Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 58
Offentligt
1850711_0001.png
Kattegatskolen 22. januar 2018
Til undervisningsminister Merete Riisager
Kattegatskolen, Norddjurs Kommune,
er tilmeldt ”program for løft af de fagligt svageste elever”. Vi
er i den forbindelse blevet opmærksom på, at elever fra modtagelsesklasserne er regnet med i
elevgrundlaget på 9. årgang. Det finder vi af flere grunde uhensigtsmæssigt.
Modtagelsesklasserne på Kattegatskolen er en kommunal opgave, som vi løser for hele Norddjurs
kommune. Vi har derfor elever fra flere af kommunens skoledistrikter på Kattegatskolen, der iblandt
elever tilknyttet 9. årgang. De bliver alle regnet ind med i Kattegatskolens elevgrundlag.
Eleverne i vores ældste modtagelsesklasse er mellem 13 og 17 år, og hovedparten af dem er derfor at
regne for sent ankomne. Aktuelt har vi 11 elever, der er aldersvarende til 9. årgang, hvor den senest
indskrevne har været her i tre måneder. Det er hovedsageligt syriske flygtninge, men også børn af
østarbejdere, som er grundlaget for vores modtagelsesklasser. Flere af flygtningebørnene har næsten
ingen erfaring med skolegang før de er kommet til Danmark, og kan derfor regnes for analfabeter.
Uanset hvilken baggrund er det de færreste af de sent ankomne elever, som i løbet af den tid vi har
med dem at gøre, kan nå at tilegne sig sproglige og faglige forudsætninger i en grad, så de kan opnå
et gennemsnit på mindst 4 i dansk og matematik. Af de 11 elever fra modtagelsesklassen, som er
alderssvarende med 9. årgang, har vi fire elever, som vi indstiller til alle afgangsprøverne i foråret. De
vil alle fire forventeligt have svært ved at opnå gennemsnittet på 4. De øvrige vil ikke kunne opnå
hverken sproglige eller faglige forudsætninger for at gå til alle prøverne.
Vi kan fra vores netværksdage i programmet for løft af de fagligt svageste elever forstå, at flere skoler
i Danmark har tilsvarende udfordringer. Vi bemærker også, at det ikke er et tema for indsatser i
programmet. Hverken med materialer eller oplæg på netværksdagene i forhold til sent ankomne
elever til modtagelsesklasser. Der har været oplæg omkring tosprogede, men i forhold til indsatser
for elever, der er udsluset i almenklasserne. De elever har vi også, og de skal selvfølgelig vurderes på
lige fod med andre elever på årgangen.
Vores bekymring og anke går på de elever, som er i modtagelsesklasserne. I princippet kan vi skrive
elever ind i modtagelsesklasserne i april-maj-måned på 16-17 år, som ikke har nævneværdig
skolegang med sig. De vil være en del af skolens elevgrundlag på 9. årgang i forhold til program af
løft af de fagligt svageste elever.
Vores udgangspunkt har været 33% af vores elever, som ikke har opnået mindst fire i gennemsnit i
dansk og matematik. Når vi regner vores elever fra modtagelsesklasserne med i vores grundlag, så vil
vi som udgangspunkt have 15 % af vores elever på nuværende 9. årgang, som ikke ville kunne opnå
målet om 4 i gennemsnit, inden vi har haft eleverne til prøver i maj og juni måned. Et udgangspunkt
som også er skabt af elever, som end ikke hører til Kattegatskolens distrikt.
Afdeling: Åboulevarden 64
8500 Grenaa
8959 2520
[email protected]
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Henvendelse af 30/1-18 fra Kattegatskolen vedrørende modtagerklasser
Vi ønsker med denne henvendelse at rette opmærksomhed på en problematik i forbindelse med
programmet for løft af de fagligt svageste elever, og med et ønske om at genoverveje, at sent
ankomne elever i modtagelsesklasserne indgår i programmet.
Med venlig hilsen
Allan Vestrup
Skoleleder
Kattegatskolen
Thomas Olesen
Souschef
Kattegatskolen
2