Undervisningsministeriet
Udkast af 1. februar 2018
Udkast af 1. februar 2018
Forslag
til
Lov om forberedende grunduddannelse
Kapitel 1
Uddannelsens formål
§ 1.
Forberedende grunduddannelse skal give eleven viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og
motivation til primært at gennemføre en ungdomsuddannelse eller alternativt opnå ufaglært beskæfti-
gelse.
Stk. 2.
Forberedende grunduddannelse skal gennemføres i et inkluderende læringsmiljø, hvor under-
visningen bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati, og har til formål at bidrage til at:
1) Styrke elevens selvstændighed samt faglige, personlige og sociale udvikling og kompetencer.
2) Styrke elevens samfundsengagement, demokratiske dannelse og kompetencer til aktiv deltagelse i
demokratiet og samfundslivet som ligeværdig borger i et demokratisk fællesskab.
3) Give eleven erfaringer med samarbejde og arbejdsforholdene på en arbejdsplads samt kendskab til
rettigheder og pligter i arbejdslivet og i et samfund med frihed og folkestyre.
4) Fremme elevens mulighed for social mobilitet og for at udvikle sit potentiale fuldt ud.
§ 2.
Forberedende grunduddannelse skal hovedsageligt kvalificere eleven til optagelse på en er-
hvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser, men skal også kunne kvalificere eleven til optagelse
på den toårige uddannelse til hf-eksamen og andre gymnasiale ungdomsuddannelser, jf. lov om de
gymnasiale uddannelser.
Stk. 2.
Uddannelsen skal endvidere give eleven mulighed for at få et kvalificeret fundament for at
opnå beskæftigelse som ufaglært på arbejdsmarkedet, hvis dette er fastsat som slutmålet i elevens ud-
dannelsesplan.
§ 3.
Forberedende grunduddannelse varetages af institutioner, som undervisningsministeren har
godkendt hertil, efter lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.
Stk. 2.
Forberedende grunduddannelse kan endvidere varetages af uddannelsesinstitutioner under
kriminalforsorgen.
Kapitel 2
Optagelse, uddannelsesstart og uddannelsestid
Optagelse
§ 4.
Personer, som ved uddannelsens påbegyndelse ikke er fyldt 25 år, er berettiget til optagelse på
forberedende grunduddannelse, hvis den pågældende
1) af kommunalbestyrelsen i sin bopælskommune er vurderet til at være i målgruppen for og til at
kunne profitere af uddannelsen, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år,
2) ikke omfattet af undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven,
3) ikke er optaget på eller har ikke gennemført en ungdomsuddannelse og
4) ikke er i beskæftigelse i mere end 18 timer pr. uge (halvtidsbeskæftigelse).
1