivitetsudvikling, finansieringsforhold, pen-

gestrømme m.v., procedure for og indhold af revisionsprotokol m.v., procedure for gennemgang af pe-

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

rioderegnskaber og lignende i løbet af regnskabsåret og herunder vurdering af budgettet og afvigelser

herfra.

Bestyrelsen vil efter det foreslåede endvidere grundlæggende være forpligtet til at drøfte mål og stra-

tegier for institutionens udvikling og til at overvåge, om institutionens aktiviteter lever op til de fastsatte

mål og strategier. Bestyrelsen bør præcisere den daglige leders forpligtelser over for bestyrelsen, herun-

der lederens forpligtelse til at sørge for, at bestyrelsen får alle relevante informationer om institutionen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 18

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets § 17 institutionernes bestyrelsers

opgaver.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 19 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i

stk. 1,

at bestyrelsen ansætter og afskediger lederen og godkender efter indstilling fra

lederen ansættelse og afskedigelse af institutionens øvrige personale.

Det foreslås i

stk. 2, at

bestyrelsen kan fastsætte retningslinjer for lederens virksomhed og kan be-

myndige lederen til i et nærmere bestemt omfang at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.

Det foreslås i

stk. 3,

at beslutning om suspension af medarbejdere, der er ansat på tjenestemandsvil-

kår, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og

anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af institutionens bestyrelse.

Baggrunden for det foreslåede er primært tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til

uddannelse og job om, at det er institutionen og ikke skolerne, som ansætter medarbejderne.

Det foreslåede vil indebære, at bestyrelsen som udgangspunkt har ansættelseskompetencen i forhold

til personalet, men at denne vil kunne delegeres til institutionens leder, således som det er tilfældet på

øvrige selvejende institutioner under Undervisningsministeriet. Det foreslåede vil i overensstemmelse

med den politiske aftale indebære, at en sådan delegation ikke vil kunne ske videre end til lederen,

dvs.at det altid vil være institutionen og ikke skolerne, som ansætter personalet.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at det er bestyrelsen alene, der beslutter, om der skal iværksættes

disciplinære foranstaltninger mod en tjenestemandsansat medarbejder ved institutionen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 19

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 20-22 institutionernes bestyrel-

sers ansvar.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 20 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i

stk. 1,

bestyrelsen

over for undervisningsministeren er ansvarlig for institutionens

drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det foreslås i

stk. 2, at hvis

bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om be-

rigtigelse af nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministe-

ren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens

vedtægt.

Det foreslås i

stk. 3,

at hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fa-

re, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, og kan i forbindelse hermed

indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens ved-

tægt.

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke specifikke tilkendegivelser

om disciplinære foranstaltninger i forhold til bestyrelserne. Baggrunden for det foreslåede er primært at

sikre ens ultimativ kontrol med, at statens institutioner forvaltes forsvarligt.

Det bemærkes, at der for bestyrelsesmedlemmer gælder dansk rets almindelige erstatningsregler. Be-

styrelsesmedlemmerne hæfter ikke personligt for institutionens økonomiske forpligtigelser.

Det foreslåede vil indebære, at undervisningsministeren vil have hjemmel til at kunne iværksætte

sanktioner mod en institutions bestyrelse, hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om

at rette op på nærmere angivne forhold, eller hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutio-

nens videreførelse i fare. I disse tilfælde vil ministeren kunne beslutte at sætte institutionen under admi-

nistration i større eller mindre grad og dermed fratage bestyrelsen dens opgaver eller dele heraf.

Det foreslåede vil indebære herudover, at undervisningsministeren har hjemmel til at indsætte en

midlertidig bestyrelse for en institution i de situationer, hvor ministeren har besluttet, at bestyrelsen skal

træde tilbage, og indtil der er udpeget en ny bestyrelse.

Det foreslåede vil indebære endelig, at det i situationer, hvor institutionens økonomiske situation på

grund af bestyrelsens handlinger eller undladelser har antaget en sådan karakter, at institutionens trues

af lukning, vil være muligt for ministeren uden varsel gribe ind og afsætte bestyrelsen. Ministeren vil

herefter have mulighed for at sætte institutionen under direkte administration af ministeriet, således at

ministeriet påtager sig ansvaret for institutionens videreførelse, indtil en ny bestyrelse er nedsat. Udpeg-

ning af en ny bestyrelse skal ske, så snart det midlertidige styre har udført sin opgave. Ministeriet træffer

beslutning herom.

Det foreslåede skal i øvrigt ses som et supplement til undervisningsministerens adgang til at holde til-

skud tilbage m.v., jf. lovforslagets § 50.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 20

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 19, 21 og 22 institutionernes

bestyrelsers ansvar.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 21 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i

stk. 1,

at bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn

for institutionens formål og alene kommer disse til gode.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det foreslås i

stk. 2,

at institutionen er forpligtet til at vedligeholde de bygninger, den ejer, på et for-

svarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan og til at sikre en for-

svarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter.

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke specifikke tilkendegivelser

om disse forhold. Baggrunden for det foreslåede er primært at sikre, at statens institutioner, herunder

den faste ejendomsmasse mv., forvaltes og vedligeholdes forsvarligt.

Bestemmelsen beskriver sammen med lovforslagets § 21 målsætningen for bestyrelsens økonomiske

forvaltning og omfatter alle økonomiske dispositioner fra enkeltstående driftsdispositioner til omfat-

tende, langsigtede kapitaldispositioner.

Det foreslåede vil indebære, at der ved forvaltningen af institutionens midler tages langsigtede ud-

dannelseshensyn og ikke blot hensyn til aktuelle aftagere, deltagere i uddannelse og ansatte. Disse hen-

syn skal tillige varetages inden for rammerne af de vedtægter, der gælder for institutionerne.

Det foreslåede vil endvidere indebære, at institutionens midler alene må anvendes til institutionens

formål. Det indebærer, at institutionen i et og alt skal indrette sin virksomhed med henblik på at vareta-

ge institutionens interesser til gavn for eleverne, og at det ikke kan indgås i nogen form for styret fælles-

skab, ud over den adgang de har til at lave fælles administration på forskellige niveauer med andre insti-

tutioner for forberedende grunduddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 21

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 19, 20 og 22 institutionernes

bestyrelsers ansvar.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 21 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i

stk. 1,

at midler, der ikke er nødvendige for institutionens daglige drift, under hensyn-

tagen til sikkerheden skal anbringes på en eller flere af følgende måder:

1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, KommuneKredit eller andre danske finan-

sieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som ud-

steder eller garant.

4) I værdipapirer fra et EU/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsbeviser, som efter

deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.

Det foreslås i

stk. 2,

at institutionen uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, under størst mulig hensynta-

gen til sikkerheden i fornødent omfang kan anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæf-

telse eller i aktier i det pengeinstitut, som institutionen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i

andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis institutionen derved opnår

økonomiske fordele. Det fremgår endvidere, at andelene og aktierne skal afhændes, hvis institutionen

skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den økonomiske fordel.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke specifikke tilkendegivelser

om disse forhold. Baggrunden for det foreslåede er primært at sikre, at statens institutioner, herunder

den faste ejendomsmasse mv., forvaltes og vedligeholdes forsvarligt.

Bestemmelsen beskriver sammen med lovforslagets § 20 målsætningen for bestyrelsens økonomiske

forvaltning og omfatter alle økonomiske dispositioner fra enkeltstående driftsdispositioner til omfat-

tende, langsigtede kapitaldispositioner.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 22

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 19-21 institutionernes bestyrel-

sers ansvar.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 22 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i

stk. 1,

at aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er

ringere for institutionen end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i mar-

kedsvilkårene tilsiger det.

Det foreslås i

stk. 2,

at undervisningsministeren kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i sær-

lige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke specifikke tilkendegivelser

om disse forhold. Baggrunden for det foreslåede er primært at sikre, at statens institutioner forvaltes

forsvarligt.

Det foreslåede fastsætter, på hvilke vilkår husleje- og ejendomsaftaler skal indgås, og skal ses som et

led i de krav, der stilles til statslige selvejende institutioner. Disse krav indebærer, at institutionens mid-

ler skal anvendes til gavn for den aktivitet, som institutionen i henhold til vedtægten må udføre.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 23

Den foreslåede bestemmelse fastlægger rammerne for søgsmålskompetence.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 23 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller

andre i anledning af tab påført institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af undervisningsministeren.

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke specifikke tilkendegivelser

om disse forhold.

Det foreslåede vil indebære, at undervisningsministeren vil have hjemmel til at anlægge søgsmål mod

bestyrelsesmedlemmer, herunder medlemmerne af de midlertidige bestyrelser.

Det foreslåede svarer til reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde og lov om fonde og visse forenin-

ger, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 20. september 2012 og vedrører som i fondslovene alene erstat-

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

ningssøgsmål i anledning af skade, som er tilføjet institutionen. Ministeren vurderer på baggrund af ta-

bets størrelse og den udviste adfærd, om søgsmål skal anlægges i det enkelte tilfælde.

Søgsmålsadgangen tænkes normalt kun anvendt i grovere tilfælde og indebærer ikke en skærpelse af

bestyrelsesmedlemmers ansvars- og hæftelsesforhold. Uden for bestemmelsen falder tilfælde, hvor

udenforstående eller ansatte har lidt et tab på grund af udvist adfærd fra personer med tilknytning til in-

stitutionen. Disse personer vil som hidtil selv kunne rejse krav over for den eller de ansvarlige.

Uden for bestemmelsen falder tilfælde, hvor udenforstående eller ansatte har lidt tab på grund af ud-

vist adfærd fra personer med tilknytning til professionshøjskolen. Disse personer vil som hidtil selv

kunne rejse krav over for den eller de ansvarlige.

Bestemmelsen indebærer ikke en skærpelse af bestyrelsesmedlemmers ansvars- og hæftelsesforhold.

For bestyrelsesmedlemmerne gælder som hidtil dansk rets almindelige erstatningsregler, men de hæfter i

øvrigt ikke personligt for institutionens økonomiske forpligtelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 24

Den foreslåede bestemmelse fastlægger rammer og opgaver for institutionens ledelse.

En tilsvarende bestemmelse findes delvist i § 24 i lov om institutioner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i

stk. 1,

at institutionens leder har den daglige ledelse af institutionen og er ansvarlig for

institutionens virksomhed over for institutionens bestyrelse.

Det foreslås i

stk. 2,

at institutionens leder varetager sin daglige ledelse af institutionen, således,

1) at uddannelsen tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,

2) at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,

3) at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes,

4) at institutionens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og ret-

ningslinjer, og

5) at ledelsen af hver af de til institutionen tilhørende skoler kan sikre den fornødne pædagogiske

kvalitet i undervisningen.

Baggrunden for det foreslåede er primært tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til

uddannelse og job om at der skal være pædagogisk ledelse på alle skoler, og at institutionens øverste le-

delse derudover skal være synlig på skolerne.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at lederen har den daglige ledelse af institutionen.

Det betyder, at lederen blandt andet har ansvaret for, at institutionens virksomhed er i overensstem-

melse med de mål for udvikling af institutionen, som bestyrelsen har fastlagt, og for overholdelse af in-

stitutionens budget. Formuleringen er ny men svarer til de oven for nævnte gældende regler om den

daglige leders opgaver og ansvar.

Det foreslåede stk. 2 fastlægger rammen for

institutionens

leders opgavevaretagelse, og indebærer at

denne overordnet påser, at uddannelsen tilrettelægges og gennemføres regelmedholdeligt, pædagogisk

forsvarligt og i øvrigt i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger mv.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det foreslåede vil i overensstemmelse med den politiske aftale ikke indebære specifikt fastsatte kom-

petence- eller kvalifikationskrav til ledere på institutionen eller de enkelte skoler. Kravet om, at institu-

tionens leder skal tage højde for, at skolernes ledelse kan sikre den fornødne pædagogiske kvalitet i un-

dervisningen kan eksempelvis udmøntes ved, at der ansættes en skoleleder med specifikke pædagogiske

kvalifikationer, men kan også tilgodeses på anden vis.

Det bemærkes dog, at den politiske aftale indeholder ønske om at ledere som et led i reformen skal

have et kompetenceløft, der skal understøtte realisering af uddannelsens formål og i øvrigt understøtte

den daglige indsats i arbejdet med eleverne. Det fremgår, at institutionslederne skal sikres de nødvendi-

ge kompetencer til at etablere gode institutionelle strukturer og tage aktiv del i den faglige udvikling.

Det fremgår endvidere, at lederudviklingen skal give lederne et kompetenceløft på tre områder.

For skolernes pædagogiske virke vil ledelsesfokus ligge på at sikre dygtige og engagerede medarbejde-

re, som kan skabe læring og trivsel for den enkelte elev. Rekruttering og udvikling af læringsmiljøet er

derfor en kerneopgave for ledelsen.

For administrativ ledelse skal fokus ligge på, at kompetenceløftet skal give lederne redskaber til at

løfte opgaver med administration, data, it og økonomi, så der er gode institutionelle rammer, budget-

terne holder og der er et godt samarbejde med forvaltningen og bestyrelsen.

For forandringsledelse skal fokus ligge på at lederne skal gå forrest og lede implementeringsarbejdet,

så de politiske mål for den nye uddannelse kan omsættes til faglige resultater på den enkelte skole.

Der er med det foreslåede hensigten, at institutionsbestyrelsen bl.a. lader sig inspirere af disse fokus-

punkter i forbindelse med ansættelse af ledere på institutionerne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 25

Den foreslåede bestemmelse fastlægger rammen for elevernes organisering i råd.

En tilsvarende bestemmelse findes delvist i § 27 i lov om institutioner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i

stk. 1,

at eleverne har ret til at danne et elevråd. Det fremgår, at elevrådet udpeger re-

præsentanter for eleverne til udvalg m.v., som institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af be-

tydning for elever i almindelighed. Det fremgår, at dette dog ikke gælder udvalg m.v., hvor elevers del-

tagelse ville stride mod anden lovgivning.

Det foreslås i

stk. 2,

at dersom elevrådet ikke overholder væsentlige demokratiske principper, kan in-

stitutionens suspendere elevrådet.

Det foreslås i

stk. 3,

at undervisningsministeren fastsætter regler om valg til elevråd, om rådets virk-

somhed, suspension og om bestyrelsens forpligtelse over for det.

Baggrunden for det foreslåede er primært tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til

uddannelse og job om, at eleverne på forberedende grunduddannelse har ret til at få indflydelse på de-

res uddannelse og deres skole gennem et elevråd, som skal virke på demokratisk vis, og at hvis ikke

elevrådet overholder væsentlige demokratiske principper, vil ledelsen kunne suspendere elevrådet.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det foreslåede vil indebære, at eleverne ved institutionen vil have adgang til at danne et råd, som af-

spejler de studerendes synspunkter, og giver eleverne mulighed for at yde rådgivning til bestyrelsen og

ledelsen, herunder varetage elevernes fælles undervisningsmæssige, faglige, kulturelle, personlige og

økonomiske interesser på institutionen.

Det foreslåede vil indebære endvidere, at elevrådet skal virke på demokratisk vis, og at hvis ikke elev-

rådet overholder væsentlige demokratiske principper, vil ledelsen kunne suspendere elevrådet.

Den foreslåede bemyndigelse forventes udmøntet til at fastsætte supplerende regler svarende til be-

kendtgørelse nr. 84 af 30. januar 2013 om elevråd ved institutioner for almengymnasial uddannelse, al-

men voksenuddannelse eller erhvervsrettet uddannelse samt private gymnasieskoler, studenterkurser og

kurser til højere forberedelseseksamen, som bl.a., indeholder regler om institutionens samarbejde med

elevrådet, elevrådets opgaver, nedsættelse af elevrådet, valgbarhed til elevrådet, vedtægter og forret-

ningsorden.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 26

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 27-37 rammerne for tilskud til

institutioner for forberedende grunduddannelse.

Bestemmelser med tilsvarende elementer findes i lov om institutioner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i

stk. 1,

at undervisningsministeren til institutionen yder et grundtilskud og et grundtil-

skud pr. skole til dækning af institutionernes og skolernes fællesudgifter, der fastsættes på de årlige fi-

nanslove.

Det foreslås i

stk. 2,

at undervisningsministeren yder et samlet taxametertilskud til dækning af de di-

rekte undervisningsudgifter og lokaleforsyningsudgifter. Det fremgår endvidere, at tilskuddet, der fast-

sættes på de årlige finanslove, ydes ud fra den enkelte institutions antal årselever, herunder for årselever,

der følger undervisning på skolerne, jf. dog stk. 4, og en takst pr. årselev.

Det foreslås i

stk. 3,

at undervisningsministeren yder et særligt tilskud for udslusning af elever, der i

forlængelse af et forløb på forberedende grunduddannelse går videre i kompetencegivende uddannelse

eller beskæftigelse. Tilskuddet og betingelserne herfor fastsættes som en takst pr. årselev på de årlige fi-

nanslove.

Det foreslås i

stk. 4,

at der uanset stk. 1-2 på de årlige finanslove kan fastsættes særskilte takster for

fjernundervisning, herunder at der ved fjernundervisning ikke ydes tilskud til dækning af institutioner-

nes lokaleforsyningsudgifter.

Det foreslås i stk.

at forlængelse af uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, jf.

lov om forberedende grunduddannelse, kan maksimalt gives i et omfang, der svarer til 10 pct. af institu-

tionens samlede årselevtal i det forudgående finansår. For institutioner, der ikke har haft aktivitet i det

forudgående finansår, beregnes kvoten på baggrund af det forventede årselevtal.

Det foreslås i

stk. 6,

at undervisningsministeren refunderer institutionernes udgift til skoleydelse, jf.

lovforslagets § 45.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det foreslås i

stk. 7,

at undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter stk. 1-2, herunder

om aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever efter stk. 2 og 3, og om til-

bagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud og kan herunder i en overgangsperiode fravige bestemmel-

serne i dette kapitel.

Baggrunden for det foreslåede er primært tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til

uddannelse og job om, at der ydes ét fast grundtilskud pr. institution og grundtilskud på 1,7 mio. kr. år-

ligt til de øvrige skoler (2017-niveau), at grundtilskuddene samlet set forventes at udgøre ca. 15 pct. af

institutionernes samlede tilskud, at størrelsen af grundtilskud samt takster pr. årselev fastsættes på de år-

lige finanslove,

Det foreslåede vil indebære, at tilskud udbetales til institutionerne af staten, og at disse som hovedre-

gel består af grundtilskud samt aktivitetsafhængige tilskud (taxametertilskud) til undervisningsudgifter,

fællesudgifter og bygningsudgifter.

Som det gælder for de øvrige institutionsområder, er det hensigten, at taxameterfinansieringen sup-

pleres med grundtilskud, der skal dække en række basale udgifter ved institutionsdrift, og som derfor er

med til at muliggøre opretholdelsen af mindre institutioner i en finmasket national og lokal institutions-

struktur.

Det foreslåede tilstræber i denne henseende en balance mellem, at tilskuddene udbetales til instituti-

onen, men at der samtidig forudsættes et grundtilskud pr. skole og et højere grundtilskud pr. institution.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der ikke nødvendigvis vil være et fysisk sammenfald mellem insti-

tutionens og skolernes adresse. Det vil eksempelvis indebære, at en institution med tre skoler får et

stort grundtilskud plus to skolegrundtilskud.

Taxametertilskuddene omfatter tilskud til undervisning, tilskud til administration, ledelse og løbende

bygningsdrift samt tilskud til erhvervelse og leje af bygninger og bygningsvedligeholdelse m.v.

Efter lovforslaget kan en institution få et særligt udslusningstilskud til elever, der går videre i kompe-

tencegivende uddannelse eller beskæftigelse. Den konkrete model for det foreslåede tilskud for succes-

fuld udslusning af elever vil tage udgangspunkt i, hvor mange uger en elev har været i uddannelse eller

beskæftigelse inden i en sammenhængende periode efter afslutningen af et forløb. Tilskuddet ydes, hvis

institutionen kan dokumentere, at kravet er opfyldt.

Efter forslaget vil undervisningsministeren få bemyndigelse til at fastsætte regler om opgørelse af års-

elever, som danner grundlag for tildeling af taxametertilskud til den enkelte institution mv. Endvidere

foreslås, at der gives undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om tilskud og til at be-

stemme, at tilskudsreglerne i en overgangsperiode kan fraviges.

Det foreslåede stk. 5 indebærer, at forlængelse af uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelses-

forløb, jf. lov om forberedende grunduddannelse, kan maksimalt gives i et omfang, der svarer til 10 pct.

af institutionens samlede årselevtal i det forudgående finansår. For institutioner, der ikke har haft aktivi-

tet i det forudgående finansår, beregnes kvoten på baggrund af det forventede årselevtal.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 7 vil blive udmøntet til at sikre, at der via Ungedatabasen vil være

mulighed for at give institutionerne data om elevernes uddannelse og beskæftigelse i mindst 12 uger in-

den for 4 mdr. efter de har forladt forberedende grunduddannelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 27

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets § 26 og §§ 287-37 rammerne for

tilskud mv. til institutioner for forberedende grunduddannelse.

Bestemmelser med tilsvarende elementer findes i lov om institutioner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i

stk. 1,

at Undervisningsministeren kan yde lån og tilskud til institutioner, der efter mi-

nisterens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget

af, at institutionen følger ministerens krav til omlægning af institutionens virksomhed med henblik på

genopretning af institutionens økonomi.

Det foreslås i

stk. 2,

at undervisningsministeren kan yde tilskud og lån i forbindelse med sammen-

lægning eller spaltning af institutioner og i forbindelse med en institutions overtagelse af elever efter

lovforslagets § 6, stk. 3.

Det foreslås i

stk. 3,

at Udbetaling Danmark varetager administrative opgaver af finansiel og regn-

skabsmæssig karakter vedrørende lån efter stk. 1 og 2.

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder tilkendegivelserne om disse for-

hold. Baggrunden for det foreslåede er, at lån og tilskud bør kunne ydes med henblik på at genoprette

institutionens økonomi og dermed sikre dens fortsatte virke i tilfælde, hvor der er behov herfor.

Det foreslåede stk. 1 indebærer, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at yde lån eller til-

skud til institutionerne, som er kommet i en særlig økonomisk vanskelig situation. Bestemmelsen kan

finde anvendelse i de tilfælde institutionen er lukningstruet, eller hvis institutionens situation kan med-

føre vanskeligheder med uddannelsesforsyningen.

Det skal bemærkes, at berettigelse til tilskud efter denne bestemmelse beror på ministerens skøn af

institutionens særlige vanskelige situation. Ministeren kan i den forbindelse stille krav om omlægning af

institutions aktivitet med henblik på genopretningen af økonomien, eller krav om indgåelse af en ind-

satsaftale.

Det foreslåede stk. 2 giver undervisningsministeren bemyndigelse til at yde tilskud til udgifter, der af-

holdes i forbindelse med sammenlægning og spaltning efter lovforslagets kapitel 2.

Lånet eller tilskuddet betinges af, at institutionen følger undervisningsministerens krav om en tilpas-

ning af institutionens samlede udgifter i forhold til aktivitet og faktiske indtægter. Institutionen skal –

eventuelt i samarbejde med Undervisningsministeriet – udarbejde en handlingsplan for genopretningen

af dens økonomiske situation. I forbindelse med opstilling af krav til handlingsplanen og afdragsvilkår

kan ministeriet lade institutionens muligheder for at opnå rationaliseringsfordele ved at indgå i et større

institutionsfællesskab indgå.

Det foreslåede vil indebære, at undervisningsministeren fastlægger vilkårene for ydelse af lån og af-

vikling heraf. Det forudsattes, at lån forrentes med udgangspunkt i den effektive rente på den toneangi-

vende statsobligation på udbetalingstidspunktet. Denne rente ligger fast i hele lånets løbetid. Afdragspe-

rioden forventes fastsat til normalt til 3-4 år.

Det foreslåede stk. 3 indebærer, at den konkrete administration varetages af Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 28

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 26-27 og §§ 29-37 rammerne

for tilskud mv. til institutioner for forberedende grunduddannelse.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 31 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at undervisningsministeren kan yde tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed eller til

andre særlige formål.

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke tilkendegivelser om disse

forhold.

Baggrunden for det foreslåede er, at hovedparten af de love, som regulerer de eksisterende uddannel-

sestilbud, som erstattes af forberedende grunduddannelse, allerede indeholder forsøgsbestemmelser,

samt at der generelt på undervisningsområdet er en omfattende tradition for at gennemføre forsøg med

uddannelserne. Henset hertil lægges der med lovforslaget op til at lancere en forsøgsbestemmelse.

Det foreslåede vil indebære, at undervisningsministeren mulighed for at yde tilskud til forsøgs- og

udviklingsvirksomhed i de tilfælde. Der kan være tale om forsøg med indførelse af nye fag eller nye un-

dervisningsmetoder, der ikke i alle tilfælde vil kunne rummes inden for de ordinære tilskudssatser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 29

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 26-28 og §§ 30-37 rammerne

for tilskud mv. til institutioner for forberedende grunduddannelse.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 36 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i

stk. 1,

at tilskud efter denne lov ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til be-

taling af afgifter i henhold til momsloven.

Det foreslås i

stk. 2,

at undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling

af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds op-

gørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af

varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud m.v. efter denne lov.

Det foreslås i

stk. 3,

at undervisningsministeren fastsætter regler om kompensation efter stk. 2 og kan

herunder beslutte, at der etableres en acontoordning for momskompensation til institutionerne..

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke tilkendegivelser om disse

forhold.

Baggrunden for og konsekvensen af det foreslåede er, at skabe hjemmel til at sikre, at også institutio-

ner for forberedende grunduddannelse kan få deres udgifter til ikke-fradragsberettiget købemoms re-

funderet for så vidt angår institutionernes driftsudgifter og anlægsudgifter. Undervisningsministeren vil

fastsætte regler om administrationen af momskompensationsordningen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 30

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 26-29 og §§ 31-37 rammerne

for tilskud mv. til institutioner for forberedende grunduddannelse.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 35 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at tilskud kan udbetales forskudsvis.

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke tilkendegivelser om disse

forhold.

Baggrunden for og konsekvensen af det foreslåede er, at skabe hjemmel til, at institutionerne kan få

forskudsvis udbetaling af statstilskud.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 31

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 26-31 og §§ 32-37 rammerne

for tilskud mv. til institutioner for forberedende grunduddannelse.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 41 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at undervisningsministeren kan fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den

tilskudsudløsende tilgang til uddannelserne.

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke specifikke tilkendegivelser

om disse forhold udover aftalens generelle fokus på den kommunale medfinansiering af de nye institu-

tioner.

Baggrunden for og konsekvensen af det foreslåede er at gøre det muligt at fastlægge minimums- og

maksimumsrammer for den tilskudsudløsende aktivitet, fx aktiviteten vedrørende ordblindeundervis-

ning. Der vil være tale om fastsættelse af minimums- eller maksimumsrammer for den enkelte instituti-

on og ikke på landsplan.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 32

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 26-31 og §§ 33-378 rammerne

for tilskud mv. til institutioner for forberedende grunduddannelse.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 9, stk. 6, i lov om produktionsskoler, men findes alene i en

mere begrænset form i § 32 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-

uddannelse m.v.

Det foreslås, at kommunalbestyrelserne i kommunerne inden for institutionens dækningsområde kan

yde tilskud til institutionerne ud over sin andel af tilskud, jf. lovforslagets §§ 26-27 sammenholdt med §

42.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke specifikke tilkendegivelser

om disse forhold udover aftalens generelle fokus på den kommunale medfinansiering af de nye institu-

tioner.

Baggrunden for og konsekvensen af det foreslåede er at understøtte og stimulere det ønskede bety-

delige kommunale ansvar og engagement ved at skabe mulighed for, at kommuner kan yde tilskud til

institutionerne ud over deres andel af de tilskud, som kommunerne foreslås at skule stå for efter lov-

forslagets §§ 26-27 sammenholdt med § 42.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 33

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 26-32 og §§ 34-37 rammerne

for tilskud mv. til institutioner for forberedende grunduddannelse.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 37 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i

stk. 1,

at institutionerne inden for deres formål samlet disponerer over de samlede

statslige tilskud efter lovforslagets §§ 26-27 og over øvrige indtægter. Det fremgår endvidere, at det er

en betingelse, at institutionerne opfylder de bestemmelser, der gælder for uddannelsen og institutionens

opgaver i øvrigt. Det er endvidere en betingelse, at institutionen gennemfører den undervisningsaktivi-

tet eller anden aktivitet, som tilskuddene er betinget af. Det fremgår endelig, at institutionerne kan op-

spare tilskud til anvendelse i følgende finansår.

Det foreslås i

stk. 2,

at tilskud, der efter lovforslagets § 28 er ydet under forudsætning af, at uforbrug-

te midler tilbagebetales, er ikke omfattet af stk. 1.

Det foreslås i

stk. 3,

undervisningsministeren kan pålægge en institution at tilpasse, udskyde eller

standse investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende

institutioner på Undervisningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fast-

sættes på finansloven. Undervisningsministeren offentliggør de flerårige investeringsrammer.

Det foreslås i

stk. 4,

at undervisningsministeren kan fastsætte regler om forvaltningen af investerings-

rammen, der fastsættes på de årlige finanslove, jf. stk. 3.

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke specifikke tilkendegivelser

om disse forhold.

Det foreslåede fastlægger institutionernes dispositionsmuligheder i overensstemmelse med institutio-

nernes status som selvejende institutioner.

Det foreslåede vil indebære, at tilskud ydes uden opdeling i lønudgifter og andre udgifter og uden

personalerammer. Dispositionsfriheden giver således den enkelte institution mulighed for fleksibel ud-

nyttelse af lærerkræfter, lokaler m.v. samt mulighed for selvstændigt at disponere over de samlede til-

skud til de tilskudsberettigede uddannelser, fællesudgifter og bygninger.

Det foreslåede vil indebære dog den betingelse, at institutionerne skal opfylde de bestemmelser, der

gælder for forberedende grunduddannelse, herunder gennemførelse af den uddannelsesaktivitet inden

for de enkelte uddannelsesspor, som tilskuddene er betinget af.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det foreslåede vil indebære herudover, at institutionerne vil kunne opspare tilskud til anvendelse i

følgende finansår til de formål, som tilskuddene er ydet til. De frie muligheder for opsparing giver dels

en nødvendig konsolidering i budgetteringen, dels mulighed for opsparing til investering m.v.

Med henblik på at kunne forvalte den flerårige investeringsramme, der fastsættes på de årlige finans-

love, indebærer det foreslåede stk. 4, at undervisningsministeren vil kunne pålægge en institution at til-

passe, udskyde eller standse investeringer, hvis de samlede budgetterede investeringer for de selvejende

institutioner på Undervisningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fast-

sættes på finansloven. Omfattet af investeringsrammen vil være nyinvesteringer, dvs. køb eller opførelse

af nye aktiver, der aktiveres i institutionens balance. Det gælder f.eks. køb eller opførelse af en ny byg-

ning, tilbygning af en ny fløj, ombygning af en eksisterende bygning og bygningsforbedringer i forbin-

delse med renoveringer og vedligeholdelsesarbejder, men også køb af f.eks. nyt inventar og it-udstyr.

Køb af eksisterende (ikke-nyopført) bygninger, brugt udstyr og brugt inventar vil ikke indgå som led i

de investeringer, der er omfattet af investeringsrammen.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 34

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 26-33 og §§ 35-37 rammerne

for tilskud mv. til institutioner for forberedende grunduddannelse.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 38 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til institutionerne stille vilkår for

institutionernes virksomhed, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klau-

suler) eller andre formål i lovgivningen, herunder om institutionens kvalitetssystem og energibesparel-

ser. Det er en betingelse, at sådanne vilkår ikke er uforenelige med institutionernes opfyldelse af deres

opgaver efter denne lov og lov om forberedende grunduddannelse. Undervisningsministeren kan fast-

sætte regler herom.

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke specifikke tilkendegivelser

om disse forhold.

Baggrunden for og konsekvensen af det foreslåede er ønsket om at give undervisningsministeren

mulighed for at stille krav til institutionerne om varetagelse af sociale hensyn som betingelse for at

modtage tilskud.

En sådan »social klausul« er et krav om, at institutionen som tilskudsmodtager påtager sig en nærme-

re angiven social forpligtelse.

I overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser på uddannelsesinstitutionsområdet er det hen-

sigten, at ministeren vil stille krav om, at institutionerne skal formulere en personalepolitik, der beskri-

ver, hvordan institutionen vil handle for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 35

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 26-34 og §§ 36-37 rammerne

for tilskud mv. til institutioner for forberedende grunduddannelse.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

En tilsvarende bestemmelse findes i § 38 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i

stk. 1,

at institutionen ved udbud og efterfølgende kontraktindgåelser anvender klausu-

ler om uddannelses- og praktikaftaler eller senest ved kontraktindgåelsen offentliggør sin begrundelse

for at undlade dette på institutionens hjemmeside på internettet.

Det foreslås i

stk. 2,

undervisningsministeren fastsætter regler om forpligtelsen efter stk. 1, herunder

om, hvilke udbud der er omfattet af forpligtelsen.

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke specifikke tilkendegivelser

om disse forhold.

Baggrunden for det foreslåede er ønsket om, at også for institutioner for forberedende grunduddan-

nelse anvender det såkaldte ”følg- eller forklar princip”, som indebærer, at statslige ordregivere enten

skal anvende sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i relevante udbud eller forklare, hvor-

for de ikke gør det.

Det foreslåede vil indebære, at institutionerne forpligtes til i forbindelse med relevante udbud og ef-

terfølgende kontraktindgåelser at anvende klausuler om uddannelses- og praktikaftaler eller forklare

fravalg deraf.

Det betyder, at institutionerne skal anvende et »følg- eller forklar princip«, dvs. enten skal de anvende

sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i relevante udbud eller forklare, hvorfor de ikke gør

det.

En social klausul om uddannelses- og praktikaftaler er et krav i et udbud om, at den leverandør, der

vinder opgaven, skal påtage sig at ansætte en eller flere elever eller overflytte allerede ansatte elever hos

leverandøren til brug for udførelse af kontrakten.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 36

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 26-35 og § 37 rammerne for

tilskud mv. til institutioner for forberedende grunduddannelse.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 39 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler

om tilskud til institutionernes virksomhed efter §§ 26-28 om institutionernes budget- og bevillingsmæs-

sige forhold og om udbetaling af tilskud til institutionerne. Det fremgår, at institutionerne er omfattet af

statens selvforsikringsordning.

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke specifikke tilkendegivelser

om disse forhold.

Baggrunden for det foreslåede er, at det i Finansministeriets Budgetvejledning forudsættes, at bud-

getvejledningens regler normalt gælder for selvejende institutioner, der modtager mere end 50 pct. i of-

fentlige tilskud.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Godkendelse efter loven, jf. forslagets § 1, stk. 1, indebærer, at budgetvejledningens regler (som ud-

gangspunkt, jf. nedenfor) gælder for de selvejende institutioner, uanset om det offentlige tilskud i visse

finansår konkret måtte ligge på mindre end 50 pct. af de samlede indtægter.

Institutioner for forberedende vil således være omfattet af budgetvejledningens regler om indtægts-

dækket virksomhed og statens selvforsikringsordning m.v. Institutionerne er omfattet af statens selvfor-

sikring, og udgifter til finansiering af statens selvforsikring indgår i de ydede statstilskud, således at insti-

tutionerne selv afholder forsikringsudgifter på op til 1 pct. af den enkelte institutions indtægter i et fi-

nansår.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 37

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 26-37 rammerne for tilskud

mv. til institutioner for forberedende grunduddannelse.

Det foreslås, at institutionen skal følge de af ministeren for offentlig innovation fastsatte eller aftalte

bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er an-

sat ved institutionen.

Baggrunden for det foreslåede er primært tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til

uddannelse og job om, at det er forventningen, at ministeren for offentlig innovation vil skulle forhand-

le overenskomster for de ansatte under hensyn til, at tilskud udbetales af staten.

Det foreslåede vil indebære, at institutionerne vil være forpligtet til at følge de af Finansministeriet

fastsatte og aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for personalet. Bestemmelsen berører ik-

ke institutionens opgaver og beslutninger med oprettelse af stillinger og heraf følgende beslutninger om

personaleforbrug og -sammensætning og om ansættelse og afskedigelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 38

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets § 39 rammen for institutionernes

regnskab og revision.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 42 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i

stk. 1,

at institutionernes regnskabsår er finansåret. Det fremgår, at der ved regnskabs-

årets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Det

fremgår, at regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og institutionens leder. Det fremgår, at der i for-

bindelse med indsendelse af årsregnskab til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne af-

give en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen,

jf. § 15, stk. 1.

Det foreslås i

stk. 2, at institutionernes

regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i

lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Det fremgår, at bestyrelsen endvidere udpeger en intern

revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision i henhold til regler,

der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter

Undervisningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om skift af intern revisor.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det foreslås i

stk. 3, at undervisningsministeren

og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisio-

nen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde

mellem rigsrevisor og den i stk. 2 nævnte interne revisor. Det fremgår, at Rigsrevisor kan pålægge be-

styrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor

ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 2, 2. pkt., udstedte regler om intern

revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor.

Det foreslås i

stk. 4, at regnskaberne

opstilles efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren.

Institutionens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af ministeren. Under-

visningsministeren fastsætter regler om den interne revisors kontrol af institutionens oplysninger til

brug ved beregning af statstilskud.

Baggrunden for det foreslåede er primært tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til

uddannelse og job om, at for hver institution er der ét regnskab.

Det foreslåede vil indebære, at de statslige selvejende institutioners regnskaber skal revideres af Rigs-

revisionen i henhold til rigsrevisorlovens § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om revisionen af statens regnskaber

m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012, og derudover af en statsautoriseret eller registre-

ret revisor (institutionsrevisor). Bestyrelsen ansætter og afskediger institutionens interne revisor.

Det foreslåede vil indebære ikke hermed dobbelt revision, idet institutionsrevisionens primære opga-

ver i relation til de statslige selvejende institutioners bestyrelse og Undervisningsministeriet ikke er de

samme som dem, Rigsrevisionen skal varetage.

Begrundelsen for at indføre institutionsrevision er, at der med lovforslaget pålægges institutionernes

bestyrelse et væsentligt selvstændigt ansvar og en tilsvarende udvidet beslutningskompetence. Dette be-

tyder, at der må stilles krav om en revision, som er målrettet en selvejende institution. Det drejer sig

dels om løbende gennemgang og kontrol af regnskaberne (controller-funktion), dels om den rådgivning

og vejledning af bestyrelsen i økonomiske og andre spørgsmål, som er en væsentlig del af institutions-

revisionens rolle på andre uddannelsesområder. En tilfredsstillende løsning af disse opgaver forudsætter

en institutionsrevision, som kan indgå i en tæt og hyppig dialog med institutionens bestyrelse og admi-

nistration.

Det forudsættes, at undervisningsministeriet ligeledes vil kunne kræve en løbende gennemgang og

kontrol af regnskaberne, herunder ikke mindst kontrol af de statslige selvejende institutioners tilskuds-

grundlag.

Revisionens

controller-funktion

er sammen med de årsregnskabsaflæggelser, som lovforslaget indebæ-

rer, og som indsendes til undervisningsministeriet i form af revisionsprotokollater samt revisorerklærin-

ger om tilskudsgrundlaget, en væsentlig forudsætning for, at ministeriet kan varetage tilsynet med insti-

tutionerne på betryggende måde. Institutionsrevisionens ansvar over for bestyrelsen og ministeriet be-

grænses ikke af det forhold, at Rigsrevisionen reviderer institutionernes regnskaber i henhold til rigsre-

visorloven, ligesom Rigsrevisionens eventuelle bemærkninger m.v. til de statslige selvejende institutio-

ners regnskaber ikke kan fritage institutionsrevisionen for ansvar. Rigsrevisionen bevarer efter det fore-

slåede det overordnede revisionsmæssige ansvar.

De i de foreslåede stk. 3 og 4 nævnte bemyndigelser forventes udmøntet i regler svarende til, hvad

der gælder efter bekendtgørelse nr. 956 af 6. juli 2017, om revision og tilskudskontrol m.m. ved institu-

tioner for erhvervsrettet uddannelse, almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Til § 39

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets § 38 rammen for institutionernes

regnskab og revision.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 43 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i

stk. 1,

at bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i revi-

sorloven. Det fremgår, at bestyrelsen endvidere ikke må antage en revisor, der samtidig er revisor for

udlejer af de ejendomme m.m., som institutionen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller

andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Det

fremgår, at undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt om-

fang.

Det foreslås i

stk. 2, at dersom

revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene til revision i

henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter

som revisor, kan undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at

udpege en anden revisor.

Baggrunden for det foreslåede er primært tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til

uddannelse og job om, at for hver institution er der ét regnskab.

Det foreslåede vil indebære, bestyrelsen løbende skal påse revisors uafhængighed, og at revisor

blandt andet ikke er udlejer eller har en nærmere angiven tilknytning til udlejere af institutionens byg-

ninger m.m., medmindre der er tale om uvæsentlige dele af de samlede ejendomsudgifter. Endvidere gi-

ver den foreslåede bestemmelses stk. 2 undervisningsministeriet mulighed for at pålægge bestyrelsen at

skifte revisor, hvis kvaliteten af revisors arbejde er klart utilfredsstillende.

Undervisningsministeriets habilitetskrav til revisorer ved selvejende uddannelsesinstitutioner indebæ-

rer, at institutionens revisor ikke samtidig må være revisor for udlejer af institutionens faste ejendom-

me, dele af en ejendom, skibe og lignende fysiske rammer for skolevirksomheden eller for selskaber,

fonde m.fl., der kontrollerer udlejer af den faste ejendom m.m. Revisor må heller ikke selv være udlejer

af institutionens ejendomme. Hvis lejen udgør 2 pct. eller derunder af institutionens samlede ejen-

domsudgifter, inklusiv prioritetsrenter og afskrivning på bygninger inklusiv installationer, gælder for-

buddet dog ikke.

Bestyrelsen kan f.eks. sikre sig ved jævnligt at indhente en erklæring eller redegørelse fra revisor om

grundlaget for revisors vurdering af sin uafhængighed.

Bestemmelsen udelukker ikke, at en revisor er revisor for uddannelsesinstitutionen, selv om en anden

selvstændig revisor i samme (landsdækkende) revisorfirma er revisor for udlejer. Det vil være afgørende

for forbuddet, om udlejers revisor har instruktionsbeføjelse over for institutionens revisor, og er det til-

fældet, må revisor ikke være institutionsrevisor.

Kravene hænger sammen med, at det er centralt for Undervisningsministeriet, at revisorerne er uaf-

hængige af modstående hensyn, da de er ministeriets garanter for, at institutionerne forvalter de betyde-

lige statslige tilskud, der ydes, forsvarligt og hensigtsmæssigt. Revisor må ved sin revision alene vurdere

en disposition ud fra institutionens interesser. Kravet gælder også i forhold til offentlige udlejere.

Endvidere skal revisor påse, at institutionens aftaler af økonomisk betydning er indgået på markeds-

vilkår.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Bestyrelsen skal påse, at revisor overholder lovgivningens krav vedrørende revisor, revision mv. Der

kan være tale om overtrædelse af selvejelovens krav til revisor og revision, regler udstedt i medfør heraf,

revisorlovgivningens krav, eller regler udstedt i medfør heraf og andre krav til revision og revisors ar-

bejde. Bestemmelsen kan ligeledes benyttes, hvis kvaliteten af revisors arbejde er klart utilfredsstillende.

Hvis bestyrelsen ikke efterkommer undervisningsministeriets påbud om at skifte revisor, kan Under-

visningsministeriet benytte lovens forskellige sanktionsbestemmelser, herunder bestemmelsen om at

tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt, hvis der er ta-

le om regelovertrædelser, eller ved at sætte bestyrelsen under administration for så vidt angår spørgsmå-

let om at udskifte revisor.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 40

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets § 41 rammen for tilskud til særli-

ge støtteformer, jf. den foreslåede overskrift.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 44 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i

stk. 1,

at undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til

støtte til elever efter § 33 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende grunduddannelse.

Ansøgning om tilskud indgives af institutionen til undervisningsministeren.

Det foreslås i

stk. 2,

at undervisningsministeren kan fastsætte regler om administration af særlige til-

skud efter det foreslåede stk. 1, herunder om ansøgning, indhentede sagkyndige udtalelser, tildeling,

udbetaling, udbetaling af forskud til og tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion af udgifter, som

institutionerne har afholdt i overensstemmelse med tildelingen.

Det foreslåede vil indebære, at undervisningsministeren har mulighed for at give et særligt tilskud til

institutionernes udgifter til bestemte former for støtte til elever på forberedende grunduddannelse.

Det foreslåede vil indebære, at der kan ydes tilskud til støtte efter § 32 i det samtidigt fremsatte for-

slag til lov om forberedende grunduddannelse, herunder i form af hjælpemidler. Støtten skal være et in-

dividuelt tilrettelagt supplement til den almindelige undervisning, og bidrage til at sikre, at eleverne og

kursisterne kan opfylde uddannelsens mål på baggrund af deres særlige uddannelsesforudsætninger.

Støtten har ikke til formål at afhjælpe generelt mangelfulde skolemæssige forudsætninger.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 forventes i første omgang udmøntet på baggrund af, hvad der

gælder efter bekendtgørelse nr. 1377 af 9. december 2013 om særlige tilskud til specialpædagogisk bi-

stand ved ungdomsuddannelser m.v. Reglerne vil løbende blive tilpasset forholdene med henblik på at

sikre, at beslutninger om støttebehov træffes så tæt på eleven som muligt.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 41

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets § 40 rammen for tilskud til særli-

ge støtteformer, jf. den foreslåede overskrift.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 44 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det foreslås i

stk. 1,

at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ansøgning om

tilskud til støtte § 40, og modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt skal ske ved digital

selvbetjening. Undervisningsministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere regler om, at ansøgning

om tilskud til støtte samt modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt kan ske på anden vis

end ved digital selvbetjening.

Det foreslås i

stk. 2,

at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indretning og ad-

ministration af den digitale løsning, herunder om

1) indhold og udformning af ansøgninger,

2) frister for indgivelse af ansøgninger,

3) frister for indgivelse af oplysninger og

4) frister for udbetalinger af støtte.

Det foreslås i

stk. 3,

at undervisningsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af digital signatur

og anden sikker personidentifikation.

[Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannel-

se og job om specialpædagogisk støtte.

Det foreslåede vil indebære, at der vil være adgang til for undervisningsministeren til at fastsætte reg-

ler om, at den samlede praktiske sagsbehandling af ansøgninger om sådan støtte skal foregå digitalt.

Uddannelsesinstitutionerne vil herefter være forpligtede til at anvende den digitale selvbetjeningsløs-

ning, som Undervisningsministeriet stiller til rådighed. Afgørelser og meddelelser vedrørende ansøgnin-

gen vil skulle sendes digitalt både til uddannelsesinstitutionen og til den pågældende elev og kursist,

som således skal have besked direkte.

Den dataansvarlige har ansvaret for, at behandling af oplysninger ved brug af den digitale selvbetje-

ningsløsning, sker i overensstemmelse med persondataloven, hvorefter den dataansvarlige bl.a. har an-

svaret for indholdet af de oplysninger, der behandles, for lovligheden af, at oplysningerne registreres og

videregives, for iagttagelsen af reglerne om de registreredes rettigheder (bl.a. oplysningspligt, indsigtsret

og ret til at gøre indsigelse) samt persondatalovens krav om datasikkerhed. De dataansvarlige er uddan-

nelsesinstitutionerne og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Lovforslaget tager højde for, at der kan være særlige forhold hos borgere, der ikke er fortrolige med

brugen af de digitale medier, og som derfor kan have svært ved at tilegne sig brugen heraf. Det foreslås

således, at undervisningsministeren bemyndiges til at bestemme, at ansøgning om tilskud til specialpæ-

dagogisk støtte samt modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt kan ske på anden vis end

ved digital selvbetjening. Der tages herved også højde for, at der i praksis kan være visse forhindringer

for digital sagsbehandling af de ansøgningssager, hvor eleven eller kursisten ikke har et dansk CPR nr.

De foreslåede bemyndigelser i stk. 1 og 3 forventes udmøntet i regler svarende til, hvad der gælder

efter bekendtgørelse nr. 1377 af 9. december 2013 om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved

ungdomsuddannelser m.v.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 42

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 43 og 44 rammen for kommu-

nale bidrag til institutionerne.

En tilsvarende bestemmelser findes delvist i § 13 i lov om produktionsskoler.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det foreslås i

stk. 1,

at for hver elev, der udløser statstilskud til en institution, betaler hjemsteds-

kommunen bidrag til staten med en andel af det samlede tilskud, herunder refusion af skoleydelse. Det

fremgår, at andelens størrelse fastsættes på de årlige finanslove, for aktiviteten i det finansår, som fi-

nansloven vedrører.

Det foreslås i

stk. 2,

at der ved hjemstedskommune forstås den kommune, i hvilken eleven ifølge

CPR havde bopæl den 5. september i kalenderåret forud for det finansår, hvor aktiviteten afholdes.

Det foreslås i

stk. 3,

at bidrag efter stk. 1 ikke omfatter elever,

4) som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på uddannel-

sen, jf. lov om forberedende grunduddannelse,

5) for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at forlænge uddannelsestiden af det sam-

lede uddannelsesforløb, jf. § 9, stk. 2, i lov om forberedende grunduddannelse, og

6) for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslutning om deltagelse på undervisningsniveauer på

nedsat tid, jf. § 9, stk. 3, i lov om forberedende grunduddannelse.

Det foreslås i

stk. 4,

at de i stk. 3, nr. 2 og 3, omhandlede tilfælde afholder kommunen den øgede ud-

gift til elevens uddannelsesforløb, herunder dennes forsørgelse, som afregnes direkte mellem kommu-

nen og institutionen.

Baggrunden for det foreslåede er primært tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til

uddannelse og job om, at kommunerne yder bidrag til staten, og den samlede finansiering indebærer, at

kommunerne afholder ca. 65 pct. af de faktisk afholdte udgifter til forberedende grunduddannelse, og

at staten afholder de resterende ca. 35 pct.

Den foreslåede kommunale bidragsordning på ca. 65 pct. indebærer overordnet, at der skabes et en-

tydigt kommunalt incitament til at tænke helhedsorienteret i deres ungesats i og med, at det er kommu-

nerne, der har ansvaret både i dagtilbuddene, folkeskolen og beskæftigelsesindsatsen.

Den foreslåede indebærer, at entydigt, at betalingsforpligtelsen over for staten påhviler den kommu-

ne, i hvilken eleven ifølge CPR har bopæl den 5. september i kalenderåret før det bidragspligtige finans-

år, dvs. året før, den pågældende elev går på forberedende grunduddannelse.

Princippet er, at en elevs optagelse på en skole automatisk udløser et bidrag fra elevens hjemsteds-

kommune. Bidragets størrelse fastsættes med udgangspunkt i årselevbegrebet, men således at der beta-

les i forhold til, hvor mange årselever de enkelte fysiske elever udløser.

Det foreslåede vil indebære, at det kommunale bidrag alene opkræves for de elever, som indgår i in-

stitutionens tilskudsudløsende årselevtal. Der følger desuden, at det kommunale bidrag pr. årselev på

ca. 65 pct. betales ud fra de bidragssatser, der er fastsat på finansloven for det bidragspligtige finansår.

Den foreslåede ordning tager hensyn til institutionernes særlige forhold, bl.a. at der ikke arbejdes

med skoleår eller faste undervisningsforløb.

Der forudsættes fornøden kompensation til kommunerne i forbindelse med bloktilskudsberegnin-

gen.

Det foreslåede stk. 3, nr. 1, indebærer, at staten fuldt ud finansierer tilskuddet i forhold til personer,

som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på uddannelsen, jf.

lov om forberedende grunduddannelse.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det foreslåede stk. 3, nr. 2, indebærer i sammenhæng med det foreslåede stk. 4, at kommunen i de

omhandlede tilfælde af forlængelse uddannelsestiden af det samlede uddannelsesforløb på forberedende

grunduddannelse henholdsvis om deltagelse på nedsat tid på forberedende grunduddannelses undervis-

ningsniveauer – men ikke basisniveauer – afholder den øgede udgift til elevens uddannelsesforløb, her-

under dennes forsørgelse, og at kommunen og institutionen afregner dette mellemværende direkte.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 43

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 42 og 44 rammen for kommu-

nale bidrag til institutionerne.

En tilsvarende bestemmelser findes delvist i § 13 i lov om produktionsskoler.

Det foreslås i

stk. 1,

at institutionen efter hvert kvartal foretager en særskilt beregning af de bidrags-

mæssige konsekvenser for de enkelte kommuner, der ifølge institutionens oplysning skal betale bidrag

efter § 42, stk. 1. Beregningen foretages efter reglerne for beregningen af statstilskud.

Det foreslås i

stk. 2,

at bidragsopkrævningen gennemføres ved modregning i udbetalingerne i juli

måned til kommunerne fra told- og skatteforvaltningen af indkomstskat, statstilskud m.v.

Det foreslås i

stk. 3,

at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indtastning, fejlretning

og indsendelse.

Baggrunden for det foreslåede er primært tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til

uddannelse og job om kommunale bidrag til institutionernes tilskud, herunder ønsket om at tilrettelæg-

ge en i smidig fremgangsmåde ved afregning mellem stat og kommuner.

Det foreslåede fastlægger fremgangsmåden i forbindelse med indhentning af oplysninger til brug for

opkrævning af kommunale bidrag.

Det foreslåede vil indebære, at en procedure for kvartalsvis underretning af kommunerne om de for-

ventede bidragsmæssige konsekvenser for de enkelte kommuner. Proceduren anvendes til at opgøre,

hvad kommunerne hver især skal betale i bidrag til staten.

Ordningen indebærer, at kommunerne får lejlighed til at korrigere de oplysninger om de enkelte del-

tagere, som skolerne sender til kommunerne efter udløbet af finansåret, for hvilke kommunerne skal

betale bidrag. Dermed kan kommunerne også undlade at reagere, hvis skolernes oplysninger er korrek-

te, eller hvis en kommune af andre årsager ikke finder det relevant at reagere. Kommunerne vil få kopi

af de korrigerede lister, der indsendes til Undervisningsministeriet, som på grundlag heraf gennemfører

opkrævningen.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2 og 4 forventes udmøntet i regler svarende til, hvad der gælder

efter bekendtgørelse nr. 1473 af 14. december 2004 om kommunalt bidrag for produktionsskoler

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 44

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 42 og 43 rammen for kommu-

nale bidrag til institutionerne.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

En tilsvarende bestemmelse findes i § 13 a i lov om produktionsskoler.

Det foreslås, at elevens hjemstedskommune kan kræve refusion af bidrag i henhold til lovforslagets §

42, stk. 1, fra en anden kommune, hvis eleven efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til

kommuner eller regler fastsat i medfør heraf indgår i folketallet i den anden kommune på det tidspunkt,

der er nævnt i § 42, stk. 2.

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke tilkendegivelser om mellem-

kommunal refusion.

Baggrunden for det foreslåede er ønsket om at tilrettelægge en fremgangsmåde ved mellemkommu-

nal refusion, som sikrer sammenhæng mellem en kommunes betalingsforpligtelse og kommunens mod-

tagelse af bloktilskud for samme personer.

Det foreslåede ændrer ikke på, hvilken kommune, som principielt har betalingsforpligtelsen over for

staten. Bestemmelsen indeholder derimod en modifikation, som indebærer, at en kommune i relation til

anbringelsessager har ret til at blive kompenseret for betalingen af en anden kommune. Det foreslåede

vil indebære således, at elevens bopælskommune kan kræve bidraget til staten refunderet fra den kom-

mune, hvor eleven indgår i folketallet ved beregningen af kommunal udligning til kommuner.

Efter reglerne om bloktilskud er beregningen heraf baseret på opgørelse over befolkningen i de en-

kelte kommuner pr. 1. januar i det pågældende bloktilskudsår. Opgørelsen tager således som hovedregel

udgangspunkt i, hvilke personer, der er folkeregistreret i de enkelte kommuner på dette tidspunkt.

Det følger imidlertid af § 29 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 329 af 24. marts 2017, at der i bloktilskudsberegningens opgørelse af folketallet i en

kommune indgår personer, for hvilke en kommune har den generelle betalingsforpligtelse i henhold til

den sociale lovgivning.

Det omfatter sager efter § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., samt § 9 c, stk. 2-5 og stk. 10, i lov om retssikkerhed

på det sociale område. De nævnte vedrører tilfælde, hvor en kommune (eller anden offentlig myndig-

hed) har medvirket til, at en person får ophold i en anden kommune, dvs. anbringelsessager. Bestem-

melserne er samtidig udtryk for undtagelser til det nævnte generelle princip om, at en opholdskommune

(dvs. der hvor en person er folkeregistreret) at opholdskommunen (dvs. der hvor en person er folkere-

gistreret) også har den generelle betalingsforpligtelse i forhold til de pågældende personer.

Det foreslåede vil indebære således, at den kommune, som har anbragt en person efter de nævnte

bestemmelser i den sociale lovgivning, og som dermed modtager også modtager bloktilskuddet for den

pågældende person, i sidste ende kommer til at betale det kommunale bidrag efter lovforslagets § 42,

stk. 1, via den foreslåede mulighed for mellemkommunal refusion.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 45

Den foreslåede bestemmelse fastlægger rammen for og omfanget af elevernes forsørgelsesgrundlag

på forberedende grunduddannelse.

Tilsvarende bestemmelser findes i § 17 i lov om produktionsskoler.

Efter § 23, stk. 2, nr. 8 og 9, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts

2017, udgør uddannelseshjælpen et månedligt beløb på 6.106 kr. for personer under 25 år, der ikke bor

hos en eller begge forældre, og 2.631 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Efter § 10 b, stk. 1-2, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), udgør de månedlige tillæg efter

§ 7, stk. 4, nr. 1 og 2 (dvs. forsørgertillæg), 5.753 kr. (2013-niveau) til enlige forsørgere og 2.298 kr.

(2013-niveau) til samboende forsørgere.

Det foreslås i

stk. 1,

at institutionerne udbetaler en skoleydelse til de elever, der udløser statstilskud.

Det foreslås i

stk. 2,

at skoleydelsen udgør 358 kr. pr. uge for elever under 18 år, 621 kr. pr. uge for

hjemmeboende elever over 18 år og 1.440 kr. pr. uge for udeboende elever over 18 år. Det fremgår, at

der ydes et tillæg på 1.405 kr. pr. uge til elever, som er enlige forsørgere, og på 561 kr. pr. uge til elever,

som er ikke-enlige forsørgere.

Det foreslås i

stk. 3,

at de i stk. 2 angivne beløb er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019

en gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende

finansår, jf. § 3, stk. 1, i lov om en satsreguleringsprocent. Tilpasningsprocenten tillægges eller fratræk-

kes, afhængigt af om den lønudvikling, der ligger til grund for beregning af tilpasningsprocenten, er hø-

jere eller lavere end 2 pct. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende be-

løb. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

Det foreslås i

stk. 4,

at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skoleydelsen og tillæg

til skoleydelsen, herunder om, at disse ikke skal udbetales til visse grupper af elever, samt at de nedsæt-

tes forholdsmæssigt for elever, der uden lovlig grund kommer for sent til eller udebliver fra undervis-

nings- eller produktionsaktiviteten, ikke aktivt deltager i udfærdigelse, justering og opfyldelse af den in-

dividuelle uddannelsesplan eller ikke aktivt deltager i praktikforløb, som efter institutionens skøn, bi-

drager til opfyldelse af uddannelsesplanen.

Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannel-

se og job om, at der skal etableres en ny type ydelse – skoleydelsen – for elever på nye forberedende

grunduddannelse, herunder at ydelsen til elever på 18 år og derover skal svare til niveauerne for satserne

til uddannelseshjælp til uddannelsesparate, at ydelsen til elever under 18 år skal svare til det nuværende

niveau for produktionsskoleydelsen til elever under 18 år, at der indarbejdes et forsørgertillæg som et

supplement til skoleydelse svarende til de nominelle niveauer for forsørgertillæg i SU-systemet, og at

der skal indføres mulighed for at trække de unge i ydelse ved manglende fremmøde svarende til pro-

duktionsskolernes praksis i dag.

Det foreslåede stk. 1 fastslår og indebærer, at forsørgelsesgrundlaget for elever, der udløser statstil-

skud. sikres gennem en skoleydelse, som udbetales af institutionerne. Det bemærkes at institutionerne

efter lovforslagets § 26, stk. 6, kompenseres fuldt ud af staten, som derefter kompenseres delvist af

kommunerne, jf. lovforslagets § 42.

Det foreslåede stk. 2 fastsætter skoleydelsen samt forsørgertillæg til skoleydelsen.

For elever, som er 18 år eller derover, indebærer det foreslåede, at ydelsen kommer på et niveau sva-

rende til niveauerne for satserne til uddannelseshjælp til uddannelsesparate, jf. § 23, stk. 2, nr. 8 og 9, i

lov om aktiv socialpolitik. For elever, som er under 18 år videreføres det ydelsesniveau, der i dag følger

af lov om produktionsskoler.

Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at de oven for omtalte takster angivet automatisk vil blive regule-

ret via den reguleringsmekanisme, som findes i det foreslåede stk. 3.

Det foreslåede vil i øvrigt indebære, at nedsættelse af skoleydelsen kan indgå dermed som et pædago-

gisk værktøj på forberedende grunduddannelse, jf. herved den foreslåede bemyndigelse i stk. 4.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Den foreslåede bemyndigelse til undervisningsministeren forventes anvendt til at fastsætte nærmere

regler om skoleydelsen, herunder om, at skoleydelsen skal nedsættes forholdsmæssigt for deltagere, der

uden lovlig grund kommer for sent til eller udebliver fra produktionsskoleaktiviteten, ikke aktivt delta-

gere i udfærdigelse, justering og opfyldelse af den individuelle forløbsplan eller ikke aktivt deltager i

praktikforløb, som efter skolens skøn bidrager til opfyldelse af forløbsplanen. Den til svarende bemyn-

digelsen i § 17, i lov om produktionsskoler er i dag udnyttet i bekendtgørelse nr. 835 af 25. juni

2010 om statstilskud m.v. til produktionsskoler, som i § 13 indeholder sådanne regler om forholdsmæs-

sig nedsættelse af skoleydelsen i en række tilfælde.

Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere indebære, at undervisningsministeren tillige vil fastsætte

regler om forholdsmæssig nedsættelse af det foreslåede forsørgertillæg til skoleydelsen. I overensstem-

melse med den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job vil tilbageholdelse af det foreslåede

forsørgertillæg til skoleydelsen således også kunne indgå som et pædagogisk værktøj for produktions-

skolerne på linje med, hvad der gælder for skoleydelsen som sådan.

Den foreslåede bemyndigelse vil derudover indebære, at undervisningsministeren vil kunne fastsætte

nærmere regler om, hvornår en produktionsskoledeltager betragtes som forsørger. Den nærmere af-

grænsning heraf vil i overensstemmelse med den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job ta-

ge udgangspunkt i de regler, der gælder på SU-området.

Det forventes på den baggrund, at en produktionsskoledeltager generelt vil blive betragtet som for-

sørger, hvis vedkommende er biologisk forælder eller adoptivforælder til et barn under 18 år, og barnet

har folkeregisteradresse hos den pågældende. Derimod vil en produktionsskoledeltager ikke blive be-

tragtet som forsørger, hvis vedkommende for eksempel er plejeforælder eller stedmor/far.

Det forventes, at en produktionsskoledeltager vil blive betragtet som enlig forsørger, hvis vedkom-

mende modtager såkaldt ekstra børnetilskud fra Udbetaling Danmark. Er der tale om en enlig forsørger

til et barn, der er anbragt uden for hjemmet (efter lov om social service), vil der ligesom på SU-området

være mulighed for at få forsørgertillæg som enlig forsørger, selvom vedkommende ikke modtager ekstra

børnetilskud fra Udbetaling Danmark.

Den foreslåede bemyndigelse vil endelig indebære, at undervisningsministeren vil kunne fastsætte

nærmere regler om dokumentation i forbindelse med udbetaling af det foreslåede forsørgertillæg til sko-

leydelsen.

Det bemærkes afslutningsvis, at den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job ikke inde-

holder tilkendegivelser om, at der skal foretages en indskrænkning af den personkreds, som er sambo-

ende med ikke-enlige forsørgere. I overensstemmelse hermed lægges der med det foreslåede derfor ikke

op til, at der skal gælde andre forudsætninger for udbetaling af det foreslåede forsørgertillæg til ikke-

enlige forsørgere end til enlige forsørgere. Det vil med andre ord sige, at en produktionsskoledeltager,

som bor sammen med en anden person, generelt blive betragtet som forsørger, hvis vedkommende er

biologisk forælder eller adoptivforælder til et barn under 18 år, og barnet har folkeregisteradresse hos

den pågældende. Det vil i øvrigt, som på SU-området, ikke være en betingelse, at de samboende er gift

eller kærester, eller at samleveren er forælder til produktionsskoledeltagerens barn.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 46

Den foreslåede bestemmelse fastlægger institutioners erstatningspligt.

En lignende bestemmelse findes i § 19 i lov om produktionsskoler.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det foreslås i

stk. 1,

at elever, som på institutionen kommer til skade under arbejdspladslignende for-

hold eller tilsvarende forhold, er berettiget til ydelser efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring.

Det foreslås i

stk. 2,

at ordningen efter stk. 1 omfatter de elever, der udløser statstilskud efter denne

lov, og de elever, for hvem institutionen opkræver betaling efter lov om betaling for visse uddannelses-

aktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås i

stk. 3,

at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen efter stk.

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke tilkendegivelser om institu-

tioners erstatningspligt. Baggrunden for det foreslåede er at sikre elever i situationer, hvor de kommer

til skade på institutionerne.

Det foreslåede stk. 1 indebærer, at erstatningsreglerne i lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 216 af 27. februar 2017, vil gælder for eleverne, mens der ikke er nogen pligt for institutioner

til at tegne arbejdsskadeforsikring, idet risikoen for arbejdsskader påhviler staten.

Det foreslåede går svarer til de tilsvarende bestemmelser i lov om produktionsskoler og anden lov-

givning på undervisningsområdet, og finder således som udgangspunkt alene anvendelse for skader i si-

tuationer, hvor undervisningen foregår under arbejdspladslignende forhold.

Det bemærkes, at store dele af undervisningen på forberedende grunduddannelse vil foregå under

anvendelse af maskiner, værktøjer og materialer, der indebærer større skaderisici end i normale under-

visningssituationer. Det findes således ikke hensigtsmæssigt at afgrænse skadestilfældene anderledes end

i lov om arbejdsskadesikring.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at ordningen omfatter deltagere, der udløser statstilskud, dog ikke

for så vidt angår aktiverede deltagere, idet udgifterne til disse skal afholdes af vedkommende aktive-

ringsmyndighed.

Det foreslåede stk. 3 indebærer en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte nærmere

regler om ordningen. Der forudsættes herunder fastsat regler om indberetning af skader, anvendelse af

skemaer m.v. og ordningens administration i øvrigt svarende til de regler, der i dag gælder efter be-

kendtgørelse nr. 1162 af 8. oktober 2015 om indhold og tilrettelæggelse af produktionsskoletilbud m.v.

Henset til forberedende grunduddannelse betydelige praksisrettede elementer også i den almindelige

undervisning bemærkes, at den foreslåede bemyndigelse om nødvendigt endvidere vil kunne anvendes

til at fastsætte regler om, hvilke tilsvarende forhold, jf. formuleringen i det foreslåede stk. 1, som ækvi-

valerer arbejdspladslignende forhold.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 47

Den foreslåede bestemmelse fastlægger rammen for undervisning og prøver uden for institutioner-

nes tilbud.

Det foreslås i

stk. 1,

at uddannelsesinstitutioner under kriminalforsorgen til indsatte i fængsler og ar-

resthuse kan udbyde undervisning efter lov om forberedende grunduddannelse. Disse institutioner kan

tillige afholde prøver.

Det foreslås i

stk. 2,

at udgifter i forbindelse med undervisning og prøver efter stk. 1 samt udgifter til

specialpædagogisk støtte afholdes af kriminalforsorgen.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det foreslås i

stk. 3,

at undervisningsministeren efter forhandling med justitsministeren kan fastsætte

nærmere regler om undervisning efter stk. 1, herunder om tilrettelæggelse og varetagelse af undervis-

ningen, om deltagerkreds, undervisningstid, visitation og tilmelding til uddannelsen, samt administrati-

on af ordningen i øvrigt

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er, at kriminalforsorgen som led i beskæftigelse og ud-

dannelse af indsatte i landets fængsler i dag udbyder en række af de eksisterende forberedende tilbud og

uddannelser, som omlægges og erstattes med forberedende grunduddannelse.

Det foreslåede vil indebære, at der kan etableres en ramme for, at kriminalforsorgen kan tilrettelægge

og gennemføre forberedende grunduddannelse for indsatte i fængsler og arresthuse.

Efter det foreslåede stk. 2, finansieres undervisning i fængsler og arresthuse fuldt ud af kriminalfor-

sorgen.

Det foreslåede stk. 3 indebærer, at undervisningsministeren efter forhandling med justitsministeren

kan fastsætte nærmere regler om uddannelsen for indsatte i fængsler og arresthuse, herunder om tilret-

telæggelse og varetagelse af undervisningen, om deltagerkreds, undervisningstid, tilmelding til uddannel-

sen, visitation og tilmelding til uddannelsen samt administration af ordningen i øvrigt.

Udmøntningen af bemyndigelsen forventes at afspejle, at de praktiske omstændigheder, hvorunder

undervisningen i fængsler og arresthuse finder sted, herunder at det i et vist omfang ikke vil være muligt

at lade de almindeligt gældende regler finde anvendelse på denne undervisningsform.

Der vil fx kunne fastsættes regler om, hvilke indsatte der kan deltage i undervisning, herunder om

hvorvidt tidligere indsatte efter løsladelse kan færdiggøre igangværende undervisning i et fængsel eller et

arresthus.

Der vil endvidere fx kunne fastsættes regler om, at mulighederne for at deltage i undervisning i

fængsler og arresthuse kan betinges af visse sikkerhedsmæssige hensyn. Der kan for eksempel være sik-

kerhedsmæssige hensyn at tage til de indsattes baggrunde, når der skal sammensættes hold til de forskel-

lige kurser.

Visse indsatte er af hensyn til både indsattes og medarbejderes sikkerhed begrænset i deres mulighe-

der for at deltage i fælles beskæftigelse og aktiviteter, herunder visse uddannelsesforløb, ligesom der i

lukkede fængsler er begrænsninger i forhold til indsattes adgang til internet. Ligeledes gælder det for va-

retægtsfængslede, der afventer dom i samme sag, at de i nogle tilfælde ikke må have omgang med hin-

anden og derfor ikke kan deltage sammen i beskæftigelse og øvrige aktiviteter.

Det vil også være muligt at fastsætte nærmere regler om visitation og tilmelding til uddannelsen, i det

omfang der skulle vise sig behov for en klarere afgrænsning af kriterier i denne henseende.

Det foreslåede vil indebære således, at sammensætningen af hold og rekrutteringen af elever i forbin-

delse med afholdelse af undervisning i kriminalforsorgens institutioner kan være betinget af og baseret

på en konkret vurdering af sådanne forhold.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 48

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 49-51 rammen for tilsyn med

institutionerne.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

En tilsvarende bestemmelse findes i § 50 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i

stk. 1,

at undervisningsministeren fører tilsyn med institutionerne og undervisningen,

herunder undervisning, der udbydes af uddannelsesinstitutioner under kriminalforsorgen.

Det foreslås i

stk. 2, at hvis

undervisningsministeren finder, at en institutions virksomhed ikke er i

overensstemmelse med denne lov eller lov om forberedende grunduddannelse eller de regler eller afta-

ler, der er fastsat eller indgået i henhold hertil, kan ministeren udstede påbud til institutionen om at æn-

dre den pågældende virksomhed.

Baggrunden for det foreslåede er primært tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til

uddannelse og job om, at der etableres et statsligt kvalitetstilsyn, hvorved der sker en central monitore-

ring af institutionernes opgaveløsning, som skal være proaktivt og dialogbaseret, så metoder og tilgange

fra de bedst præsterende institutioner spredes til de dårligst præsterende institutioner.

Formålet med det foreslåede tilsyn er overordnet at understøtte mål og retning for kvalitetsudviklin-

gen og bidrage til at sikre en ensartet kvalitetsstandard på tværs af landet.

Det foreslåede stk. 1 fastslår, at staten skal føre tilsyn med institutionernes drift,herunder institutio-

ner under kriminalforsorgen.

Det foreslåede stk. 2 indebærer, at såfremt det konstateres, at erhvervsakademiet i dens virksomhed

ikke overholder lovens bestemmelser, regler der er fastsat, eller aftaler der er indgået i henhold til loven,

kan ministeren udstede påbud om at ændre den pågældende virksomhed. Manglende efterlevelse af et

påbud kan medføre tilbageholdelse eller bortfald af tilskud, jf. lovforslagets § 50, eller krav om, at insti-

tutionen udarbejder en handlingsplan, jf. lovforslagets § 50.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 49

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets § 48 og §§ 50-51 rammen for til-

syn med institutionerne.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 51 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at hvis det af revisionsprotokollen for en institution fremgår, at der er sket lovovertræ-

delser, eller der konstateres forhold, der strider mod god forvaltningsskik, i forbindelse med forvaltnin-

gen af institutionens midler, skal undervisningsministeren snarest iværksætte foranstaltninger til genop-

rettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning. Det fremgår, at det samme gælder, hvis ministeren på an-

den måde bliver gjort bekendt med de nævnte forhold.

Baggrunden for det foreslåede er primært tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til

uddannelse og job om, at der etableres et statsligt kvalitetstilsyn, hvorved der sker en central monitore-

ring af institutionernes opgaveløsning, som skal være proaktivt og dialogbaseret, så metoder og tilgange

fra de bedst præsterende institutioner spredes til de dårligst præsterende institutioner.

Det foreslåede vil indebære, at undervisningsministeren har pligt til at gribe ind med henblik på at

genoprette en lovlig og forsvarlig forvaltning af midlerne i situationer, hvor der via revisionen af institu-

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

tionen eller på anden vis påvises lovovertrædelser eller andre lignende forhold ved forvaltningen af in-

stitutionens midler.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 50

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 48-49 og § 51 rammen for til-

syn med institutionerne.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 52 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i

stk. 1,

at undervisningsministeren over for institutioner, der ikke følger bestemmelserne

i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, regler eller aftaler om løn- og ansættelsesvilkår, jf. § 37,

ministerens påbud, jf. § 48, stk. 2, eller ministerens pålæg om at udarbejde en handlingsplan, jf. § 51, til-

bageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvist.

Det fremgår, at det samme gælder for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i lov om forbere-

dende grunduddannelse samt regler fastsat i medfør heraf.

Det foreslås i

stk. 2,

at undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde

for institutioner, som er begæret erklæret konkurs eller taget under rekonstruktionsbehandling, eller når

der i øvrigt er fare for, at en institutions virksomhed må indstilles. Undervisningsministeren kan desu-

den kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øv-

rigt har været fejlagtig.

Det foreslås i

stk. 3, at for

meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

Baggrunden for det foreslåede er primært tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til

uddannelse og job om, at der etableres et statsligt kvalitetstilsyn, hvorved der sker en central monitore-

ring af institutionernes opgaveløsning, som skal være proaktivt og dialogbaseret, så metoder og tilgange

fra de bedst præsterende institutioner spredes til de dårligst præsterende institutioner.

Det foreslåede vil indebære, at undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfal-

de helt eller delvist eller kræve tilskud tilbagebetalt, hvis en institution ikke overholder lovens bestem-

melser eller regler fastsat i henhold til loven eller tilsidesætter ministerens påbud, herunder påbud til

rektor eller kursusleder i pædagogiske anliggender. Det foreslåede vil indebære, at det samme gælder,

hvis institutionen ikke følger bestemmelserne i det samtidigt fremsatte forslag til lov om forberedende

grunduddannelse samt regler fastsat i medfør heraf.

Det følger forudsætningsvis, at der vil kunne fastsættes frist for institutionen til at rette op på forhol-

det, således at tilskuddet først standses, når fristen er udløbet. Bortfald af hele tilskuddet vil kun ske,

hvis der er tale om grove eller gentagne tilfælde. Genoptagelse af tilskud vil kunne finde sted, når besty-

relsen klart kan dokumentere, at alle forhold er bragt i orden.

I mindre grove tilfælde vil det være udgangspunktet, at Undervisningsministeriet ikke tilbageholder

eller lader tilskuddet bortfalde helt eller delvist, men udsteder et påbud efter lovforslagets § 48, om at

ændre den pågældende virksomhed. Efterkommes påbuddet ikke, kan tilskuddet tilbageholdes, bortfal-

de eller kræves tilbagebetalt. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis institutionen efter at have mod-

taget påbud fortsat ikke efterlever aftaler eller regler om f.eks. løn- og ansættelsesforhold.

Tilskud, der er oppebåret uretmæssigt, vil efter det foreslåede altid blive krævet tilbagebetalt. Såfremt

en institution således modtager for store tilskud, fx som følge af en forkert årselevopgørelse eller et for-

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

kert taxameterniveau, skal midlerne altid tilbagebetales, uanset om det kan henføres til en fejl i Under-

visningsministeriet.

Det foreslåede vil indebære, at tilbageholdelse, tilbagebetaling mv. sker i form af modregning i kom-

mende statstilskud.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 51

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 48-50 rammen for tilsyn med

institutionerne.

En lignende bestemmelse om indsatsplaner findes i § 53 i lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i

stk. 1,

at undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at udarbej-

de en handlingsplan, hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions undervisning eller uddannelse

er utilstrækkelig.

Det foreslås i

stk. 2, at der i

handlingsplanen fastsættes bl.a. mål for kvaliteten af undervisningen eller

uddannelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet.

Det foreslås i

stk. 3, at undervisningsministeren

i særlige tilfælde kan yde tilskud til afhjælpning af

utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller uddannelser i forbindelse med indgåelse af en handlingsplan.

Baggrunden for det foreslåede er primært tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til

uddannelse og job om, at der etableres et statsligt kvalitetstilsyn, hvorved der sker en central monitore-

ring af institutionernes opgaveløsning, som skal være proaktivt og dialogbaseret, så metoder og tilgange

fra de bedst præsterende institutioner spredes til de dårligst præsterende institutioner. Det fremgår end-

videre, at undervisningsministeren, hvis institutionen ikke selv tager de nødvendige initiativer til kvali-

tetsforbedring, skal kunne pålægge bestyrelsen at udarbejde en handlingsplan for institutionen eller

konkrete skoler herunder.

Det foreslåede vil indebære styrings- og opfølgningsredskab, som vil kunne anvendes målrettet til at

rette op på afgrænsede og specifikke kvalitetsproblemer primært på enkeltinstitutioner. Formålet er at

forpligte bestyrelsen til at iværksætte initiativer til at opnå bedre kvalitet og resultater.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 52

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 53-54 institutionerne pligt til at

stille oplysninger til rådighed for undervisningsministeren.

En tilsvarende bestemmelse findes delvist i § 54 i lov om institutioner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i

stk. 1,

at undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra institutionerne om

uddannelsen, elever, personale, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb, aftaler om afsætning af

institutionens produktion og andre aftaler, institutionernes drift i øvrigt og om bestyrelsens medlem-

mer, jf. § 15, til brug for fastlæggelse af tilskud, skoleydelse, kommunale bidrag, gennemgang af årsregn-

skaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Ministeren kan bestemme, at sådanne oplys-

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

ninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav

til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Det foreslås i

2, at undervisningsministeren

kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mel-

lem institutionerne og Undervisningsministeriet og mellem institutionerne og andre offentlige myndig-

heder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning, herunder om an-

vendelse af digital signatur. Det fremgår, at undervisningsministeren endvidere kan fastsætte regler om

elektronisk kommunikation mellem institutionerne og brugerne af disse institutioner, herunder om an-

vendelse af digital signatur.

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke tilkendegivelser om disse

forhold.

Den foreslåede oplysningspligt indebærer, at Undervisningsministeriet altid kan gennemføre det

nødvendige materielle tilsyn med de selvejende institutioner. Oplysningspligten vedrørende deltagerne

omfatter også pligt til at oplyse om karakterer. Oplysningspligten indebærer endvidere pligt til at oplyse

om indtægtsdækket virksomhed, med henblik på at ministeren kan vurdere institutionernes samlede

uddannelsesaktivitet og gøre denne til genstand for analyse og statistik.

Som led i udviklingen i den elektroniske kommunikation mellem Undervisningsministeriet og institu-

tionerne kan ministeriet fastsætte, at oplysningerne kan indhentes elektronisk og formen herfor. Det

forventes, at elektroniske overførsler med tiden helt vil overflødiggøre papirbaserede indberetninger.

Undervisningsministeriet benytter endvidere statistik som led i overvågningen af undervisningssekto-

ren og som led i den uddannelsesmæssige planlægning. Det kan f.eks. være data om overgange mellem

uddannelser og arbejdsmarkedet, sammenligninger på tværs af uddannelsessektorerne og forløbsanaly-

ser.

Undervisningsministeriet vil ikke indhente flere data fra institutionerne end nødvendigt, og kontrol-

len med aktivitetsoplysninger vil være forankret hos institutionernes revisorer.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 53

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 52 og 54 institutionerne pligt

til at stille oplysninger til rådighed for undervisningsministeren.

En tilsvarende bestemmelse findes delvist i § 54 i lov om institutioner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås i

stk. 1,

at undervisningsministeren kan bestemme, at institutionerne eller grupper af in-

stitutioner skal anvende fælles administrative systemer og andre fælles offentlige løsninger. Ministeren

kan fastsætte regler herom.

Det foreslås i

stk. 2, at undervisningsministeren

kan fastsætte krav til institutionernes anvendelse af

forskellige administrative systemer og andre fælles offentlige løsninger.

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke tilkendegivelser om disse

forhold.

Det foreslåede vil indebære som led i den elektroniske kommunikation mellem Undervisningsmini-

steriet og institutionerne, at institutionerne kan pålægges at anvende fælles administrative systemer

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

sammen med andre institutioner, som sikrer at oplysninger kan afgives og indhentes elektronisk, lige-

som der vil fastsættes krav om formen mv. herfor.

Fælles offentlige løsninger omfatter blandt andet administrative systemer, indkøbsaftaler og fælles-

skaber indenfor administration, støttefunktioner og mere specialiserede opgaver. Dette drejer sig f.eks.

om anvendelse af økonomi- og regnskabssystemet Navision Stat og indkøbsaftaler i Statens Indkøbs-

program om f.eks. aftaler om computere, kontorartikler eller papir i ark. Endvidere gælder det f.eks.

administrative opgaver inden for løn og regnskab (Statens Administration) samt basal it-drift (Statens

It). Det bemærkes, at det er en forudsætning, at institutionerne anvender f.eks. Navision Stat, hvis Sta-

tens Administration skal kunne varetage løn- og regnskabsopgaver. Det vil skulle afklares, hvilke fælles

løsninger der er relevante, og hvornår de kan anvendes, herunder blandt andet under hensyntagen til

kontraktforhold.

Det foreslåede forventes grundlæggende udmøntet i regler, som bl.a. svarer til, hvad der følger af be-

kendtgørelse nr. 622 af 1. juli 2017 om krav til studieadministrative it-systemer for almene voksenud-

dannelser, erhvervsuddannelser, de gymnasiale uddannelser m.fl.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 54

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 52 og 53 institutionerne pligt

til at stille oplysninger til rådighed for undervisningsministeren.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 55 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at institutionerne skal sikre, at informationer om institutionerne på en lettilgængelig

måde er oplyst på institutionernes hjemmesider på internettet. Undervisningsministeren kan fastsætte

regler herom.

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke tilkendegivelser om disse

forhold.

Det foreslåede vil indebære, at institutionerne har pligt til at offentliggøre informationer om instituti-

onerne, som ikke er omfattet af den pligtmæssige tilgængeliggørelse i lov om gennemsigtighed og åben-

hed i uddannelserne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 771 af 10. juni 2015. Det drejer sig således om for-

hold vedrørende institutionens rammer i modsætning til institutionens virke. Informationerne kan f.eks.

være institutionens vedtægt og bestyrelsens sammensætning.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 55

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 56 og 57 rammen for klage

over institutionernes afgørelser.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 56 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at klager over en institutions, herunder uddannelsesinstitutioner under kriminalforsor-

gen, afgørelser kan indbringes for undervisningsministeren efter regler fastsat af ministeren.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke angivelser af, hvordan et

klageregime tænkes tilrettelagt.

Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at der i overensstemmelse med gældende ret på øvrige

institutionsområder bør være specifikke klagebestemmelser knyttet til den foreslåede forberedende

grunduddannelse. Det foreslås på den anførte baggrund, at der medtages klagebestemmelser svarende

til, hvad der gælder efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-

nelse m.v.

Den foreslåede klagebestemmelse indebærer, at klager over en institutions, herunder uddannelsesin-

stitutioner under kriminalforsorgen, afgørelser kan indbringes for undervisningsministeren efter regler

fastsat af ministeren.

Den foreslåede klagebestemmelse supplerer de tilsvarende bestemmelser om klageadgang i det sam-

tidigt fremsatte lovforslag om forberedende grunduddannelse og vedrører institutioners bestyrelses af-

gørelse i institutionsanliggender. Det bemærkes, at klager over en institutions afholdelse og bedømmel-

se af prøver foreslås at kunne indbringes for undervisningsministeren i medfør af de foreslåede be-

stemmelser i det nævnte lovforslag om forberedende grunduddannelse.

Da der er tale om selvejende institutioner med bestyrelser, der efter lovforslaget tillægges kompeten-

ce til at ansætte og afskedige institutionens personale, vil der ikke blive indført klageadgang for institu-

tionernes afgørelser vedr. personale.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 56

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 55 og 57 rammen for klage

over institutionernes afgørelser.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 57 i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at afgørelser om tildeling af tilskud til institutionernes udgifter til elever med behov for

specialpædagogisk bistand, jf. § 40, stk. 1, af eleven kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddan-

nelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, in-

den fire uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen.

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke angivelser af, hvordan kla-

geadgang tænkes tilrettelagt.

Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at der i overensstemmelse med gældende ret på øvrige

institutionsområder bør være specifikke klagebestemmelser knyttet til den foreslåede forberedende

grunduddannelse. Det foreslås på den anførte baggrund, at der medtages klagebestemmelser svarende

til, hvad der gælder efter lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddan-

nelse m.v.

Det foreslåede vil indebære, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitets afgørelser om tildeling af til-

skud til institutionernes udgifter til elever med behov for specialpædagogisk bistand kan indbringes for

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Klager kan inden 4 uger efter meddelelsen af af-

gørelsen indbringes af den, som afgørelsen vedrører. Dette svarer til den gældende ordning for de øvri-

ge ungdomsuddannelser.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det foreslåede vil indebære, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om

klageproceduren.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 57

Den foreslåede bestemmelse fastlægger sammen med lovforslagets §§ 55 og 56 rammen for klage

over institutionernes afgørelser.

En tilsvarende bestemmelse findes i § 57 a i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det foreslås, at i det omfang undervisningsministeren har bemyndiget en styrelse under Under-

visningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fast-

sætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til

bemyndigelsen, herunder om, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke angivelser af, hvordan et

klageregime tænkes tilrettelagt.

Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at der i overensstemmelse med gældende ret på øvrige

institutionsområder bør være specifikke klagebestemmelser knyttet til den foreslåede forberedende

grunduddannelse.

Det foreslåede vil indebære og sikrer, at undervisningsministeren med henblik på en effektiv og hen-

sigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne kan henlægge opgaver til styrelser inden for ministeriets ressort.

Forslaget vil endvidere betyde, at undervisningsministeren kan fastsætte, at i de tilfælde, hvor kompe-

tencen er delegeret fra Undervisningsministeriet til en styrelse, vil styrelsens afgørelser være den endeli-

ge administrative afgørelse, ligesom ministeriets afgørelser har været det.

Det foreslås med bestemmelsen, at undervisningsministeren her kan fastsætte regler om fremgangs-

måden ved indgivelse af klager, herunder fx at en klage først skal sendes til styrelsen, der så skal vurdere

sagen med henblik på, om afgørelsen skal ændres eller klagen sendes videre til ministeriet med styrel-

sens udtalelse, eller fastsætte regler om at afgørelser truffet af styrelser under Undervisningsministeriet

ikke kan påklages til ministeriet, så styrelsens afgørelse bliver den endelige administrative afgørelse af

sagen.

Bestemmelsen foreslås indført for at bringe lovforslaget i overensstemmelse med den nyeste lovgiv-

ningspraksis på Undervisningsministeriets område, jf. § 51 d i lov om folkeskolen, § 36 i lov om kom-

bineret ungdomsuddannelse, § 25 a i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkom-

petence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studenterek-

samen (avu-loven), § 21 a i lov om produktionsskoler, § 15 f i lov om vejledning om uddannelse og er-

hverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., § 40 b i lov om friskoler og private grundskoler

m.v., § 49 a lov om efterskoler og frie fagskoler, § 20 i lov nr. 614 af 8. juni 2016 om kommunale særli-

ge tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge, § 18 a i lov nr. 609 af 6. maj

2015 om kommunale internationale grundskoler, § 7 i lov om udbud af ungdomsuddannelser i udlan-

det, § 29 a i lov om ungdomsskoler, § 18, stk. 3, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenud-

dannelse) m.v., § 13 a i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, § 69 b i lov om erhvervsuddannelser, §

38 b i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, § 57 a i lov om institutioner for almengymna-

siale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., § 30 b i lov om private institutioner for gymnasiale

uddannelser, § 18 a i lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, § 8 b i lov om erhvervsfaglig

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) og § 73 i lov om de gymnasiale uddan-

nelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 58

Den foreslåede bestemmelse fastlægger ikrafttrædelses og overgangsbestemmelser.

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. august 2019.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovforslagets §§ 59 og 60 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen af loven i

Lovtidende.

Det foreslås i

stk. 3,

at undervisningsministeren kan bestemme, at tilskud knyttet til uddannelsesakti-

viteter, der i medfør af § 59 sammenlægges med institutioner for forberedende grunduddannelse, udbe-

tales hertil.

Det foreslås i

stk. 4,

at elever, som er optaget på produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse ved in-

stitutioner, som efter § 59 sammenlægges med institutioner for forberedende grunduddannelse, uanset

§ 62 har berettiget til at gennemføre uddannelsen på det for uddannelsen godkendte værksted eller et

andet tilsvarende værksted, som er godkendt hertil.

Det foreslåede er i overensstemmelse med den politiske aftalt om bedre veje til uddannelse og job.

Det fremgår af således aftalen, at aftalepartierne er enige om, at undervisningen på den forberedende

grunduddannelse påbegyndes fra august 2019.

Det foreslåede vil indebære, at aktiviteten for målgruppen på de eksisterende forberedende tilbud

produktionsskoleforløb, almen voksenundervisning, forberedende voksenundervisning, ordblindeun-

dervisning for voksne, kombineret ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelsen ophører pr. 31.

juli 2019 med undtagelse af en overgangsordning for påbegyndte forløb.

Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at undervisningsministeren kan bestemme, at der udbetales uddan-

nelsestaxameter og tilskud til bygnings- og fællesudgifter til institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

hvor studerende færdiggør deres uddannelse efter en sammenlægning.

Bestemmelsen i stk. 3 sikrer, at elever, der er optaget på produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse

ved institutioner, som efter § 59 sammenlægges med institutioner for forberedende grunduddannelse,

vil kunne gennemføre uddannelsen på det for uddannelsen godkendte værksted eller et andet tilsvaren-

de værksted, som er godkendt hertil.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 59

Den foreslåede bestemmelse fastlægger rammen de praktiske sammenlægninger i forhold til de fore-

slåede nye institutioner for forberedende grunduddannelse.

Det foreslås i

stk. 1,

at undervisningsministeren opretter den [1. september 2018] eller snarest deref-

ter institutioner for forberedende grunduddannelse. Institutionerne påbegynder udbuddet af forbere-

dende grunduddannelse den 1. august 2019.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det foreslås i

stk. 2,

at de i stk. 1 nævnte institutioner sammenlægges med virkning fra den 1. august

2019 med de i dækningsområdet beliggende produktionsskoler samt voksenuddannelsescentres, er-

hvervsskolers, AMU-centres m.fl. udbud af uddannelsesaktiviteter, som forberedende grunduddannelse

fremover skal træde i stedet for af forberedende grunduddannelse.

Det foreslås i

stk. 3,

at bestyrelserne for produktionsskoler og øvrige institutioner efter stk. 3 træffer

senest den [1. november 2018] de foranstaltninger, der kræves for, at aktiver, passiver, rettigheder og

forpligtelser knyttet til de uddannelsesaktiviteter i institutionens dækningsområde, som forberedende

grunduddannelse skal træde i stedet for, overdrages til den nye institution for forberedende grundud-

dannelse. Bestyrelserne underretter samtidig undervisningsministeren om foranstaltningerne.

Det foreslås i

stk. 6,

at undervisningsministeren fastsætter en sammenlægningsplan, som gælder for

sammenlægningen, indtil der mellem de berørte institutioner er aftalt en konkret plan for sammenlæg-

ningen.

Det foreslås i

stk. 7,

at undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af åbningsbalancen for

institutionerne.

Det foreslås i

stk. 8,

at undervisningsministeren kan efter ansøgning fra institutionerne yde tilskud til

særlige etableringsomkostninger.

Baggrunden for det foreslåede er primært tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til

uddannelse og job om, at aktivitet knyttet til målgruppen for forberedende grunduddannelse, som fin-

des på de eksisterende institutioner i et dækningsområde, overdrages til de nye institutioner sammen

med aktiver, passiver, rettigheder og pligter.

De nye institutioner tilsigtes at være i funktion den 1. august 2019. Det foreslåede vil indebære og

hviler således på en grundlæggende forudsætning om, at bestyrelserne i de bestående institutioner sna-

rest muligt træffer foranstaltninger med henblik på indledende drøftelser om sammenlægning med de

nye institutioner - dvs. straks efter, at der er nedsat midlertidige bestyrelser for de nye institutioner.

Efter lovforslaget er det hensigten, at oprettelsen af de nye institutioner forankres i en lokal proces,

hvor kommunerne inddrager de eksisterende institutioner på det forberedende område samt ungdoms-

uddannelserne og stiller konkrete forslag til vedrørende de nye institutioner og skoler. Det er i denne

henseende hensigten, at kommunerne vil få mulighed for at komme med forslag til dækningsområder,

antal institutioner og tilhørende skoler samt placering heraf.

Det foreslåede vil indebære samtidig, at undervisningsministeren derefter opretter institutioner for

forberedende grunduddannelse på baggrund af de indkomne forslag. Den foreslåede beslutningstagen

med fokus på en lokal proces med forslag til placering af institutioner og skoler tilsigter derfor at sikre

en geografisk dækning af skoler, som i udgangspunktet ikke vil være ringere end dækningen af de eksi-

sterende produktionsskoletilbud under hensyn til bl.a. de lokale transportforhold og den konkrete af-

stand mellem bopæl og undervisningssted.

Det er dog samtidig hensigten, at hensynet til en bred geografisk dækning vil skulle afvejes med hen-

synet til opfyldelse af de krav, som stilles til de nye institutioner og skoler for forberedende grundud-

dannelse. Det vurderes vigtigt at sikre, at institutionerne hverken får for få elever til at kunne sikre flek-

sibilitet i uddannelsen og et fagligt bæredygtigt niveau eller for mange elever til, at målgruppen føler sig

hjemme. Ideelt set skal de lokale forslag således tilstræbe en balance mellem nærhed og faglig stabilitet,

som bl.a. tager højde for, at undervisningsstederne i udgangspunktet skal indeholde alle undervisnings-

elementer på forberedende grunduddannelse, og at der skal være et tilstrækkeligt elevgrundlag til at

kunne sikre holdfællesskabet på uddannelsens forskellige undervisningsniveauer.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Efter lovforslaget vil der blive lagt vægt på, at de lokale forslag til placering af institutioner og skoler

tager udgangspunkt i de eksisterende bygninger fra produktionsskoler, VUC m.fl. Et undervisningssted

vil kunne være placeret på flere matrikler, idet det klare udgangspunkt for hver enkelt elev skal være, at

al undervisning modtages på én matrikel.

Det er hensigten, at et undervisningssted efter en overgangsperiode på fire år skal kunne opleves

som et sammenhængende fagligt/pædagogisk skolemiljø, hvor eleverne kan deltage i fællesaktiviteter

m.v. sammen. Af hensyn til både skolemiljøet og en samling af uddannelseselementer på hver skole skal

der efter overgangsperioden skal der således være en passende afstand mellem matriklerne

Efter lovforslaget vil der blive lagt vægt på, at de lokale forslag til placering af institutioner og skoler

tager udgangspunkt i, at det bliver muligt for eleverne fra de forskellige matrikler at deltage i fx fællesak-

tiviteter sammen, og at en elev ikke får meget længere til skole ved et evt. skifte af uddannelsesspor in-

den for forberedende grunduddannelse. Der er dog ikke med det foreslåede indlagt et specifikt af-

standskriterium mellem skolerne, der er organiseret i en given institution.

Det er hensigten, at hver institution tildeles et geografisk dækningsområde bestående af et antal

kommuner. Efter lovforslaget vil institutionen have en udbudspligt i sit dækningsområde samt pligt til

at optage alle målgruppevurderede elever med bopæl i dækningsområdet, idet elever dog vil kunne øn-

ske en anden institution.

Det er hensigten, at antallet og størrelsen af institutioner skal muliggøre en effektiv drift, en faglig

bredde, økonomisk bæredygtighed og samtidig et dækningsområde med et rimeligt antal kommuner,

hvorfra der kan henvises elever.

Det bemærkes afslutningsvis, at der i overensstemmelse med den politiske aftale i nødvendigt om-

fang vil kunne udpeges en opmand, som kan bidrage med undersøgelser m.v. under den lokale proces.

Opmanden vil kunne inddrages i den lokale proces efter anmodning fra kommunerne. Opmanden vil i

givet fald afrapportere om sine undersøgelser til undervisningsministeren. Opmanden udpeges efter

drøftelse med aftalepartierne.

Det foreslåede indebære, at institutioner med uddannelsestilbud for målgruppen, som forberedende

grunduddannelse fremover skal træde i stedet for, med virkning fra den 1. august 2019, sammenlægges

med de i dækningsområdet beliggende institutioner for forberedende grunduddannelse.

Det foreslåede vil indebære således, at bestyrelserne for produktionsskoler og øvrige afgivende insti-

tutioner senest den [1. november 2018] træffer foranstaltninger, der sikrer, at aktiver, passiver, rettighe-

der og forpligtelser knyttet til disse uddannelsesaktiviteter kan overdrages til den nye institution for for-

beredende grunduddannelse. Efter det foreslåede skal bestyrelserne samtidig underrette under-

visningsministeren om foranstaltningerne, således, at der i modsat fald vil kunne træffes foranstaltnin-

ger fra centralt hold, som sikrer de nye institutioners forsvarlige oprettelse.

Det foreslåede vil indebære, at undervisningsministeren fastsætter en midlertidig vedtægt, som gælder

for de nye institutioner, indtil der er fastsat og godkendt en vedtægt for den varige institution i medfør

af lovforslagets § 2. Det foreslåedes indebærer endvidere, at ministeren tillige nedsætter en midlertidig

bestyrelse for hver institution, fastsætter vedtægt, regler om indholdet af åbningsbalancen for institutio-

nerne og fastsætter en sammenlægningsplan, som gælder for sammenlægningen, indtil der mellem de

berørte institutioner er aftalt en konkret plan for sammenlægningen.

Det foreslåede vil indebære endelig, at undervisningsministeren kan efter ansøgning fra institutioner-

ne yde tilskud til særlige etableringsomkostninger.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Til § 60

Den foreslåede bestemmelse fastlægger oprettelsen af midlertidige bestyrelser for institutionerne.

Det foreslås i

stk. 1,

at for hver institution efter § 59, stk. 1, nedsætter undervisningsministeren med

virkning fra [1. september 2018] en midlertidig bestyrelse.

Det foreslås i

stk. 2,

at de i stk. 1 nævnte midlertidige bestyrelser skal under ansvar over for under-

visningsministeren forberede, at institutionerne pr. 1. august 2019 kan påbegynde udbuddet af forbere-

dende grunduddannelse, herunder sikre overtagelse af aktivitet, aktiver/passiver og medarbejdere fra de

afgivende institutioner m.v. Den midlertidige bestyrelser fastlægger institutionens vedtægt, som god-

kendes af undervisningsministeren. Det fremgår, at midlertidige bestyrelser skal fungere, indtil der er

udpeget nye bestyrelser for de nævnte institutioner efter institutionens vedtægt.

Det foreslås i

stk. 3,

at den midlertidige bestyrelse ansætter snarest efter sin nedsættelse institutionens

leder.

Det foreslås i

stk. 4,

at undervisningsministeren udpeger den midlertidige bestyrelse, jf. stk.1, der be-

står af

1) en formand, der har erfaring med stiftelse og ledelse af selvejende uddannelsesinstitutioner i stats-

ligt regi eller har tilsvarende relevant erhvervsmæssig og økonomisk indsigt i institutionelle forhold,

2) et medlem efter indstilling i forening fra kommunalbestyrelserne for kommunerne i institutionens

dækningsområde,

3) et medlem efter indstilling fra bestyrelsen eller bestyrelserne for den eller de produktionsskoler,

der skal sammenlægges med institutionen, jf. § 59, og

4) et medlem efter indstilling fra bestyrelsen eller bestyrelserne for de voksenuddannelsescentre, der

skal overdrage aktiver og passiver til den nye institution, jf. § 59.

Det foreslås i

stk. 5,

at for institutioner på Bornholm udpeges de medlemmer, der er nævnt i stk. 4,

nr. 2 og 3, efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Det fremgår, at for institutioner i Københavns og

Frederiksberg Kommuner udpeges det medlem, der er nævnt i stk. 4, nr. 3, efter indstilling fra den på-

gældende kommunalbestyrelse.

Det foreslås i

stk. 6,

at undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de midlertidige besty-

relsers nedsættelse og virksomhed, om kompetenceforholdet mellem de midlertidige bestyrelser og

produktionsskoler m.fl., og om inddragelse af de pædagogiske råd, elevråd og kursistråd samt om de

midlertidige bestyrelsers virke, indtil en ny bestyrelse er nedsat, jf. stk. 2.

Det foreslås i

stk. 7,

at undervisningsministeren kan give påbud til en midlertidig bestyrelse om tilret-

telæggelsen og varetagelsen af opgaverne vedrørende forberedelsen af udbuddet af forberedende

grunduddannelse.

Det foreslås i

stk. 8,

at der kan ydes formændene for de midlertidige bestyrelser særskilt vederlag ef-

ter nærmere regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med ministeren for of-

fentlig innovation.

Det foreslås i

stk. 9,

at undervisningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra den

midlertidige bestyrelse af betydning for oprettelsen og for institutionen. Det fremgår, at under-

visningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fast-

sætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job indeholder ikke specifikke tilkendegivelser

om midlertidige bestyrelser. Det fremgår dog, at undervisningsministeren skal nedsætte en interimsbe-

styrelse for hver institution.

Det har ved andre større institutionsomlægninger på undervisningsområdet har vist sig, at nedsættel-

se af midlertidige bestyrelser er en hensigtsmæssig fremgangsmåde ved ny institutionsdannelse.

Det foreslåede fastslår og indebærer således, at den midlertidige bestyrelse forbereder og gennemfø-

rer sammenlægningen under ansvar for undervisningsministeren og udpeges af undervisningsministe-

ren.

Sammensætningen af de midlertidige bestyrelser for de nye institutioner vil være en væsentlig para-

meter for deres fremdrift og dermed også deres succes. Det vurderes at være af afgørende betydning, at

den midlertidige bestyrelse er fuld funktions- og beslutningsdygtig fra institutionernes etablering og be-

styrelsens nedsættelse.

Det er på den baggrund overodnet hensigten, at de midlertidige bestyrelsers sammensætning under-

støtter de uddannelsespolitiske målsætninger, og at de pågældende medlemmer udpeges under hensyn

til deres erfaring fra relevante ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedet for ufaglært beskæftigelse samt

med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder vurdering af

budgetter og regnskaber. Det vil give de midlertidige bestyrelser den fornødne legitimitet i forhold til de

institutioner, som sammenlægges med eller overdrager aktiver, passiver, rettigheder og pligter til institu-

tioner for forberedende grunduddannelse.

Efter det foreslåede forventes den midlertidige bestyrelse nedsat omkring [september 2018] og skal

virke ind til, at de varige bestyrelser er fastlagt og tiltrådt i henhold til de godkendte vedtægter for FGU-

institutionerne. Det er hensigten, at de midlertidige bestyrelser vil være mindre end den varige bestyrel-

se, da de midlertidige bestyrelser opgavemængde forventes at være mindre..

Efter det foreslåede skal formanden, der udpeges af undervisningsministeren, have erfaring med op-

rettelse og ledelse af selvejende institutioner i statsligt regi eller har tilsvarende relevant erhvervsmæssig

og økonomisk indsigt i institutionelle forhold.

Efter det foreslåede skal den midlertidige bestyrelse som nævnt forberede etableringen af de nye

selvejende institutioner, hvis geografiske dækningsområde er fastlagt på baggrund af den lokale proces.

Den midlertidige bestyrelse skal følgelig for en nærmere afgrænset periode sammen med institutionens

leder, jf. nedenfor, varetage den ledelsesmæssige opgave for de kommende institutioner frem mod, at

der er etableret en ordinær bestyrelse for institutionen. Den midlertidige bestyrelse ophører således ef-

ter det foreslåede, når de har gennemført deres opgave, og indtil der er udpeget nye bestyrelser for de

nævnte institutioner efter institutionens vedtægt. Der vil kunne fastsættes nærmere regler herom, fx

vedrørende overlevering, evt. afslutningsredegørelse mv., efter det foreslåede stk. 7.

Det foreslåede vil indebære, at den midlertidige bestyrelse vil have de opgaver, der skitseres neden

for.

Den midlertidige bestyrelse skal overordnet varetage nødvendige strategiske og ledelsesmæssige di-

spositioner, herunder godkende samarbejdsaftaler, indgå kontrakter, antage konsulent- og advokatbi-

stand mv.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Den midlertidige bestyrelse skal generelt forberede institutionens virke ved at fastlægge de overord-

nede retningslinjer for den kommende selvejende institutions virksomhed og udvikling, herunder mål-

sætning, strategiplaner mv.

Den midlertidige bestyrelse skal i forlængelse af ovenstående planlægge og organisere en ansvarlig

drift af den kommende selvejende institution, herunder fastlægge retningslinjer for institutionens regn-

skabsfunktion, interne kontroller, it-organisation og budgettering mv.

Den midlertidige bestyrelse skal udarbejde budgetforslag for institutionens driftsbudget for andet

halvår af 2019 efter indstilling fra institutionens leder. Den midlertidige bestyrelse skal antage en revisor

for institutionen.

Sammenlægningsredegørelsen skal indeholde en nærmere beskrivelse af sammenlægningen, en ved-

tægt, en beskrivelse af aktiver og passiver med en åbningsbalance pr. 1. august 2019, samt en nærmere

beskrivelse af evt. forpligtende aftaler, der er indgået af de afgivende institutioner, og som videreføres

under den nye institutions ansvar. Sammenlægningsredegørelsen skal godkendes af undervisningsmini-

steren.

Aftaler for så vidt angår formen på overlevering af nettoformue, i form af aktiver og passiver, skal

fremgå af sammenlægningsredegørelsen. Ligeledes skal det fremgå, hvordan institutionen på baggrund

af overgangsbestemmelser herom sikrer, at elever, der pr. 1. august 2019 er i gang med et uddannelses-

tilbud, som efter lovforslagets § 62 fortsættes og afsluttes på de nye institutioner, kan færdiggøre deres

uddannelser.

Det er hensigten, at der fastlægges en frist for indsendelse af sammenlægningsredegørelse mv. Så-

fremt fristen ikke overholdes, vil ministeren kunne fastlægge sammenlægningsredegørelsen i medfør af

det foreslåede stk. 7.

Den midlertidige bestyrelse skal fastlægge den enkelte institutions vedtægt på baggrund af standard-

vedtægt udarbejdet af Undervisningsministeriet. Vedtægten skal godkendes af Undervisningsministeren.

Vedtægten skal indeholde bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til formue

i de institutioner, der indgår i den nye institution, når rettigheden ikke udløses ved sammenlægningen.

Den konkrete sammensætning for den endelige bestyrelse skal inden for de i loven fastlagte rammer

fremgå af institutionens vedtægt.

Det er hensigten, at der fastlægges en frist for indsendelse af vedtægten. Såfremt fristen ikke over-

holdes, vil ministeren kunne fastlægge vedtægten i medfør af det foreslåede stk. 7.

Den midlertidige bestyrelse skal fastlægge åbningsbalancen for de nye institutioner pr. 1. august 2019,

som skal godkendes af undervisningsministeren. Åbningsbalancen fastlægges på baggrund af en skabe-

lon/vejledning, som udarbejdes af Undervisningsministeriet. Der skal desuden fastlægges en nærmere

beskrivelse af processen for overdragelse af aktiver/passiver til brug for VUC, produktionsskoler og in-

terimsbestyrelser.

Det er hensigten, at der fastlægges en frist for indsendelse af åbningsbalancen. Såfremt fristen ikke

overholdes, vil ministeren kunne fastlægge åbningsbalancen i medfør af det foreslåede stk. 7.

Det bemærkes i denne henseende, at Undervisningsministeriet vil tilvejebringe et grundlag for en

udmelding til hvert VUC om, hvilken andel af deres nettoformue, som de skal aflevere til hvilken insti-

tution. VUC’erne kan afgive i form af likvider (kontante overførsler og værdipapirer), bygningsmasse og

andre fysiske aktiver. En endelig aftale med afgivende VUC’er herom skal fremgå af den enkelte institu-

tions sammenlægningsredegørelse.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Den midlertidige bestyrelse skal ansætte institutionens leder (snarest efter deres nedsættelse [og se-

nest i efteråret 2018]. Det forudsættes, at den midlertidige bestyrelse fastlægger nærmere retningslinjer

for lederens virke frem til den 1. august 2019, når institutionens egentlige virksomhed påbegyndes.

Det er denne henseende hensigten, at den midlertidige bestyrelse skal kunne ansætte lederen uden

tidsbegrænsning.

Det er vurderingen, at dette for det første vil det gøre stillingen attraktiv for en bredere gruppe af po-

tentielle ansøgere fra både VUC-sektoren, produktionsskolesektoren og andre sektorer. Dermed sikres

det bedst mulige grundlag for, at stillingen appellerer til betydelige faglige og institutionelle kapaciteter,

og dermed at stillingerene søges af et bredt ansøgerfelt af de bedst kvalificerede kandidater.

For det andet vil denne tilgang sikre det bedst mulige grundlag for kontinuitet i hele perioden fra

overgangsfasen, til institutionens start og idriftsættelse.

For det tredje er denne løsning ikke uforenelig med, at det fortsat tilkommer den varige bestyrelse at

træffe beslutning om ansættelse af institutionens leder.

Det foreslåede vil indebære at den midlertidige bestyrelse kan ansætte og afskedige institutionens le-

der (dvs. det kan i princippet nås at ansætte, afskedige og ansætte en ny leder). Ligeledes vil den varige

bestyrelse kunne ansætte og afskedige institutionens leder. Dermed er den varige bestyrelse ikke forplig-

tet til at opslå stillingen. Den kan således vælge at beholde den leder, som den midlertidige bestyrelse

har ansat, men har mulighed for at afskedige denne og ansætte en anden leder, såfremt den finder be-

grundelse herfor.

Den midlertidige bestyrelse skal modtage og ansætte pædagogiske ledere og medarbejdere samt ad-

ministrativt personale i overgangs- og forberedelsesfasen (2-3 årsværk pr. institution). Det drejer sig fx

om sekretariatsbetjening og anden praktisk bistand (referater af møder, journalisering), implementering

af økonomi- og studieadministrative systemer, indskrivning af elever, indkøb, etablering og indretning

af lokaler/værksteder, etablering af samarbejdsrelationer med diverse eksterne samarbejdspartnere, pæ-

dagogisk arbejde ift. lokale undervisningsplaner, skemalægning mv.

Den midlertidige bestyrelse skal være den modtagende part ved overdragelse af medarbejdere og ele-

ver.

Det indebærer endelig, at undervisningsministeren kan indhente relevante oplysninger fra de midler-

tidige bestyrelser samt at både undervisningsministeren og de midlertidige bestyrelser kan indhente alle

nødvendige oplysninger fra de institutioner, der indgår med aktiver/passiver i de nye institutioner af be-

tydning for sammenlægningen, herunder oplysninger om ejendomskøb. Undervisningsministeren kan

efter det foreslåede endvidere bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herun-

der fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske.

Det er hensigten, at regler for de midlertidige bestyrelsers beslutningsdygtighed og virke mv. fastlæg-

ges i en forretningsorden.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 61

Den foreslåede bestemmelse fastlægger retsstillingen for personale, som er beskæftiget ved eksiste-

rende uddannelsestilbud, som efter forslaget erstattes af forberedende grunduddannelse.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det foreslås i

stk. 1,

at når institutioner for forberedende grunduddannelse overtager personale ansat

på de uddannelsestilbud ved institutioner, som efter § 59 sammenlægges med institutioner for forbere-

dende grunduddannelse.

Det foreslås i

stk. 2,

at de pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved

virksomhedsoverdragelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002, finder anvendelse for det i

stk. 1 nævnte personale, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst eller ved bestemmelser om

løn- og ansættelsesvilkår, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed eller ved individuel aftale..

Det foreslås i

stk. 3,

at tjenestemænd, der vælger at fortsætte deres ansættelse, overgår til ansættelse

under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår. Bestemmelsen i

lovforslagets § 63 finder tilsvarende anvendelse for disse tjenestemænd.

Baggrunden for det foreslåede er tilkendegivelserne i den politiske aftale om bedre veje til uddannelse

og job om, at institutionerne pr. 1. august 2019 indtræder i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på

overtagelsestidspunktet fra de eksisterende forberedende tilbud på produktionsskolerne, voksenuddan-

nelsescentre, herunder i visse tilfælde fra driftsoverenskomstparter, samt institutioner, der udbyder

kombineret ungdomsuddannelse og erhvervsgrunduddannelsen, herunder erhvervsskolerne..

Det foreslåede vil samlet set indebære, at institutioner for forberedende grunduddannelse skal tilbyde

de ansatte ved institutioner, der afgiver uddannelsestilbud, ansættelse.

Det foreslåede indebærer, at lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder

anvendelse på det personale, der overtages af de nye institutioner.

Ved at anvende virksomhedsoverdragelsesloven sikres overenskomstansatte medarbejdere m.fl. ensar-

tede rettigheder efter loven, herunder blandt andet at de pågældendes ansættelsesvilkår skal videreføres

uændret med den nye ansættelsesmyndighed som ny part, ligesom de pågældende bliver omfattet af lo-

vens særlige bevisbyrderegler, der beskytter de ansatte mod usaglige afskedigelser som følge af opgave-

overførslen.

Ønsker overenskomstansatte medarbejdere m.fl. ikke at overgå til en ny institution, selv om den på-

gældende er forpligtet til det efter lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, be-

tragtes dette som en egen opsigelse fra medarbejderens side.

Virksomhedsoverdragelsesloven beskytter således de ansatte i den forstand, at der ikke foreligger en

saglig grund til at afskedige en medarbejder, alene fordi aktiviteten overdrages. Hvis en medarbejder

skal afskediges i forbindelse med en overdragelse, skal dette ske på et rimeligt grundlag. Det er arbejds-

giveren, der har bevisbyrden for at fastslå, at afskedigelsen er rimelig og ikke kun er begrundet i selve

overdragelsen. En rimelig begrundelse kan foreligge ved økonomiske, tekniske eller organisatoriske æn-

dringer.

Efter almindelige ansættelsesretlige regler beror det på en konkret vurdering om en stillingsændring er

væsentlig. Er stillingsændringen væsentlig og vil den ansatte, ikke acceptere stillingsændringen må an-

sættelsesmyndigheden afskedige vedkommende med de rettigheder, der følger deraf.

Ønsker overenskomstansatte medarbejdere m.fl. ikke at overgå til en ny institution, selv om den på-

gældende er forpligtet til det efter lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, be-

tragtes dette som en egen opsigelse fra medarbejderens side i forhold til den kommunale ansættelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 62

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Den foreslåede bestemmelse fastlægger retsstillingen for elever, som er optaget på uddannelsestilbud,

som forberedende grunduddannelse efter forslaget træder i stedet for.

Det foreslås, at institutioner for forberedende grunduddannelse overtager elever og deltagere, som er

optaget på et uddannelsestilbud ved institutioner, som helt eller delvist efter § 59 overdrages eller sam-

menlægges med institutioner for forberedende grunduddannelse. Det fremgår, at eleverne fortsætter og

afslutter deres uddannelse efter de for disse uddannelser hidtil gældende regler ved institutionen for

forberedende grunduddannelse.

Baggrunden for det foreslåede er at sikre, at elever, der er optaget på et uddannelsestilbud, som ned-

lægges i relation til målgruppen for forberedende grunduddannelse, vil have mulighed for at færdiggøre

uddannelsen, uanset de foreslåede ændringer i institutionsstrukturen.

Det foreslåede vil indebære, at institutioner for forberedende grunduddannelser skal stille de pågæl-

dende uddannelsestilbud til rådighed med sigte på at de omfattede elever kan færdiggøre deres uddan-

nelse ved den pågældende institution.

Bestemmelsen giver således institutioner for forberedende grunduddannelse ret og pligt til at fortsæt-

te uddannelsesaktiviteten.

Bestemmelsen indebærer derimod ikke, at institutionen vil kunne optage nye elever på de omfattede

uddannelsestilbud.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 63

Den foreslåede bestemmelse fastlægger forholdene for tjenestemænd ved en afgivende uddannelses-

institution, jf. lovforslagets § 59, som overgår til en institution for forberedende grunduddannelses i

forbindelse med sammenlægning mv. af to eller flere af de nævnte institutioner.

Det foreslås i

stk. 1,

at tjenestemænd, der er ansat ved en afgivende institution, jf. § 59, overgår til an-

sættelse ved institutionen for forberedende grunduddannelse på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige

vilkår, der er reguleret i tjenestemandslovgivningen og i lovgivningen om kommunalreformen. Beslut-

ning om afskedigelse af en overført tjenestemand og suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,

udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter tjeneste-

mandslovens regler træffes af institutionen-

Det foreslås i

stk. 2

at fastslå, at tjenestemændene ikke har krav på ventepenge, rådighedsløn eller

pension som følge af institutionssammenlægningen, idet de har pligt til at underkaste sig de forandrin-

ger i tjenesteforretningernes omfang og beskaffenhed, som følger af denne sammenlægning.

Det foreslås i

stk. 3,

at institutionen for forberedende grunduddannelse afholder lønudgifterne og

indbetaler pensionsbidrag til statskassen for sådanne tjenestemænd, herunder eventuelle udgifter til ven-

tepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Det fremgår, at udgifter til aktuel pension afholdes af sta-

ten, jf. dog stk. 7.

Det foreslås i

stk. 4,

at klage over en institution for forberedende grunduddannelses beslutning, jf.

stk. 1, kan af vedkommende tjenestemand indbringes for undervisningsministeren, for så vidt angår

klage over retlige spørgsmål. Det fremgår, at klagen skal være indgivet inden 4 uger efter institutionens

meddelelse af beslutningen.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Det foreslås i

stk. 5,

at tilfælde af institution for forberedende grunduddannelses ophør afholdes

eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn til de i stk. 1 nævnte tjenestemænd af statskassen,

hvis den ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften.

Det foreslås i

stk. 6,

at staten afholder udgiften til pension til de i stk. 1 nævnte tjenestemænd og de-

res efterladte, jf. dog stk. 7 og 8.

Det foreslås i

stk. 7,

at til de i stk. 1 nævnte tjenestemænd, som afskediges på grund af arbejdsmangel

eller uegnethed, afholder den enkelte institution for forberedende grunduddannelse pensionsudgiften,

indtil den pensionerede bliver 63 1/2 år. Det fremgår, at det samme gælder udgiften til førtidspension

til de pågældende tjenestemænd, indtil de bliver 63 1/2 år, hvis de efter den 1. august 2019 fratræder

som led i en frivillig fratrædelsesordning.

Det foreslås i

stk. 8,

at for de i stk. 1 nævnte tjenestemænd indbetaler institution for forberedende

grunduddannelse pensionsbidrag til staten efter de for statsinstitutioner til enhver tid gældende regler.

Det foreslåede indebærer samlet set, at reformoverførte tjenestemænd (overført fra am-

ter/kommuner i 2007), jf. § 13 i lov nr. 590 af 24. juni 2005, VUC-tjenestemænd med bevaret folkesko-

letjenestemandsstatus, jf. lov nr. 539 af 24. juni 2005 og kap. 6 i bekendtgørelse nr. 130 af 28. februar

2006, samt tjenestemandslignende ansatte, der er medlemmer af den statslige tjenestemandspensions-

ordning, Pensionsordningen for erhvervsskoler (PFE), ved institutionssammenlægningen vil overgår til

ansættelse ved institutionen for forberedende grunduddannelse på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidti-

dige vilkår, der er reguleret i tjenestemandslovgivningen og i lovgivningen om kommunalreformen,

herunder kunne bevare ret til tjenestemandspension efter bestemmelserne i regulativet for pensions-

ordningen.

Det foreslåede indebærer således, at tjenestemænd, der overføres, skal have en pensionsmæssig ind-

placering hos den nye ansættelsesmyndighed, hvorved der ikke som følge af overgangen sker forringel-

se af den pensionsret, der er optjent i den hidtidige ansættelsesmyndigheds regi. Tilsvarende vil de på-

gældende ved indplacering i de lønsystemer, der gælder hos den nye ansættelsesmyndighed, skulle sikres

mod lønnedgang som følge af overgangen.

Det foreslåede indebærer således også, at ansættelsesmyndigheden er vedkommende nye ansættel-

sesmyndighed, og at ansættelsesområdet er det samme som for andre tjenestemænd, der ansættes hos

denne ansættelsesmyndighed.

Det foreslåede indebærer, at tjenestemænd, der overføres, ansættes som tjenestemænd hos den nye

ansættelsesmyndighed i henhold til dennes tjenestemandsregler og de kollektive aftaler, der er indgået i

henhold til disse regler. Har den nye ansættelsesmyndighed ikke har tjenestemandsregler, forudsættes

det med lovforslaget, at sådanne etableres.

Det foreslåede indebærer ikke i sig selv, at overgang til ansættelse hos den nye ansættelsesmyndighed

vil være en forflyttelse. De tjenestemænd, der overføres, vil således ikke kunne kræve sig afskediget med

rådighedsløn/ventepenge eller pension som følge af selve overgangen til ansættelse under den nye an-

sættelsesmyndighed.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 64

Den foreslåede bestemmelse fastlægger lovens territoriale afgrænsning.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Undervisningsministeriet

Udkast af 1. februar 2018

Baggrunden for det foreslåede er, at de færøske og grønlandske myndigheder har overtaget den lov-

givende og administrative myndighed på det område, som foreslås reguleret.

Det foreslåede vil indebære, at loven ikke har virkning på Færøerne og i Grønland.