UVM - udkast af 10. november 2017.
Udkast af 10. november 2017
til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte
(Nedsættelse af VEU-bidrag, fuld arbejdsgiverfinansieret VEU-godtgørelse m.v., forbedret
praktikbonus til arbejdsgivere samt forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte
(SVU) m.v.)
§1
I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 26. januar 2017, som
ændret ved § 1 i lov nr. 706 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 2,
ændres »bidrager endvidere til finansiering af« til: »finansierer endvidere«.
2.
I
§ 15 b
ændres »bidrager til finansiering af« til: »finansierer«.
3.
Kapitel 5 d
affattes således:
»Kapitel 5 d
Bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser
§ 15 g.
Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse
med stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr. praktikårselev, jf. stk. 3, med
uddannelsesaftale inden for uddannelser oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser samt
uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4.
Stk. 2.
Der kan alene ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser, der er omfattet af
stk. 4.
Stk. 3.
En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed.
Uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke
i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af
praktikårselever, der kan udløse bonus. Bonusåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31.
december i det kalenderår, hvor der optjenes bonus.
Stk. 4.
Der foretages i året efter bonusåret en opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse
bonus for bonusåret. Det er alene uddannelserne på listen over fordelsuddannelser for bonusåret, som
undervisningsministeren godkender og offentliggør, jf. § 15 i, der indgår i opgørelsen. Følgende
betingelser skal være opfyldt:
1