UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 39: Orientering om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 39
Offentligt

Den 13. december 2017

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur. Europa-Kommissionens

bidrag til stats- og regeringschefernes møde i Göteborg den 17. november 2017

KOM(2017) 673

1. Resumé

Kommissionen offentliggjorde meddelelsen

”Styrkelse

af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur” den 14.

november 2017. Meddelelsen er udarbejdet som Kommissionens bidrag til stats- og regeringschefernes uformelle sociale

topmøde i Göteborg den 17. november 2017, hvor den uformelle Leaders’ Agenda-frokostdrøftelse

havde uddannelse og

kultur som tema. Formålet med meddelelsen er at fremlægge Kommissionens forslag til, hvordan uddannelses- og

kulturområdet fremadrettet kan bidrage til større samhørighed og følelsen af at være del af et kulturelt fællesskab i

Europa.

Meddelelsen slår fast, at uddannelse og kultur først og fremmest er et anliggende for medlemsstaterne nationalt, regionalt og

lokalt. Det europæiske niveau kan spille en vigtig supplerende rolle særligt i forhold til grænseoverskridende aktiviteter

f.eks. via Erasmus+ og Media-programmet.

I meddelelsen opstiller Kommissionen tre hovedområder, som bør styrkes, og inden for hvilke der fremsættes nogle

overordnede forslag til, hvordan det kan ske:

- Større mobilitet og fremme af grænseoverskridende samarbejde

- Investering i mennesker og deres uddannelse

- Styrkelse af følelsen af europæisk identitet og bevidstheden om kulturarven

Regeringen tilslutter sig meddelelsens budskab om, at uddannelse, herunder dagtilbud, og kultur først og fremmest er et

anliggende for medlemsstaterne, og at det europæiske niveau kan spille en supplerende rolle, navnlig når det gælder

grænseoverskridende aktiviteter som f.eks. Erasmus+ og Media-programmet. Regeringen forudsætter, at en eventuel

opfølgning på meddelelsen med konkrete forslag sker i fuld respekt for princippet om subsidiaritet og proportionalitet i

lyset af, at EU på uddannelses- og kulturområdet kun har en understøttende og supplerende kompetence. Regeringen

lægger i den forbindelse vægt på, at behandlingen af eventuelle forslag på baggrund af meddelelsen ikke foregriber de

kommende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF).

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde meddelelsen

Styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur

den 14. november 2017. Meddelelsen er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 15. november

2017. Som det fremgår af undertitlen, er meddelelsen udarbejdet som Kommissionens bidrag til stats-

og regeringschefernes uformelle sociale topmøde i Göteborg den 17. november 2017, hvor den

uformelle Leaders’

Agenda-frokostdrøftelse

havde uddannelse og kultur som tema.

3. Formål og indhold

Formål

Formålet med meddelelsen er at fremlægge Kommissionens forslag til, hvordan uddannelses- og

kulturområdet fremadrettet kan bidrage til en fornemmelse af styrket samhørighed og at være del af et

kulturelt fællesskab i Europa. Dette sker ved at pege på områder, der kan fremmes med henblik på at

skabe en styrket europæisk identitet, og fremsætte nogle overordnede forslag til initiativer i

overensstemmelse med nærhedsprincippet, da uddannelse og kultur er national kompetence. Centralt

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 39: Orientering om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur, fra undervisningsministeren

står visionen om et europæisk uddannelsesområde, som både skal bidrage til at få flere i relevant

beskæftigelse, imødekomme økonomiens behov for færdigheder og kompetencer og styrke

europæernes modstandskraft i en tid med hurtige teknologiske omvæltninger og globalisering. Derfor

skal uddannelse og kultur ses som drivers for job, social retfærdighed, aktivt medborgerskab såvel som

et middel til at opleve den europæiske identitet i al dens mangfoldighed.

Indhold

Meddelelsen tager afsæt i en række centrale udviklingstendenser i Europa:



Fortsat digitalisering, automatisering og behovet for at holde trit med den teknologiske

udvikling



Fremtidens arbejde, dets indflydelse på arbejdsvilkårene og det fremtidige behov for

færdigheder og kompetencer



Moderniseringen af de europæiske velfærdsstater, social inklusion og behovet for at dele

fordelene ved vækst og mindske uligheder, herunder vedr. køn



Den demografiske udvikling, en aldrende arbejdsstyrke og behovet for at inkludere migranter



Nye kommunikationsmønstre, sociale medier, ”fake news” og behovet for at styrke

mediekendskab hos alle



Opblussen af populisme og fremmedhad, risiko for voldelig radikalisering og behovet for at

styrke samhørigheden.

Disse udfordringer bør uddannelse og kultur bidrage til løsningerne på gennem følgende:



En højt kvalificeret og fleksibel arbejdsstyrke udgør grundlaget i en robust økonomi, der kan

afbøde chok og spille en proaktiv rolle i verdensøkonomien.

Uddannelse udgør, forudsat at den er af høj kvalitet og inkluderende, allerede fra barndommen

fundamentet for social samhørighed, social mobilitet og et ligeværdigt samfund.

Uddannelse udgør grundlaget for aktivt medborgerskab og bidrager til at modvirke populisme,

fremmedhad og voldelig radikalisering.

Forståelse og bevarelse af vores kulturarv og mangfoldighed er forudsætninger for at

opretholde vores kulturfællesskab, fælles værdier og identitet.

Meddelelsen opstiller tre hovedområder, som foreslås styrket, og fremsætter nogle overordnede forslag

til, hvordan det kan ske:

I Større mobilitet og fremme af grænseoverskridende samarbejde

Det angives i meddelelsen, at mennesker i Europa studerer, arbejder, rejser og deler ideer frit. Men det

indre marked er ikke en realitet for uddannelse og kultur.

Eksamensbeviser

fra videregående uddannelser

anerkendes ikke umiddelbart i andre medlemsstater trods Bologna-processen, og samtidig nævnes det,

at der er mange administrative og bureaukratiske hindringer for, at

universiteter,

videregående

uddannelsesinstitutioner og uddannelsesudbydere kan samarbejde problemløst over grænserne. Ifølge

internationale rangordninger er det kun 10 ud af de 50 bedste universiteter i verden, der ligger i EU.

For at understøtte excellence og styrke et tilhørsforhold til EU finansierer EU-budgettet et lille antal

videregående uddannelsesinstitutioner, der leverer undervisning i europæiske spørgsmål. Det foreslås i

denne sammenhæng, at EU-institutionerne og medlemsstaterne også skal understøtte etableringen af en

School of European and Transnational Governance som en del af det europæiske universitetsinstitut i

Firenze.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 39: Orientering om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur, fra undervisningsministeren

Meddelelsen fastslår, at EU allerede har en glimrende resultatliste for aktiv fremme af mobilitet både

for universitetsstuderende, gymnasieelever, erhvervsuddannelseselever, unge fagfolk og lærere via bl.a.

Erasmus+-programmet.

Efter 30 års eksistens har Erasmus-programmet hjulpet 9 mio. unge på studie-

eller frivillighedsophold i andre lande. Det er dokumenteret, at personer, der har deltaget i Erasmus, har

rigtig gode chancer på arbejdsmarkedet. Alligevel er det kun 3,7 pct. af de unge, der har mulighed for at

tage del i en sådan type mobilitet.

Der gives udtryk for i meddelelsen, at hvis de europæiske borgere og stats- og regeringschefer ønsker et

åbent Europa, hvor læringsmobilitet er normen, og hvis Europa skal forblive et kontinent præget af

topkvalitet og et godt sted at studere, forske og arbejde, er det på tide at arbejde hen mod et

europæisk

uddannelsesområde.

Selv om EU’s kompetencer på uddannelse og kultur ikke tillader harmonisering, er en

indsats på EU-plan baseret på samarbejde mulig og ønskelig.

Der foreslås derfor følgende initiativer

–

under forudsætning af, at endelige beslutninger vedr.

finansiering efter 2020 kun kan tages i regi af forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme:

Forslag til

rådshenstilling om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående uddannelser og

skoleuddannelse/studieophold i udlandet

som et væsentligt element i det europæiske

uddannelsesområde. Dette kunne f.eks. ledsages af en ny procedure, der bygger på erfaringerne

fra eksisterende samarbejdsordninger, til at fremme en sådan anerkendelse og videreudvikle den

grænseoverskridende validering af beviser for erhvervsuddannelse og livslang læring

(”Sorbonne-processen”).

Fremme

Erasmus+-programmet

inden for alle de kategorier, det allerede dækker (elever,

studerende, praktikanter, lærlinge og undervisere) med henblik på i 2025 at fordoble antallet af

deltagere og nå ud til elever og studerende med udsat baggrund.

Udrulle i 2019 pilotprojektet om et

EU-studiekort

med det formål at tilbyde det til alle mobile

studerende i 2025 for at lette studerendes mobilitet over grænser og tilbyde en ny brugervenlig

måde at gemme information om en persons akademiske resultater.

Arbejde hen mod egentlige

europæiske universiteter,

som kan indgå i netværk og samarbejde over

grænser og konkurrere internationalt, herunder etableringen af en School of European and

Transnational Governance.

II Investering i mennesker og deres uddannelse

Meddelelsen fastslår, at investering i uddannelse er en fælles interesse for alle medlemsstater og for hele

Europa som en drivkraft for job, økonomisk vækst og forbedret velfærd, og det støtter positiv

økonomisk og social konvergens både mellem og inden for medlemsstaterne. Selv om

uddannelsessystemerne i Europa generelt er af god kvalitet, er der også mangler, idet for mange elever

kun opnår et lavt niveau af kompetencer. På det seneste er elever med ringe færdigheder i

naturvidenskab vokset med 25 pct., mens antallet af elever med ringe færdigheder i matematik er

stagneret omkring 20 pct.

44 pct. af EU’s befolkning har ringe digitale færdigheder.

Et andet problem, som påpeges i meddelelsen, er knyttet til lige muligheder. Elever, der klarer sig

dårligt, har i uforholdsmæssig stor grad udsat baggrund (dvs. fra hjem med lav indkomst eller ringe

uddannelse). Kvalitet i uddannelse betyder derfor ikke kun at opnå gode resultater, men også at det

sikres, at

alle

elever får den støtte, de behøver for at opnå gode resultater.

Endnu et væsentligt aspekt ved at sikre kvalitetsuddannelse er at sørge for, at uddannelsessystemerne,

herunder erhvervsuddannelserne, formidler den viden og de færdigheder og kompetencer, der anses for

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 39: Orientering om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur, fra undervisningsministeren

essentielle i dagens verden. Dette omfatter digitale færdigheder, mediekendskab, entreprenørskab samt

sociale, medborgerskabsmæssige og

”lære at lære”-færdigheder.

Derfor er der ifølge meddelelsen behov

for at gøre en yderligere indsats for at stræbe efter læreplaner, der

omfatter alle disse ”nøglekompetencer”.

Et andet særligt område, som meddelelsen fremhæver, er

sproglæring.

Flersprogethed udgør et af

Europas største aktiver i forhold til kulturel diversitet og samtidig en af de største udfordringer, da

næsten halvdelen

af EU’s borgere kun taler deres modersmål.

Et yderligere problem er, at for få studerende vælger at læse naturvidenskab, teknologi,

ingeniørvidenskab og matematik, særligt piger.

Meddelelsen påpeger tre hovedfaktorer, som bidrager til bedre uddannelse. For det første er det

kvaliteten af

lærerne og undervisningen.

Lærerne er centrale for at formidle viden, kompetencer og

færdigheder og et internationalt perspektiv, men mange lærere går på pension i de kommende år, og det

er afgørende at kunne tiltrække et tilstrækkeligt antal kvalificerede og motiverede mennesker til

professionen. For det andet er det deltagelse i

livslang læring.

Livslang læring giver mulighed for

omskoling og opkvalificering, men kun en lille brøkdel af alle voksne deltager i det. De fleste

lavtuddannede voksne deltager ikke i livslang læring. I dag er forskellene betydelige mellem EU-landene

mht. deltagelse i livslang, og i meddelelsen betegnes det som essentielt at stræbe efter konvergens og få

flere til at deltage. Samtidig er der evidens for, at god uddannelse i den tidlige barndom lægger en solid

grund for undervisning i skolen og gennem livet, men der er mangler vedr. adgang, kvalitet og

prisoverkommelighed. For det tredje tilbyder

innovation og digitale teknologier i uddannelserne

nye muligheder

for læringstilgange, men Europa halter bagefter i forhold til at bruge dem, da for mange skoler ikke har

adgang til højhastighedsforbindelser og digitalt udstyr, og for få lærere har været på videreuddannelse

heri.

Der foreslås derfor følgende initiativer:

- Forslag til

rådshenstilling om at forbedre sprogindlæringen

i Europa ved at sætte et benchmark om, at

alle unge europæere på gymnasialt niveau senest i 2025 bør have et godt kendskab til to sprog

ud over deres modersmål.

- Som led i opdateringen af det eksisterende EU-samarbejde at gøre Rådets

benchmark

for andelen

af elever med ringe færdigheder og for unge, der forlader skolen tidligt, mere ambitiøse ved at

nedsætte det første benchmark fra 15 pct. til 10 pct. og det andet benchmark fra 10 pct. til 5

pct. Endvidere kunne man nå til enighed om nye benchmark for digitale kompetencer og

entreprenørskab.

- Opdatering af

rådshenstillingen om nøglekompetencer

i første del af 2018.

Endvidere foreslås følgende initiativer

–

under forudsætning af, at endelige beslutninger vedr.

finansiering efter 2020 kun kan tages i regi af forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme:

- Styrke støtten til lærere ved at øge deres mobilitet i Europa og gennem

eTwinning-netværket

med

det mål at nå 600.000 brugere i 2020 ved at tilbyde MOOCs som del i et

EU-lærerakademi.

- Stimulere livslang læring ved at fastsætte et mere ambitiøst

benchmark for deltagelse i aktiviteter inden

for livslang læring

på 25 pct. senest i 2025.

- Forslag til

rådshenstilling om en kvalitetsramme for dagtilbud,

ledsaget af et mere ambitiøst fælles

benchmark om, at der skal tilbydes pladser til mindst 95 pct. af børn mellem 3 år og

skolealderen.

- Forberede en ny

handlingsplan for digital læring

for at

fremme innovative, skræddersyede og digitale

undervisningsmetoder

og teknologier; og at implementere et

nyt EU-konnektivitetsmål

med det formål

at sikre, at alle skoler har adgang til højhastighedsbredbånd i 2025.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 39: Orientering om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur, fra undervisningsministeren

III Styrkelse af følelsen af europæisk identitet og bevidstheden om kulturarven

Meddelelsen fastslår, at frihed, demokrati, lighed, respekt for retsstatsprincippet, menneskerettigheder

og den menneskelige værdighed er de værdier, som EU bygger på.

Uddannelse, kultur og sport spiller en

central rolle i forbindelse med fremme af aktivt medborgerskab og fælles værdier

blandt yngre generationer. Selv om

det er vanskeligt at måle resultaterne, bidrager kulturelle aktiviteter til at forbedre folks erfaringer, til at

give dem et bedre kendskab til hinanden og til at forstå, hvad det vil sige at være europæer. I den

forbindelse har initiativet om

europæiske kulturhovedstæder

fremmet kulturel mangfoldighed i 30 år. Det

europæiske år for kulturarv 2018

vil være en mulighed for at øge bevidstheden om betydningen af kultur

og kulturarv og minde om, at kulturarv tilhører alle, og om den store økonomiske betydning af

kulturarv. Det vil være en mulighed for at vise, hvordan digitale værktøjer kan udbrede adgangen til

kulturelle materialer og muligheder og sætte lys på initiativer som f.eks.

Europeana,

som giver adgang til

kulturarvsmateriale på biblioteker, arkiver og museer gennem digitale midler.

Programmet Et Kreativt Europa

støtter udbredelsen af kulturelle projekter på tværs af grænserne, mobilitet

for kunstnere og den brede distribution af europæiske film. Garantifaciliteten for de kreative og

kulturelle sektorer under programmet har til formål at øge adgangen til finansiering for små og

middelstore virksomheder inden for den kulturelle og kreative sektor og udvikle aktiviteter baseret på

kulturelle værdier og/eller kunstneriske og andre kreative udtryksmåder. De kulturelle og kreative

sektorer i Europa tegner sig for omkring 4 pct. af det europæiske BNP og skaber beskæftigelse til 8

mio. europæere. Lånefaciliteten har været i brug siden den 30. juni 2016 og har budget på 121,4 mio.

euro for 2016-2020. Gennem MEDIA-programmet er der endvidere siden 1991 blevet investeret over

2,5 mia. euro til fremme af europæisk film.

I meddelelsen gives der udtryk for, at det i lyset af de voksende udfordringer for kvalitetsjournalistik og

faktuel rapportering fra fænomener

som ”fake news” og ”alternative fakta” er vigtigt at give sin støtte

til mediefrihed, mediepluralisme og mediegennemsigtighed i Europa. Selv om EU ikke har nogen

direkte kompetence i forhold til medier, har EU i mange år haft en tæt forbindelse til

Euronews,

som

blev oprettet i 1993 af en række europæiske nationale offentlige tv-selskaber med den ambition at skabe

et europæisk offentligt tv-selskab, der giver adgang til uafhængig information af høj kvalitet med et

paneuropæisk perspektiv. EU finansierer i dag 36 pct. af

Euronews’ budget. Imidlertid er de europæiske

offentlige tv-selskaber i dag blevet minoritetsaktionærer, mens private tv-selskaber og private investorer

fra ikke-EU-lande har øget deres ejerandel, hvilket har foranlediget en bekymring om, hvorvidt de

europæiske værdier og mangfoldigheden af synspunkter i Europa afspejles i nyhedsdækningen. Der er

derfor behov for en overvejelse og en beslutning på politisk niveau vedr. ambitionsniveauet i fremtiden

for Euronews.

Der foreslås derfor følgende initiativer

–

under forudsætning af, at endelige beslutninger vedr.

finansiering efter 2020 kun kan tages i regi af forhandlingerne om den næste flerårige finansielle ramme:

- Forslag til

rådshenstilling om fælles værdier, inkluderende undervisning og den europæiske dimension i

undervisning.

- Styrke den finansielle kapacitet for de

kreative og kulturelle sektorers garantifacilitet

senest i 2020 for

at gøre det muligt for banker og andre finansielle institutioner i et udvidet antal lande at forøge

deres finansiering af små og mellemstore virksomheder i de kulturelle og kreative sektorer

betragteligt.

- Senest i 2020 at iværksætte en

#Digital4Culture-strategi

med henblik på en kobling af kulturen og

det digitale og at bruge det digitale potentiale til at øge de positive økonomiske og

samfundsmæssige virkninger af kultur.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 39: Orientering om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur, fra undervisningsministeren

Modernisere og styrke den

europæiske dagsorden for kultur

senest i 2025, baseret på princippet om

kulturel integration i traktaten, for at fremme den kulturelle dimension i EU, med særlig vægt på

en europæisk identitet gennem kultur og værdier.

Styrke den europæiske dimension af

Euronews.

Konklusioner og fremtidsperspektiver

Afslutningsvis slår meddelelsen fast, at uddannelse og kultur først og fremmest er et anliggende for

medlemsstaterne nationalt, regionalt og lokalt. Det europæiske niveau kan spille en vigtig supplerende

rolle særligt i forhold til grænseoverskridende aktiviteter f.eks. via Erasmus+ og Media-programmet.

Det er i medlemsstaternes fælles interesse at udnytte potentialet i uddannelse og kultur fuldt ud.

Meddelelsen fremsætter en

vision for 2025,

hvor læring, studier og forskning i Europa ikke vil være

begrænset af landegrænser, hvor det at tilbringe en periode i en anden medlemsstat er blevet standard,

og det at tale to andre sprog er blevet normen. Et Europa, hvor folk har en stærk identitetsfølelse som

europæere og forståelse for Europas kulturarv og mangfoldighed. For at opnå dette, bør der arbejdes

sammen for en fælles dagsorden i fuld respekt for nærhedsprincippet.

Centralt for denne fælles dagsorden er at arbejde sammen hen mod et europæisk uddannelsesområde

baseret på tillid, gensidig anerkendelse, samarbejde og udveksling af bedste praksis, mobilitet og vækst,

der bør etableres i 2025 bl.a. gennem:



At gøre læringsmobilitet til en realitet for alle



At fjerne hindringer for anerkendelse af kvalifikationer både i skoler og på videregående

uddannelser



At modernisere udviklingen af læreplaner



At fremme sprogindlæring



At skabe europæiske universiteter i verdensklasse, der kan fungere problemfrit sammen på

tværs af landegrænser



At forbedre uddannelse og livslang læring



At føre innovation i uddannelserne ind i den digitale tidsalder



At give mere støtte til lærere



Og ved at bevare kulturarven og fremme en følelse af europæisk identitet og kultur

Meddelelsen slår fast, at dette vil kræve investeringer i mennesker, og de politiske ambitioner vil skulle

tilpasses de midler, der er til rådighed, hvilket vil skulle afspejles

i de fremtidige drøftelser om EU’s

finanser. Andre tiltag vil ikke kræve nye midler, men samarbejde om f.eks. at strømline bestemmelser

om anerkendelse eller fjerne juridiske forhindringer for mobilitet.

Medlemsstaterne investerer allerede næsten 5 pct. af BNP i uddannelsessystemerne med store nationale

forskelle fra Rumænien i bund til Danmark i top. At arbejde hen mod positiv konvergens for at

gøre

Europa til et kontinent med topkvalitet

vil kræve større investeringer i uddannelse i nogle lande for at

formindske forskellen til EU-gennemsnittet.

Investering på EU-plan i uddannelse supplerer den nationale indsats. Dette gælder en bred række af

instrumenter fra mobilitetsprogrammer (Erasmus+) over programmer for forskning og innovation

(Horizon 2020), de europæiske struktur- og investeringsfonde, finansielle instrumenter og

Strukturreformtjenesten. Uddannelse finansieres primært af offentlige udgifter, men i en tid med

stramme offentlige finanser bør potentialet i at anvende innovative finansieringsformer, f.eks. private

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 39: Orientering om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur, fra undervisningsministeren

investeringer eller Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) undersøges i forhold til

anskaffelse af visse former for undervisningsudstyr (f.eks. højhastighedskonnektivitet i skoler) og visse

former for uddannelse.

I meddelelsen foreslås det, at denne fælles dagsorden gennemføres på grundlag af den eksisterende

kompetencefordeling og gennem velafprøvede former for samarbejde som det europæiske semester.

Det eksisterende EU-samarbejde inden for uddannelse, der har fokus på erfaringsudveksling, gensidig

læring og fastlæggelse af evidens for bedste praksis relanceres med et 2025-perspektiv i lyset af de nye

prioriteter og ambitionen om at opbygge et europæisk uddannelsesområde. Det vil i særlig grad have

fokus på at understøtte igangsættelsen af en proces (”Sorbonne-processen”), som politisk og teknisk vil

ledsage arbejdet med at fjerne hindringer for anerkendelse af skoleafgangs- og videregående

eksamensbeviser og arbejde hen mod en mere smidig grænseoverskridende validering af beviser fra

erhvervsuddannelse og livslang læring.

Endelig opfordrer meddelelsen stats- og regeringscheferne på mødet i Göteborg den 17. november

2017 til at drøfte en strategisk orientering i forhold til følgende seks forslag fra Kommissionen:

1. at fremme Erasmus+-programmet bl.a. med henblik på at fordoble antallet af deltagere i 2025

2. at udarbejde en rådshenstilling om at forbedre sprogindlæringen

3. at udarbejde en rådshenstilling om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser fra videregående

uddannelser og skoleafgang/studieophold i udlandet

4. at styrke finansieringskapaciteten af garantifaciliteten for de kreative og kulturelle sektorer i 2020

5. at arbejde hen mod egentlige europæiske universiteter, inkl. skabelsen af en School of European

and Transnational Governance (i regi af det europæiske universitetsinstitut i Firenze)

6. at styrke den europæiske dimension af Euronews.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Meddelelsen i sig selv medfører ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

Meddelelsen i sig selv forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, EU-budgettet,

statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

En eventuel opfølgning på meddelelsen gennem implementering af visse af forslagene vil dog kunne

medføre lovgivningsmæssige konsekvenser

og konsekvenser for EU’s budget,

statsfinanserne og

samfundsøkonomien.

8. Høring

Meddelelsen blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom den 22.

november 2017. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i deres fulde længde.

AOF Danmark:

”Generelt er det jo et ”smukt” notat om kultur/uddannelse, og henstillingerne også fine.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 39: Orientering om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur, fra undervisningsministeren

Det er oplagt som AOF Danmark, at vi fokuserer på livslang læring og udsagnet om, at ”kultur er

nøglen til fremtiden” altså et ikke uvæsentligt element sammen med uddannelse i ”nøglen til

fremtiden”.

Men jeg synes ikke, henstillingerne så indeholder meget om styrkelsen af kulturen og ej heller midlet til

”at opleve europæisk identitet i al dens mangfoldighed”, ligesom jeg savner nogle

initiativer, hvorledes

man vil arbejde for, at kultur kommer ud til borgerne.”

Danske Erhvervsskoler og

–Gymnasier:

”Vi synes, at det er beklageligt, at man skelner mellem ”Uddannelse” og ”erhvervsuddannelse” bl.a. på

side 3.

Når man f.eks. skriver

”Uddannelse udgør grundlag for en kreativ og produktiv arbejdsstyrke” men

tidligere på siden har skrevet ”Uddannelse og erhvervsuddannelse”, så virker det som om, at

erhvervsuddannelserne ikke danner grundlag for en kreativ og produktiv arbejdsstyrke, men kun andre

uddannelser.

Igen på side 7 skelner man mellem uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne. På den måde

virker erhvervsuddannelsessystemet og erhvervsuddannelserne som noget separat fra andet uddannelse.

Det kan selvfølgelig godt være, at det er med den hensigt særligt at fremhæve værdien af

erhvervsuddannelserne, men jeg synes umiddelbart, at det virker lidt omvendt.”

Danske Universiteter:

”Vi

har blot en

enkelt generel kommentar i forhold til afsnittet ”Større

mobilitet og fremme af

grænseoverskridende

samarbejde” i kapitel 2, som ikke helt er i tråd med, at det af og til er vanskeligt

for universiteterne at få godkendt uddannelser med udbud på engelsk. Afsnittet omhandler også

anerkendelse af danske grader i udlandet (og det modsatte), men det går imod ønsket om studerendes

mobilitet og samarbejde på tværs, hvilket ikke er nemt, hvis universiteterne ikke udbyder uddannelser

på engelsk.”

FTF:

”Meddelelsens

overordnede vision om et europæisk uddannelsesområde er positiv. En prioritering af

uddannelsesindsatsen i de enkelte medlemslande og i EU samarbejdet, hvor det giver ekstra værdi, er

afgørende og kan medvirke til at løse en række af de udfordringer som meddelelsen peger på. FTF

finder det samtidig vigtigt, at meddelelsen understreger, at Unionens kompetence ikke tillader

harmonisering, men at et europæisk uddannelsesområde skal bygge på princippet om samarbejde og

gensidig anerkendelse.

Meddelelsen og de foreslåede initiativer er særdeles ambitiøse og vanskelige konkret at tage stilling til på

det nuværende grundlag. Spørgsmålet er også om initiativerne set under et, reelt er realistiske indenfor

en tidsramme frem til 2025. Det bør derfor overvejes hvilke initiativer under ”Vejen videre frem…..”,

der skal prioriteres.

FTF foreslår, at man fra dansk side støtter en prioritering af området for mobilitet og gensidig

anerkendelse, herunder fuld anerkendelse af de erhvervs- og professionsrettede nationale uddannelser.

Endvidere foreslås, at EU samarbejdet har særlig fokus på at samarbejde om en opprioritering af livs

lang læring med særlig fokus på kompetencebehovet, der følger af digitalisering.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 39: Orientering om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur, fra undervisningsministeren

FTF er skeptisk overfor forslaget om at oprette egentlige europæiske universiteter. Spørgsmålet er, om

EU har kompetence hertil. Set i forhold til de udfordringer meddelelsen peger på, hvor uddannelse kan

spille en positiv rolle i forhold til løsninger, er det også et spørgsmål, om det er en rigtig prioritering af

ressourcerne at oprette egentlige europæiske universiteter.

Endelig vil FTF foreslå, at man fra dansk side understreger uddannelsernes brede formål dvs. både skal

have som mål at sikre den enkelte optimale beskæftigelsesmuligheder og samtidig et stærkt fundament

til aktivt at tage del i samfundet.”

Kommunernes Landsorganisation (KL):

”Generelle

kommentarer:

- Flere steder i teksten står der, at man vil arbejde hen i mod udviklingen af "fælles læseplaner" (blandt

andet side 7, midt og side 12, øverst). I Danmark arbejder vi ikke med fælles læseplaner, men med

fælles mål for undervisningen. Dette bør kunne rummes indenfor meddelelsen. Punktet på side 12

ønskes på den baggrund omskrevet. Punktet kunne fx lyde: "at udvikle fælles mål for uddannelse og

vejledning herunder viden om, hvad der virker".

Tekstnære kommentarer:

- Side 7 linje 11: "problemer" kan med fordel omskrives til "potentialer"

- Side 8, nederst: Det beskrives, at Europa halter bagud ift. at gøre brug af innovation og digital

teknologi i uddannelse. Hvem er det set i forhold til? Danmark er for eksempel langt fremme på denne

dagsorden. Kan evt. omformuleres til, at Europa i højere grad kan gøre brug af de nye muligheder.

”

Danske Lærerorganisationer International (DLi):

Europa-Kommissionens

meddelelse ”Styrkelse af den

europæiske identitet gennem uddannelse og

kultur” indeholder mange konkrete forslag til initiativer på uddannelsesområdet. De er dog ikke

beskrevet i detaljen, hvorfor dette høringssvar fra Danmarks Lærerforening primært vil forholde sig til

de overordnede elementer i meddelelsen.

Overordnet set er det særdeles positivt, at Kommissionen med meddelelsen bidrager til drøftelser på

stats- og regeringschefniveau i EU om udviklingen af uddannelse. Der nævnes mange væsentlige

aspekter ved uddannelse, herunder i forhold til at fremme aktivt medborgerskab gennem uddannelse

samt fremme af nøglekompetencer og transversale færdigheder gennem livslang læring. Der foreligger

mange muligheder for at udvikle uddannelse på baggrund af meddelelsen. Danmarks Lærerforening

anser, at det er vigtigt at inkludere konkrete forslag til, hvordan rammer og indhold for uddannelse

bedre understøtter, at børn og unge tilegner sig færdigheder og kompetencer, der fremmer aktivt

medborgerskab, dannelse samt væsentlige faglige og transversale færdigheder. Endvidere er det

afgørende for gennemslagskraften af policy-udvikling og implementering, at den foregår gennem en

tydelig ramme for involvering af de sociale parter og relevante aktører, som både Kommissionen og

OECD har fremhævet ved flere lejligheder.

Det er noteret, at meddelelsen er henvendt til stats- og regeringscheferne, som bidrag fra

Kommissionen, i forbindelse med deres arbejdsfrokost om uddannelse og kultur den 17. november

2017. Det er særdeles positivt, at uddannelse placeres højt på den politiske dagsorden, men det er også

væsentligt, at de relevante parter og aktører involveres hensigtsmæssigt i processen, der skal være

politisk transparent.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 39: Orientering om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur, fra undervisningsministeren

Det er yderligere noteret, at der i meddelelsen henvises til New Skills Agenda og Investing

in Europe’s

youth initiatives, som primær referenceramme, men ikke til ET2020

–

den strategiske ramme for

uddannelsessamarbejdet, som de generelle uddannelsesinitiativer er omfattet af.

Der er således en risiko for, at meddelelsens hensigt om at fremme inkluderende undervisning og

styrkelse af en fælles identitet gennem uddannelse ikke kommer til at bygge på den erfaring, der er

bygget op omkring initiativerne udviklet gennem ET2020 og dermed ikke bidrager til den ønskede

udvikling på uddannelsesområdet, men i højere grad får en beskæftigelsespolitisk ramme uden reel

gennemslagskraft i uddannelsessektoren.

Der er behov for, at medlemslandene foretager grundlæggende investeringer i uddannelse, der både

betoner konkrete færdigheder og kompetencer til brug på arbejdsmarkedet og på dannelse til aktiv

deltagelse som borger i et demokratisk samfund. I meddelelsen foreslås det, at det primært er de lande,

der investerer mindst i uddannelse som procent af BNP, der skal investere yderligere i uddannelse. Men

det er ikke en strategisk tilgang til investeringer i uddannelse. De mere konkrete analyser af, hvad det

enkelte land har behov for at foretage af investeringer, samt at sikre, at de fornødne

langsigtede

investeringer bliver foretaget. Et ensidigt beskæftigelsespolitisk fokus på uddannelsespolitik fremmer

ikke intentionerne i meddelelsen. Det samme gør sig gældende i forhold til forslaget i meddelelsen om,

at medlemslandene i højere grad benytter sig af såkaldt private investeringer i uddannelse. Her er det

væsentligt at bemærke, at uddannelse er et offentligt anliggende og ansvar. Det er afgørende, at

borgerne har tillid til, at der tages tydeligt politisk ansvar for kvalitet i uddannelse. Der må ikke være

tvivl hos borgerne om, hvorvidt deres børn bliver udsat for kommercielle interesser gennem deltagelse i

uddannelse.

Der er i meddelelsen forslag til justeringer og enkelte tilføjelser til benchmark på uddannelsesområdet.

Det er vigtigt, at det holdes for øje, hvordan disse benchmark kan bidrage positivt og negativt til fokus i

uddannelsespolitikken i landene. Benchmark skal gerne bidrage til en positiv udvikling i uddannelse,

som understøtter en balanceret uddannelsespolitik

–

dvs. en politik, der både har output og indhold i

fokus i forhold til rammer og kvalitet. I meddelelsen peges der på vigtige elementer for kvalitet i

uddannelse, blandt andet nødvendigheder af at skabe attraktive rammer for lærere, bl.a. gennem efter-

og videreuddannelse af høj kvalitet, livslang læring og betoninger af nøglekompetencer og transversale

færdigheder. Aktivt medborgerskab og lige muligheder i uddannelse og livet angives som overordnede

parametre for uddannelse. Desværre er det ikke disse emner, der er genstand for revideringen af

benchmark, og der er derfor en risiko for ubalance i forhold til, hvad medlemslandene vælger at

fokusere på i deres uddannelsespolitik, og hvad der er behov for. Dette er også væsentligt at holde sig

for øje i forhold til meddelelsens understregning af Det Europæiske Semesters centrale rolle med

hensyn til at støtte strukturreformer til forbedring af de uddannelsespolitiske resultater og opnå positiv

politisk konvergens. Her må Danmarks Lærerforening med beklagelse konstatere, at vi i Danmark ikke

har evnet at skabe den fornødne ramme til drøftelse af, hvilken rolle Det Europæiske Semester kan

spille i forhold til udviklingen af uddannelsespolitikken i Danmark.

I forhold til de konkrete initiativer nævnt i meddelelsen, er der behov for, at disse bliver beskrevet mere

detaljeret. Danmarks Lærerforening kan støtte, at mobilitet for elever, lærere og øvrige arbejdstagere

fremmes og understøttes, blandt andet gennem Erasmus+. Dog anser Danmarks Lærerforening, at

bestemmelserne om beskæftigelsesdimensionen i Det Europæiske Solidaritetskorps risikerer at betyde,

at rammerne for jobs og praktikpladser inden for ordningen ikke sker under ordentlige arbejdsvilkår og

–forhold.

Nogle af de konkrete initiativer for mobilitetsfremme, som et EU-studiekort, virker

umiddelbart ikke som den rette vej til at fremme mobilitet, men kan risikere i højere grad at blive en

bureaukratisk foranstaltning.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 39: Orientering om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur, fra undervisningsministeren

Fokus i de konkrete initiativer på at fremme alles muligheder gennem uddannelse er ikke kun positivt,

men også

afgørende

for både arbejdsmarked og den sociale sammenhængskraft i Europa. I forhold til

udviklingen af benchmark for digitale kompetencer og entreprenørskab er der behov for, at

definitionerne af disse bidrager positivt til reelle kompetencer på området, og at de understøtter

sammenhængende strategier

omfattende en pædagogisk, didaktisk og faglig ramme.”

Finanssektorens Arbejdsgiverforening:

”Overordnet

set kan FA anerkende flere af de udfordringer, som kommissionen beskriver i sin

meddelelse.

Kommissionen nævner i sin meddelelse, at Europa står over for en række centrale udviklingstendenser.

FA genkender den øgede digitalisering, automatisering og kunstige intelligens og behovet for at holde

trit med den teknologiske udvikling. Disse udviklingstendenser stiller - efter FA's vurdering - nye krav

til det fremtidige kompetencebehov.

Det fremgår i meddelelsen, at unge bruger størstedelen af deres tid på uddannelse, mens

investeringerne i kompetence falder efter uddannelsesafslutningen. Det er FA's vurdering, at de

nye kompetencebehov stiller krav til en arbejdsstyrke, der løbende sørger for at opdatere sine

kompetencer gennem uddannelse. Kort sagt fremgår det, at der er behov for livslang læring i

arbejdsstyrken, hvilket FA er enig i.

Derudover er FA enig i, at der er behov for et større fokus på digitale kompetencer. Det er bekymrende

at læse, at 44 pct. af EU's befolkning har dårlige digitale færdigheder. FA er enig i, at efterspørgslen

efter digitale kompetencer kun vokser. Som eksempel kan det bemærkes, at antallet af IT-ansatte

er vokset med 19 pct. i løbet af de sidste fire år.

Det er dog FA's vurdering, at Danmark - i et europæisk perspektiv - er godt klædt på til at

imødekomme de udfordringer, som nævnes i erklæringen.

Derudover har FA ingen bemærkninger.”

Meddelelsen er endvidere den 27. november 2017 blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 4. december 2017. Høringen gav ikke anledning til

bemærkninger.

Derudover er meddelelsen blevet udsendt i en høring blandt berørte kulturinteressenter med frist den

4. december 2017. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i sin fulde længde:

Næstformand i Animationscirklen (producentforening med fokus på danske animationsselskaber) og

direktør og ejer af medie- og læringsvirksomheden Copenhagen Bombay:

”Jeg har læst høringsbrev samt Kommissionens meddelelse. Det er super vigtig og spændende læsning.

Jeg har igennem årene investeret mange ressourcer og økonomisk investering i både kultur,

kulturerhverv samt nye læringsredskaber.

Jeg vil gerne påpege vigtigheden af, at Kommissionens visioner og arbejde kan udføres, og om muligt

uden for stor hindring af kassetænkning og forældede administrative processer. Jeg har arbejdet med

ungeformidling og digitale platforme blandt andet med foretræde for Kommissionens kulturudvalg i

2011. Dengang håbede man, innovation og digitale formidlingsuniverser var ”lige rundt om hjørnet”,

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 39: Orientering om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur, fra undervisningsministeren

hvad angik EU’s tilbud til relevante aktører både inden for kulturlivet og uddannelsesmiljøet. Det anser

jeg fortsat som en større udfordring at udmønte i praksis. Jeg kan også nævne, at Copenhagen Bombay

i 2015 var udpeget som case, da garantifonden præsenterede sin ordning til banker målrettet creative

industries. Jeg har lige siden arbejdet på at få denne mulighed forankret i den finansielle sektor i relation

til min koncern.

Det er dog fortsat svært at opnå tydelighed omkring, hvorledes garantifonden sikrer, at denne unikke

mulighed forankres, således at banker ”køber ind” i ordningen og dermed kan tilbyde produktet

til

virksomheder, som i høj grad efterspørger det.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel opbakning til meddelelsens formål om at give uddannelse og kultur en central

placering på EU’s dagsorden. En gruppe af lande

forventes i højere grad at støtte de ambitiøse visioner

i meddelelsen, mens en anden gruppe lande vil tage udgangspunkt i, at uddannelse og kultur er

medlemsstatskompetence, og at der derfor primært bør være fokus på elementer, der har

grænseoverskridende relevans, og hvor EU kan give merværdi.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen tilslutter sig meddelelsens budskab om, at uddannelse, herunder dagtilbud, og kultur først

og fremmest er et anliggende for medlemsstaterne, og at det europæiske niveau kan spille en

supplerende rolle, navnlig når det gælder grænseoverskridende aktiviteter som f.eks. Erasmus+ og

Media-programmet.

Regeringen forudsætter, at en eventuel opfølgning på meddelelsen med konkrete forslag sker i fuld

respekt for princippet om subsidiaritet og proportionalitet i lyset af, at EU på uddannelses- og

kulturområdet kun har en understøttende og supplerende kompetence. Regeringen lægger i den

forbindelse vægt på, at behandlingen af eventuelle forslag på baggrund af meddelelsen ikke foregriber

de kommende forhandlinger om EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF). En endelig stillingtagen til

forslagene vedr. uddannelse og kultur må afvente den konkrete udmøntning og forslag til finansiering,

idet flere vil kunne indebære betydelige statsfinansielle konsekvenser.

I forhold til nogle af de i meddelelsen nævnte forslag kan følgende bemærkes:

Regeringen vil positivt bidrage til drøftelserne af en prioritering af

Erasmus+

programmet, idet en

drøftelse af konkrete bevillinger dog rettelig hører hjemme som led i de kommende MFF-

forhandlinger.

Regeringen støtter op om at forbedre

samarbejdet mellem universiteterne.

At skabe mere formaliserede

netværk for dette er en ide, som regeringen i udgangspunktet er positiv overfor og gerne diskuterer

yderligere.

Regeringen er parat til at drøfte udformningen af et

europæisk studiekort,

når et mere konkret forslag

foreligger. Det vil være hensigtsmæssigt, at man i det videre arbejde afventer resultaterne og

evalueringen af et pilotprojekt, der allerede er igangsat, for at kunne drøfte forslaget baseret på disse

erfaringer.

Regeringen er i udgangspunktet positiv overfor at fremme den

gensidige anerkendelse af eksamensbeviser.

sådan ordning vil skulle tage højde for og respektere, hvordan de enkelte landes uddannelsessystemer

og arbejdsmarked er indrettet.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 39: Orientering om styrkelse af den europæiske identitet gennem uddannelse og kultur, fra undervisningsministeren

Regeringen er positiv over for forslaget om, at alle unge europæere senest i 2025 bør have et

godt

kendskab til to sprog

ud over deres modersmål.

Regeringen er dog tilbageholdende i forhold til forslaget om flere og mere ambitiøse

benchmark

på

uddannelsesområdet. Dette i lyset af, at der kun er få medlemslande, der allerede nu lever op til de

fælleseuropæiske benchmark på uddannelsesområdet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.