Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 33
Offentligt
1828715_0001.png
Henvendelse:
Jeg skriver, da jeg forgæves har henvendt mig utallige steder, for at blive hørt og få en lovændring på
området vedr. uddannelseshjælp som unge på STU får fra det offentlige.
-
-
Velfungerende unge på SU i forbindelse med en ungdomsuddannelse må have et fribeløb på 7.653
kr. ved siden af SU.
Handicappede unge på uddannelsesstøtte på have en arbejdsindtægt på 24.000 kr. årligt (fradrag
pr. time).
Min yngste datter på 19 år fik epilepsi da hun var 2 år gammel. Denne sygdom og medicin m.v. har
desværre bevirket, at hun ikke er alderssvarende og har mange kognitive nedsættelser. Hendes IQ=42 jfr.
seneste test foretaget af kommunen og på 98% af områderne ville et barn på 6 år klare prøverne bedre.
I oktober 2015 gik jeg desværre ned med stress og alt for højt blodtryk. Da jeg ikke kunne komme på fuld
tid igen, blev jeg opsagt fra min stilling i august 2017, efter 36 års ansættelse. Da jeg var
tjenestemandsansat ved en kommune betød dette, at min datter får en børnepension på 1.400 kr. brutto
pr. måned indtil hun fylder 21 år. Denne børnepension bliver fuldt ud modregnet i uddannelsesydelsen, og
der er ikke 1 kr. ekstra til hende.
Her kommer så mine frustrationer over lovens uretfærdighed:
Såfremt min datter var velfungerende, var i gang med en ungdomsuddannelse og fik SU fra Staten, kunne
have et fritidsjob, ville hun alligevel kunne få børnepensionen fuld ud udbetalt, da det er tilladt, at have et
fribeløb ved siden af SU’en.
Min datter får uddannelsesstøtte i forbindelse med hendes STU, som hun deltager i 16 timer om ugen. Hun
er ikke og har aldrig været i stand til at have et fritidsjob
børnepensionen bliver fuldt ud modregnet i
uddannelseshjælpen.
Af hensyn til mit helbred og familien i øvrigt, kom min datter i egen lejlighed med støtte på. Hun får i alt
udbetalt 6.083 kr. i uddannelseshjælp og pension (som tidligere nævnt bliver pensionen modregnet i
uddannelsesstøtten). Af dette beløb skal der betales: husleje på 3.684 kr. minus boligstøtte på 611 kr.,
vand, varme, el, licens, Tv-pakke, internet, telefon, forsikringer, medicin, transport, briller, mad og
fornøjelser m.v. Dette regnestykke er meget svær at få til at gå op, så derfor ville det have været dejligt, at
børnepensionen fra min tjenestemandsansættelse ikke blev modregnet.
Når man modtager uddannelsesstøtte, kan der søges paragraf 34-tillæg via kontanthjælpen som hjælp til
husleje, el, vand og varme, men stadig er økonomien så stram, at det næsten ikke kan lade sig gøre.
En inderlig bøn: Kunne lovteksten for indkomst ved siden af uddannelsesstøtte (24.000 kr. årligt) ikke
ændres fra arbejdsindtægt til blot at hedde indtægt (gerne med tilbagevirkende kraft)
netop set i lyset
af, at mange på uddannelsesstøtte ikke er i stand til at have et fritidsjob.
Endvidere udbetales SU’en
den 1. i måneden
uddannelsesstøtten udbetales den sidste hverdag i
måneden, men huslejen forfalder til betaling den 1. i måneden
boligforeningen vil ikke vente med at få
lejen til den sidste hverdag i måneden.
Endelig har unge på SU mulighed for at få et studiekort, som giver 15-20% rabat hos mange forretninger
og frisører m.v. Unge på uddannelsesstøtte har ikke mulighed for at få udstedt et studiekort.
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 33: Henvendelse af 29/11-17 om loven vedr. uddannelseshjælp til unge på STU
Jeg håber og beder til, at I venligst vil tage min henvendelse seriøs og kigge lovteksten igennem og derved
hjælpe unge, der er hårdt nok ramt i forvejen, og derved få lidt mere ligestilling.