UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 3
Offentligt

Udvalget for Forretningsordenen 2016-17

UFO Alm.del Bilag 62

Offentl gt

FOLKETINGET

Udvalget for Forretningsordenen

Iii:

Dato:

Udvalgets medlemmer

12. juni 2017

Til udvalgets medlemmer

Vedlagt omdeles et dokument med de forslag og yderligere overvejelser, der

er fremkommet fra arbejdsgruppen, som har været nedsat til opfølgning på

Præsidiets konference den 23.-24. januar 2017.

Arbejdsgruppen har bestået af følgende medlemmer:

Christine Antorini (5) (formand)

Peter Skaarup (DE) (næstformand)

Eva Kjer Hansen (V)

Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Henrik Dahl (LA)

Josephine Fock (ALT)

Lotte Rod (RV)

Jacob Mark (SE)

Mette Abildgaard (KF).

Med venlig hilsen

Sekretariatet

ill

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)

Udvalget for Forretnfngsordenen 2016-17

UFO Alm.del Bilag 6Z

Offentligt

FOLKETINGET

12. juni 2017

Arbejdsgruppen under UFO til opfølgning på præsidie

konferencen 1januar 2017 (forslag og overvejelser)

Dokumentet indeholder resultatet af arbejdsgruppens drøftelser, dvs.:

Forslai, som har en vis (bred) opbakning i arbejdsgruppen.

Overvejelser, der ikke udgør konkrete forslag, men som evt, kan give

anledning til videre drøftelser.

1. Samråd og alternativer til samråd

Forsla 1.1. Der indføres ikke formelle regler, som begrænser den

nuværende adgang til at stille samrådsspørgsmål heller ikke for “smalle” eller

“små’ samrådsspørgsmål, som stilles af et enkelt medlem af udvalget.

—

Der kan imidlertid være grund til atfå italesat, hvad der er “godt’ samråd

form at en slags adfærdskodeks eller retningslinjer for god praksis.

—

evt.

I et adfærdskodeks kan der bla. opstilles en forventning om, at et samråd er

velbegrundet og fakta er klarlagt, inden samrådet bliver indkaldt, f.eks. i form

af forudgående afklarende spørgsmål til skriftlig besvarelse. Udvalgsformanden

kan således foreslå/anbefale spørgeren, at der i første omgang stilles

spørgsmål til skriftlig besvarelse, men spørgeren afgør selv, om spørgeren vil

følge et sådant forslag.

Forsla 1 .2. Der foretages evt. på forsøgsbasis forskellige tilpasninger med

hensyn til tilrettelæggelse og afvikling at samråd, t.eks.:

En fast tidsramme for samråd på 1 time, medmindre spørgeren har

bedt om andet. (Hvis flere ministre deltager i et samråd, kan der dog

fastlægges en videre tidsramme.) Ministerens indledende besvarelse

begrænses til feks. 10 minutter. Trækker samrådet ud, kan det evt.

genoptages på et senere møde, eller

nyt

samråd kan indkaldes.

Der stilles krav eller forventning om, at en minister normalt er til

rådighed på “sit” udvalgs faste og alternative mødetidspunkt.

Der indføres en frist for, hvornår ministeren senest skal være til

rådighed for et samråd: Ministeren skal normalt kunne deltage i

samråd, senest 1 måned efter samrådsspørgsmålet er stillet.

Udvalgsmedlemmer kan efter konkret aftale få udvidet adgangen

til at reterere fra lukkede samråd, herunder hvad ministeren har

—

Ref. 17-000222-3

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)

oplyst. Dette kan gøre det mere attraktivt at anvende et lukket samråd

som et alternativ til et åbent samråd.

Der indføres

en form

for hastesamråd

(svarende til

hasteforespørgsier), hvor der kræves opbakning fra flere partier, og

hvor samrådet i så fald skal afholdes inde for en kort frist (f.eks. 14

dage).

Forslag i .3. Der gives bedre muligheder for, at medlemmerne kan få en

minister i tale om et aktuelt emne på anden måde end ved at indkalde til et

samråd, f.eks. ved at der indføres en regelmæssig lukket spørgetime i

udvalgene (svarende omtrent til et lukket samråd med forskellige uforberedte

spørgsmål).

Forslag 1.4. Der fastsættes regler for god adfærd ved åbne samråd, hø ringer

m.v. i forhold til fotografering, optagelser at billede/lyd m.v., der som

udgangspunkt ikke bør ske under mødeafvikling, idet møderne live-streames

via Folketingets

ty,

som alle har fri adgang til, og på hjemmesiden.

Forslag 1.5. Udvalgslokaler, der anvende til åbne samråd m.v. med flere

deltagere skal indrettes sådan, at udvalgsmedlemmerne og gæster ikke

sidder tæt op ad hinanden, da det kan genere udvalgsmedlemmernes

arbejde under mødet. (Ikke alle af de nu anvendte udvalgsiokaler er lige

velegnet).

Overveielse 1 .1. Kan der med fordel etableres en forsøgsordning, hvor 1-2

udvalg forbereder kommende samråd i udvalget i form af forudgående

afklarende spørgsmål til skriftlig besvarelse?

2. Salen (spørgsmål, forespørgsler. debatformer m.m.)

Forslag 2.1. Til spørgsmål i den forberedte spørgetid gives

med

hovedsporgerens accept

adgang til 1-2 medspørgere, også uden

forudgående anmeldelse (spontane medspørgere). Medspørgerne kan melde

sig til formanden i salen, inden spørgsmålet påbegyndes.

—

Forslag 2.2. Under spørgetimen med statsministeren skal grupperne kunne

deltage med visse andre medlemmer end partilederen, feks. med den

politiske ordfører.

Forslag 2.3: Ministeren skal ind i debatten tidligere under

forespørgselsdebatter, f.eks. ved at der åbnes for debat, umiddelbart efter at

2/12

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)

ministeren har været på talerstolen i starten. Ministeren har fortsat mulighed for

at tage ordet igen som afslutning på en forespørgselsdebat.

Forslag 2.4. Under forhandlinger, f.eks. 1. behandlinger, skal ordførerne sidde

på de forreste af gruppernes pladser i salen for at skabe mere dynamik i

debatten og bedre tv-optagelser.

Forslag 2.5. Reglerne for ministres adgang til ikke at deltage i spørgetiden

skal strammes op, da der har været eksempler på (sene) afbud, der ikke lever

op til reglerne i dag. Eventuelt bør antallet af afbud, herunder begrundelse,

meddelt efter offentliggørelse af, hvilke ministre der ikke kan være tilstede den

pågældende onsdag, registreres i en periode.

Overveielse 2.1. Bør der etableres en form for adfærdskodeks eller

retningslinjer for god praksis for, hvornår man rejser en forespørgselsdebat?

Stilles der for mange forespørgsler? Er der for mange af dem, der handler om

ting, som regeringen ikke er ansvarlig for eller reelt kan gøre noget ved, såsom

andre landes indenrigspolitiske forhold? Bør der

evt. på forsøgsbasis

foretages visse tilpasninger af afviklingen af forespørgselsdebatter, f.eks.

således, at forespørgerne og andre ordførere (normalt) forventes at sende

udkast til forslag til vedtagelse til de øvrige partier i god tid før debatten

(f.eks. 1-2 dage) bla. med henblik på at få klargjort, hvad formålet med

forespørgslen er?

—

Overvejelse 2.2. Kan der fastlægges en form for debat, hvor partilederne

nogle gange i løbet af folketingsåret kan diskutere med hinanden og stille

spørgsmål til hinanden? Og kunne en sådan debatform evt, henlægges til et

andet hensigtsmæssigt lokale?

Overvejelse 2.3. Bør der løsnes op for partiledernes taletider i afslutningen

på Folketingets afslutningsdebat?

3. Udvalcenes værktøjskasse

Forslag 3.1. Der udarbejdes et katalog over formater og standarder for

udvalgenes værktøjer og arbejdsredskaber (høringer, ekspertmøder,

arbejdsgrupper og indenlandske studieture m.m.), herunder med eksempler.

Forslag 3.2. Udvalgene opfordres eller forpligtes til at afholde borgervendte

aktiviteter uden for Folketinget og i hele landet, feks. under indenlandske

studieture eller i form af årlige horinger/konferencer. Det kan f.eks. dreje sig om

3/12

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)

sager at særlig interesse i et geografisk område eller et væsentligt

lovforslag, som har bred interesse.

Forslag 3.3. Der udarbejdes en vejledning til udvalgene om brug af

Folketingets profil på Facebook og Twitter i forbindelse med

udvalgsaktiviteter (som hø ringer m.m.) med henblik på, at udvalgene kan bruge

de sociale medier mere og bedre.

Forslag 3.4. Udvalgene, herunder Europaudvalget, skal kunne afholde høringer

m.v. med deltagelse at relevante embedsmænd, uden at den pågældende

minister også skal være til stede. Udvalget for Forretningsordenen udarbejder

sammen med Statsministeriet nærmere retningslinjer.

4. Fortrolighed

Forslag 4.1. Med henblik på at få en indikation at omfanget af

tortrolighedsstemplede udvalgsdokumenter og de begrænsninger, som

fortroligheden medfører for udvalgsmedlemmerne, herunder bl.a. muligheden

for at kommentere relevante sager, kan administrationen

hvis der træffes

beslutning herom for en (kortere) perioden iværksætte en registrering af

fortroligstemplede dokumenter i udvalgte udvalg (f.eks. UUI, SOU og

REU).

—

Registreringen kan give et overblik over, hvor mange dokumenter det drejer sig

om, dokumenternes (hoved)indhold og begrundelser for, at dokumenterne er

stemplet fortroligt. På baggrund heraf kan det overvejes, om der er grundlag

for at ændre eller præcisere regler, procedurer og praksis.

Overveielse 4.1. Bør der tages en ny principiel diskussion af, hvad

udvalgstormænd kan og ikke kan i forhold til udvalget, f.eks. med hensyn

til at pålægge medlemmer tavshedspligt om bestemte oplysninger?

5. Faglig bistand

Forslag 5.1. Nyvalgte folketingsmedlemmer og midlertidige medlemmer skal

have en bedre introduktion til folketingsarbejdet, herunder hurtig indføring i

fagområder samt løbende mulighed for faglig sparring. Det kan f.eks. være ved

udvalgssekretærerne, en fast (proaktiv) mentor, faglige kurser om det

parlamentariske arbejde m.v. Der skal tilbydes en faglig introduktion, hvis et

medlem bliver ordfører på et nyt område, og introduktionen kan både ske

gennem udvalgssekretariatet og i det relevante ministerium.

4/12

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)

Forslag 5.2. Folketingsmedlemmer skal have bedre adgang til

efteruddannelse/opkvalificering. I dag dækkes udgifter til efteruddannelse

alene, når et medlem har forladt Folketinget, men ikke mens medlemmerne

sidder i Folketinget. Efteruddannelse bør dække bredere end sprogkurser og

kunne f.eks. være moduler inden for økonomi, politik, jura, kommunikation og

ledelse.

Overveielse 5.1. Kan man styrke Folketingets rådgivning til udvalg og

medlemmer om økonomisk politik ved via Folketingets administration (de

økonomiske konsulenter)

at give dem adgang til centrale økonomiske

regnemodeller, konkret ADAM- og lovmodellen?

—

Overveielse 5.2. Hvordan kan folketingsmedlemmer følge et område, hvis

statistikker og opgørelsesmetoder bliver ændret? Har udvalgenes

tilstrækkelig indsigt i ministeriernes statistiske materiale? Begrænser

ministeriers opgørelsesmetoder og forbehold i forbindelse med svar

medlemmernes adgang til relevante informationer? Kan man f.eks. bede

Folketingets faglige konsulenter monitorere, på hvilke specifikke områder

medlemmernes ønske om statistiske oplysninger ikke imødekommes i

besvarelserne af udvalgsspørgsmål?

6. Lovgivningsinitiativ og lovforberedelse

Forslaci 6.1. Udvalgene afholder inden folketingsårets begyndelse feks. i

tilknytning til, at ministeren kommer i udvalget for en teknisk gennemgang al

finanslovforslaget på ministeriets område et møde, hvor de drøfter, hvilke

kommende lovforslag udvalget ønsker at drøfte/behandle forud for

lovforslagets fremsættelse, og i hvilken form det skal ske (f.eks.

udvalgshøringer, ekspertmøder, tekniske gennemgange m.m.) Ministrene

medvirker til dette ved at identificere, hvad der forventes at større politiske

initiativer på hver udvalgs område. Udvalgssekretæren har til opgave at

vejlede udvalget om en hensigtsmæssig proces m.v.

—

Forslag 6.2. Udvalgene bør være mere aktive i den lovtorberedende fase, før

et lovforslag indgår i regeringens lovprogram, f.eks. forud for væsentlig ny

lovgivning eller reformer.

Rapporter og betænkninger m.m. fra ekspertudvalg kan danne et godt

faktuelt grundlag for drøftelser i udvalg om ny væsentlig lovgivning, og denne

fremgangsmåde kan med fordel benyttes mere, end tilfældet er i dag. En sådan

drøftelse i udvalget (for lukkede døre) evt, med inddragelse at eksperter kan

—

5/12

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)

være med til at opbygge et fælles vidensgrundlag forud for politiske

forhandlinger.

Overveielse 6.1. Kan Folketinget lade sig inspirere af kommunernes praksis

med at nedsætte særlige udvalg (såkaldte

17, stk. 4-udvalg), hvor politikere

og borgere i fællesskab kan diskutere grundlaget for ny (væsentlig)

lovgivning? Det kan overvejes at opfordre 1-2 folketingsudvalg til at afprøve

denne model i praksis i forbindelse med et konkret (kommende)

lovgivningsinitiativ.

7. Er processen omkring politiske forhandlinger om fly lovgivning, pakker

m.v. for lukket?

Forslag 7.1. Det indskærpes over for ministerierne, at de som fast praksis bør

sende væsentlige ministerielle rapporter, analyser, betænkninger mm. til

udvalget så betids, at de er omdeltludsendt til udvalgets medlemmer, som

udgangspunkt for og allersenest samtidig med at det pågældende materiale

bliver offentliggjort eller tilgår pressen.

Forslag 7.2. Folketingsgrupperne bør indgå en “musketer-ed” el. lign, for at

sikre, at der er tilstrækkelig tid til at læse og vurdere papirer m.m. fra

regeringen forbindelse med politiske forhandlinger. Det indskærpes over for

ministerierne, at større mængder materiale til brug i forbindelse med politiske

forhandlinger rundsendes i rimelig tid inden planlagte møder.

Medlemmerne skal både kunne nå at tygge sig igennem materialet og diskutere

indholdet med konsulenter og øvrige medlemmer af folketingsgruppen og det

er meget svært at nå, grænsende til det umulige, når det rundsendes

eksempelvis aftenen før eller sågar om morgenen, hvor mødet finder sted

senere samme dag eller endnu værre på selve mødet. Politikerne fra alle partier

må finde sådanne arbejdsforhold yderst utilfredsstillende.

—

8. Høring over lovudkast

Forslag 8.1. Der foretages registrering af 1) Regeringsforslag som ikke inden

fremsættelsen i Folketinget har været sendt i høring, og 2) Lovforslag

hvorfra der er blevet dispenseret fra FF0

13 om, at der skal gå 30 dage fra

fremsættelsen til 3. behandling. Ved afslutning af folketingsåret (september

måned) omdeles et bilag herom i UF0 med henblik på drøftelse i udvalget,

hvorunder også kan indgå høringsparters vurdering af lovbehandlings

processen.

6/12

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)

Forslag 8.2. Der skal udarbejdes best practice for høringsnotater (“det gode

høringsnotat”). Der kan være stor forskel på horingsnotater, som er et vigtigt

arbejdsredskab for ordførere og udvalg. Der bør derfor ske en standardisering

af høringsnotaterne, bla. med udgangspunkt at høringsnotater afspejler og

giver et retvisende billede at høringssvarene.

Forslag 8.3. Proces og praksis for, at udvalg kan sende private

beslutningstorslag i horing, bør beskrives, så udvalgene har et grundlag for

at træffe beslutninger herom.

9. Lovbehandling

Forslag 9.1. Regeringen bør som udgangspunkt være tilbageholdende med at

fremsætte lovforslag, som både gennemfører politiske forlig/aftaler og andre

initiativer, særlig hvis de andre initiativer vedrører helt andre forhold. En samling

af meget forskellige emner i samme lovforslag (samlelovtorslag) kan

vanskeliggøre en hensigtsmæssig behandling al lovforslaget i Folketinget. Det

kan bI.a. medføre, at delemner ikke bliver drøftet ordentligt af Folketinget, og at

folketingsgrupper ikke har mulighed for at stemme for dele af lovforslag, som

de (isoleret set) kan støtte. Det foreslås, at det indskærpes over for regeringen

at være varsom med at fremsætte samlelovforslag og navnlig overveje på

forhånd, om det er sandsynligt, at det vil kunne føre til ønsker om deling. Færre

samlelovforslag kan reducere antallet at delinger af lovforslag under

Iovbehandlingen. Regeringen bør på den anden side være imødekommende

over for ønsker om bistand til deling af lovforslag, også hvis ønsket kommer fra

et mindretal.

Forslag 9.2. Udvalgene opfordres til at gøre mere brug af teknisk

gennemgang for at kvalificere 1. behandling/udvalgsbehandling, især når det

drejer sig om store/væsentlige lovforslag. Den tekniske gennemgang bør som

udgangspunkt afholdes, efter udvalget har modtaget høringssvar, men inden

1. behandling. Fastlæggelsen at tidspunktet for 1. behandling bør tage højde

for dette. Udvalgssekretæren har til opgave at vejlede udvalget om en

hensigtsmæssig proces m.v.

10. Overvågning og evaluering at væsentlige love

Forslag 10.1. Redskaber, muligheder og praksis for overvågning og

evaluering at væsentlige love beskrives, så udvalgene har et grundlag for at

træffe beslutning herom.

7/12

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)

Forslag 10.2. Udvalgene bør under behandlingen af væsentlige lovforslag have

større fokus på en systematisk evaluering af lovens effekter i praksis, når

loven har virket i en periode. Udvalgene opfordres til at beskrive eventuelle

ønsker til evaluering m.v. i udvalgets betænkning over lovforslag, hvor det er

relevant, og især at have fokus på, om loven i praksis virker efter hensigten

får

den tilsigtede effekt. Beskrivelsen bør være så konkret som muligt.

Udvalgene opfordres til at vurdere, om det kan være hensigtsmæssigt at

inddrage relevante interessenter i evalueringer m.m.

Forslag 10.3. UFO bør opfordre regeringen til hyppigt at udstede

lovbekendtgørelser, så gældende lovgivning altid fremgår i et opdateret

dokument (en lovbekendtgørelse).

Overveielse 10.1. Hvordan kan udvalgene have mere fokus på bøvl og

bureaukrati, när udvalget behandler lovforslag, fremfor efter loven er trådt i

kraft?

10.2.

Kan

Overveielse

udvalgene

mere

konsekvent

overveje

revisionsklausuler m.v. i hastebehandlede lovforslag og i den forbindelse

drøfte og tages stilling til, om sådanne love efterfølgende skal have en mere

“fuld” politisk behandling?

11. Bemyndigelsesbestemmelser

Forslag i 1.1. Det foreslås

bl.a. med baggrund i professor Peter Bjerre

Mortensens oplæg på Præsidiets konference og et møde, som arbejdsgruppen

har afholdt med ham at UFO nærmere overvejer, om Folketinget skal tage

initiativ til et forskningsprojekt om omfanget at, udviklingen i og indholdet

at den regelfastsættelse, som finder sted på baggrund af

bemyndigelsesbestemmelser i lovgivningen. Projektet kan bla. belyse, i

hvilket omfang det grundlæggende udgangspunkt om, at overordnende og

principielle regler bør fastlægges af lovgivningsmagten, har realitet i praksis,

samt om der kan opstilles et sæt generelle principper for arbejdsfordelingen

mellem

lovgivningsmagten

forvaltningen

forbindelse

med

regelfastsættelse.

—

Forslag 11 .2. Udvalgene bør under behandlingen af væsentlige lovforslag have

større opmærksomhed pà lovforslagets bemyndigelser, herunder om de er

formuleret præcist nok. Udvalgene kan overveje, om udvalget ønsker en

orientering, når (nogle af) bekendtgørelserne efterfølgende udstedes. Hvis

et udkast til en central bekendtgørelse sendes i høring, før den udstedes, kan

udvalget evt, anmode om at få tilsendt et horingsnotat.

8/12

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)

Overvejelse 11.1. Er der behov for en “adfærdskodeks” om, hvornàr og

hvordan regeringen bør orientere eller inddrage aftalekredse, når

lovgivning, der er aftalestof, udmøntes i nye bekendtgørelser m.v.

Overvejelse 11.2. Bør det undersøges nærmere, hvordan ministerierne

arbejder med bekendtgørelser, herunder om hvilke retningslinjer og

procedurer, som sikrer kvaliteten af bekendtgørelser og inddragelse af

interessenter bla. i form af høringsproces? I den forbindelse bør der være

særskilt opmærksomhed på bekendtgørelser, som implementerer EU

retsakter.

12. Udvalgsstrukturen og medlemskab at udvalg

Forslag 12.1. Den nuværende udvalgsstruktur med hensyn til (overordnet)

antal af udvalg og antal af medlemmer i udvalgene fastholdes. Udvalgenes

ressortfordeling bør følge ressortfordelingen mellem regeringens ministre

mest muligt. Det bør dog søges undgået, at udvalgs sagsområder indeholder

flere og meget forskellige sagsområder, som feks. det nuværende Social—,

Indenrigs- og Børneudvalg.

Forslag 12.2. Udvalgsarbejdet bør gøres mere fleksibelt med hensyn til

deltagelse i udvalgsmøder m.v., især af hensyn til de mindre partiers

medlemmer, herunder ved følgende tiltag:

Muligheden for at skifte medlemmer ind og ud skal lettes mest

muligt, feks. så det kan ske “på stedet”, blot der møder et andet

medlem fra samme parti op til et udvalgsmøde.

Udvalgsformand bør konkret kunne tillade, at der deltager 2

folketingsmedlemmer fra små grupper, som kun har i

udvalgsmedlem, under nærmere bestemte dagsordenspunkter (dog

kun med stemmeret for den ene). Det bør dog ikke gælde under f.eks.

åbne samråd og offentlige høringer.

13. Udvalgenes formandskab og sekretariat

Forslag 13.1. Folketingets form and/Præsidiet indkalder jævnligt til møder

mellem udvalgsformændene og -næstformændene til drøftelse af generelle

problemstillinger og best practice for udvalgsarbejdet.

Forslag 13.2. Udvalgssekretærernes rolle som aktive sparringspartnere

for udvalgsformand og udvaigsmedlemmer præciseres, f.eks. i forbindelse

9/12

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)

med at gøre udvalget og medlemmerne opmærksomme på aktuelle sager,

foreslå spørgsmål, mødeformer osv. Det er vigtigt med erfarne

udvalgssekretærer, herunder god tid til overdragelse og ekstra ressourcer af

erfarne kræfter, når nye udvalgssekretærer skal starte.

14. Deputationer

Forslag 14.1. Udvalgene bør tilstræbe at samle deputationer om samme sag

på samme udvalgsmøde, og udvalgene bør overveje, hvornår foretræder om

f.eks. et lovforslag eller et kommende lovforslag mest hensigtsmæssigt kan

finde sted i forhold til udvalgets behandling af forslaget.

Forslag 14.2. Der bør som en praktisk lettelse for deputationer være

navneskilte til medlemmerne, når der er foretræde.

15. Folketincjets behandlinQ at EU-saper

Forslag 15.1. UFO følger op på udvalgets beretning fra maj 2015 over B 52,

hvori Folketinget pålægger regeringen at ændre Justitsministeriet

lovkvalitetsvejledning, så det i et lovforslags bemærkninger klart anføres,

hvilke regler der i implementeringen er baseret på EU-lovgivningen, og

hvilke der rækker ud over EU-Iovgivningen.

Forslag 15.2. UFO nedsætter en særlig arbejdsgruppe, som skal drøfte, om

og i givet fald hvordan Folketingets nuværende behandling af EU-sager

skal ændres. Det skal ske med inddragelse af bla. 4 nedenstående

overvejelser.

—

Overveielse 15.1. Den nuværende procedure, hvor tagudvalgene behandler

EU-sager henvist fra Europaudvalget som led i nærhedstjekket, revideres

og får et bredere fokus. Fagudvalgene inddrages i udvælgelsen af sager og

vedtager en handlingspian for, hvordan de vil behandle de enkelte sager. Det

vil sige:

Udgangspunktet er ikke kun nærhedstjekket. Formålet er, at flere

forslag, der i dag falder uden for nærhedstjekket, kunne omfattes (f.eks.

ikkelovgivningssager eller forbeholdsramte sager, hvor Danmark

deltager via parallel- og særaftaler).

Fagudvalgene inddrages mere systematisk i udvælgelse at sager

gennem et brev fra Europaudvalget med anmodning om input til brug

for udvælgelsen af sager. Fagudvalgene kan hver især holde møder

med centrale interessenter på deres område om Kommissionens

i 0/12

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)

arbejdsprogram til brug for udvælgelsen. Formålet er at skabe større

ejerskab til behandling af de udvalgte EU-sager i fagudvalget.

Fagudvalgene vedtaget en plan for behandlingen af de enkelte

forslag. Elementer, der kunne indgå i en handlingsplan: møder med

relevante aktører i Bruxelles, en høring med vigtigste danske

interessenter, skriftlige spørgsmål til Kommissionen, en politisk

udtalelse, en teknisk gennemgang. Fagudvalget kan vælge at udpege

en tovholder for aktiviteterne og kan vælge at skrive en indstilling til

Europaudvalget. Formålet er at skabe mulighed for proaktivt at påvirke

aktørerne i den tidlige fase for at få indflydelse på sagens behandling.

Dette forslag blev behandlet på Europaudvalgets møde den 11. maj 2017 og

nød bred opbakning fra alle tilstedeværende ordførere (V, S, DE, EF, EL, ALT).

Overveielse 15.2. Kan man fremme interessen for behandlingen at EU-sager

ved at arbejde for i højere grad at få dem til behandling i salen og dermed

også højne sagernes status og prioritet på gruppemøderne?

—

Overveielse 15.3. Kan man “genoplive” tidligere tiders praksis fra Miljøudvalget,

hvor udvalget gav skriftlige indstillinger til Europaudvalget om aktuelle EU

sager for at sikre større faglighed?

Overveielse 15.4.

Hvor er det mest hensigtsmæssigt at placere

mandatgivningen til ministre i EU-sager (EUU, fagudvalget eller salen)?

76. Andet

Forslag 16.1. Folketingets endelige ugeplaner for salen bør, hvis det er muligt,

lægges 2 uger frem i stedet for (som nu) én uge.

Forslag 16.2. De enkelte medlemmers kontaktoplysninger bør fremgå under

de generelle kontaktoplysninger om MF’er og ikke som i dag på hvert

udvalgs underside under Folketingets hjemmeside for at påvirke folk, der

henvender sig, til i højere grad at skrive til udvalgspostkassen eller ordførerne

og i mindre grad at skrive til samtlige udvalgsmedlemmer enkeltvis.

—

Forslag 16.3. Fristen for at fremsætte private forslag, som ønskes

færdigbehandlet i mødeperioden, rykkes frem fra 1. april til 1. marts.

Forslag 16.4. Grupperne gøres opmærksom på muligheden for at få private

beslutningsforslag henvist direkte til udvalgsbehandling, og hvilke

11)12

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 3: Udvalgs- og gruppeformandsmøde onsdag den 11. oktober (dagsorden og bilag samt resumé)

“fordele” der kan være ved en sådan proces. Hertil kommer, at en udbredelsen

af denne fremgangsmåde kan lette presset på salens arbejde.

Forslag 16.5. UFO opfordres til at overveje et særskilt arrangement, hvor

pressens tilstedeværelse, rolle og adfærd i Folketinget kan blive nærmere

belyst og drøftet. I den forbindelse opfordres UFO til at indhente informationer

om, hvordan andre parlamenter har indrettet sig på delle område (de nordiske

lande og evt, andre lande, som vi normalt sammenligner os med).

Overveielse 16.1. Kan møderne i salen om onsdagen med fordel begynde

kl. 70.00 i stedet for kl. 13.00 evt, kun i december og maj? Og kan fredage

med fordel benyttes til udvaigsmøder også af andre udvalg end

Europaudvalget?

—

12/12