UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 31: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Bedre rammer for tilsyn med frie grundskoler m.v.), fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 31
Offentligt

Undervisningsministeriet

November 2017

UDKAST

Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

(Bedre rammer for tilsyn med frie grundskoler m.v.)

§1

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 785 af 21. juni 2017 [,som

ændret ved lov nr. XXX af YY. Zzzzzzz 20QQ], foretages følgende ændringer:

§ 17, stk. 5, 2. pkt.,

ophæves.

Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a.

En skole, der anmeldes efter § 8 med henblik på start af undervisningen inden den 1. august

2029, skal være godkendt af undervisningsministeren, før undervisning på skolen kan begynde.

Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 skal undervisningsministeren påse:

1) Om det kan forventes, at den nye skoles formål og virke vil være i overensstemmelse med § 1, stk. 2,

2. pkt.

2) Om personkredsen bag oprettelsen af den nye skole har eller har haft et virke, der ikke er forenelig

med § 1, stk. 2, 2. pkt., og som konkret må skønnes at kunne få betydning for den nye skoles opfyldelse

af § 1, stk. 2, 2. pkt.

3) Om der er gennemsigtighed omkring sammensætningen af en eventuel skolekreds el. lign.

4) Om den nye skole, hvis den ønsker statstilskud, vil kunne opfylde kravet i § 5, stk. 2.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved behandling af en

ansøgning om godkendelse efter stk. 1, herunder om krav til materiale, der skal indsendes til brug for

behandlingen og frister for indsendelse heraf.«

§ 9 d, stk. 5, 3. pkt.,

udgår »og om størrelsen af hver enkel anonym donation på mere end 20.000 kr.

eksklusive moms«.

§ 9 d, stk. 5, 3. pkt.,

affattes således:

Side

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 31: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. (Bedre rammer for tilsyn med frie grundskoler m.v.), fra undervisningsministeren

»Tilsynserklæringen skal endvidere indeholde oplysning om den samlede størrelse af alle donationer og

om størrelsen af hver enkel anonym donation på mere end 20.000 kr. eksklusive moms«.

§ 9 h

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Undervisningsministeren kan selvom der ikke har været ført et skærpet tilsyn med en skole i

særlige tilfælde træffe afgørelse om, at skolen ikke længere er omfattet af lovens regler om frie

grundskoler, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter loven, hvis ministeren finder, at skolen

åbenlyst ikke opfylder kravene i § 1, stk. 2, 2. pkt. Eventuel fortsat undervisning på skolen af børn i den

undervisningspligtige alder vil herefter være omfattet af kapitel 8.«

§ 18, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»En skole, der vil lade hovedparten af skole- og undervisningsvirksomheden overgå fra at foregå i

bygninger eller lokaler, som skolen ejer, til at foregå i lejede bygninger eller lokaler, skal skriftligt senest

4 uger, før skolen indgår endelige salgs- og lejeaftaler, skriftligt orientere undervisningsministeren

herom, herunder fremsende udkast til de påtænkte salgs- eller lejeaftaler.«

§ 20 b

indsættes før stk. 1 som nyt stykke:

»§ 20 b.

Undervisningsministeren fører tilsyn med, at frie grundskoler, der modtager statstilskud efter

denne lov, overholder lovens bestemmelser om skolernes økonomisk-administrative forhold, herunder

betingelserne for statstilskuddene.«

Stk. 1 bliver herefter stk. 2.

§ 20 b, stk. 1, 1. pkt.,

der bliver stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »skolerne«: », herunder ved

skolebesøg,«.

§ 20 b

indsættes efter stk. 1, der bliver stk. 2, som nyt stykke:

»Stk. 3.

Undervisningsministeren kan som led i et tilsyn med en skoles overholdelse af kravet i § 5, stk.

2, beslutte, at Undervisningsministeriet deltager som observatør ved skolens bestyrelsesmøder og

eventuelle generalforsamlinger og forældremøder. Undervisningsministeriet kan udpege en observatør

til at deltage i de nævnte møder på ministeriets vegne. § 9 g, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«

10.

§ 21 a

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) skolen indgår lejemål eller andre aftaler, der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af

andre,«.

Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.

11.

§ 22

affattes således:

»§ 22.

Skolen må fra en donator ikke modtage anonyme donationer på over 20.000 kr. eksklusive

moms.

Stk. 2.

Modtager en skole donationer i strid med stk. 1, skal skolen returnere donationen til donatoren

inden 30 dage fra modtagelsen. Donationer, der ikke kan returneres til donator inden 30 dage fra

modtagelsen, skal overføres til en konto hos Undervisningsministeriet inden for samme frist.

Side

Stk. 3.

En donator, hvis donation er overført til en konto hos Undervisningsministeriet, jf. stk. 2, kan,

indtil 6 måneder efter, at donationen er overført, kræve donationen tilbagebetalt fra

Undervisningsministeriet.

Stk. 4.

Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for fristen i stk. 3, tilfalder statskassen.«

12.

§ 33, stk. 1,

ændres »kapitel 4 bortset fra« til: »kapitel 4 bortset fra § 20 b, stk. 2, 1. pkt., og«.

13.

§ 41 b affattes således:

»§ 41 b.

Undervisningsministeriet skal have et telefonnummer og en e-postadresse, hvortil enhver med

den beskyttelse, der følger af stk. 2, kan henvende sig om mulige lovovertrædelser og andre

bekymrende forhold på en fri grundskole. Undervisningsministeriet skal oplyse om ordningen på en

hjemmeside på internettet.

Stk. 2.

Myndigheder og personer, der modtager oplysninger efter stk. 1, samt enhver, der i øvrigt yder

bistand hertil, har under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn til enhver

oplysning omfattet af stk. 1, som de under deres virksomhed får kendskab til. Straffelovens § 152 f

finder ligeledes anvendelse.

Stk. 3.

Undervisningsministeriet må ikke over for skolen eller andre oplyse, at det har modtaget en

henvendelse omfattet af stk. 1, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Den, der har henvendt sig til Undervisningsministeriet gennem det telefonnummer eller den e-

postadresse, som er nævnt i stk. 1, om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på skolen

kan over for ministeriet samtykke i, at ministeriet over for skolen eller andre oplyser, at ministeriet har

modtaget henvendelsen. Vedkommende kan samtykke i, at ministeriet over for skolen eller andre

oplyser navnet på den, der har rettet henvendelse. Vedkommende kan helt eller delvis samtykke i, at

ministeriet over for skolen eller andre videregiver henvendelsens indhold.«

§2

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989 af 23. august 2017, som ændret ved § 13 i lov nr.

1746 af 27. december 2016 og [lov nr. XXX af YY. Zzzzzzz 20QQ], foretages følgende ændringer:

§ 26, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »offentlige trafikmidler« til: »kollektiv trafik, taxikørsel mv.«

§ 26, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen kan til brug for udstedelse af befordringskort til elever videregive oplysninger

om elevers navn, adresse og CPR-nummer til private, der administrerer befordringsordninger.«

§ 33, stk. 2, 1. pkt.,

udgår »anmeldt«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. maj 2018, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 3.

§ 1, nr. 4, træder i kraft den 1. januar 2029.

Stk. 4.

§ 1, nr. 2, 5, 6, 9, 11 og 13, ophæves den 31. juli 2029.

Stk. 5.

§ 7 a i lov om friskoler og private grundskoler m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, finder

ikke anvendelse for frie grundskoler, der har indgivet anmeldelse inden den 1. maj 2018 med henblik på

at starte skolevirksomhed senest fra starten af skoleåret 2018/19.

Side

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

1.2. Lovforslagets baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ny godkendelsesprocedure for nyoprettede frie grundskoler

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Mulighed for afgørelse om, at skolen ikke længere kan være en fri grundskole, uden at skolen har

været placeret under skærpet tilsyn

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Styrkelse af tilsynet med kravet om uafhængighed

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Styrkelse af tilsynet med skolers leje af bygninger

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Forbud mod anonyme donationer over 20.000 kr. ekskl. moms

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Whistleblower-ordning

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Andre ændringer

2.7.1. Præcisering af oplysningsbestemmelse

2.7.1.1. Gældende ret

2.7.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7.2. Præcisering af sanktionshjemmel

2.7.2.1. Gældende ret

2.7.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7.3. Bestemmelse gældende for frie grundskoler, der ikke modtager statstilskud

2.7.3.1. Gældende ret

2.7.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7.4. Præcisering af regler om mulighed for befordring af friskoleelever

2.7.4.1. Gældende ret

2.7.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7.5. Ændring i folkeskoleloven

–

opfyldelse af undervisningspligten

2.7.5.1. Gældende ret

Side

2.7.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7.6. Ændring i folkeskoleloven

–

videregivelse af oplysninger til brug for befordringskort

2.7.6.1. Gældende ret

2.7.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

Side

1. Indledning

Lovforslaget er opfølgning på aftalen af 7. november 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti om styrket tilsyn med de frie grundskoler.

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

Med nærværende lovforslag ændres lov om friskoler og private grundskoler m.v. (friskoleloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 785 af 21. juni 2017, ved at der foreslås et styrket tilsyn med de frie grundskoler

med en godkendelsesprocedure for oprettelse af nye frie grundskoler, samt en række initiativer, der

skærper det statslige tilsyn med alle frie grundskoler. Styrkelsen af tilsynet med de frie grundskoler skal

sikre, at alle frie grundskoler, herunder også nyoprettede, driver en skole- og undervisningsvirksomhed,

der lever op til kravene i friskoleloven, om at forberede elever til at leve i et samfund som det danske

med frihed og folkestyre og om skolens uafhængighed.

Ved oprettelse af nye frie grundskoler suppleres den nuværende anmeldelsesordning med en

godkendelsesordning, hvor undervisningsministeren ved godkendelsen skal påse forhold omkring

skolens opfyldelse af det gældende frihed og folkestyre-krav, herunder i forhold til personkredsen bag

den nye skole og om åbenhed om en eventuel skolekreds, og for skoler, der ønsker at modtage

statstilskud, endvidere, at den nye skole opfylder det gældende uafhængighedskrav.

I sager om overholdelse af frihed og folkestyre-kravet foreslås det, at undervisningsministeren kan

træffe afgørelse om, at skolen ikke længere kan være en fri grundskole og dermed også om fratagelse af

statstilskud, uden en skole har været under forudgående skærpet tilsyn. Ændringen skal fremme en

hurtig reaktion i de sager, hvor der er helt åbenbare og tungtvejende grunde til konkludere, at en fri

grundskole ikke har overholdt frihed og folkestyre-kravet eller ikke har givet en undervisning, der står

mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Med forslaget sker der en generel styrkelse af tilsynet med det gældende uafhængighedskrav. Der bliver

mulighed for, at undervisningsministeren som led i tilsyn med uafhængighedskravets overholdelse kan

beslutte at ministeriet skal deltage som observatør på en fri grundskoles bestyrelsesmøder, eventuelle

generalforsamlinger og forældremøder som led i tilsynet. Endvidere skal en fri grundskole, der vil flytte

hovedparten af sin skolevirksomhed til lejede bygninger forinden informere undervisningsministeren

herom. Med lovforslaget foreslås desuden, at en fri grundskole ikke kan modtage anonyme donationer

over 20.000 kr. ekskl. moms fra en donator. Forslaget indebærer endvidere en lovfæstelse af

undervisningsministerens tilsyn med de frie grundskolers økonomisk-administrative forhold.

Endelig foreslås at etablere en whistleblower-ordning, hvorved enhver har mulighed for at rette

henvendelse til Undervisningsministeriet, hvis de har kendskab til, at der foregår mulige

lovovertrædelser eller bekymrende forhold på en fri grundskole, og have sikret deres anonymitet over

for andre.

Lovforslaget indeholder i øvrigt fire mindre ændringer af friskoleloven. For det første en præcisering af

regler om mulighed for kommunal befordring af friskoleelever. For det andet præciseres det, at

Side

oplysninger fra frie grundskoler kan indhentes ved skolebesøg. For det tredje en tydeliggørelse af, at

lejeforhold kan indgå i undervisningsministerens skøn om en fri grundskole opfylder betingelserne for

statstilskud. Og for det fjerde en ændring så det fremgår, at undervisningsministeren kan indhente

oplysninger fra frie grundskoler, der ikke modtager statstilskud.

Endvidere indeholder lovforslaget to konsekvensændringer af folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 989

af 23. august 2017. For det første en ændring af reglerne om kommunal befordring af folkeelever. For

det andet en præcisering af bestemmelsen om, hvor undervisningspligten kan opfyldes med hensyn til

frie grundskoler.

1.2. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget er en udmøntning af aftalen af 7. november 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og

Socialistisk Folkeparti om styrket tilsyn med de frie grundskoler.

Aftalepartierne bakker op om den frie skoletradition som en central mulighed i det danske

uddannelsessystem og anerkender, at størstedelen af de frie grundskoler gør et godt stykke arbejde.

Der blev ved lov nr. 1563 af 13. december 2016 om ændring af lov om friskoler og private grundskoler

m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler (Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.), jf.

lovforslag nr. L 36 (2012-13), gennemført en styrkelse af det statslige tilsyn med de frie grundskoler,

hvorved der blev øget fokus på demokratisk dannelse, styrket fokus på skoler med udfordringer i

forhold til frihed og folkestyre-kravet, og i forhold til det lokale tilsyn skete en styrkelse af forældrenes

mulighed for at følge kvaliteten på skolen. Denne lovændring var en opfølgning på aftale af 18. marts

2016 mellem den daværende regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti om styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler, som senere er tiltrådt af

Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre. Endvidere var lovændringen er

opfølgning på forståelsespapir om delaftale af 10. maj 2016 om frie skoler, som indgår i en samlet

pakke, der skal dæmme op for religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og

understøtte parallelelle retsopfattelser. Delaftalen er indgået mellem den daværende regering (Venstre),

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative

Folkeparti. Radikale Venstre har efterfølgende tiltrådt delaftalen. Delaftalen bygger ovenpå aftalen af

18. marts 2016 om styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler.

Det har efterfølgende vist sig, at der er brug for yderligere at styrke tilsynet med de frie grundskoler.

Partierne bag aftalen af 7. november 2017 ønsker derfor at skærpe tilsynsindsatsen med en række

initiativer. Med en godkendelsesprocedure skal det sikres, at der kun oprettes nye frie grundskoler, der

fra første dag kan forventes at have et formål og virke, der er i overensstemmelse med frihed og

folkestyre-kravet og uafhængighedskravet i friskoleloven. Samtidig ønsker partierne, at styrke tilsynets

muligheder for at kontrollere, at de frie grundskoler driver skole på fuldt demokratisk grundlag, hvorfor

der skal ske skærpelse af tilsynet med de eksisterende frie grundskoler. Nærværende lovforslag

indeholder initiativer, der imødekommer behovet herfor med hensyn til mulighed for hurtig reaktion

ved manglende overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og en generel styrkelse af tilsynet med det

Side

gældende uafhængighedskrav, herunder med mulighed for observatør på en fri grundskoles

bestyrelsesmøder m.v., forudgående orientering om flytning af skolevirksomhed til lejede bygninger og

forbud mod anonyme donationer over 20.000 kr. ekskl. moms. Der indsættes hjemmel til, at

undervisningsministeren kan beslutte, at en fri grundskole ikke kan være en fri grundskole, hvis der er

bestyrelsesmedlemmer eller medarbejdere, der tidligere har været på skoler, hvor frihed og folkestyre-

kravet ikke er blevet overholdt og det skønnes at have betydning for skolens egen overholdelse af

kravet. Endelig foreslås at etablere en whistleblower-ordning på friskoleområdet.

Der vil endvidere som led i opfølgningen på aftalen om styrkelsen af tilsynet blive gennemført flere

uanmeldte tilsynsbesøg som led i skærpede tilsyn med overholdelsen af frihed og folkestyre-kravet.

Antallet af uanmeldte tilsynsbesøg forøges for at bidrage til afdækning af eventuelle uregelmæssigheder

på de udtagne frie grundskoler.

Der vil desuden blive gennemført undersøgelser af censorordningen og ordningen for tilsynsførende på

de frie grundskoler med henblik på drøftelse mellem aftalepartierne om eventuelle yderligere tiltag.

Endvidere skal det undersøges, hvorvidt tilsynet med de frie grundskoler kan strammes, så det bliver

muligt at udelukke visse personer fra at virke på en fri grundskole i en tidsbegrænset periode. Partierne

vil endvidere drøfte spørgsmålet om donationer fra udenlandske donatorer yderligere på baggrund af en

rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe om større gennemsigtighed med udenlandske donationer

til trossamfund m.v.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ny godkendelsesprocedure for nyoprettede frie grundskoler

2.1.1. Gældende ret

Der er efter den gældende ordning i friskoleloven ikke en godkendelsesprocedure for nye frie

grundskoler, men alene en anmeldelsesordning.

Efter den gældende bestemmelse i friskolelovens § 8, stk. 1, skal en fri grundskole ved oprettelsen

anmeldes for kommunalbestyrelsen i skolekommunen og for Undervisningsministeriet. Det følger af

friskolelovens § 8, stk. 2, at anmeldelse af en ny skole, der ønsker statstilskud, skal indgives til

Undervisningsministeriet senest den 15. august året forud for skoleårets start. Dvs. at en skole, der vil

starte den 1. august 2018, skal være anmeldt senest den 15. august 2017 osv. Der er ikke særlige

tidsfrister for anmeldelse af en ny skoler, der ikke ønsker at modtage statstilskud. Der skal efter regler

fastsat i medfør af friskolelovens § 8, stk. 3, i forbindelse med en anmeldelse af en skole, der ønsker at

modtage statstilskud, indbetales et depositum til Undervisningsministeriet. De nærmere regler er fastsat

i kapitel 1 i bekendtgørelse nr. 1833 af 18. december 2015.

Den gældende procedure ved oprettelsen af en fri grundskoler med statstilskud indebærer, at der senest

den 15. august året forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker statstilskud, til ministeriet skal være

indbetalt 1. rate af depositummet på 20.000 kr. og fremsendt et anmeldelsesskema med oplysninger om

skolens navn, beliggenhed og initiativtagere samt det forventede elevtal fordelt på klassetrin for de

Side

første skoleår pr. 5. september og oplysninger om, hvorvidt skolen skal have en kostafdeling. Senest

den 1. februar forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker statstilskud, skal være indbetalt 2. rate af

depositummet på 10.000 kr. og fremsendt vedtægt til ministeriet, hvis bestemmelser om skolens styrelse

og om fremgangsmåde ved nedlæggelse skal godkendes af undervisningsministeren. Senest den 1. juni

forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker statstilskud, skal skolen til ministeriet fremsende et

oplysningsskema med oplysninger om skolens navn, skolelederen, klassetrin, lokaleforhold, herunder

omfang, skoleejendommens adresse og skolens revisor. Endvidere skal der være dokumentation for, at

skolens bygninger er godkendt af de stedlige bygnings- og brandmyndigheder til skole- og

undervisningsformål. Depositummet på samlet 30.000 kr. tilbagebetales, når det i forbindelse med

indberetningen til tilskudsberegningen i september måned er konstateret, at den nye skole opfylder

lovens mindsteelevtalskrav. Hvis en ny skole ikke modtager tilskud, så tilfalder depositummet

statskassen, men hvis skolen genanmeldes for det følgende skoleår efter reglerne herom, herunder

fristerne, så kan det i forvejen indbetalte depositum genanvendes, hvis begge rater var rettidigt

indbetalt. Genanvendelsen kan dog højest ske to gange.

Den nuværende anmeldelsesordning betyder, at en fri grundskole uden statstilskud alene skal anmeldes

til skolekommunen og Undervisningsministeriet. Der er ikke frister for anmeldelsen og en fri

grundskole uden statstilskud kan således begynde sin skole- og undervisningsvirksomhed, når den er

anmeldt.

En fri grundskole, der ønsker statstilskud, skal opfylde en række betingelse for at modtage statstilskud.

Skolen skal indsende de ovenfor angivende oplysninger til ministeriet, betale et depositum og have en

vedtægt, hvis bestemmelser om skolens styrelse og om fremgangsmåde ved nedlæggelse er godkendt af

undervisningsministeren ved oprettelsen.

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der på undervisningsministerens vegne påser, at

anmeldelsen af en fri grundskole, der ønsker statstilskud, er ledsaget af de krævede oplysninger og som

godkender vedtægtsbestemmelser om skolens styrelse og om fremgangsmåde ved nedlæggelse.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan i forbindelse med en anmeldelse om oprettelse af en ny fri

grundskole, der ønsker at modtage statstilskud, udelukkende påse, om anmeldelsen indeholder de

krævede oplysninger. Styrelsen skal ikke påse, om oprettelsen af den pågældende skole i øvrigt skønnes

hensigtsmæssig, eller om der er et konkret behov for oprettelse af skolen, fx i tilfælde hvor der i

forvejen er en eller flere frie grundskoler i samme område.

Det følger af friskolelovens § 21 a, at undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at der ikke

ydes tilskud til ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen

opfylder kravet i lovens § 5, stk. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der er i § 21 a en

ikke udtømmende opregning af forhold, der kan lægges vægt på ved beslutningen. De i bestemmelsen

nævnte forhold er 1) om skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner,

fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af

andre, 2) om skolens midler anvendes til formål uden for skolen, 3) om skolens ledelse og lærere står i

et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i 1) nævnte institutioner m.fl. eller 4) om skolens

elever udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en måde, der er usædvanlig for

Side

skoleformen. Af bemærkningerne til bestemmelsen i § 21 a, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg A, side

5240, fremgår, at opremsningen i loven ikke er udtømmende og det ikke kan udelukkes, at andre

forhold, fx vedrørende skolens administration, vil kunne inddrages som moment i vurderingen af, om

der er rimelige sikkerhed for, at lovens krav er opfyldt. Bestemmelsen i § 21 a har ikke været brugt i

forhold til frie grundskoler, som ønsker tilskud, men som ikke har påbegyndt deres skolevirksomhed.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen af 7. november 2017, at der skal indføres en godkendelsesordning, som skal

sikre, at de opstillede betingelser for oprettelse af en fri grundskole er opfyldt. Med

godkendelsesordningen skal det påses, at en nyoprettet fri grundskole kan forventes at tilrettelægge sin

virksomhed, så den lever op til frihed og folkestyre-kravet i friskoleloven § 1, stk. 2, 2. pkt., hvorefter

skolerne efter deres formål og i hele deres virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det

danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres

kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling

mellem kønnene. Ved ordningen skal det endvidere påses, at nye frie grundskoler, der ønsker

statstilskud, vil kunne opfylde uafhængighedskravet i friskolelovens § 5, stk. 2, hvorefter skolen i sit

virke som selvejende uddannelsesinstitution skal være uafhængig, og skolens midler må alene komme

skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode, samt evt. bruges til befordringsordninger for

skolens elever.

Det foreslås, at der indføres en midlertidig godkendelsesordning for nye frie grundskoler, der bygger

ovenpå den gældende anmeldelsesordning. Ordningen skal gælde frie grundskoler, der anmeldes frem

til den 1. august 2029, dvs. indtil skoleåret 2028/29. Skoler, der ønsker statstilskud og som er anmeldt

med henblik på start pr. 1. august 2018 vil ikke blive omfattet af den nye godkendelsesordning, idet

lovgivningen om ordningen først vedtages i foråret 2018. Der henvises til den foreslåede § 3, stk. 5.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vil i sin løbende tilsynsvirksomhed i 2018/19 have særligt

opmærksomhed på nye skolers forhold.

Godkendelsesordningen vil omfatte alle nye skoler, der anmeldes frem til den 1. august 2029.

Godkendelsesordningen vil også omfatte skoler, hvor undervisningsministeren i medfør af den

gældende § 21 a i friskoleloven har besluttet, at deres tilskud i sin helhed bortfalder, men som i medfør

af lovens § 21 b, 1. pkt., kan generhverve tilskudsretten i overensstemmelse med reglerne for nye

skoler. Det bemærkes, at skolerne, hvor tilskud er bortfaldet i medfør af lovens § 21, stk. 2, og som

efter § 21 b, 2. pkt., kan generhverve tilskudsretten, når de forhold, som har givet anledning til bortfald

af tilskud er bragt i orden, ikke vil blive omfattet af godkendelsesordningen og således ikke skal

gennemgå en godkendelsesproces i forbindelse med en generhvervelse af tilskudsretten.

Ordningen skal sikre, at de betingelser, der følger af de gældende bestemmelser i friskoleloven er

opfyldt ved oprettelsen af en ny fri grundskole.

Ordningen vil indebære, at nye skoler, der anmeldes med henblik på at starte undervisningen inden den

1. august 2029 skal være godkendt af undervisningsministeren før undervisningen kan begynde. Det vil

betyde, at en fri grundskole uden statstilskud først kan påbegynde undervisningen, når den er godkendt

Side

af undervisningsministeren, selvom den er anmeldt og således efter den gældende anmeldelsesordning

ville have kunnet påbegynde sin undervisningsvirksomhed efter anmeldelsen til skolekommunen og

Undervisningsministeriet. Tilsvarende skal frie grundskoler, der ønsker statstilskud, også være godkendt

af undervisningsministeren før undervisningen kan begynde. Det vil være Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet, der på undervisningsministerens vegne forestår godkendelsesprocessen og som træffe

afgørelse om en godkendelse.

Godkendelsesordningen vil alene indebære et krav om godkendelse for at drive skole- og

undervisningsvirksomhed omfattet af friskoleloven som fri grundskole, men ikke berører rammerne for

at drive sådan skole- og undervisningsvirksomhed som hjemmeundervisning omfattet af friskolelovens

kapitel 8. Godkendelsesordningen ændrer ikke ved den frie etableringsret for frie grundskoler inden for

lovgivningens rammer. Der skal således fortsat ikke foretages en hensigtsmæssigheds- eller

behovsvurdering af den enkelte nye frie grundskoler, men alene påses, at de opstillede krav til skolens

virksomhed er opfyldt. Undervisningspligten efter folkeskolelovens §§ 32-34 kan opfyldes både på frie

grundskoler, der ikke modtager statstilskud, og på frie grundskoler, der ønsker statstilskud, hvorfor

godkendelsesordningen omfatter alle frie grundskoler. Det bemærkes særligt, at godkendelsesordningen

ikke indebærer en forudgående kontrol med kravet i § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om friskoler og private

grundskoler m.v., hvorefter frie grundskoler giver en undervisning, som står mål med, hvad der

almindeligvis kræves i folkeskolen.

Undervisningsministeren skal med forslaget ved godkendelse af en ny fri grundskole påse:

Om det kan forventes, at den nye skoles formål og virke vil være i overensstemmelse med

frihed og folkestyre-kravet i friskoleloven § 1, stk. 2, 2. pkt. Undervisningsministeren skal derfor

ved godkendelsen påse, at det er dokumenteret, at det kan forventes, at den nye skole vil

opfylde frihed og folkestyre-kravet, hvis overholdelse er et krav for at være en fri grundskole

med statstilskud eller en fri grundskole, der ikke modtager statstilskud. Det skal derfor som led i

godkendelsesprocessen undersøges, hvorvidt en ny fri grundskole kan forventes at tilrettelægge

sin virksomhed, så den lever op til frihed og folkestyre-kravet om, at skolerne i hele deres virke

forbereder eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt

udvikler og styrker elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for

grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Om personkredsen bag oprettelsen af den nye skole har eller har haft et virke, der ikke er

forenelig med frihed og folkestyre-kravet, og som konkret må vurderes at kunne få betydning

for den nye skoles opfyldelse af frihed og folkestyre-kravet. Undervisningsministeren skal ved

godkendelsen påse, hvorvidt personkredsen bag den nye skole kan forventes at påvirke skolen

på en måde, så den ikke overholder frihed og folkestyre-kravet. Det kan fx være, hvis der i

bestyrelsen eller blandt skolens medarbejdere er personer, der har eller tidligere har haft

tilknytning til en fri grundskole, der ikke længere er en fri grundskole eller som har fået påbud

som følge af, at den ikke opfyldte frihed og folkestyre-kravet eller som lukkede under et tilsyn

hermed uden, at der blev taget stilling til overholdelsen af kravet. Det kan også være tilfældet,

hvis de pågældende har eller har haft tilknytning til en forening, hvis tilknytning til en fri

Side

grundskole har haft betydning i en tilsynssag om opfyldelsen af frihed og folkestyre-kravet, hvor

der var grundlag for sanktioner overfor den frie grundskole. Det vil derfor indgå i vurderingen,

hvorvidt personkredsen eller væsentlige dele deraf bag en ny skole tidligere har været involveret

i aktiviteter på en fri grundskole, der har indebåret overtrædelse af frihed og folkestyrekravet,

hvorfor der kan være risiko for, at der vil kunne opstå tilsvarende problemer på den nye skole.

Hvis der blandt bestyrelsesmedlemmer eller medarbejdere på en ny skole er personer, der har

haft sådan en tilknytning, skal det overvejes, hvorvidt denne tilknytning må vurderes at have

konkret betydning for den nye skoles overholdelse af frihed- og folkestyrekravet. Elementer i

sådan en vurdering vil bl.a. være de pågældendes funktion på den tidligere skole, herunder i

forhold til det forhold, der gav anledning til, at der blev indledt en tilsynssag med dens

overholdelse af frihed og folkestyre-kravet, og de pågældendes funktioner på den nye skole.

Endvidere vil indgå, hvorvidt der er tale om nyere forhold eller ældre forhold. Som eksempler

på forhold, der vil kunne give anledning til bekymring kan nævnes ansættelse af en skoleleder

eller lærer, der tidligere har været skoleleder eller lærer på en anden skole, hvor fx

vedkommendes udtalelser eller brug af undervisningsmateriale har været et element i en

tilsynssag om frihed og folkestyrekravet. Som eksempler på forhold, der normalt ikke vil give

anledning til bekymring vil være en ny skoles ansættelse af en lærer eller pedel, der tidligere har

været lærer eller pedel på en anden skole, hvor der blev truffet afgørelse om, at skolen ikke

længere var omfattet af lovens regler om frie grundskoler som følge af overtrædelse af frihed-

og folkestyrekravet, men hvor vedkommende ikke havde noget at gøre med de forhold, der var

baggrunden for afgørelsen herom.

Om der er gennemsigtighed omkring sammensætningen af en eventuel skolekreds el. lign. En

eventuel skolekreds er den kreds af personer, der står bag oprettelsen af en ny skole og som er

enige i skolens idegrundlag og som har interesse for at støtte det arbejde, der skal foregå på

skolen. Sammensætningen af en eventuel skolekreds er derfor af betydning for

Undervisningsministeriets vurdering af skolens forhold til frihed og folkestyre-kravet og

uafhængighedskravet For tilsynet med frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet vil

sammensætningen af skolekredsen kunne indgå i vurderingen af, hvorvidt der i kredsen bag den

nye skole er personer, der tidligere har haft tilknytning til en fri grundskole, der ikke overholdt

frihed og folkestyre-kravet eller uafhængighedskravet eller foreninger, der havde tilknytning til

en sådan skole.

Om den nye skole, hvis den ønsker statstilskud, vil kunne opfylde uafhængighedskravet i

friskolelovens § 5, stk. 2. Undervisningsministeren skal ved godkendelsen påse, hvorvidt den

nye skole kan forventes at kunne opfylde uafhængighedskravet. Det skal derfor som led i

godkendelsesprocessen undersøges, hvorvidt en ny fri grundskole kan forventes i sit virke som

selvejende uddannelsesinstitution at være uafhængig, og dens midler alene komme dens skole-

og undervisningsvirksomhed til gode. Ved vurderingen heraf må indgå om den nye fri

grundskole vil indgå i fællesskaber eller samarbejder, hvor skolen vil kunne blive udsat for en

påvirkning, der ikke er forenelig med uafhængighedskravet, herunder fx påvirkning i forhold til

skolens pædagogiske linjer eller dens forvaltning af sine midler. I vurderingen heraf må også for

en ny fri grundskole, der ønsker statstilskud, indgå, hvorvidt skolen vil indgå aftaler, herunder

Side

husleje- og ejendomsaftaler, på vilkår, der er ringere for skolen end sædvanlige markedsvilkår

eller andre økonomiske arrangementer, hvorved skolens midler kan bruges til formål uden for

skolen. Der kan også være tale om aftaler, der er indgået på bedre vilkår end sædvanlige

markedsvilkår, men som kan sætte skolen i et økonomisk afhængighedsforhold, der kan give

anledning til tvivl om skolens uafhængighed. Det vil også indgå i undersøgelserne, hvorvidt den

nye skole påtænker at leje lokaler fra en udlejer, der tidligere har udlejet lokaler til en fri

grundskole, hvor der blev truffet afgørelse om, at skolen som følge af manglende overholdelse

af uafhængighedskravet i forhold til den pågældende udlejer ikke længere kunne være en fri

grundskole eller modtage statstilskud som sådan. Endvidere kan skolens budgetter indgår i

vurderingen, fx hvis budgetterne forudsætter store donationer, så kan det være et tegn på, at

skolen ikke er uafhængig.

En afgørelse om, at en skole ikke kan godkendes som fri grundskole, forudsætter, at der er tale om

væsentlige forhold, der har en ikke ubetydelig vægt i forhold til skolens samlede virksomhed, således at

der er proportionalitet mellem manglen og retsvirkningen. Vurderingen skal derfor træffes på et

velunderbygget grundlag og må bygge på en helhedsvurdering af de foreliggende oplysninger. En ny

skoles undladelse af at fremsende dokumenter med de fastsætte oplysninger vil imidlertid altid være et

væsentligt forhold, hvorfor blot en manglende oplysning, der ikke afhjælpes af den nye skole på

ministeriets forespørgsel, vil kunne være en tilstrækkelig, men ikke nødvendig, grund til, at ministeren

må konkludere, at det ikke er dokumenteret, at der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen kan

forventes at leve op til kravene i loven.

Undervisningsministeren vil med forslaget kunne fastsætte regler om fremgangsmåden ved

behandlingen af en ansøgning om godkendelse, herunder om kravene til materiale, der skal indsendes til

brug for behandlingen og frister for indsendelse heraf. Det er hensigten at fastsætte fristerne således, at

en fri grundskole, der vil påbegynde sin virksomhed til starten af et nyt skoleår den 1. august, vil kunne

have en afgørelse om godkendelse med udgangen af april måned, hvorfor det forventes, at det sidste

materiale skal være fremsendt til ministeriet senest i februar måned.

Undervisningsministeriet vil nedsætte en ekstern arbejdsgruppe, der skal give input og rådgivning til,

hvilke grundlovssikrede rettigheders overholdelse en ny skole skal forholde sig til i forbindelse med

dens oprettelse. Arbejdsgruppens rapport vil efterfølgende blive forelagt aftalepartierne bag aftalen af 7.

november 2017 og sendt til Folketingets Undervisningsudvalg. Rapporten vil indgå i grundlaget for

udarbejdelsen af en bekendtgørelse om, hvilket materiale en ny fri grundskole skal indsende til brug for

godkendelsesprocessen. De oplysninger, der gives, skal være relevante og så ubureaukratiske som

muligt. Det er hensigten, at reglerne skal vedrøre krav til redegørelser fra den nye skole om dens

overvejelser i forhold til overholdelse af frihed og folkestyre-kravet og uafhængighedskravet samt

minimumsoplysninger til brug for en godkendelse, hvorfor undervisningsministeren kan bede en ny

skole om yderligere oplysninger. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis det fremsendte materiale giver

anledning til, at der er yderligere forhold, der vurderes at burde afklares som led i

godkendelsesprocessen. Der vil endvidere være en række faktuelle oplysninger udover dem, der allerede

indsendes under den gældende anmeldelsesordning, der skal indsendes i forbindelse med

godkendelsesprocessen. Kravene til disse oplysninger vil bl.a. kunne omfatte det samme materiale, som

Side

skal indsendes til brug for godkendelse af nye efterskoler og frie fagskoler til tilskud, dvs. fx referat af

det stiftende møde for den nye skole og eventuelle efterfølgende møder i skolekreds eller lign., referater

af bestyrelsesmøder, i fald der er en skolekreds dokumentation for, at alle skolekredsmedlemmer har

betalt et evt. kontingent, erklæring fra bestyrelsesmedlemmerne om deres opfyldelse af habilitetskravene

i lovens § 5 stk. 8 og 9, oplysninger om købs- eller lejeaftaler om skolens bygninger og lokaler og et

etableringsbudget og driftsbudget for de førstkommende tre regnskabsår.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkninger hertil.

2.2. Mulighed for afgørelse om, at skolen ikke længere kan være en fri grundskole, uden at skolen har været placeret

under skærpet tilsyn

2.2.1. Gældende ret

Det følger af friskolelovens § 9 f, at undervisningsministeren fører et almindeligt tilsyn med, at frie

grundskoler overholder lovens § 1, stk. 2, § 1 a og § 2, stk. 3, 1. pkt. Det almindelige tilsyn omfatter

således stå mål med kravet, dvs. hvorvidt frie grundskoler giver en undervisning inden for

børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf.

lovens § 1, stk. 2, 1. pkt., og skolernes overholdelse af frihed- og folkestyrekravet, hvorefter skolerne

efter deres formål og i hele deres virke skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske

med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til

og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene,

jf. lovens § 1, stk. 2, 2. pkt. Tilsynet omfatter også skolernes fastsættelse af slutmål for undervisning,

udarbejdelsen af undervisningsplaner og fastsættelse af delmål for undervisning i dansk,

regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi, jf. lovens § 1 a. Endeligt omfatter det

almindelige tilsyn overholdelsen af, at undervisningssproget er dansk, medmindre der er tale om en tysk

mindretalsskole, hvor undervisningssproget er tysk, eller en skole, der af ministeriet har fået godkendt

et andet undervisningssprog, jf. lovens § 2, stk. 3. Udover det lovbestemte tilsyn i § 9 f i loven føres der

endvidere et økonomisk - administrativt tilsyn, der følger op på, om statstilskuddet anvendes til

skolernes kerneopgave og understøtter en effektiv drift af skolerne.

Det almindelige tilsyn er af overordnet karakter og består både af stikprøvevis undersøgelser og

screeninger og enkeltsagstilsyn, hvor skolen er bedt om at redegøre for et eller flere forhold. Tilsynet

varetages på undervisningsministerens vegne af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Ved behandling

af en tilsynssag vil styrelsen bl.a. inddrage relevante oplysninger som styrelsen har om skolen, herunder

fx tidligere henvendelser om skolen, tilsynssager, tilsynserklæringer, evalueringer, skolens hjemmeside

og andre tilgængelige oplysninger om skolen og dens bestyrelse, ledelse og ansatte.

Hvis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på baggrund af det almindelige tilsyn ikke i tilstrækkelig

grad er betrygget i, at en skole overholder stå mål-kravet og frihed og folkestyre-kravet, fordi skolen

ikke umiddelbart har formået at redegøre for det rejste forhold, der har givet styrelsen anledning til

tvivl, kan styrelsen fører et skærpet tilsyn med skolen, jf. § 9 g, stk. 1, i lov om friskoler og private

grundskoler m.v. Når styrelsen har en skole under skærpet tilsyn overtager styrelsen de facto den lokale

tilsynsførendes rolle med at vurdere skolens efterlevelse af kravene. Styrelsens tilsyn med

undervisningen på en skole under skærpet tilsyn har styrket fokus på, om undervisningen ikke alene

Side

opfylder stå mål med-kravet, men også bidrager til skolens opfyldelse af frihed og folkestyre-kravet i

hele skolens virke.

De nærmere regler om processen ved et skærpet tilsyn er fastsat i bekendtgørelse nr. 6 af 3. januar 2017

om Styrelsen for Undervisning og Kvalitets skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole.

Styrelsen beslutter inden for rammerne af loven og bekendtgørelsen, hvorledes det skærpede tilsyn skal

gennemføres, men i et skærpet tilsyn indgår altid både opfyldelse af stå mål med-kravet og frihed og

folkestyre-kravet. En mere indgående undersøgelse af frihed og folkestyre-kravet vil kun ske i tilfælde,

hvor det konkret vurderes relevant.

For så vidt angår tilsynet med, om en skole opfylder frihed og folkestyre-kravet, fremgår det af

bekendtgørelsens § 6, at der i vurderingen heraf kan indgå alle dele af skolens virksomhed, herunder

skolens undervisning og forholdene på skolen i øvrigt. Når et skærpet tilsyn med frihed og folkestyre-

kravet iværksættes, vil styrelsen altid deltage som observatør i skolens bestyrelsesmøder, eventuelle

generalforsamlinger og forældremøder, herunder undersøge om alle bestyrelsesmedlemmer behersker

dansk i skrift og tale, undersøge skole-hjem-samarbejdet og gennemføre flere tilsynsbesøg, hvoraf

mindst ét er uanmeldt. Endvidere kan styrelsen fx vælge at afholde samtaler med elever på skolen uden

tilstedeværelse af skolens lærere eller andet personale og inddrage oplysninger fra kommunen eller

andre myndigheder.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, at et tilsynsforløb i forbindelse med et skærpet tilsyn normalt

gennemføres inden for en tre-måneders periode. Der gennemføres som led i et skærpet tilsyn besøg på

skolen og det kan ske med eller uden forudgående varsel. Der skal som led i et skærpet tilsyn

gennemføres mindst et uanmeldt tilsynsbesøg på skolen, og hvis tilsynet forløber over en længere

periode end tre måneder, aflægges der mindst et uanmeldt tilsynsbesøg pr. kvartal.

Tilsynets hovedområder ved vurderingen af frihed og folkestyre er fastsat i bekendtgørelsens bilag 2.

Heraf fremgår bl.a., at bestemmelsen om, at skolen skal forberede eleverne til at leve i et samfund med

frihed og folkestyre m.v., går på tværs af alle fag og fagområder og omfatter hele skolens virke.

Styrelsens undersøgelser omfatter bl.a. følgende hovedområder: Skolens grundholdning, skolens mål og

intentioner, skolens undervisning og læreprocessen, udbytte af undervisningen og skolens samlede

virksomhed. Som en del af skolens hele virke anses også skolens egen vægtning af samarbejde mellem

lærere, forældre og elever, og hvilken betydning skolen tillægger det at arbejde med elevernes

medindflydelse på skolens dagligdag.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet kan afslutte et skærpet tilsyn uden bemærkninger. Endvidere kan

der udstedes et påbud til skolen om at foretage konkrete ændringer af den pågældende virksomhed, jf.

friskolelovens § 24 a, stk. 1. Det følger af lovens § 21, stk. 2, at undervisningsministeren kan

tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfald helt eller delvist eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller

delvis. Endelig er det fastsat i lovens § 9 h, at finder undervisningsministeren på baggrund af et skærpet

tilsyn, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en skole opfylder kravene i lovens § 1, stk. 2, 1. eller

2. pkt., kan ministeren træffe afgørelse om, at skolen ikke længere omfattes af lovens regler om frie

grundskoler, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter loven. Eventuel fortsat undervisning på skolen

Side

af børn i den undervisningspligtige alder vil herefter være omfattet af lovens kapitel 8 om

hjemmeundervisning.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I sager, hvor der er kendskab til overtrædelser af frihed og folkestyre-kravet, skal der først med henblik

på sagens oplysning gennemføres et skærpet tilsyn, der normalt tager tre måneder at gennemføre,

hvorfor selv i sager, hvor der er helt åbenlyse og tungtvejende grunde til at konkludere, at der ikke er

tilstrækkelig sikkerhed for, at en fri grundskole overholder frihed- og folkestyre-kravet vil gå over 3

måneder fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bliver bekendt med disse forhold til, at der kan

træffes afgørelse om, at skolen ikke længere kan være omfattet af reglerne om frie grundskoler og

modtage statstilskud som sådan. Henset til formålet med frihed og folkestyre-kravet, der skal sikre, at

en fri grundskole ikke gør eleverne uegnede til at leve i et samfund som det danske med frihed og

folkestyre, vurderes det, at der i klare sager bør være mulighed for at træffe afgørelse om, at der ikke er

tilstrækkelig sikkerhed for, at en skole opfylder frihed og folkestyre-kravet.

Med lovforslaget foreslås det derfor, at i de tilfælde, hvor Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har

verserende tilsynssager om overholdelse af frihed- og folkestyrekravet, kan styrelsen træffe afgørelse

om, at skolen ikke længere kan omfattes af lovens regler om frie grundskoler, og at skolen ikke kan

modtage tilskud efter loven, selvom styrelsen ikke har ført et forudgående skærpet tilsyn med skolen

hvis der er helt åbenlyse og tungtvejende grunde til at konkludere, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed

for, at en fri grundskole overholder frihed- og folkestyre-kravet. Den foreslåede adgang vil også kunne

bruges i tilfælde, hvor et skærpet tilsyn afbrydes.

Forslaget vil fremme en hurtigere sagsgang, hvor der er åbenlyse og tungtvejende grunde til at

konkludere, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en fri grundskole overholder frihed- og

folkestyre-kravet. Det vil eksempelvis være i de tilfælde, hvor en eller flere af skolens

bestyrelsesmedlemmer, ledere og lærere har ytret støtte til fx terror eller lignende forhold, der efter

dekorumkravet åbenbart og i alvorlig grad er uforeneligt med frihed- og folkestyrekravet. Det kan også

være i tilfælde, hvor donationer til en fri grundskole fra fx fremmed magt eller organisationer ligeledes

er udtryk for en påvirkning, der er åbenbart og alvorligt uforeneligt med frihed- og folkestyrekravet.

Det kan også være situationer, hvor en skole på trods af et påbud fra tilsynet har indgået salgs- og

lejeaftaler i forbindelse med flytning af skolens undervisningsaktiviteter til lejede lokaler, hvor aftaler

rummer vilkår, hvorefter der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen overholder frihed og

folkestyre-kravet. Endelig vil det samme kunne gøre sig gældende med hensyn til indholdet af skolens

undervisningsmateriale m.v. eller dele heraf.

Der skal af styrelsen have været igangsat en almindelig tilsynssag med skolen, forinden der træffes

afgørelse om, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at en fri grundskole overholder frihed- og

folkestyre-kravet, hvorfor skolen ikke længere kan omfattes af lovens regler om frie grundskoler, og at

skolen ikke kan modtage tilskud efter loven.

Forslaget vil alene indebære, at der ikke bliver krav om, at styrelsen skal have gennemført et skærpet

tilsyn, forinden der træffes en afgørelse om, at en skole ikke længere kan være en fri grundskole. De

Side

almindelige forvaltningsretlige krav om sagsoplysning, partshøring m.v. skal stadig finde anvendelse,

forinden der træffes en afgørelse herom.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkninger hertil.

2.3. Styrkelse af tilsynet med kravet om uafhængighed

2.3.1. Gældende ret

Undervisningsministeren fører via Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med de frie grundskoler, der

modtager statstilskud, et tilsyn, der omfatter skolernes overholdelse af tilskudsbetingelserne i loven,

herunder kravet i friskolelovens § 5, stk. 2, hvorefter en fri grundskole i sit virke som selvejende

uddannelsesinstitution skal være uafhængig, og dens midler alene må komme til skolens skole- og

undervisningsvirksomhed til gode. Dette tilsyn med de frie grundskoler er ikke lovfæstet i loven.

At institutionen skal være uafhængig betyder, at den skal indrette sin virksomhed alene med henblik på

at varetage institutionens egne interesser til gavn for sine egne elever og, at den ikke må indgå i et styret

fællesskab eller på anden måde være styret af uvedkommende eller udefrakommende interesser.

Institutionen skal være uafhængig af personer, andre skoler, kurser, virksomheder, selskaber, foreninger

m.fl., erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende. Institutionens midler må alene bruges til gavn for

den aktivitet, som institutionen i henhold til vedtægten må udføre, og midlerne skal anbringes i

overensstemmelse med reglerne i friskolelovens § 20 a.

Eksempler på overtrædelse af uafhængighedskravet kan komme på tale fx i forhold til enkelte personer,

foreninger m.v. Det kan forekomme, at en skole har en så tæt tilknytning til en forening eller anden

organisation (evt. en person), der har været initiativtager til at oprette skolen, at skolen lader sig styre af

denne forening og fremmer denne forenings interesser på bekostning af skolens interesser, fx ved at

skaffe foreningen m.v. økonomisk fordelagtige aftaler, som for skolen er urimelige (uøkonomiske), eller

foreningen benytter skolens faciliteter vederlagsfrit, eller skolen modtager penge fra en person, forening

eller anden organisation, der indebærer et afhængighedsforhold for skolen. Et andet eksempel kan være,

at skolen afholder udgifter for en forening, person m.v. for udgifter, som skolen ellers ikke ville have

påtaget sig, fx indkøb af bøger, materiale og varer, som foreningen benytter, afholder foreningens

telefonudgifter og i øvrigt betaler for foreningens aktiviteter. Ved skole- og uddannelsesvirksomhed

forstås, at skolens midler alene må anvendes til formål, der ligger inden for skolens formål inden for

rammerne af friskoleloven. Frie grundskoler kan udover skole- og uddannelsesvirksomhed anvende

midler til befordringstilskud til skolens elever, jf. friskolelovens § 17, stk. 3 og 4.

Uafhængighedskravet blev lovfæstet for de frie grundskoler ved lov nr. 506 af 12. juni 1996 om ændring

af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, lov om friskoler og

private grundskoler m.v., lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og

om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. (Godkendelse, tilskud og bestemmelser

om visse skoler), jf. lovforslag nr. L 268 fremsat den 8. maj 1996, jf. Folketingstidende 1995-96, tillæg

A, side 5232ff. Der er endvidere en nærmere beskrivelse af uafhængighedskravets indhold i

bemærkninger til lovforslag nr. L 204 fremsat den 23. februar 2000 (vedtaget som lov nr. 478 af 31. maj

2000 om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner (Selvejekrav, habilitet

m.v.)), jf. bemærkningerne § 1, nr. 3, i lovforslag nr. L 204, jf. Folketingstidende 1999-2000, tillæg A,

side 5718-5719.

Side

Det følger af gældende friskolelovens § 20 b, 1. pkt., at undervisningsministeren kan indhente alle

oplysninger fra skolerne om uddannelserne, eleverne, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om

ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud,

gennemgang af årsrapporter, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.

Undervisningsministeren kan derfor i forbindelse med tilsynssager om en fri grundskoles overholdelse

af uafhængighedskravet indhente oplysninger til brug for undersøgelse heraf.

Efter gældende friskolelovens § 9 g, stk. 2, deltager Undervisningsministeriet i forbindelse med et

skærpet tilsyn med fokus på, hvorvidt en skole lever op til lovens frihed og folkestyre-krav som

observatør eller kan udpege en observatør til at deltage på ministeriets vegne ved skolens

bestyrelsesmøder og eventuelle generalforsamlinger og forældremøder. Der er ikke tilsvarende

muligheder i forbindelse med et tilsyn med en skoles overholdelse af uafhængighedskravet, hvor der

således alene kan indhentes oplysninger fra skolen i overensstemmelse med lovens § 20 b.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet retter efter gældende tilsynspraksis for det økonomisk-

administrative tilsyn med uafhængighedskravet ikke henvendelse til forældrene eller elever, medmindre

de selv har henvendt sig til styrelsen med oplysninger eller der er særlig anledning dertil.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen af 7. november 2017, at der ved tilsyn med uafhængighedskravets overholdelse

skal være de samme værktøjer til rådighed, som blev indført ved lov nr. 1563 af 13. december 2016 om

ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie fagskoler

(Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.), jf. lovforslag nr. L 36 fremsat den 6. oktober 2016,

folketingssamling 2016-17. I forbindelse med skærpet tilsyn med overholdelse af både frihed- og

folkestyrekravet og skolens uafhængighed er det allerede muligt at anvende de værktøjer, der blev

indført ved lov nr. 1563 af 13. december 2016. Det foreslås derfor, at Undervisningsministeriet får de

samme muligheder i forbindelse med tilsyn med en skoles overholdelse af uafhængighedskravet, hvor

der ikke samtidig føres et skærpet tilsyn med overholdelse af frihed og folkestyre-kravet.

Det foreslås derfor, at Undervisningsministeriet for at vurdere, om en skole lever op til

uafhængighedskravet kan deltage som observatør på skolens bestyrelsesmøder samt eventuelle

generalforsamlinger og forældremøder. Det vil i modsætning til ved et skærpet tilsyn med frihed og

folkestyre-kravet bero på en konkret vurdering, hvorvidt ministeriet som led i tilsynsprocessen vil bruge

muligheden for at deltage som observatør i møderne. I praksis vil det være Styrelsen for Undervisning

og Kvalitet, der på ministeriets vegne fører tilsynet, der eventuelt deltager som observatør. Styrelsen vil

kunne udpege en ekstern sagkyndig til at varetage observatøropgaven for styrelsen. Hensigten med at

indsætte en observatør er, at observatøren kan indsamle oplysninger m.v. om drøftelser og beslutninger

i forhold til skolens økonomisk-administrative virke og evt. relationer til interessenter mv. til brug for

vurderingen af skolens overholdelse af uafhængighedskravet. Styrelsen vil derved kunne få bedre

indblik i skolens samlede virke, herunder indblik i hvordan skolens bestyrelse forholder sig til

uafhængighedskravet i forbindelse med driften af skolen. Den foreslåede bestemmelse om observatører

i tilsynssager om uafhængighed vil ikke være relevant i situationer, hvor en skole er under skærpet tilsyn

med overholdelsen af frihed og folkestyre-kravet, hvor der allerede efter den gældende § 9 g, stk. 2, kan

deltage en observatør i møderne, og vedkommende vil i den forbindelse også kunne gøre iagttagelser i

forhold til uafhængighedskravet.

Som led i et tilsyn med uafhængighedskravet vil Styrelsen for Undervisning og Kvalitet som

udgangspunkt også gennemgå bestyrelsens protokol over sine beslutninger, herunder eventuelle

dagsordener og referater fra bestyrelsesmøder med henblik på at identificere, om og hvordan

Side

bestyrelsen har taget beslutninger af betydning for vurderingen af skolens overholdelse af

uafhængighedskravet. Indsættelsen af en i forhold til skolen ekstern observatør på skolens

bestyrelsesmøder, eventuelle generalforsamlinger og forældremøder vil være en del af det tilsyn, som

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører med en given skoles overholdelse af uafhængighedskravet.

Det vil sige, at observatørrollen indgår på lige fod med de øvrige tilsynsaktiviteter i et sådan tilsyn, og

oplysninger fremkommet på baggrund af observatørens observationer fra bestyrelsesmøder, eventuelle

generalforsamling og forældremøder vil indgå i vurderingsgrundlaget for skolens overholdelse af

uafhængighedskravet.

Den eksterne observatør vil som udgangspunkt være en medarbejder fra Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet. Herved vil styrelsen i kraft af observatørrollen og de øvrige tilsynsaktiviteter kunne foretage en

samlet faglig vurdering af, om og i givet fald hvordan skolen lever op til uafhængighedskravet. Styrelsen

kan dog også vælge at udpege en person som observatør, der ikke er ansat i ministeriet med tilhørende

styrelser. Observatøren virker for ministeriet, uanset om denne er en medarbejder i ministeriet eller en

ekstern person uden ansættelse i ministeriet.

Som led i et tilsyn med uafhængighedskravets overholdelse kan også indgå skole-hjem-samarbejdet ved

gennemgang af eventuelle dagsordener og referater fra forældremøder med henblik på at vurdere om

uafhængighedskravet overholdes. I et tilsyn med overholdelsen af uafhængighedskravet vil endvidere

for at sikre et korrekt og dækkende grundlag for vurderingen af skolens forhold kunne indgå samtaler

med lærerne, forældrene og eleverne. For så vidt angår samtaler med eleverne kan de også foregå uden

tilstedeværelse af skoleleder eller lærere. Baggrunden herfor er, at lærernes, forældrenes og elevernes

oplevelse af undervisningen og forholdene på skolen i øvrigt vil kunne bidrage til at give et

helhedsbillede af skolens virksomhed i forbindelse med vurderingen af overholdelse af

uafhængighedskravet. Samtalerne vil endvidere kunne give anledning til, at styrelsen undersøger

konkrete elementer nærmere i skolens virksomhed. Udtalelser fra forældrene og eleverne vil aldrig

kunne stå alene i vurderingen af, om skolen lever op til uafhængighedskravet og deltagelse i samtaler

med tilsynet vil altid være frivillig for forældrene og eleverne.

De nærmere rammer for eventuelle samtaler mellem elever og tilsynsmedarbejderne vil blive søgt aftalt

mellem skolens leder og tilsynsmedarbejderne. Spørgsmål om skolens overholdelse af

uafhængighedskravet vil kunne indgå i de samtaler, der efter gældende tilsynspraksis kan finde sted i

forbindelse med tilsyn med stå mål med-kravet og frihed og folkestyre-kravet under styrelsens

observation af undervisning i forbindelse med pædagogiske tilsynssamtaler, fx med klasser, med elevråd

eller tilsvarende grupper i forbindelse med styrelsens tilsynsbesøg. Det vil også i sager, hvor et tilsyn

alene vedrører skolens overholdelse af uafhængighedskravet efter en konkret vurdering kunne være

relevant med pædagogiske tilsynssamtaler med fx klasser, elevråd eller tilsvarende grupper i forbindelse

med tilsynsbesøg. Samtalerne vil have en uformel karakter, og styrelsens spørgsmål og formen på

samtalen vil blive afpasset i overensstemmelse med elevernes alder og modenhed og vedrøre

uafhængighedskravet i forhold til påvirkning af undervisning og skolens dagligdag for eleverne.

Styrelsen vil som altovervejende hovedregel tale med flere elever af gangen. Hvis en elev selv ønsker en

samtale alene, vil dette dog blive imødekommet. Det er frivilligt for eleverne, om de ønsker at deltage i

samtaler med styrelsen.

Styrelsen vil forud for et tilsynsbesøg, hvor det er planlagt, at der skal indgå samtaler med eleverne

opfordre skolen til at orientere eleverne og deres forældre herom og at det betyder, at eleverne kan

møde tilsynsførende på skolen, som de er velkommen til at kontakte selv, og som også kan forventes i

et vist omfang at bede om samtaler med eleverne om skolen. Det vil i den forbindelse blive

understreget over for forældre og elever, at det er frivilligt for eleverne, om de vil tale med de

Side

tilsynsførende. Hvis forældrene modsætter sig, at deres børn taler med tilsynsmedarbejdere, vil det

ligeledes blive accepteret. Hvis alle forældre eller elever ikke ønsker at deltage i sådanne samtaler, vil det

kunne indgå i helhedsbilledet af skolen.

Forslaget indebærer endvidere en lovfæstelse af det økonomisk-administrative tilsyn, så det kommer til

at fremgå af friskoleloven, at undervisningsministeren fører tilsyn med, at frie grundskoler, der

modtager statstilskud, overholder bestemmelserne i loven om skolernes økonomisk-administrative

forhold, herunder betingelserne for statstilskuddene. Forslaget indebærer ikke ændringer i forhold til

undervisningsministerens nuværende tilsyn med skolernes overholdelse heraf eller af skolernes

forpligtelser i denne forbindelse, men er af ordensmæssig karakter.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 7 og 9, og bemærkninger hertil.

2.4. Styrkelse af tilsynet med skolers leje af bygninger

2.4.1. Gældende ret

Frie grundskoler, der modtager statstilskud, kan have deres skole- og undervisningsvirksomhed i

lokaler, som skolen enten lejer eller ejer. Det følger af § 5, stk. 5, i lov om friskoler og private

grundskoler m.v., at frie grundskoler med en kostafdeling, der ikke har modtaget tilskud i 1996, og

skoler, der modtog tilskud i 1996, men ikke har modtaget tilskud til kostafdeling i 1996, skal være ejer af

skolens bygninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger sammen med andre.

En fri grundskole, der modtager statstilskud, kan derfor helt være beliggende i bygninger og lokaler,

som den lejer. En fri grundskole, der ejer sine bygninger og lokaler kan vælge at sælge disse og leje dem

af køber eller flytte til andre bygninger og lokaler. Der er ikke krav om, at en fri grundskole, der sælger

bygninger eller lokaler skal orientere undervisningsministeren herom. Det er fastsat i § 18, stk. 7, i lov

om friskoler og private grundskoler m.v., at en skole kun kan anvende bygninger til skolens skole- og

undervisningsformål, når bygningerne er godkendt hertil af de stedlige bygnings- og brandmyndigheder.

En fri grundskoles beslutninger om køb, salg eller leje af bygninger og lokaler skal indgås på

markedsvilkår eller bedre vilkår for skolen, jf. bestemmelsen i § 18, stk. 3, i lov om friskoler og private

grundskoler m.v., hvorefter aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke

er ringere for skolen end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i

markedsvilkårene tilsiger det. Efter lovens § 18, stk. 4, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere

regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemmelse, at huslejeaftaler skal indgås andre

vilkår end dem, der følger af lovens § 18, stk. 3. Bemyndigelsen i § 18, stk. 4, er ikke anvendt til

fastsættelse af regler. En skoles indgåelse af aftaler om køb, salg eller leje af bygninger og lokaler skal

endvidere vurderes på baggrund af uafhængighedskravet i lovens § 5, stk. 2, hvorefter en fri grundskole

i sint virke som selvejende uddannelsesinstitution skal være uafhængig, og dens midler alene må komme

skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Der henvises til afsnit 2.3.1. for en nærmere

beskrivelse af uafhængighedskravet.

En fri grundskole, der indgår aftaler om køb, salg eller leje af bygninger og lokaler, der ikke er på

markedsvilkår eller bedre vilkår eller på vilkår, der betyder skolen ikke overholder uafhængighedskravet

kan af undervisningsministeren i medfør af lovens § 24 a, stk. 1, får et påbud om at foretage konkrete

Side

ændringer af den pågældende virksomhed. Undervisningsministeren efter lovens § 21, stk. 2, kan

tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller

delvis for skoler, der ikke følger bestemmelserne i loven som fx om, at aftaler, herunder husleje- og

ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolen end sædvanlige markedsvilkår, og

skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det. Tilsvarende kan

undervisningsministeren tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud

tilbagebetalt helt eller delvis, hvis en skole ikke overholder et påbud, jf. lovens § 24 a. Endvidere vil

ministeren, hvis forholdet er af sådan en karakter, at der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig

sikkerhed for, at skolen overholder kravet i lovens § 5, stk. 2, om uafhængighed og forvaltning af

skolens midler kunne træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til skolen.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen af 7. november 2017, at der skal ske en styrkelse af tilsynet med frie grundskolers

leje af bygninger. Det foreslås derfor, at der fastsættes krav om, at hvis en fri grundskole har til hensigt

at flytte hovedparten af sin undervisnings- og skolevirksomhed fra bygninger eller lokaler, som skolen

ejer, til lejede bygninger eller lokaler, skal skolen skriftlig senest 4 uger før indgåelse af endelig salgs-

eller lejeaftale, orientere undervisningsministeren herom, herunder fremsende udkast til de påtænkte

salgs- eller lejeaftaler. Der vil ikke være noget til hinder for, at en skole foretager orienteringen mere

end 4 uger før indgåelse af salgs- eller lejeaftaler.

Forslaget skal på baggrund af ønsket om en styrkelse af tilsynet med frie grundskolers overholdelse af

uafhængighedskravet sikre, at der sker en forudgående orientering af Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet, der varetager tilsynet på vegne af undervisningsministeren inden en skole indgår aftale om leje

af bygninger eller lokaler i situationer, hvor en skole vil lade hovedparten af skole- og

undervisningsvirksomheden overgå fra at foregå i bygninger eller lokaler, som skolen ejer, til at foregå i

lejede bygninger eller lokaler. Det kan som led i tilsynet være hensigtsmæssigt, at der er mulighed for at

reagere på sådanne ændringer før skolen iværksætter dem. Det skal ses i sammenhæng med, at der kan

være en vis risiko for, at skoler kan komme i et uhensigtsmæssigt afhængighedsforhold til en udlejer,

hvis skolen har en svag økonomi, og udlejerens eventuelle interesse i at styre eller påvirke skolen i

forhold til fx et bestemt holdningsmæssigt grundlag, der ikke er i overensstemmelse med frihed og

folkestyre-kravet. Den foreslående ordning vil dermed indebærer en styrkelse af det økonomiske tilsyn

med de frie grundskoler ved, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet får mulighed for at forholde sig

til salgs- og lejeaftaler i forbindelse med frie grundskoler overgang fra ejede bygninger og lokaler til

lejede bygninger og lokaler. Ordningen vil indebære, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bl.a.

lettere løbende kan påse, at de frie grundskoler overholder uafhængighedskravet ved ikke at sælge eller

leje fast ejendom på vilkår, der er ringere eller bedre end sædvanlige markedsvilkår. Den foreslåede

ændringer indebærer således alene et nyt orienteringskrav til skolerne, men indebærer ikke ændringer i

rammerne for vilkårene for skolernes beslutninger om salg eller leje af bygninger eller lokaler, der ikke

allerede følger af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Med bygninger eller lokaler til hovedparten af en skoles skole- og undervisningsvirksomhed forstås den

væsentligste del af kernefaciliteter til skolens daglige drift, dvs. de egnede og tilstrækkelige

undervisningsfaciliteter og tilhørende opholdsarealer for elever og medarbejdere. Ændringer

Side

vedrørende mindre dele af en skoles bygninger eller lokaler vil ikke være omfattet af kriteriet

hovedparten af skole- og undervisningsvirksomheden. Det kan fx være salg og leje af særlige faciliteter

som fx en idrætshal eller lign eller en anneksbygning, der udgør en selvstændig ejendom i forhold til

skolens kernefaciliteter.

Den foreslåede ordning omfatter situationer, hvor en skole ikke længere vil ejer de bygninger eller

lokaler, hvor hovedparten af skole- og undervisningsvirksomheden foregå, men vil flytte den til andre

lejede bygninger eller lokaler, og desuden situationer, hvor skolen sælger sine bygninger og lokaler og

lejer dem af køber. Situationer, hvor en skole sælger fast ejendom i forbindelse med nybyggeri, som

skolen ejer, eller flytning til en anden fast ejendom, som skolen køber, vil således ikke være omfattet af

ordningen om orientering af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Hvis Styrelsen for Undervisning og Kvalitet vurderer, at aftalerne om salg og leje ikke er indgået på

vilkår, der svarer til markedsvilkår eller i øvrigt er indgået på vilkår, der kan rejse tvivl om skolens

uafhængighed vil styrelsen i medfør af den gældende § 24 a kunne give skole et påbud om at foretage

konkrete ændringer af den pågældende virksomhed. Hvis skolen ikke ændre den pågældende

virksomhed vil det kunne få tilskudsmæssige konsekvenser efter lovens § 21, stk. 2, hvorefter

undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve

tilskud tilbagebetalt helt eller delvis for skoler, der ikke følger bestemmelserne i loven som fx om, at

aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolen end

sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

Tilsvarende kan undervisningsministeren tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller

kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis en skole ikke overholder et påbud, jf. lovens § 24 a.

Endvidere vil ministeren, hvis forholdet er af sådan en karakter, at der efter ministerens skøn ikke er

tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen overholder kravet i lovens § 5, stk. 2, om uafhængighed og

forvaltning af skolens midler kunne træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til skolen.

Det bemærkes, at det forhold, at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet ikke har bemærkninger til

salgs- og lejeaftaler i forbindelse med orientering efter den foreslåede ordning ikke betyder, at styrelsen

ikke efterfølgende kan inddrage disse aftaler i vurderingen af en skoles overholdelse af

uafhængighedskravet.

Den foreslåede ordning omfatter alle frie grundskoler, der modtager statstilskud, herunder også skoler,

der ikke er under et økonomisk tilsyn af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkninger hertil.

2.5. Forbud mod anonyme donationer over 20.000 kr. ekskl. moms

2.5.1. Gældende ret

Skolen skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens midler må

alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode, jf. § 5, stk. 2, i lov om friskoler og

private grundskoler m.v. Skolen skal være uafhængig af personer, andre skoler, kurser, virksomheder,

Side

institutioner, selskaber, foreninger m.fl. erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende. Skolen må alene

styres af interessen for at drive den pågældende skole til gavn for skolens egne elever, ligesom skolens

midler, herunder de offentlige tilskud, alene må anvendes til skolens eget formål (dvs. skoleformålet).

Skolerne må indgå i et styret fællesskab eller på anden måde være styret af uvedkommende elle udefra

kommende interesser.

Endvidere følger det af § 21 a i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at

undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til en skole, herunder en ny

skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 5,

stk. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om

1. skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksomheder,

foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre,

2. skolens midler anvendes til formål uden for skolen,

3. skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1

nævnte institutioner m.fl. eller

4. skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en måde, der er

usædvanlig for skoleformen.

I § 20 b i lov om friskoler og private grundskoler m.v. er det endelig fastsat, at undervisningsministeren

kan indhente alle oplysninger fra skolerne om uddannelserne, eleverne, personalet, udstyret,

huslejeaftale, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes drift i øvrigt til brug for

fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsrapporter, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.

For at sikre større viden om, hvem der yder donationer til skolerne og dermed overholdelse af det

fastsatte krav om uafhængighed, har skolens tilsynsførende, jf. lovens § 9 a, stk. 1, til opgave at føre

tilsyn med donationer til skolen. Det kan være relevant for den tilsynsførende at have kendskab til evt.

donationer til skolen i forbindelse med pædagogiske tilsyn med overholdelse af kravet om frihed og

folkestyre.

Det følger af friskolelovens § 9 d, stk. 5, at den tilsynsførende i den årlige skriftlige tilsynserklæring skal

oplyse om, hvorvidt skolen i det foregående regnskabsår fra samme donator har modtaget en eller flere

donationer, der tilsammen overstiger 20.000 kr. ekskl. moms. Hvis det er tilfældet, skal donatorens

navn og adresse samt donationens størrelse oplyses i tilsynserklæringen. Tilsynserklæringen skal

endvidere indeholde oplysning om den samlede størrelse af alle donationer, dvs. fra såvel navngivne

som eventuelle anonyme donatorer, og om størrelsen af hvert enkelt anonymt tilskud på mere end

20.000 kr. ekskl. moms. Idet tilsynserklæringerne offentliggøres på skolernes hjemmeside, vil de nævnte

oplysninger vedrørende donatorer og donationer fremgå af skolens hjemmeside.

Tilsvarende oplysninger skal endelig fremgå af skolens årsrapport. Beløbet skal opgøres ekskl. moms (fx

hvis donationen gives som en refusion ved et indkøb). Kravet omfatter både donationer, der gives i

form af kontantbeløb, men også donationer i form af varer, tjenesteydelser, ejendomme mv., der skal

opgøres til markedsværdien. De nærmere regler herom følger af regnskabsbekendtgørelsen.

Side

Kravene om oplysninger om donationer i tilsynserklæringen, herunder også på skolens hjemmeside, og

i årsrapporter omfatter både donationer, der gives i form af kontantbeløb, og donationer i form af

varer, tjenesteydelser, ejendomme m.v., der skal opgøres til markedsværdien.

Forældres frivillige arbejde på en fri grundskole som fx medvirken ved rengøring, reparationsarbejde

m.v. betragtes ikke som donationer.

Det er uden betydning om donator er en fysisk person eller en juridisk person som fx en forening, en

fond eller et selskab.

Offentliggørelsen af oplysningerne om navngivne donatorers navn, adresse og størrelsen af donationen

indebærer, at der bliver større åbenhed omkring finansieringen af de frie skoler og indgår i tilsynet med,

at skolerne overholder uafhængighedskravet. Ved offentliggørelsen af oplysninger om donationer fra

fysiske personer skal persondatalovens regler følges.

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen af 7. november 2017, at reglerne for donationer strammes, så frie grundskoler

ikke længere kan modtage anonyme donationer over 20.000 kr. ekskl. moms fra en donator. Det er

tilsvarende reglerne i lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers

regnskaber (partiregnskabsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 11. august 2017, hvorefter politiske

partier, herunder regionale og kommunale partilister, ikke må modtage anonyme tilskud på over 20.000

kr. fra en tilskudsyder.

Med henblik på at sikre en bedre gennemsigtighed med, hvem der støtter skolen og dermed

overholdelse af kravet om frihed- og folkestyre og skolens uafhængighed foreslås der indført en

bestemmelse om forbud mod anonyme donationer på over 20.000 kr. ekskl. moms fra en donator.

Forslaget indebærer, at frie grundskoler fremover ikke lovligt kan modtage og beholde anonyme

donationer på over 20.000 kr. ekskl. moms. Det er alene anonyme donationer på over 20.000 kr. ekskl.

moms, der er omfattet af bestemmelsen. Det betyder, at det således ikke vil være omfattet af

bestemmelsen, hvis en donator anonymt giver flere tilskud på under 20.000 kr., der samlet overstiger

20.000 kr. til en skole. Det vil desuden i en sådan situation formentlig ikke være muligt at identificere,

om de anonyme donationer er ydet af samme donator.

Hvis skolen modtager sådanne donationer skal de, hvis donator kan identificeres, tilbageføres til

donator eller alternativt overføres til statskassen.

Det er kun donationer, der ydes anonymt, som omfattes af det foreslåede forbud. Ved anonyme

donationer forstås i den forbindelse donationer, hvor skolen reelt ikke er bekendt med donators

identitet. Der er således tale om situationer, hvor donator ikke har givet sig til kende i forbindelse med

donationen, og hvor skolen heller ikke på anden måde efterfølgende er blevet bekendt med identiteten

med donatoren.

Side

Desuden foreslås det, at, såfremt en skole modtager anonyme donationer over 20.000 kr. ekskl. moms

fra samme donator, skal skolen inden 30 dage fra modtagelsen returnere hele beløbet til donator. Det

foreslås endvidere, at donationer, der ikke kan returneres til donator inden 30 dage fra modtagelsen,

skal overføres til en konto i Undervisningsministeriet inden for samme frist. Dermed tages der højde

for den situation, hvor en skole trods det foreslåede forbud har fået en donation på over 20.000 kr. fra

en donator, som enten er eller ønsker at være anonym.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at anonyme donationer på over 20.000 kr. som udgangspunkt

skal returneres til donatoren. Anonyme tilskud på over 20.000 kr. vil således alene skulle overføres til en

konto hos Undervisningsministeriet, hvis det ikke er muligt at returnere donationen, fx fordi skolen

ikke er bekendt med identiteten på donator. Det forudsættes i den forbindelse, at

Undervisningsmisteriet til brug herfor opretter en særskilt konto i et pengeinstitut, hvor donationen kan

indsættes.

Hvis en skole modtager en anonym donation på over 20.000 kr., skal skolen således, hvis det er muligt,

returnere hele donationen til donator og alternativt overføre hele donationen til en konto hos

Undervisningsministeriet. Hvis der fx bliver sat en pose penge med over 20.000 kr. foran hovedøren på

en skoles adresse, vil det formentlig ikke være muligt at identificere donatoren og dermed returnere

donationen til donator. I dette tilfælde kan skolen vælge at indsætte pengene fra posen på en konto, og

skolen skal derefter overføre beløbet til en konto hos Undervisningsministeriet. Hvis den anonyme

donation derimod er modtaget via en bankoverførsel, vil skolen skulle kontakte banken og eventuelt få

hjælp af banken til at tilbageføre donationen til den konto, som donationen er modtaget fra. Hvis

banken ikke kan være behjælpelig hermed, skal donationen i stedet for overføres til en konto hos

Undervisningsministeriet.

Foreligger den anonyme donation rent undtagelsesvis i form af andet end pengebeløb, fx

undervisningsmateriale, computere etc., betalt af en anonym donator, og skolen ikke kan levere det

tilbage skal skolen søge at få donationen værdisat eller sælge det, og herefter indsætte beløbet på en

konto i Undervisningsministeriet. Fristen for at returnere donationer til donator eller for at overføre

dem til Undervisningsministeriet er efter den foreslåede bestemmelse 30 dage. Fristen er absolut og kan

ikke forlænges.

Endvidere foreslås det, at en donator, hvis donation er overført til Undervisningsministeriet, indtil seks

måneder efter, at donationen er overført, kan kræve donationen tilbagebetalt fra

Undervisningsministeriet. Bestemmelsen sikrer, at en donator gives en rimelig mulighed for at kræve en

donation tilbagebetalt, selvom donationen er overført til Undervisningsministeriet. Donationer, der ikke

er krævet tilbagebetalt inden for fristen på de seks måneder tilfalder statskassen.

Endelig foreslås det, som en konsekvens af den foreslåede ændring, hvorefter skoler ikke må modtage

anonyme donationer på over 20.000 kr. ekskl. moms fra samme donator, at den tilsynsførende ikke

længere i tilsynserklæringen skal oplyse om eventuelle anonyme donationer, og om størrelsen af hvert

enkelt anonymt tilskud på mere end 20.000 kr. ekskl. moms. Tilsvarende oplysninger med hensyn til

anonyme donationer vil heller ikke længere skulle fremgå af skolens årsrapport. Idet det forslåede

Side

forbud mod donationer på over 20.000 kr. ekskl. moms er omfattet af en solnedgangsklausul og således

bortfalder den 31. juli 2029, jf. forslagets § 3, stk. 4, så indebærer forslaget, at den nuværende ordning

med, at de tilsynsførende i tilsynserklæringen skal oplyse om eventuelle anonyme donationer, og om

størrelsen af hvert enkelt anonymt tilskud på mere end 20.000 kr. ekskl. moms kommer til at gælde igen

fra 2029.

Hvis en fri grundskole ikke overholder den foreslåede bestemmelse om, at modtagne anonyme

donationer skal returneres til donatoren eller overføres til en konto hos Undervisningsministeriet, vil

skolen af undervisningsministeren i medfør af lovens § 24 a, stk. 1, får et påbud om at foretage

konkrete ændringer af den pågældende virksomhed, dvs. fremadrettet overholde bestemmelsen.

Undervisningsministeren vil endvidere iværksætte en tilskudsmæssig sanktion efter lovens § 21, stk. 2,

hvorefter ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud

tilbagebetalt helt eller delvis for skoler, der ikke følger bestemmelserne i loven. Tilsvarende kan

undervisningsministeren tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud

tilbagebetalt helt eller delvis, hvis en skole ikke overholder et påbud, jf. lovens § 24 a. Endvidere vil

ministeren, hvis forholdet er af sådan en karakter, at der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig

sikkerhed for, at skolen overholder kravet i lovens § 5, stk. 2, om uafhængighed og forvaltning af

skolens midler kunne træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til skolen.

Undervisningsministeriet undersøger nærmere, hvorvidt det er muligt at forbyde anonyme udenlandske

donationer til frie grundskoler, og muligheden for at stille krav om fuld gennemsigtighed med

udenlandske donationer. Når resultatet af undersøgelsen foreligger, vil partierne bag aftalen af 7.

november 2017 få forelagt resultatet med henblik på drøftelse og undersøgelsen vil blive sendt til

Folketingets Undervisningsudvalg.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, 4 og 11, og bemærkninger hertil.

2.6. Whistleblower-ordning

2.6.1. Gældende ret

Der har hidtil ikke været fastsat bestemmelser om muligheden for, at borgere med bevarelse af

anonymitet overfor andre, kan rette henvendelse til Undervisningsministeriet om mulige

lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på en fri grundskole. Undervisningsministeriet vil

således, hvis en person henvender sig til ministeriet og oplyser sit navn eller anden

identifikationsoplysning være forpligtet til at notere det på sagen sammen med de oplysninger som

vedkommende fremkommer med. Hvis en person ikke oplyser navn eller anden

identifikationsoplysning, vil der ikke kunne gøres notater om vedkommendes identitet.

2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen af 7. november 2017, at der skal etableres en whistleblower-ordning, således, at

enhver, herunder ansatte på frie grundskoler, forældre til elever på skolen og andre, har mulighed at

henvende sig til Undervisningsministeriet om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på

en fri grundskole og bevare sin anonymitet overfor andre end ministeriet. Det vil i praksis være

Side

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der varetager det statslige tilsyn med de frie grundskoler, der vil

etablere og modtage henvendelser omfattet af den foreslåede whistleblower-ordning.

Det vurderes, at den foreslåede whistleblower-ordning kan tilskynde nogle til at rette henvendelse til

styrelsen, der ellers ville have undladt det pga. frygt for deres ansættelse, medieomtale m.v. Samtidig vil

den foreslåede ordning kunne give styrelsen et bredere og bedre grundlag for tilsynet med den konkrete

skole.

Henvendelserne til styrelsen kan fx omhandle mistanke om skolens manglende overholdelse af dansk

lovgivning, mistanke om kriminelle forhold, skolen er et samlingssted for lukkede og evt. kriminelle

miljøer, skolens samarbejde med kommunale myndigheder og andre offentlige instanser bærer præg af

lukkethed og afstandtagen, og der er begrænset forældreindflydelse, herunder i bestyrelsesarbejde og

generalforsamling. Derudover kan henvendelser også dreje sig om bekymring for fx kvaliteten af

skolens undervisningsmateriale, kvaliteten af undervisningen i flere eller enkelte fag, herunder

lærernes/lærerens danskkundskaber, og antallet af undervisningstimer generelt eller i bestemte fag.

Personer, der henvender sig til styrelsen, vil med den foreslåede whistleblower-ordning kunne vælge at

få sikret anonymitet over for andre end styrelsen, uanset at deres identitet er kendt af styrelsen.

Styrelsen må i sådanne tilfælde ikke oplyse over for skoler eller andre, at den har modtaget en sådan

henvendelse. Det betyder, at den person, der henvender sig, er sikret anonymitet, og at det ikke er

tilladt for styrelsen at give oplysninger om henvendelsen videre til fx skolens bestyrelse eller leder,

herunder i forbindelse med partsaktindsigt eller aktindsigt efter offentlighedsloven. Bestemmelsen

omfatter fx oplysninger om henvendelsens indhold, oplysninger som identificerer pågældende,

oplysninger om, at der er modtaget en henvendelse, og oplysninger om, at en tilsynssag iværksættes

som følge af henvendelsen. I relation til almindelige tilsynsopgaver betyder bestemmelsen, at styrelsens

medarbejdere ikke må oplyse, om en tilsynssag iværksættes som følge af en henvendelse, eller at

styrelsen har modtaget en henvendelse. En anmodning om sådanne oplysninger behandles i givet fald

efter reglerne i forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven. Bestemmelsen udvider den

almindelige tavshedspligt efter forvaltningsloven og straffeloven. Særligt i forhold til anmodninger om

aktindsigt efter offentlighedsloven bemærkes, at oplysninger som Undervisningsministeriet modtager

via whistleblower-ordning, herunder identiteten på den person, der giver oplysningerne, vil være

omfattet af offentlighedslovens § 35, hvorefter pligten til at meddele oplysninger er begrænset af særlige

bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i

offentlig tjeneste eller hverv.

Det foreslås endvidere, at myndigheder og personer, der modtager oplysninger efter den foreslåede

bestemmelse, samt enhver der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om tavshedspligt efter

straffelovens §§ 152-152 f. Bestemmelsen skal sikre, at tavshedspligt efter straffeloven gælder for

styrelsens medarbejdere og andre i Undervisningsministeriet, der som led i sagsbehandling får kendskab

til oplysningerne. Som for øvrige offentligt ansatte, må de nævnte personer ikke videregive eller udnytte

fortrolige oplysninger, som de som led i deres arbejde er eller bliver bekendt med. Der er ved

overtrædelse af straffelovens §§ 152-152 f fastsat straf for overtrædelse af bestemmelserne.

Yderligere foreslås det, at personer, der har henvendt sig under den foreslåede whistleblower-ordning til

Undervisningsministeriet (dvs. Styrelsen for Undervisning om Kvalitet) om mulige lovovertrædelser og

andre bekymrende forhold på skolen, over for styrelsen kan give samtykke til, at ministeriet over for

skolen eller andre oplyser, at ministeriet har modtaget henvendelsen. Vedkommende kan samtykke i, at

Side

ministeriet over for skolen eller andre oplyser navnet på den, der har rettet henvendelse.

Vedkommende kan helt eller delvis samtykke i, at styrelsen over for skolen eller andre videregiver

henvendelsens indhold.

Når styrelsen modtager en henvendelse om mulige lovovertrædelser eller bekymrende forhold på en fri

grundskole, skal styrelsen tage stilling til, hvilken reaktion henvendelsen giver anledning til. Åbenlyst

grundløse henvendelser vil skulle henlægges, mens styrelsen i forbindelse med andre henvendelser

igangsætter de tilsynsmæssige undersøgelser, som sådanne henvendelser giver anledning til. Styrelsen

skal tilrettelægge den nærmere undersøgelse af en henvendelse på en måde, der sikrer anonymiteten for

den person, som har henvendt sig.

Der vil blive etableret et telefonnummer og e-mailadresse til styrelsen, der er forbeholdt modtagelsen af

anonyme henvendelser.

Der henvises til i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkninger hertil.

2.7. Andre ændringer

Lovforslaget indeholder tre mindre ændringer af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og en

ændring af folkeskoleloven.

2.7.1. Præcisering af oplysningsbestemmelse

2.7.1.1. Gældende ret

Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 b, 1. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v.,

at undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne til brug for fastlæggelse af tilskud,

gennemgang af årsrapporter, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Tilsvarende

bestemmelser fremgår af den øvrige institutionslovgivning for selvejende institutioner på

Undervisningsministeriets område, dvs. § 54, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., § 31, stk. 1, 1. pkt., i lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse, § 26, stk. 1, 1. pkt., i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,

§ 52 a, 1. pkt., i lov om efterskoler og frie fagskoler og § 8, stk. 2, i lov om produktionsskoler.

Som led i lovgivningen om gennemførelsen af gymnasiereformen blev det i bestemmelserne i § 54, stk.

1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., § 31, stk. 1,

1. pkt., i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 26, stk. 1, 1. pkt., i lov om private

institutioner for gymnasiale uddannelser, præciseret, at der kan foranstaltes besøg på institutionerne i

forbindelse med indhentelse af tilsyn og gennemførelse af tilsyn, hvilket tidligere havde af de tre nu

ophævede gymnasiale uddannelseslove. Der henvises til § 1, nr. 42, § 2, nr. 11, og § 3, nr. 10, i lov nr.

1746 af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre

love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer

som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.), fremsat som lovforslag nr. L 59

den 9. november 2016.

Side

Det er allerede i dag et element i Undervisningsministeriets tilsyn med de frie grundskoler, at der i tilsyn

m.v. kan indgå besøg på skolerne. Skolebesøg, både anmeldte og uanmeldte, indgår således i

ministeriets tilsynsvirksomhed med de frie grundskoler, jf. herved senest bemærkningerne til lovforslag

nr. L 36 om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om efterskoler og frie

fagskoler (Styrkelse af kvaliteten på de frie grundskoler m.v.) som fremsat den 6. oktober 2016, jf.

Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 36 (vedtaget som lov nr. 1563 af 13. december 2016).

2.7.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Undervisningsministeriet finder, at oplysningsbestemmelserne i ministeriets institutionslovgivning bør

være formuleret ens, medmindre der er særlige hensyn, der begrunder en forskel. Det foreslås på den

baggrund, at § 20 b, 1. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. ændres, så det kommer til

direkte at fremgå, at oplysninger kan indhentes ved besøg på skolerne. Der er ikke tale om en ændring

af bestemmelsens anvendelsesområde i forhold til det hidtil gældende.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

2.7.2. Præcisering af sanktionshjemmel

2.7.2.1. Gældende ret

Den følger af gældende § 21 a i lov om friskoler og private grundskoler m.v. indebærer, at

undervisningsministeren kan beslutte, at der ikke ydes tilskud til en fri grundskole, herunder en ny

skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravene i

lovens § 5, stk. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler.

Der er i § 21 a en ikke udtømmende opregning af forhold, der kan lægges vægt på ved beslutningen. De

i bestemmelsen nævnte forhold er 1) om skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler,

institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen

styres af andre, 2) om skolens midler anvendes til formål uden for skolen, 3) om skolens ledelse og

lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i 1) nævnte institutioner m.fl. eller 4)

om skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en måde, der er

usædvanlig for skoleformen. Af bemærkningerne til bestemmelsen i § 21 a, jf. Folketingstidende 1995-

96, tillæg A, side 5240, fremgår, at opremsningen i loven ikke er udtømmende og det ikke kan

udelukkes, at andre forhold, fx vedrørende skolens administration, vil kunne inddrages som moment i

vurderingen af, om der er rimelige sikkerhed for, at lovens krav er opfyldt.

Tilsvarende bestemmelser fremgår af § 1, stk. 3, i lov om private institutioner for gymnasiale

uddannelser, § 47 i lov om efterskoler og frie fagskoler og § 12, stk. 6, i lov om produktionsskoler.

2.7.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Side

Ved det den 5. oktober 2017 fremsatte forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler

og lov om folkehøjskoler (Lempelse af tilskudsbetingelser om bygninger og arealer, varetagelse af

opgaver udover skolernes skole- og undervisningsvirksomhed, justering af tillægstakst for særligt

prioriterede elevgrupper m.v.), lovforslag nr. L 50, er der foreslået en præcisering af § 47 i lov om

efterskoler og frie fagskoler, hvorved det eksplicit kommer til at fremgå, at lejeforhold eller andre aftaler

kan indgå blandt de forhold, der kan indgå i grundlaget for undervisningsministerens beslutning om, at

der ikke ydes tilskud til en skole, herunder en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er

tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet om uafhængighed og forvaltning af skolens midler.

Det er anført i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag nr. L 50, at tilsvarende præcisering ved

førstkommende lejlighed vil blive forslået indarbejdet i de andre tilsvarende bestemmelser.

På den baggrund foreslås der en ændring af § 21 a i lov om friskoler og private grundskoler m.v.,

hvorved det præciseres, at lejeforhold eller andre aftaler er blandt de forhold, der kan indgå i

vurderingen af, hvorvidt der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen

opfylder kravet om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Forslaget indebærer, at lejeforhold

og andre aftaler eksplicit sammen med de forhold, der er nævnt i gældende § 21 a, nr. 1-4, vil indgå i

undervisningsministerens samlede vurdering af, om skolen ved sin adfærd har udvist forhold, der

skaber mistanke om overtrædelser i en grad, så der skønnes at være behov for et indgreb, hvorved der

ikke ydes tilskud til skolen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærkningerne hertil.

2.7.3. Bestemmelse gældende for frie grundskoler, der ikke modtager statstilskud

2.7.3.1. Gældende ret

Det følger af den gældende § 33, stk. 1, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., at en række af

lovens bestemmelser ikke gælder for frie grundskoler, som ikke modtager statstilskud efter loven. Det

er lovens bestemmelser i § 5, § 7, kapitel 4 bortset fra § 23, kapitlerne 5 og 6 bortset fra § 31 og § 37,

stk. 4-6, der ikke gælder for de frie grundskoler, som ikke modtager statstilskud efter denne lov.

Det betyder bl.a., at lovens § 20 b, 1. pkt., der er placeret i lovens kapitel 4 ikke gælder for de frie

grundskoler, der ikke modtager statstilskud. Bestemmelsen i § 20 b, 1. pkt., vedrører skolernes

oplysningsforpligtelser overfor undervisningsministeren, der kan indhente alle oplysninger fra skolerne

til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsrapporter, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse

af statistik.

Der er således i gældende lov ikke en bestemmelse om oplysningsforpligtelser for frie grundskoler, der

ikke modtager statstilskud.

2.7.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås med forslaget, at bestemmelsen i § 20 b, 1. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler

m.v. udvides til også at gælde for de frie grundskoler, der ikke modtager statstilskud. Henset til, at frie

Side

grundskoler, der ikke modtager statstilskud, i lighed med skolerne, der modtager statstilskud, er

omfattet af det statslige tilsyn efter lovens §§ 9 f-h findes det mest hensigtsmæssigt, at alle frie

grundskoler omfattet af tilsynet er undergivet den samme oplysningsforpligtelse overfor

undervisningsministeren.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12, og bemærkningerne hertil.

2.7.4. Præcisering af regler om mulighed for befordring af friskoleelever

2.7.4.1. Gældende ret

Det følger af den gældende bestemmelse i § 17, 5, 1. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v.,

at en kommunalbestyrelse, der i henhold til § 26 i lov om folkeskolen har etableret befordring for

folkeskoleelever med skolebus, kan beslutte, at elever ved frie grundskoler kan benytte denne. Det

fremgår af § 17, stk. 5, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen kan opkræve betaling herfor.

Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at elever på frie grundskoler kan

benytte en skolebus, som er etableret til elever i folkeskolen. Det betyder, at kommunalbestyrelsen kan

udnytte ledig kapacitet i skolebusser. Kommunalbestyrelsen beslutter selv vilkårene for ordningen.

Kommunalbestyrelsen beslutter ligeledes selv, hvilken betaling den vil opkræve for benyttelsen. Om

baggrunden mv. for bestemmelsen mv. henvises til bemærkningerne til lov om ændring af lov om

friskoler og private grundskoler m.v., jf. Folketingstidende 2005-2006, A, L 31 som fremsat, side 740 ff.

2.8.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Af § 5, stk. 2, i lov om trafikselskaber fremgår det, at den enkelte kommune for ruter, der oprettes til

befordring af børn i henhold til lov om folkeskolen, kan beslutte, at der kan medtages andre passagerer.

Ruten skal planlægges ud fra skoleformål, og der må ikke opkræves betaling fra passagererne for brug af

ruten.

Bestemmelsen betyder, at kommunerne har mulighed for en bedre kapacitetsudnyttelse af den

skolebuskørsel, som de selv varetager. Det er et krav, at den enkelte rute skal planlægges ud fra

skoleformål og der må ikke opkræves betaling fra passageren for brug af ruten. Det sidste er begrundet

i, at det ikke skal være muligt for kommunerne med baggrund i bestemmelsen at oprette ruter, som har

et andet formål, nemlig at fungere som offentlig servicetrafik. Om baggrunden for bestemmelsen mv.

henvises til bemærkningerne til

lov om ændring af lov om trafikselskaber og lov om vægtafgift af

motorkøretøjer m.v., jf. Folketingstidende 2013-2014, A, L 136 som fremsat, side 8.

Undervisningsministeriet finder på denne baggrund, at bestemmelsen om mulighed for at medtage

friskolebørn i skolebusser, der er oprettet til befordring af børn i henhold til lov om folkeskolen, bør

være i overensstemmelse med den generelle bestemmelse i lov om trafikselskaber § 5, stk. 2, således at

der ikke må opkræves betaling for brug af ruten.

På denne baggrund foreslås det, at bestemmelsen i § 17, stk. 5, 2. pkt. ophæves. Dette betyder, at der

kommer klarhed om, at kommunalbestyrelsen heller ikke for friskoleelever er berettiget til at opkræve

betaling, hvis børnene medtages i en skolebus etableret i henhold til folkeskolelovens § 26.

Side

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.7.5. Ændring i folkeskoleloven

–

opfyldelse af undervisningspligten

2.7.5.1. Gældende ret

Det følger af folkeskolelovens § 33, stk. 2, hvor undervisningspligten kan opfyldes for børn, der ikke

deltager i folkeskolens undervisning. Bestemmelsen indebærer bl.a., at børn, der følger undervisningen i

en anmeldt fri grundskole ikke skal deltage i folkeskolens undervisning.

2.7.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med indførelse af en godkendelsesordning for nye frie grundskoler i perioden frem til 1. august 2029 vil

nye frie grundskoler i den periode både skulle være anmeldt og godkendt. Det foreslås derfor at

bestemmelsen i folkeskolelovens § 33, stk. 2, 1. pkt., præciseres så det fremgår, at undervisningspligten

kan opfyldes i frie grundskoler, hvorved vil foreslås sådanne som er omfattet af friskoleloven.

Ændringen indebærer ingen realitetsændringer med hensyn til mulighederne for at opfylder

undervisningspligten i frie grundskoler.

Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.7.6. Ændring i folkeskoleloven

–

videregivelse af oplysninger til brug for befordringskort

2.7.6.1. Gældende ret

Det følger af folkeskolelovens § 26, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i visse tilfælde skal sørge for

befordring mellem elevers skole eller institution og hjemmet eller dettes nærhed.

Befordringsforpligtelsen kan efter folkeskolelovens § 26, stk. 5, opfyldes ved at henvise eleverne til

offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring. Folkeskoleloven tager

ikke stilling til kommunernes praktiske arrangementer omkring elevernes transport, herunder eventuel

inddragelse af trafikselskaber til opgaven omkring udstedelse af befordringskort til eleverne.

2.7.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med tilføjelsen af »Kommunalbestyrelsen kan til brug for udstedelse af befordringskort til elever

videregive oplysninger om elevers navn, adresse og CPR-nummer til private, der administrerer

befordringsordninger« i folkeskolelovens § 26, stk. 5, foreslås det præciseret, at kommunalbestyrelsen til

brug for udstedelse af eventuelle befordringskort til elever som led i henvisning af elever til kollektive

trafikmidler kan videregive de fornødne oplysninger om elevernes navn, adresse og CPR-nummer til

private, der administrerer sådanne kortordninger. Videregivelsen af personoplysninger skal ske i

overensstemmelse med reglerne i databeskyttelseslovgivningen.

Side

Samtidig bringes afgrænsningen af kommunalbestyrelsens opfyldelse af befordringsforpligtelsen i

overensstemmelse med de faktiske forhold ved en præcisering af, at befordringen af elever alt efter

omstændighederne både kan ske ved kollektive samfærdselsformer, der har til formål at befordre et

større antal passagerer ad gangen, og ved taxikørsel mv. af enkelte elever.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indebærer merudgifter på 5 mio. kr. årligt fra 2018 og frem til løsning af de nye og mere

omfattende tilsynsopgaver som led i et styrket tilsyn med de frie grundskoler, herunder 2 mio. kr. til

flere uanmeldte tilsynsbesøg.

Med aftale af 7. november 2017 mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket tilsyn med de frie grundskoler afsættes 5 mio. kr. årligt fra

2018 til finansiering af merudgifterne.

Med lovforslaget ophæves bestemmelsen i lov om friskoler og private grundskoler m.v., hvorefter

kommunalbestyrelsen kan opkræve betaling for elever ved frie grundskoler, hvis børnene medtages i en

skolebus etableret i henhold til folkeskolelovens § 26. Dermed vil forslaget kunne indebære kommunale

mindreindtægter, som dog vurderes at være helt marginale. Forslaget er derfor udgiftsneutralt for

kommunerne.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for kommunerne og regionerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Den foreslåede godkendelsesordning ved oprettelse af nye skoler indebærer, at der stilles en række krav

til udarbejdelse af materiale til de borgere, der ansøger om at få en ny fri grundskole godkendt.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden 29. november 2017

–

5. januar 2018 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.: Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund

(BUPL), Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks

Lærerforening, Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier, Dansk Friskoleforening, Danske

Skoleelever, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für

Nordschleswig, Efterskoleforeningen, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i

Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Skolers

Side

Lærerforening, FSR

–

danske revisorer, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landdistrikternes

Fællesråd, Lilleskolerne, Lærernes Centralorganisation, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet

for Etniske Minoriteter, Skole og Forældre, Studievalg Danmark og UU Danmark.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Ingen

Negative

konsekvenser/merudgifter

Forslaget medfører statslige

merudgifter på 5 mio. kr. årligt

fra 2018 og frem

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommune og regioner

Administrative konsekvenser

Ingen

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske og administrative

Ingen

konsekvenser for erhvervslivet

m.v.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser

Ingen

for borgerne

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

Ingen

NEJ

Side

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1