UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 3
Offentligt

FOLKETINGET

Formænd og næstformænd for de stående udvalg,

gruppeformænd og medlemmer af Præsidiet

FoIkotln9ets formand

Christiansborg

DK-1240 København K

Tlf. +45 33 37 55 00

Fax +4533375411

www.ftdk

ft(ift.dk

18 oktober2017

Tak for et godt udvalgs- og gruppeformandsm ode den 11. oktober 2077. Jeg

vedhæfter et resumé, som kortfattet sammenfatter drøftelserne på mødet.

Ref. 17-000790-6

Jeg vil gerne opfordre udvalgs- og gruppeformændene til vedvarende at have

fokus på og medvirke til, at der er et godt fremmøde af udvaigsmedlemmer

under udvalgenes modtagelse af deputationer. Præsidiet og Udvalget for For

retningsordenen vil bl.a. på baggrund af drøftelserne på udvalgs- og gruppe

formandsmødet drøfte, hvilke eventuelle initiativer og tiltag som kan under

støtte en positiv udvikling i fremmødet under foretræder.

—

Jeg vil i fortsættelse af mødet også opfordre udvalgene til at drøfte, hvordan

udvalgene kan drage nytte af de nye muligheder for at få tv-optaget udvalgshø

ringer og andre møder uden for Folketinget, og hvordan udvalgene i øvrigt kan

tage initiativer tit borgervendte aktiviteter uden for Folketinget, herunder bl.a.

som et supplement til udvalgenes modtagelse af deputationer på udvalgsm øder

i Folketinget.

En del udvalg har udfordringer med lange berammelsestider for samråd. Dette

indebærer en risiko for, at temaeme for samrådene mistet aktualitet, før sam

rådene bliver afholdt.

Jeg

vil opfordre udvalgene til hver især at drøfte, om det

evt, i dialog med ressortministeren er muligt generelt at nedbringe beram

melsestideme for samråd.

Som også nævnt på udvalgs- og gruppeformandsmodet har en arbejdsgruppe

under Udvalget for Forretningsordenen udarbejdet en rapport med en række

forslag tit, hvordan Folketinget konkret kan følge op på Præsidiets konference i

januar måned om Folketingets arbejdsformer m.v. Udvalget for Forretningsor

denen har på et møde den 11. oktober bI.a. besluttet at nedsætte en “samråds

arbejdsgruppe” med repræsentanter fra alle partier, der skal arbejde videre

med de forslag i rapporten, der specifikt vedrører samråd. Arbejdsgruppen

får bl.a. til opgave at formulere et adfærdskodeks for “det gode samråd” og at

1/2

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)

komme med konkrete bud på, hvordan en række andre forslag herunder om

nedbringelse af berammetsestider for samråd bedst kan føres ud i livet.

—

ig hilsen

Pia Kjærsgaard

Folketingets fornand

212

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)

Resumé

Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober kl. I 5.00 i vær. 2-133

1. Fremmøde under foretræder for udvalg

(Vedlagt: Notat af 511 0-17 om fremmøde under foretræder for udvalg)

Folketingets formand

henviste til notatet om fremmødet i udvalgene under foretræder i folketingsåret 2016-17.

Det fremgår bla. af notatet, at fremmødet i gennemsnit var 7,0 udvalgsmedlemmer. Det er et fald i forhold til

2015-16, hvor der var et fremmøde på 8,0 udvalgsmedlemmer i gennemsnit. Under 29 foretræder var der kun

1-4 udvalgsmedlemmer til stede. I 2015-16 var der 10 foretræder med et fremmøde på 3 eller 4

udvalgsmedlemmer (og ingen lavere). Det vil sige, at andelen af foretræder med meget få medlemmer er

steget.

Folketingets formand

fandt, at udviklingen i fremmødet under foretræder var skuffende og spurgte, hvilke

bemærkninger udviklingen gav anledning til, og hvad udvalgene fremadrettet kan gøre for at få et godt

fremmøde under foretræder. I Præsidiet havde der under en drøftelse af sagen været enighed om, at det store

antal udvalgsmedlemmer kan medvirke til en forflygtigelse af ansvaret som udvalgsmedlem, og at antallet af

udvalgsmedlemmer bør tages op til drøftelse.

Mange mødedeltagerne havde bemærkninger og kommentarer til sagen. Indlæggene var centreret om

følgende hovedsynspunkter:

Udvalgene bør forud for foretræder informere deputationer om, hvor mange udvalgsmedlemmer

som cirka forventes at deltage under foretrædet, så deputationer ikke har urealistiske

forventninger om et meget stort fremmøde i udvalget i lyset af, at de fleste udvalg har 29

medlemmer. (Udvalgssekretariatet kan supplerende til mødet skriftligt oplyse: Når

udvalgsassistenten aftaler tidspunktet for et foretræde med talsmanden for deputationen,

orienterer udvalgsassistenten samtidig om Folketingets retningslinjer for deputationer og om den

praktiske afvikling af foretræder m.m. Udvalgsassistenten oplyser også, at der normalt deltager

5—10 medlemmer under foretræder for udvalget.)

Der bør som minimum være ét medlem til stede fra hver folketingsgruppe under foretræder, og

medlemmer og grupper må hanke op i sig selv og sørge for, at det er tilfældet. Hertil blev bl.a.

bemærket, at det for små grupper kan være meget vanskeligt og nogle gange praktisk umuligt

at være repræsenteret under alle udvalgsmøder.

Mange folketingsmedlemmer sidder i for mange udvalg, og at det er udvalgsmedlemmer, som

aldrig mødet frem til udvalgsmøder. Man bør overveje at reducere antallet af udvalgsmedlemmer

i udvalgene, f.eks. således at udvalgene får 17 medlemmer og ca. 12 stedfortrædere, som tilfældet

var frem til 2011.

Det har konsekvenser for fremmødet på udvalgsmøder, hvis udvalgets ressortminister indkalder

ordførerne til møder i ministeriet på udvalgets normale mødetidspunkter. Det samme gælder, hvis

udvalgets forslag bliver behandles i salen på udvalgets mødetidspunkter, og også hvis

udvalgsmøder bliver afholdt på andre tidspunkter end udvalgets normale mødetidspunkt.

Folketingsmedlemmer er flittige og passer deres arbejde, men kan ikke kan være flere steder på

en gang og er derfor nødsaget til at prioritere. Fremmødet til udvalgsmøder og under foretræder

afhænger også af, hvilke sager det er på dagsordenen.

Fleksibel adgang til udvalgsudskiftninger kan medvirke til et større fremmøde.

Man kan overveje i højere grad at inddrage fredag som mødedag, herunder at afholde

udvalgsmøder om fredagen.

Udvalgsmedlemmer bør tænke over det signal, det sender til deputationer, hvis medlemmer under

foretræder er optaget af andre sager på IPad og mobiltelefon.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)

Folketingets formand henviste til, at borgervendte aktiviteter uden for Folketinget kan være et alternativ eller

supplement til udvalgenes modtagelse af deputationer på udvalgsmøder i Folketinget. Der er nu etableret

mulighed i Folketinget for ob-produktion (outside broadcast). Det vil i praksis sige en lastbil, som er indrettet til

et kørende kontrolrum, sådan at en produktion kan sættes op og pilles ned alle steder. Det betyder, at det er

muligt at

ty-

optage udvalgsmøder, udvalgshøringer og borgermøder m.m. uden for Folketinget og herefter

udsende optagelserne på Folketingets tv-kanal og lægge dem ud på ft.dk. Dette giver nogle nye muligheder

og værktøjer for udvalgene til at få fokus på og debattere aktuelle sager og problemstillinger på anden måde

end hidtil. Det vil også være et positivt signal at sende fra udvalgenes side at tage initiativ til denne form for

aktiviteter.

Flere mødedeltagere tilkendegav, at de var meget positive over for denne nye mulighed og gerne vil afprøve

den i praksis. Det var mest nærliggende, at det sker i tilknytning til indenlandske studieture.

Folketingets formand takkede for de mange bemærkninger og input, som vil indgå, når Præsidiet og Udvalget

for Forretningsordenen skal drøfte, om der er behov for nye initiativer på dette område.

Udvalgssekretariatet er ved udgangen af folketingsåret 2016-17 ophørt med registrering af fremmødet under

foretræder.

2. Berammelsestïd for og varighed af samråd

(Vedlagt: Notat af

5110-17

om berammelsestid for og varighed af samråd)

Folketingets formand gjorde opmærksom på, at der var omdelt et notat

alle udvalg om statistik for

berammelsestider for og varighed af samråd. Notatet havde også været drøftet i Præsidiet og i UFO.

Siden marts 2016 har Udvalgssekretariatet registreret, hvor lang tid der går, fra samrådsspørgsmål stilles, til

samrådene afholdes. Notatet viser det samlede resultat af disse registreringer for perioden fra den 1. januar

2017 til den 31. marts 2017.

Opgørelsen viser, at den gennemsnitlige berammelsestid for alle 123 samråd afholdt i perioden er 49 dage.

Kun 13 af de 123 samråd, som er afholdt i perioden, har haft en berammelsestid på 3 uger (21 dage) eller

kortere.

Registreringen viser en markant stigning i berammelsestiderne siden den tilsvarende registrering fra 2016.

Registreringen fra 2016 viste nemlig en gennemsnitlig berammelsestid for samråd i alle udvalg på 25 dage.

Der er også foretaget en registrering af årsager til, at samråd afvikles senere end 3 uger efter, at

samrådsspørgsmålet er stillet.

Hver gang et samråd er afholdt senere end 3 uger efter, at

samrådsspørgsmålet er stillet, har Udvalgssekretaciatet således registreret årsagen i en række overordnede

hovedkategorier (f.eks. “ministeren”, spørgeren” og “udvalget”). Registreringerne tegner ikke et entydigt billede

af årsagerne til, at samråd ofte afholdes senere end de vejledende 2-3 uger: Der er forskellige og ofte flere

årsager til dette.

—

Endelig er der i samme periode foretaget en registrering af den gennemsnitlige varighed af samråd. Den

gennemsnitlige varighed af samråd i alle udvalg var på 58 minutter i registreringsperioden.

Folketingets formand oplyste, at Udvalgssekretariatet nu er stoppet med at registrere berammelsestiderne,

varigheden af samrådene og de overordnede årsager til, at samrådene meget ofte berammes sent.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)

Formanden opfordrede til, at de enkelte udvalgsformænd kigger på deres eget udvalgs gennemsnitlige

berammelsestid for samråd og vurderer, om man i udvalget evt, skal drøfte sagen, og om der evt, er grundlag

for at tage sagen op med ministeren og måske lave konkrete aftaler, som kan bringe berammelsestiden ned.

Bent Bøgsted (DF), formand for Beskæftigelsesudvalget, oplyste, at Beskæftigelsesudvalget har en fast aftale

med ministeren om at afvikle samråd om onsdagen på udvalgets faste mødetidspunkt, og at

beskæftigelsesministeren derfor som udgangspunkt altid har reserveret tid i kalenderen til samråd på dette

tidspunkt. Man har dog i Beskæftigelsesudvalget oplevet, at det ofte var spørgerne, som ikke havde mulighed

for at deltage i samråd på udvalgets faste mødetidspunkt. Derfor mente Bent Bøgsted, at man måtte acceptere,

at en vis procentdel af samrådene berammes senere end de vejledende 2-3 uger.

Formanden bemærkede, at det var vigtigt med gode aftaler og dialog med ministerierne.

3. Udvalget for Forretningsordenens arbejde med opfølgning på Præsidiets konference

den 23. og 24. januar 2017 om Folketingets arbejdsformer m.m.

(Vedlagt: UFO-arbejdsgruppens rapport af

1216-17)

Folketingets formand henviste til, at Præsidiet den 23. og 24. januar 2017 havde afholdt en konference om

Folketingets arbejdsformer mm. Efterfølgende har en arbejdsgruppe under UFO udarbejdet en rapport med

en lang række forslag til, hvordan Folketinget konkret kan følge op på konferencen. UFO havde taget hul på

diskussionen om arbejdsgruppens forslag på et møde samme formiddag. Mange af forslagene handlet om

udvalgenes arbejdsformer og processer. På mødet i UFO blev det bla. besluttet, at der nedsættes en

“samrådsarbejdsgruppe” med repræsentanter fra alle partier, der skal arbejde videre med de forslag, der

specifikt går på samrådene. Arbejdsgruppen får bl.a. til opgave at formulere et adfærdskodeks for “det gode

samråd” og at komme med konkrete bud på, hvordan de øvrige forslag bedst føres ud i livet.

Dagsordenspunktet gav anledning til bemærkninger fsva. det omtalte adfærdskodeks for samråd, herunder

om at man i udvalgene under åbne samråd bør tilstræbe en mere uformel tiltaleform end i salen. Hertil blev

bemærket, at selv om man ikke tiltaler hinanden med hr og fru under samråd i udvalg, bør man tiltale

folketingsmedlemmer med fulde navn og ministeren ved ministertitel. Der er også et hensyn at tage til, at seere

af samråd kan følge med.

Folketingets formand bemærkede, at det var vigtigt med en ordentlig tone under samråd, uden at det kommer

til at virke kunstigt. De fremførte bemærkninger om tiltaleformer vil blive taget med i det videre arbejde.

Folketingets formand oplyste, at det videre arbejde med at drøfte og udmønte rapportens mange forslag er

forankret i UFO og Præsidiet, men formanden opfordrede udvalgene og grupperne til at deltage aktivt og

konstruktivt

dette arbejde.

4. Evt, andre udvalgsrelaterede sager eller problemstillinger

Liselott Blixt (DF), formand for Sundheds- og Ældre udvalget, bemærkede, at det er en udfordring, hvis

fremmødet under et udvalgsmøde er så lavt, at udvalget ikke er beslutningsdygtigt og derfor ikke kan

gennemføre dagsordenspunkter.

Karen Klint (5) næstformand for

71-tilsynet, oplyste, at dette i særlig grad kan være et problem for

71-

tilsynet, som kun har 9 medlemmer.

Udvalgssekretariatet kan supplerende til mødet skriftligt oplyse: Efter forretningsordenens

8, stk. 4, er et

udvalg beslutningsdygtigt, når over halvdelen af dets medlemmer er til stede. Det er imidlertid almindelig

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)

praksis, at udvalgene accepterer, at et medlem oftest ordføreren i den pågældende sag der er til stede,

kan tegne alle sin folketingsgruppes medlemmer i udvalget. Det vil normalt også blive accepteret, at et medlem

fra et regeringsparti repræsenterer de øvrige regeringspartiers medlemmer i udvalget. Normalt accepteres

også tilkendegivelser fra fraværende udvalgsmedlemmer, f.eks. hvis de er givet til udvalgsformanden eller

udvalgssekretæren før mødet. Udvalget kan derfor efter denne praktisk anvendelige regel være

beslutningsdygtig, selv om der fysisk kun er relativt få udvaigsmedlemmer til stede. Denne uformelle praksis

anvendes, medmindre nogen gør indsigelse. Udvalg kan, hvis det viser sig nødvendigt, træffe beslutning efter

skriftlig procedure. Det sker i så fald normalt, ved at udvalgsformandens indstilling til beslutning udsendes til

udvalget med en frist for eventuelle bemærkninger og indsigelser.

—

Lennart Damsbo-Andersen (S), formand for Transport-, Bygnings- og Boligudvalget, spurgte, hvordan udvalg

skal forholde sig, hvis teknikken med tv-optagelse svigter, når et åbent samråd skal til at starte.

Udvalgssekretariatet kan supplerende til mødet skriftligt oplyse: Af forretningsordenens

8, stk. 8, fremgår:

“Afholdes samråd for åbne døre, optages denne del af mødet på bånd eller ligennde medium.” Det sker i dag

i praksis ved tv-optagelse. Bestemmelsen stammer fra indførelsen af åbne samråd i 1999 og sikrer en behørig

dokumentation af åbne samråd. Hvis teknikken til tv-optagelse undtagelsesvis ikke fungerer, vil det normalt

være muligt (kun) at optage lyd fra det åbne samråd. Hvis der hverken kan optages

eller lyd, kan det åbne

samråd ikke afholdes på mødet, men må udsættes. Udvalget kan dog med samrådsspørgeren accept beslutte

i stedet at afholde samrådet som et lukket samråd.

5. Orienteringer fra Folketingets formand

a. Status for borgerdrevne forslag

(Vedlagt: Orientering af 5110-17 om status for borgerdrevne forslag)

b. Folketingsarbejdet

Folketingets formand henviste til den omdelte status for borgerdrevne forslag. Folketinget vedtog

juni 2016

et beslutningsforslag (B 169) om mulighed for at få borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget.

Ordningen indebærer, at borgere kan få fremsat, behandlet og stemt om borgerforslag i Folketinget, hvis de

opnår støtte fra mindst 50.000 borgere med stemmeret til Folketinget.

Ordningen bliver etableret som en digital løsning på en ny hjemmeside (borgerforslag.dk). Borgerforslag.dk

forventes at være klar inden nytår. Retsgrundlaget for ordningen er et lovforslag og en bekendtgørelse, som

p.t. er i høring. Det forventes, at lovforslaget kan fremsættes og behandles af Folketinget, således at loven (og

bekendtgørelsen) kan træde i kraft den 1. januar 2018.

Borgerforslag, som opnår 50.000 støtteerklæringer og bliver fremsat i Folketinget, skal som udgangspunkt

behandles på samme måde som folketingsmedlemmernes beslutningsforslag. Det vil bl.a. sige, at udvalgene

får en rolle med at udvalgsbehandle sådanne forslag.

Orienteringen om borgerdrevne forslag gav ikke anledning til bemærkninger.

Folketingets formand oplyste, at der i løbet af de første to uger af folketingsåret var fremsat 64 regeringsforslag,

og at der forventes fremsat yderligere ca. 40 regeringsforslag inden medio november. Regeringen ønsker de

30-35 erhvervsrelaterede lovforslag gennemført inden 1. december. Hvor mange yderligere lovforslag, der

ønskes gennemført inden nytår, er endnu uvist ikke alle fremsatte forslag behøver nødvendigvis være

gennemført inden jul. Lovsekretariatet har flyttet sager i salen i mødedagene efter Nordisk Råd efter

forespørgsel fra et udvalg. Der har været afslag på et datoforslag for en forespørgsel på grund af

forespørgerens deltagelse i den kommunale valgkamp den slags sager kommer naturligvis bagest i køen.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)

Orienteringen om folketingsarbejdet gav ikke anledning til bemærkninger.

6. Eventuelt

Ingen bemærkninger.