UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Lovudkast: (Frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområdet (levering af tolkebistand til døve, døvblinde og svært hørehæmmede), adgang til specialpædagogisk støtte på voksen- og efteruddannelsesområdet og i overgangen mellem uddannelsesniveauer), fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 167
Offentligt

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område og

lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

(Frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområdet (levering af tolkebistand til døve, døvblinde

og svært hørehæmmede), adgang til specialpædagogisk støtte på voksen- og efteruddannelsesområdet

og i overgangen mellem uddannelsesniveauer)

§1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr.

…, foretages følgende ændring:

Efter § 20 indsættes i kapitel 3:

»§

20 a.

Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende et hjælpemiddel, der er

tilbudt eleven efter § 3, stk. 2, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye uddannelsesinstitution,

indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om

hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller

uddannelse.«

§2

I lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. …,

foretages følgende ændringer:

Efter § 3 a indsættes:

»§ 3 b.

Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende et hjælpemiddel, der er

tilbudt eleven efter § 3, stk. 2, i lov om folkeskolen, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye

uddannelsesinstitution, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne

støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den

pågældende skoleform eller uddannelse.«

§ 25 a, stk. 1,

ændres »og hjælpemidler« til: »hjælpemidler samt tegnsprogs- og skrivetolkning«.

Efter § 25 a indsættes:

»§

25 b.

Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 25, stk. 1, til skolerne stille krav

om, at skolerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte til elever, der

skal have tilbud om specialpædagogisk støtte efter § 3, stk. 1, og som har behov for specialundervisning

eller anden specialpædagogisk bistand, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om

levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 167: Lovudkast: (Frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområdet (levering af tolkebistand til døve, døvblinde og svært hørehæmmede), adgang til specialpædagogisk støtte på voksen- og efteruddannelsesområdet og i overgangen mellem uddannelsesniveauer), fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

Stk. 2.

Elever, der modtager specialpædagogisk støtte, kan frit vælge mellem de leverandører, der er

omfattet af de i stk. 1 nævnte centralt koordinerede indkøbsaftaler.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolernes forpligtelse til at anvende

centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for

anvendelsen heraf. «

§3

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. …, foretages følgende

ændringer:

Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a.

Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende et hjælpemiddel, der er

tilbudt eleven efter 3, stk. 2, i lov om folkeskolen, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye

uddannelsesinstitution, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne

støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den

pågældende skoleform eller uddannelse.«

§4

I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 236 af 23. marts 2018, foretages følgende ændring(er):

§ 44, stk. 1,

ændres »og lov om erhvervsuddannelser« til », lov om erhvervsuddannelser, lov om

almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen

voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) og lov om

forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne«.

Efter § 44 a indsættes:

»§ 44 b.

Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 44, stk. 2 og 3, til institutionerne

stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte

til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk støtte efter lov om de gymnasiale uddannelser og

lov om erhvervsuddannelser, og handicappede elever, der er optaget på uddannelser godkendt efter § 1,

stk. 3, eller på de sidste tre klassetrin af europaskolen godkendt efter § 58, og som har behov for

specialpædagogisk bistand, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af

varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte.

Stk. 2.

Elever, der modtager

specialpædagogisk støtte, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af de i stk. 1 nævnte

centralt koordinerede indkøbsaftaler.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at

anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden

for anvendelsen heraf.«

§5

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr…, foretages følgende

ændringer:

§ 18 a, stk. 1,

ændres »eller lov om de gymnasiale uddannelser« til », lov om de gymnasiale

uddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i

almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v. eller lov om forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning for voksne«.

Efter § 18 c indsættes:

»§ 18 d.

Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 18 a, stk. 1, til institutionerne stille

krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte til

elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk støtte efter lov om erhvervsuddannelser, lov om de

gymnasiale uddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i

forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-

loven), lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. eller lov om forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning for voksne, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om

levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte.,

Stk. 2.

Elever, kursister og

studerende, der modtager specialpædagogisk støtte, kan frit vælge mellem de leverandører, der er

omfattet af de i stk. 1 nævnte centralt koordinerede indkøbsaftaler.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at

anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden

for anvendelsen heraf. «

§6

I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse

nr…, foretages

følgende ændring(er):

§ 13 affattes således:

»§ 13.

Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til støtte til elever

og kursister, der skal have tilbud om specialpædagogisk bistand efter § 61 i lov om de gymnasiale

uddannelser. Ansøgning om tilskud indgives af institutionen til undervisningsministeren, jf. § 13 a.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om administration af særlige tilskud efter stk. 1,

herunder om indhentning af sagkyndige udtalelser, tildeling, udbetaling og udbetaling af forskud til og

tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion af udgifter, som institutionen har afholdt i

overensstemmelse med tildelingen.

Stk. 3. Tilskuddets størrelse fastsættes på finansloven og reguleres ud fra antallet af elever og

kursister, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev eller kursist.«

Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a.

Ansøgning om særlige tilskud, jf. § 13, indgives ved anvendelse af en digital løsning, som

Undervisningsministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Institutionen skal på tilsvarende vis

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

modtage afgørelser og meddelelser m.v. om ansøgningen digitalt. Eleven skal tilsvarende modtage

afgørelser og meddelelser m.v. om ansøgningen digitalt.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ansøgning om særlige tilskud til

støtte og modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt kan ske på anden vis end ved digital

selvbetjening.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indretning og administration af den

digitale løsning og om anvendelse af digital signatur og anden sikker personidentifikation.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indhold og udformning af ansøgning og om

frister for indgivelse af ansøgning, indgivelse af oplysninger og udbetalinger af støtte, herunder

forskudsvis.

§ 13 b.

Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 13, stk. 1, til institutionerne stille

krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte til

elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk støtte efter lov om de gymnasiale uddannelser,

anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til

brug for specialpædagogisk støtte.

Stk. 2.

Elever og kursister, der modtager specialpædagogisk støtte, kan frit vælge mellem de

leverandører, der er omfattet af de i stk. 1 nævnte centralt koordinerede indkøbsaftaler.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at

anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden

for anvendelsen heraf. «

§7

I lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen

voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven), jf.

lovbekendtgørelse nr…, foretages følgende ændring(er):

Overskriften

til kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Bistand til elever med særlige behov«

2. Efter § 12 indsættes i kapitel 4:

»§ 12 a.

Kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov herfor

skal i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om følgende støtteformer:

1) Hjælpemidler og instruktion i brug herfor.

2) Personlig assistance og sekretærhjælp.

3) Støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

4) Særligt udformede undervisningsmaterialer.

5) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.

Stk. 2.

Kursister, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende denne i alle dele af

undervisningen.

Stk. 3.

Kursisten kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med uddannelsens almindelige

undervisning og ekskursioner som led i uddannelsen.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om yderligere støtteformer.

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

§ 12 b.

Kursisten kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et bevilget hjælpemiddel

efter § 12 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende

voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye

uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i

den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.«

§8

I lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, jf.

lovbekendtgørelse nr…, foretages følgende ændring(er):

Efter § 4 a indsættes:

»§ 4 b.

Ved undervisning og prøveaflæggelse tilbydes efter behov deltagere med

funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder følgende støtteformer:

1) Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.

2) Personlig assistance og sekretærhjælp.

3) Særligt udformede undervisningsmaterialer.

4) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.

Stk. 2.

Deltagere, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende denne i alle dele af

undervisningen efter denne lov.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om yderligere støtteformer.

§ 4 c.

Deltageren kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et bevilget hjælpemiddel

efter § 4 b, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende

voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye

uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i

den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.«

§9

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr…,

foretages følgende ændring(er):

Efter § 29 indsættes:

»§ 29 a.

Elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov herfor

skal i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om følgende støtteformer:

1) Hjælpemidler og instruktion i brug herfor.

2) Personlig assistance og sekretærhjælp.

3) Støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

4) Særligt udformede undervisningsmaterialer.

5) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.

Stk. 2.

Elever, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende denne i skoleundervisningen,

praktikuddannelsen.

Stk. 3.

Eleven kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med:

1) Uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet

som led i uddannelsen.

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

2) Obligatorisk praktik som led i uddannelsen.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om yderligere støtteformer.

§ 29 b.

Eleven kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et bevilget hjælpemiddel

efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende

voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye

uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i

den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.«

§ 10

I lov nr. 1716 af 27. december 2016 om de gymnasiale uddannelser, foretages følgende ændring(er):

§ 61

affattes således:

»§ 61.

Elever og kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med

behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med

undervisningen have tilbud om følgende støtteformer:

1) Hjælpemidler og instruktion i brug herfor.

2) Personlig assistance og sekretærhjælp.

3) Støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse

4) Særligt udformede undervisningsmaterialer.

5) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.

Stk. 2.

Institutionen kan i helt særlige tilfælde tilrettelægge 2-årige uddannelsesforløb over en 3-årig

periode og 3-årige uddannelsesforløb over en 4-årig periode for elever, der på grund af

funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder er forhindret i at følge undervisningen på normal

vis.

Stk. 3.

Elever og kursister, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende denne i

undervisningen på de gymnasiale uddannelser, jf. § 2.

Stk. 4.

Eleven og kursisten kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med:

1) Uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet

som led i uddannelsen.

2) Obligatorisk praktik som led i uddannelsen.

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om yderligere støtteformer, herunder om

støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og om

forlængede forløb for elever med nedsat funktionsevne eller indlæringsvanskeligheder.«

Efter § 61 indsættes:

»§ 61 a.

Eleven eller kursisten kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et bevilget

hjælpemiddel efter § 61, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende

voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse, indtil der i den nye

uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i

den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.«

§ 11

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2018, foretages

følgende ændring(er):

Efter § 25 indsættes i kapitel 6:

»Specialpædagogisk støtte

§ 25 a.

Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser eller elever på Træningsskolens

arbejdsmarkedsuddannelser med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med

behov herfor skal i forbindelse med undervisningen have tilbud om følgende støtteformer:

1) Hjælpemidler og instruktion i brug herfor.

2) Personlig assistance og sekretærhjælp.

3) Støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

4) Særligt udformede undervisningsmaterialer.

5) Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.

Stk. 2.

Deltagere, der har fået bevilget støtte efter stk. 1 til deltagelse i en uddannelse, kan, hvis der er

planlagt yderligere uddannelse inden for 3 måneder, medbringe og anvende støtten i forbindelse med

deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse, herunder forløb af arbejdsmarkedsuddannelse og i

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser efter lovens kapitel 7.

Stk. 3.

Deltagere kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med:

1) Uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner som led i uddannelsen.

2) Uddannelsens prøver.

3) Obligatorisk praktik som led i uddannelsen.

Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om yderligere støtteformer, herunder om

støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

§ 25 b.

En deltager, som senest 3 måneder efter at være ophørt på en uddannelse, hvortil et

hjælpemiddel er bevilget, jf. § 25 a, stk. 1, nr. 1, påbegynder fortsat uddannelse i en

ungdomsuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og voksen-, efter- og videreuddannelse, og

indgiver ansøgning, om hjælpemiddel i den fortsatte uddannelse, kan i anvende et bevilget hjælpemiddel

efter § 25 a, stk. 1, nr. 1, ved indtil der i den nye uddannelse er truffet afgørelse om ansøgningen. Hvis

ansøgningen imødekommes, kan det oprindelige hjælpemiddel benyttes, indtil ansøgeren har fået

mulighed for at komme i besiddelse af det nye hjælpemiddel.

§ 12

I lov nr. 698 af 8. juni 2018 om institutioner for forberedende grunduddannelser foretages følgende

ændring(er):

1. Efter § 41 indsættes:

»§ 41 a.

Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 40, stk. 1, til institutionerne stille

krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte til

elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk støtte efter § 33 i lov om forberedende

grunduddannelse, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og

tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte.,

Stk. 2.

Elever, der modtager specialpædagogisk

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

støtte, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af de i stk. 1 nævnte centralt koordinerede

indkøbsaftaler.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at

anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden

for anvendelsen heraf. «

§ 13

I lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser,

jf. lovbekendtgørelse nr…,

foretages følgende ændring(er):

Efter § 3 indsættes i kapitel 3:

»§

3 a.

Uddannelses- og forskningsministeren kan i forbindelse med afgørelse efter § 12, stk. 3, til

institutionerne stille krav om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for

specialpædagogisk støtte til de studerende, der skal have tilbud om specialpædagogisk støtte efter lovens

kapitel 2, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og

tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk støtte.

Stk. 2.

Studerende, der modtager specialpædagogisk støtte, kan frit vælge mellem de leverandører, der

er omfattet af de i stk. 1 nævnte centralt koordinerede indkøbsaftaler.

Stk. 3.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes

forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og

fremgangsmåden for anvendelsen heraf. «

§ 14

Stk. 1.

Loven træder i kraft den [1. januar 2019], jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 12 a i lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til

fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven),

som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, og § 4 a i lov om forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning for voksne, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, har virkning fra og med 1.

august 2019.

Stk. 3.

Regler, der er fastsat i medfør af […], forbliver i kraft, indtil

de ophæves eller afløses af

forskrifter udstedt i medfør af […], som affattet ved denne lovs § […].

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Specialpædagogiske støtteordninger på de enkelte uddannelser

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Valg af leverandører

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Specialpædagogisk støtte i overgangen

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser

2.3.2. Den foreslåede ordning

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. De administrative konsekvenser for borgere

6. De miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

1. Indledning

Med lovforslaget foreslås en ordning, hvorefter elever, kursister og deltagere ved

[uddannelsesområder] får adgang til frit at vælge leverandør af specialpædagogiske hjælpemidler

indenfor rammerne af den gældende aftale, hvor der kan vælges mellem de leverandører, der er indgået

aftale med.

Endvidere foreslås med lovforslaget mulighed for specialpædagogisk støtte til voksne på de almene

og erhvervsrettede voksenuddannelser og en ordning, der sikrer specialpædagogisk støtte i overgangen

mellem uddannelsesniveauer.

Nærværende lovforslag fremsættes med henblik på at tilvejebringe hjemmel til at give adgang til frit

leverandørvalg for elever, kursister og studerende, der er berettigede til at modtage specialpædagogiske

støtteydelser (tegnsprogs- og skrivetolkeområdet). Bemyndigelsen omfatter endvidere mulighed for

etablering af frit leverandørvalg inden for andre støtteformer end tolkning.

2. Baggrund

Det fremgår af regeringsgrundlaget »For et friere, rigere og mere trygt Danmark« (november 2016),

at ”Regeringen vil styrke danskernes frie valg. Den enkelte skal have flere muligheder for at vælge

mellem leverandører, når man modtager en offentlig ydelse. Vi vil blandt andet give de ældre flere

muligheder

for selv at vælge, hvem der skal levere hjemmesygepleje, madservice, plejehjemsplads mv.”

Kernen i ordningerne er, at borgerne frit kan vælge mellem forskellige leverandører (offentlige og

private), der er indgået en aftale med på baggrund af udbud. Dermed opstår der konkurrence mellem

forskellige leverandører af en ydelse, hvor konkurrencen er mere på kvaliteten end på omkostningerne.

Formålet med frit valg er at styrke borgernes valgfrihed med henblik på at sikre bredere udbud af

offentlig velfærd samt øge kvaliteten af og tilfredsheden med den leverede service.

Regeringen har igangsat et arbejde med et serviceeftersyn af lovgivningen på ældreområdet med

henblik på at forebygge konkurser i ældreplejen. Erfaringen har vist sig at frit valg i sig selv ikke giver et

incitament til at reducere omkostningerne, idet der konkurreres på kvalitet og udbud fremfor pris.

Yderligere er erfaringen, at det kræver en vis kapacitet hos borgeren for at kunne træffe et valg mellem

leverandører (særligt på ældreområdet). I løbet af de sidste årtier er frit valg blevet udvidet til langt

hovedparten af velfærdsområderne, fx ældre-, sundheds- og socialområdet mv.

På beskæftigelses- og det sociale område er der i lov om tolkning til personer med hørehandicap

fastsat hjemmel til at borgere med et hørehandicap, frit kan vælge hvilken leverandør der skal tolke for

borgeren ved deltagelse i forskellige aktiviteter, der er omfattet af loven, dvs. aktiviteter, der er

nødvendige for at deltage i samfundslivet sociale aktiviteter.

På uddannelsesområdet er der fra elever, kursister og studerende med hørehandicap, der er under

uddannelse, udtrykt ønske om muligheden for frit at kunne vælge leverandør af specialpædagogiske

ydelser, navnlig tolkeleverandører.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet er som offentlig myndighed underlagt udbudsretlige regler, og

der er ikke inden for Undervisningsministeriets lovgivningsområde udtrykkeligt indsat hjemmel til

etablering af en ordning, hvorefter brugere af specialpædagogisk støtte frit kan vælge leverandør af disse

ydelser. Som følge heraf, har elever, kursister og studerende ikke i ønskede omfang kunnet vælge,

hvilken leverandør der har skullet tolke under den pågældendes uddannelse, idet udbudsretlige regler

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

kræver tildeling baseret på objektive krav, som vanskeliggør tildeling, der i et vist omfang er baseret på

subjektive forhold, det vil sige den enkelte brugers personlige behov. Det forhold, at en elev, kursist

eller studerende har bedre kemi mv. er et subjektivt forhold, der ikke har kunnet begrunde tildeling af

en tolkeopgave i henhold til udbudsrettens regler, i det der ikke har været en national lovhjemmel til frit

valg, som er tilfældet på bl.a. det sociale område. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har i de seneste

år haft løbende dialog med brugerorganisationerne på området, hvor det også er kommunikeret, at der

er et stort ønske om frit leverandørvalg fra tolkebrugerne.

Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre (aftalepartierne) indgik den 13. oktober 2017

Aftale om bedre veje til uddannelse og job.

Aftalepartierne er enige om, at der skal indføres lige adgang til SPS

uafhængigt af, hvor man er i uddannelsessystemet. Aftalen indebærer således, at der indføres SPS til

voksne på de almene og erhvervsrettede voksenuddannelser (avu, FVU, OBU og

arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)) og til TAMU. Aftalen indebærer desuden, at der indføres en

ordning, der sikrer specialpædagogisk støtte, i overgangen mellem uddannelsesniveauer, fra bl.a.

folkeskolen til ungdomsuddannelse og FGU.

Lovforslaget er endvidere en opfølgning på initiativet om

”Bedre

vilkår for unge og voksne med ordblindhed

og funktionsnedsættelse”

i Aftale af 13. oktober 2017 om bedre veje til uddannelse og job. Initiativet

indebærer, at der indføres lige adgang til specialpædagogisk støtte til voksne på de almene og

erhvervsrettede voksenuddannelser, det vil sige avu, FVU, OBU og arbejdsmarkedsuddannelser

(AMU)), og til TAMU, uanset hvor den enkelte er i uddannelsessystemet.

Som opfølgning på Aftale af 13. oktober 2017 har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet iværksat en

analyse af, i hvilket omfang der kan etableres en model for frit valg af kompenserende software. Denne

analyse blev gennemført i foråret 2018, og resultaterne heri er ikke endelige.

[…]

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. De specialpædagogiske støtteordninger på de enkelte uddannelser

2.1.1. Gældende ret

Specialpædagogisk støtte (SPS) til borgere med funktionsnedsættelse er en udmøntning af

principperne om ligebehandling, kompensation og solidaritet, som er tre af de fire principper, der ligger

til grund for den danske handicappolitik. Formålet med specialpædagogisk støtte er at kompensere for

en funktionsnedsættelse ved at fjerne de barrierer for deltagelse i uddannelse, som er forårsaget af

funktionsnedsættelsen. Der findes overordnet fem former for kompenserende støtte, som er

hjælpemidler, særligt tilrettelagte studiematerialer, tegnsprogstolkning, personlig assistance og

støttetimer.

De specialpædagogiske støtteordninger har hvert deres lovgivningsmæssige grundlag inden for de

enkelte uddannelsesområder.

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

Der er ikke i gældende lovgivning bestemmelser om adgang til specialpædagogisk støtte på de almene

og erhvervsrettede voksenuddannelser, dog bortset fra arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og

ordblindeundervisning i medfør af lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning

for voksne. Denne persongruppe vil normalt blive henvist til deres bopælskommune med henblik på at

søge om kompenserende støtte til brug under uddannelse.

Grundskoleniveau

I folkeskolen gives specialundervisning gives til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen

eller støtte i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres

med støtte i mindst 9 undervisningstimer, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2.

De nærmere regler om specialpædagogisk bistand er fastsat i bekendtgørelse nr. 693 af 10. juni 2014

om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Specialpædagogisk bistand gives fortrinsvis som støtte i den almindelige klasse.

Specialpædagogisk bistand omfatter foranstaltninger, som er nødvendige for elevens deltagelse i

undervisningen, eller som medvirker til at fremme formålet med undervisningen for eleven. Efter

bekendtgørelsens § 1 omfatter Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

(specialpædagogisk bistand) til elever i grundskolen og 10. klasse omfatter følgende:

1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning

for elevens udvikling.

2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med

undervisningen af eleven.

3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til

elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand

undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov.

4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller

begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder.

5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse

med skolegangen.

6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning.

Med hensyn til særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler bemærkes, at disse i givne

situationer kan være en del af den specialpædagogiske bistand, som skolevæsenet har ansvaret for. Der

er her tale om materialer og hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af

eleven. Det er skolens ansvar at sikre, at særlige hjælpemidler, som er en forudsætning for, at eleven får

tilstrækkeligt udbytte af undervisningen, stilles vederlagsfrit til rådighed. Dette gælder også

hjælpemidler, som er nødvendige for, at eleven kan forberede sin undervisning hjemme. Det er også

skolens ansvar at sikre, at eleven i fornødent omfang instrueres i brugen af hjælpemidlet, herunder

installation af software til it-hjælpemidler.

I bekendtgørelse om tilskud m.v. til efterskoler og frie fagskoler er ansøgningsprocedurer, tildeling af

tilskud mv. beskrevet i § 42, hvoraf det fremgår af § 42, stk. 6, at skolen skal anvende den leverandører

vi henviser til for så vidt angår bevillinger om hjælpemidler og personlig assistance.

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

Tilsvarende er ikke gældende på det frie grundskoleområde.

Ungdomsuddannelser

På erhvervsuddannelserne, herunder eux-forløb, og på de gymnasiale uddannelser, dvs. den 3-årige

uddannelse til teknisk studentereksamen (htx), den 3-årige uddannelse til merkantil studentereksamen

(hhx), den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen (stx), den 2-årige uddannelse til hf-eksamen

(hf med eller uden overbygning), uddannelsen til almen studentereksamen tilrettelagt som en 2-årig

uddannelse (2-årig stx) og, gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag), har elever og kursister, der

har behov for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, krav på, at

uddannelsesinstitutionen stiller den fornødne specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

til rådighed under uddannelsen efter bestemmelser i § 29 i lov om erhvervsuddannelser og § 61 i lov om

de gymnasiale uddannelser. For elever på uddannelsen til International Baccalaureate (IB) på

institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse og institutioner for

erhvervsrettet uddannelser følger retten til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand af §

18 a, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 44, stk. 2, i lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. For elever på de sidste tre klassetrin af

europaskolen ved Sankt Annæ Gymnasium følger retten til specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand af § 44, stk. 2, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v.

Det er de enkelte uddannelsesinstitutioner, der træffer afgørelse om til specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand efter de nævnte bestemmelser.

På området for lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almenvoksenuddannelse

m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse har uddannelsesinstitutionerne hidtil haft

mulighed for at ansøge om særligt tilskud til specialpædagogisk støtte hos Undervisningsministerieriet

(Styrelsen for Undervisning og Kvalitet), der kan bevilge sådanne tilskud. Der skal dog være tale om en

eller flere af de støtteformer, der er opregnet i § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1377 af 9. december 2013

om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v., som ændret ved

bekendtgørelse nr. 1480 af 16. december 2016, dvs. hjælpemidler og instruktion i brug heraf, personlig

assistance og sekretærhjælp, støttetimer med henblik på kompensation af fysisk eller psykisk

funktionsnedsættelse, særligt udformede undervisningsmaterialer og tegnsprogstolkning og

skrivetolkning. Der kan desuden i særlige tilfælde ydes tilskud til kompenserende undervisning efter

tekstanmærkning nr. 193 til § 20 på finansloven.

Hjælpemidler, der er finansieret med de særlige tilskud og stillet til rådighed for elever eller kursister

som led i specialpædagogisk støtte, hjemtages fra eleven eller kursisten ved uddannelsens afslutning

eller afbrydelse, eller hvis denne ikke længere har behov for det, medmindre det overdrages

vederlagsfrit til eleven eller kursisten til ejendom, jf. reglerne i § 12, stk. 1, i bekendtgørelse om særlige

tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v. Hvis eleven eller kursisten skifter til

en anden uddannelse eller uddannelsesinstitution, kan hjælpemidlet medtages efter reglerne i § 12, stk.

2, i bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v.

På området for lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser ansøger institutionen om

tilskud til undervisningen af svært handicappede elever. Reguleringen af hjælpemidler er tilsvarende de

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

offentlige gymnasier m.fl. Der henvises til § 10 i bekendtgørelse nr. 731 af 29. juni 2012 om tilskud m.v.

til private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (PG-

tilskudsbekendtgørelsen) som ændret ved bekendtgørelse nr. 1016 af 25. oktober 2012, bekendtgørelse

nr. 1286 af 17. december 2012, bekendtgørelse nr. 920 af 28. juni 2013 og bekendtgørelse nr. 1809 af

22. december 2015.

På området for forberedende grunduddannelse er rammen for tilbud om specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand m.v. fastlagt i §§ 30-34 i lov om forberedende grunduddannelse.

Det er de enkelte uddannelsesinstitutioner, der indgiver ansøgning om de særlige tilskud til Styrelsen

for Undervisning og Kvalitet, hvortil administrationen af tilskudsordningen er henlagt af

undervisningsministeren.

Voksen- og efteruddannelsesområdet (VEU)

Voksen- og efteruddannelsesområdet omfatter blandt andet arbejdsmarkedsuddannelser (AMU),

Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), almen voksenuddannelse (avu), forberedende

voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning (OBU) og hf-enkeltfag.

Specialpædagogisk bistand til AMU-deltagere ydes som en forsøgsordning med hjemmel i

finanslovens § 20.98.31.30. Der kan af bevillingen afholdes udgifter til en forsøgsordning vedrørende

forbedring af handicappedes vilkår på AMU-uddannelser ved institutioner for erhvervsrettet

uddannelse ved udvikling og anskaffelse af kompenserende undervisningsmaterialer og udstyr. Af

bevillingen kan der endvidere ydes støtte til specialpædagogisk støtte til arbejdsmarkedsuddannelserne.

Det følger af tekstanmærkning nr. 159. ad 20.98.31.30, at undervisningsministeren bemyndiges til at

yde tilskud til specialpædagogisk støtte til deltagere på arbejdsmarkedsuddannelser. Af stk. 2 følger, at

undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningens anvendelsesområde og

administration. Undervisningsministeren kan bemyndige Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til at

fastsætte reglerne og til at administrere bevillingen og kan fastsætte regler om adgangen til at klage over

afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om at afgørelser ikke skal kunne

indbringes for undervisningsministeren.

Det følger af anmærkningerne til tekstanmærkningen, at der af den afsatte bevilling udbetales

specialpædagogisk støtte til deltagere på arbejdsmarkedsuddannelser, således at deltagere med et særligt

behov får mulighed for at gennemføre en arbejdsmarkedsuddannelse på lige fod med andre deltagere.

Der er tale om en bevilling, som kan bruges til personer med særlige behov, herunder blandt andet

hørehæmmede, synshandicappede, bevægelseshandicappede, ordblinde og læsesvage samt andre, f.eks.

psykisk udviklingshæmmede. Midlerne kan blandt andet bruges til særligt udstyr, udvikling af egnede

undervisningsmaterialer, afholdelse af særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for psykisk

udviklingshæmmede, rådgivning af uddannelsesstederne, efteruddannelse af lærerne og

informationsspredning. Indsatsen er en forlængelse af den forsøgsordning, der blev iværksat i 1998, og

er en fortsættelse af initiativerne inden for denne ramme.

Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) er en særligt tilrettelagt uddannelse, som

foregår under arbejdspladslignende vilkår, og som henvender sig til uddannelsessvage unge ledige.

TAMU henvender sig til unge mellem 18-30 år, hvis udvikling er præget af en flydende socialtilstand og

en svag skolebaggrund, så de har svært ved at få en erhvervsrettet uddannelse eller et job.

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

Uddannelserne er opbygget trinvist og er individuelt tilrettelagt som et samlet forløb, der kan

gennemføres på 30 uger. Der er mulighed for fire ugers udslusning efter endt uddannelse. Udslusningen

betragtes som obligatorisk praktik efter denne lov. TAMU har hjemmel i

lov om

arbejdsmarkedsuddannelser, men reguleres i øvrigt af en særskilt bekendtgørelse og har ikke været

omfattet af den forsøgsordning med SPS, der har været tilknyttet ordinær AMU.

Det følger af § 4 a, stk. 1, nr. 2, i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning

for voksne, at der som led i ordblindeundervisningen skal tilbydes specialpædagogisk bistand.

I medfør af § 4 a, stk. 4, har undervisningsministeren fastsat regler om ordblindeundervisningen,

herunder om adgangen til denne, om undervisningens tilrettelæggelse, mål og indhold, samt om

uddannelses- og erhvervsvejledningen. Dette er sket i bekendtgørelse nr. 1589 af 13. december 2016

om ordblindeundervisning for voksne.

Efter bekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 2, omfatter ordblindeundervisning for voksne

specialpædagogisk bistand. Det følger af bekendtgørelsens § 3, stk. 3, at relevante pædagogiske

hjælpemidler stilles til rådighed for kursisten i undervisningen gennem den specialpædagogiske bistand.

Gennem den specialpædagogiske bistand ydes rådgivning af kursisten og, efter aftale med kursisten, af

personer med tilknytning til kursisten, for eksempel om tiltag, der kan kompensere for kursistens

skriftsproglige vanskeligheder i hverdagen, jf. § 3, stk. 4. Endelig følger det af § 3, stk. 5, at

undervisningen efter stk. 1, nr. 2, tilrettelægges individuelt, på baggrund af en samlet vurdering af

kursistens behov og forudsætninger, og fører frem mod det færdighedsniveau, som vurderes at være

relevant for kursisten.

[…]

De videregående uddannelser

Lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser hører under uddannelses- og

forskningsministeren. Ordningen administreres af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der hører

under undervisningsministeren. I lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser er der

i dag ikke bestemmelser om frit leverandørvalg. Ansøgningsproceduren er beskrevet i lovens §§ 11-12.

Heraf fremgår det, at den uddannelsessøgende afleverer ansøgning om specialpædagogisk støtte til den

uddannelsesinstitution, hvor den studerende er optaget, og til ansættelsesinstitutionen, når den

studerende er optaget på pædagogikum. På denne baggrund foretager institutionen en indstilling til

styrelsen, der træffer afgørelse om støtte. Af lovens forarbejder til § 12, fremgår det, at ”Det

forudsættes, at styrelsen indgår en række standardaftaler med leverandører m.v. for at sikre den bedste

kvalitet, stordriftsfordele mv. Når institutionerne skal anskaffe et hjælpemiddel m.v., vil de være henvist

til at benytte sig af en sådan standardaftale med henblik på at skaffe det bedst mulige hjælpemiddel til

den mest fordelagtige pris, således at bevillingen

udnyttes bedst muligt.”

2.1.2. Ministeriets overvejelser

Det fremgår af

Aftale om bedre veje til uddannelse og job,

at der skal indføres lige adgang til SPS

uafhængigt af, hvor man er i uddannelsessystemet. Det følger heraf, at der skal skabes bedre vilkår for

unge og voksne med ordblindhed og funktionsnedsættelser. Dette sker ved, at adgangen til

specialpædagogisk støtte (SPS) udvides til også at omfatte grundlæggende voksen- og efteruddannelse.

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

I en rapport

om ”Kortlægning og analyse af specialpædagogisk støtte på voksen-

efteruddannelsesområdet (December 2014)”

er der en gennemgang af de eksisterende støttemuligheder

for personer med funktionsnedsættelser. Kortlægningen viser, at ansvaret for at sikre og finansiere

støtte placeres efter sektoransvarlighedsprincippet. En gennemgang af lovgivningen bag de

regelfastsatte støttemuligheder viser, at der ikke findes konkrete retningslinjer for, hvordan princippet

om sektoransvarlighed skal udmøntes i praksis. Fraværet af konkrete retningslinjer for

ansvarsfordelingen mellem sektorerne udgør i nogle tilfælde en juridisk barriere. Uklarheden om

ansvarsfordelingen kan medvirke til at skabe en administrativ barriere for, at personer med

funktionsnedsættelser modtager støtte i rette tid, eller overhovedet modtager støtte.

Det fremgår af den politiske aftale, at alle elever, kursister og deltagere skal mødes, der hvor de er, og

alle elever, kursister og deltagere skal udfordres på deres evner og interesser i udviklingen af relevante

kompetencer. Barrierer for den enkeltes faglige udvikling i form af fx funktionsnedsættelse og

ordblindhed skal minimeres.

Undervisningsministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at udvide adgangen til

specialpædagogisk støtte (SPS) også at omfatte grundlæggende voksen- og efteruddannelse.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås, at der indføres adgang til specialpædagogisk støtte til voksne til de almene

og erhvervsrettede voksen-, efter- og videreuddannelser.

Med lovforslaget foreslås således ændring af lov om forberedende voksenundervisning og

ordblindeundervisning for voksne, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af

realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til

studentereksamen (avu-loven), lov om erhvervsuddannelser, lov om de gymnasiale uddannelser og lov

om arbejdsmarkedsuddannelser.

Lovforslaget sigter på at fremme et inkluderende læringsmiljø, der stiller krav til institutionernes

organisering af undervisningen og samarbejdsformer, adgang til ressourcepersoner og den nærmere

tilrettelæggelse af undervisningen samt mulighed for deltagelse og evaluering på flere måder. Det er

hensigten, at der skabes en kultur, hvor særlig hensyntagen eller støtte, herunder specialpædagogisk

bistand i form af fx hjælpemidler, og den inkluderende tilgang er tænkt sammen. Undervisningen skal

have fokus på at anvende evt. kompenserende hjælpemidler, herunder konkret instruktion i brug af

hjælpemidler, og skal tilrettelægges med deltagelsesformer, der sigter mod at udvikle elevens, kursistens

eller deltagerens læse- og skrivefærdigheder.

Efter forslaget vil institutionen skulle vurdere det konkrete støttebehov, da det er institutionen, der

har viden om de faktiske forhold, herunder i hvilken udstrækning det inkluderende læringsmiljø på

institutionen i praksis kan dække og imødekomme støttebehovet, i hvilket omfang der skal tilbydes

specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, herunder støtteformer som nævnt i

forslaget.

Med lovforslaget foreslås endvidere ændring af lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser

og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

Lovforslaget indebærer således, at der for så vidt angår de i nærværende lovforslags nævnt

støtteformer kan opnår særlige tilskud til specialpædagogisk støtte. Ansøgning om det særlige tilskud

indgives til undervisningsministeren (i praksis til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet), som vil

administrere ordningen. Det foreslåede giver den fordel, at institutionerne vil kunne søge og få tildelt

støtte efter de generelle standarder, som undervisningsministeren (ved delegation henlagt til Styrelsen

for Undervisning og Kvalitet) har lagt. Derved tildeles støtte ensartet til elever med sammenlignelige

vanskeligheder, hvilket også vil bidrage til at gøre institutionernes opgave med at vejlede og undervise

eleverne i anvendelsen af hjælpemidler entydige.

Den beskrevne ordning svarer til den ordning, der blev indført ved lov om forberedende

grunduddannelse og lov om institutioner for forberedende grunduddannelse.

2.2. Valg af leverandør

2.2.1. Gældende ret

Der er ikke i gældende lovgivning bestemmelser om adgang til frit leverandørvalg for modtagere af

specialpædagogisk støtte.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har efter afholdelse af ordinære udbudsforretninger indgået

rammeaftale med et antal leverandører af tegnsprogs- og skrivetolkeydelser. Målgrupperne for

tolkebistanden er døve, døvblinde og svært hørehæmmede elever og studerende ved

ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser, samt frie kostskoler og AMU. Tolkebistanden

leveres i forbindelse med de pågældende elevs eller studerendes deltagelse i undervisningen.

Tolkebistanden leveres som tegnsprogstolkning og/eller skrivetolkning.

Tildelingen af tolkebistand sker ved, at uddannelsesinstitutionen ansøger om tolkebistand, hvorefter

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet bevilger tolk i et bestemt antal timer afhængig af

uddannelsesniveau og behov. Den konkrete tolkeopgave oprettes af styrelsen i Tolkeportalen, som er

en administrationsportal for bestilling af tolkeydelser med relevante oplysninger. Tolkebistanden

udbydes herefter som et miniudbud, der gennemføres på baggrund af en rammeaftale, som har været i

EU-udbud i den region, hvor tolkeopgaven skal finde sted.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har endvidere efter afholdelse af ordinære udbudsforretninger

indgået en rammeaftale om anskaffelse af ergonomiske hjælpemidler, dvs. ergonomiske borde, stole og

tillægsprodukter samt øvrige ergonomiske hjælpemidler, [en rammeaftale om levering af personlig hjælp

mv.]

[…]

2.2.2. Ministeriets overvejelser

Undervisningsministeriet finder, at anskaffelse af specialpædagogiske hjælpemidler og ydelser via

udbud understøtter en ordning om frit leverandørvalg indenfor rammerne af den gældende aftale, hvor

der kan vælges mellem de leverandører, der er indgået aftale med..

Undervisningsministeriet finder endvidere, at anskaffelsen skal ske via indgåelse af rammeaftaler med

leverandører, der indgås efter procedurereglerne i udbudsloven.

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

Udbud af kontrakter med en anslået kontraktværdi, der overstiger den gældende tærskelværdi skal i

henhold til udbudsloven som udgangspunktet gennemføres i overensstemmelse med de i udbudslovens

afsnit II (”Offentlige indkøb over tærskelværdien”), kapitel 7 (§§ 55-94)

regulerede procedurer. Den

gældende tærskelværdi (2018 og 2019) for statslige anskaffelser af varer og tjenesteydelser er 1.072.094

kr. Der findes i udbudslovens § 7 og afsnit III (§§ 186-189) særlige procedureregler ved indkøb af

sociale og andre specifikke tjenesteydelser over tærskelværdien, det såkaldte ”light-regime”, hvor der i

bilag XIV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige

udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (udbudsdirektivet) er en udtømmende opremsning af

de omfattede tjenesteydelser. Den gældende tærskelværdi (2018 og 2019) for anskaffelser (den samme

for både statslige myndigheder og kommunale myndigheder) inden for light-regimet er 5.583.825 kr.

Det er indholdet af kontrakten, dvs. CPV-koden, der afgør om afsnit udbudslovens II eller afsnit III

finder anvendelse.

Kontrakter, der vurderes at have en klar grænseoverskridende interesse, skal følge procedurereglerne

i udbudslovens afsnit IV, hvorimod afsnit V finder anvendelse for kontrakter uden en sådan klar

grænseoverskridende interesse.

Light-regimet blev introduceret ved udbudsdirektivet og er en særlig ordning for visse

tjenesteydelser, hvis værdi overstiger tærskelværdien. Der er i direktivet lagt op til, at de enkelte EU-

medlemsstater under light-regimet har større frihed til at planlægge valget af leverandører, end hvad der

gælder for udbud efter direktivets regler for de øvrige tjenesteydelser. Der stilles hovedsageligt krav om,

at principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet er overholdt.

De tjenesteydelser, der er omfattet af light-regimet, er udtømmende opregnet i udbudsdirektivets

bilag XIV. De omfattede tjenesteydelser er inddelt i forskellige tjenesteydelseskategorier, og hver

kategori indeholder en række CPV-koder (forkortelse for »Common Procurement Vocabulary«, som er

et fælles referencesystem for udbudte opgaver i EU) for de konkrete tjenesteydelser. For at være

omfattet af udbudslovens afsnit III skal en opgave således være omfattet af en af de CPV-koder, der er

indeholdt under de følgende tjenesteydelseskategorier:

- Administrative tjenester på det sociale område, uddannelsesområdet, sundhedsområdet og det

kulturelle område.

- Lovpligtig socialsikring.

- Velfærdsydelser.

- Andre kollektive, sociale og personlige tjenesteydelser, herunder tjenesteydelser ydet af

fagforeninger, politiske organisationer, ungdomsorganisationer og andre medlemskabsbaserede

organisationstjenester.

- Religiøse tjenester.

- Hotel- og restaurationstjenesteydelser for den offentlige sektor.

- Visse juridiske tjenesteydelser.

- Andre administrative tjenester og tjenester for den offentlige sektor.

- Tjenester for lokalsamfundet.

- Fængselsrelaterede tjenester, tjenester i forbindelse med offentlig sikkerhed og redningstjenester.

- Efterforsknings- og sikkerhedstjenester.

- Posttjenester.

- Diverse tjenester.

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

Opbygningen af CPV-glossaret fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

2195/2002 med senere ændringer, senest kommissionens forordning nr. 213/2008. Klagenævnet for

Udbud har delkendelse af 20. januar 2017 og kendelse af 27. juni 2017, udtalt, at klassifikation af en

ydelse skal ske under den kode, der efter en naturlig sproglig forståelse er mest dækkende for den

pågældende ydelse, uanset om andre koder kunne være dækkende.

Det fremgår af betragtning 114 til udbudsdirektivet om light regimets baggrund, at ”Visse kategorier

af tjenesteydelser har fortsat ifølge deres natur en begrænset grænseoverskridende dimension, især de

tjenesteydelser, der kan betegnes som personlige tjenesteydelser, såsom visse sociale, sundhedsmæssige

og uddannelsesmæssige tjenesteydelser”.

Klagenævnet for Udbud har i kendelse

af 27. juni 2017 udtalt, at ”Uanset om tolketjenesten således

tillige måtte kunne anvendes af andre sektorer, herunder eksempelvis i forbindelse med at varetage job,

deltagelse i uddannelsesaktiviteter, ved samtaler med sagsbehandler i kommunen o.l., er det for den, der

har krav på ydelsen

–

den hørehæmmede

–

en personlig ydelse, der skal afhjælpe et handicap.

På den baggrund finder klagenævnet fortsat, at den udbudte ydelse (skrive- og tegnsprogstolkning for

personer med hørehandicap, red.) er omfattet

af i hvert fald CPV kode 98000000 (angår ”andre

kollektive, sociale og personlige tjenesteydelser”, red.) og dermed udbudslovens afsnit III.”

Ydelsen ”tolkning” eller ”tegnsprogs-

og skrivetolkning”

er ikke direkte nævnt i udbudsdirektivets

bilag XIV eller oplistet i de tilhørende CPV-koder. Rene undervisningsydelser (fx CPV-koden

80000000-4

vedrørende ”Uddannelse og undervisning”) og rene sociale ydelser (fx 75310000-2

vedrørende ”Sociale ydelser”) er imidlertid omfattet af bilaget.

Eftersom formålet med

specialpædagogisk støtte er at kompensere for en funktionsnedsættelse ved at fjerne de barrierer for

deltagelse i uddannelse, som er forårsaget af funktionsnedsættelsen, finder Undervisningsministeriet, at

specialpædagogisk støtte er en ydelse, der er omfattet af udbudsdirektivets bilag XIV, og dermed

omfattet af procedurereglerne i udbudslovens afsnit III.

Proceduren for et udbud under light regimet er fastlagt i udbudslovens kapitel 16 (§§ 186-189).

Det følger af udbudslovens § 186, at ordregiver skal fastlægge en procedure i overensstemmelse med

loven § 2, dvs. overholde principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet,

herunder fastsætte et tildelingskriterium samt eventuelle underkriterier. Ordregiver har således frihed til

at tilrettelægge proceduren eller fremgangsmåden, herunder anvendelse af forhandling, for det enkelte

udbud, så længe det sker under iagttagelse af de nævnte principper. Ved fastsættelse af tidsfrister skal

iagttages proportionalitetsprincippet.

Det følger af udbudslovens § 187, at der skal offentliggøres en udbudsbekendtgørelse. Det kan enten

være en ”light” udbudsbekendtgørelse, jf. udbudslovens § 187, stk. 2, eller en ”light”

forhåndsmeddelelse, jf. udbudslovens § 187, stk. 3. Heri skal indeholde oplysninger om den procedure,

ordregiveren har fastlagt efter § 186 samt oplysninger om navn og kontaktoplysninger på ordregiveren,

en kort beskrivelse af den pågældende kontrakt, herunder CPV-koder, betingelser for deltagelse samt en

kort beskrivelse af hovedelementerne i den tildelingsprocedure, der skal anvendes.

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

Det følger af udbudslovens § 188, at kontrakten tildeles i overensstemmelse med den procedure,

ordregiver har fastlagt efter § 186. Der gælder samme begrundelseskrav som ved øvrige kontrakter.

Endvidere må ordregiver tidligst indgå kontrakt, når standstill-perioden er udløbet.

Det følger af udbudslovens § 189, at der skal ske kvartalsvise bekendtgørelse om indgåelse af

sådanne kontrakter.

Der kan endvidere i overensstemmelse med de gældende udbudsregler etableres en ordning,

hvorefter ordregiver kan indgå en aftale med alle interesserede virksomheder, der opfylder nogle på

forhånd fastsatte krav om egnethed, det vil sige virksomhedernes evne til at gennemføre den

pågældende kontrakt, og hvor det endelige leverandørvalg, det vil sige endelig tildeling af kontrakt,

foretages af andre end ordregiver, f.eks. uddannelsesinstitutionen eller brugeren. En sådan ordning kan

tilrettelægges på en sådan måde, at den permanent er tilgængelig under hele dens løbetid for

interesserede og kvalificerede leverandører.

Frit valg mellem leverandører af tegnsprogs- og skrivetolkning findes på andre sektorområder, men

har ikke fundet sted på undervisningsområdet. Det har længe været et ønske for

brugerorganisationerne, at der var adgang til frit valg af tolk for tolkebrugere på uddannelser. Ligeledes

har der været et ønske fra elever, kursister og studerende om at kunne benytte en anden tolk end den

tildelte. Særligt har det været udfordrende for tolkebrugerne ved indgåelse af nye aftaler om levering af

tolk, at de skulle skifte tolk midt i uddannelsesforløbet, hvor de har etableret et samarbejde med tolken

og aftalt fagspecifikke tegn m.v.

Der er i regi af Børne- og Socialministeriet nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, der har til

opgave at undersøge mulighederne for en omorganisering af området for tolkning til mennesker med

hørehandicap. I dette arbejde indgår overvejelser om etablering af en fælles ordning om indgåelse af

aftaler med en eller flere leverandører af tegnsprogs- og skrivetolkeydelser, som skal levere tolkebistand

til flere sektorområder, herunder beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet, de sociale område og

undervisningsområdet m.fl.

Det fremgår af

Aftale om bedre veje til uddannelse og job,

at ”Aftalepartierne er enige om at styrke den

enkelte elevs frie valg af kompenserende software. Der gennemføres en analyse af, i hvilket omfang der

kan etableres en model for frit valg af kompenserende software.”

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har som opfølgning på aftalen i foråret 2018 iværksat en

analyse af mulige udbuds- og leverancemodeller for levering af it-hjælpemidler til ordblinde, blinde og

svagsynede. Analysen bygger på forudsætninger som, at modellerne skal være udbudsegnede, give et

tilfredsstillende felt af tilbudsgivere og være realiserbare og omkostningseffektive. Analysens konklusion

er pt. ikke endelig. Den foreslåede ordning frit leverandørvalg vil derfor i første omgang alene omfatte

levering af tegnsprogs- og skrivetolkeydelser.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås, at der som betingelse for at modtage tilskud til specialpædagogisk støtte

stilles krav om anvendelse af centralt koordinerede indkøbsaftaler. Lovforslaget indebærer, at der vil

kunne anvendes centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for

specialpædagogisk støtte, der indgås af undervisningsministern eller andre offentlige ordregivende

myndigheder.

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

Med lovforslaget foreslås en ordning, som tilrettelægges i en kontraktform, som muliggør, at nye

kvalificerede leverandører kan indtræde i aftalens løbetid. På Undervisningsministeriets område

påtænkes en ordning, der i første omgang alene omfatter levering af ydelser inden for tegnsprogs- og

skrivetolkning. En sådan aftale indgås efter procedurereglerne i udbudslovens afsnit III.

Der vil i udbudsmaterialet skulle indarbejdes vilkår, der dels skal sikre leveringsikkerheden og dels

skal søge at begrænse risikoen for eventuelle påvirkninger af prissætningen og derved underminering af

markedet med efterfølgende risiko for konkurs. Dette kan ske ved at opstille mindstekrav til økonomisk

og finansiel formåen i udbuddet, ved at fastsætte minimumspriser, ved at fastsætte krav om en garanti,

ved kontraktretligt at regulere adgang til økonomiske nøgletal hos leverandørerne mv.

Den enkelte leveranceaftales løbetid vil skulle svare til den pågældende uddannelses normale

varighed. Leveranceaftaler, der indgås på grundlag af en rammeaftale, skal ske i rammeaftalens levetid,

som højst kan være på 4 år. Leveranceaftalerne kan være gældende i en periode efter udløbet af

rammeaftalens løbetid, hvis den længere løbetid er sagligt begrundet. Det kan f.eks. være i situationer,

hvor den enkelte døvetolkebrugers uddannelse løber i en periode, der går ud over rammeaftalens

løbetid. I forhold til den enkelte døvetolkebruger må det antages, at det vil være forbundet med visse

omkostninger forbundet med skift af tolk under uddannelsesforløbet med deraf følgende behov for

oplæring i særligt aftalte tegn mv.

Med lovforslaget foreslås en bemyndigelse til undervisningsministeren og uddannelses- og

forskningsministeren til at fastsætte regler om skolernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede

indkøbsaftaler om levering af ydelser inden for tegnsprogs- og skrivetolkning, herunder om proceduren

og fremgangsmåden for anvendelsen heraf. Bemyndigelsen omfatter endvidere mulighed for etablering

af frit leverandørvalg inden for andre støtteformer end tegnsprogs- og skrivetolkning.

2.3. Specialpædagogisk støtte i overgangen mellem uddannelsesniveauer

2.3.1. Gældende ret

Ved skift af skole, herunder skoleform, og overgang til ungdomsuddannelse

Det følger af § 16 i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni 2014 om folkeskolens specialundervisning og

anden specialpædagogisk bistand, hvis en elev, der får specialpædagogisk bistand, flytter til en anden

kommune, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at kommunalbestyrelsen i den anden kommune snarest

og senest inden 4 uger fra flytningen underrettes. Underretningen skal indeholde en rapport over den

gennemførte specialpædagogiske bistand. Kommunalbestyrelsen i den tilflyttende kommune skal tage

kontakt til elevens forældre med henblik på fortsat bistand.

Ved overgang fra folkeskole til en fri grundskole, efterskole, fri fagskole eller til en

ungdomsuddannelse er der ikke i gældende lovgivning bestemmelser om adgang til at medtage eller

udlåne hjælpemidler.

Det følger af § 12, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 1833 af 18. december 2015 om tilskud til friskoler og

private grundskoler m.v., at hjælpemidler, hvortil der er ansøgt om tilskud, følger eleven til anden

uddannelse, som berettiger til tilskud til specialpædagogisk bistand, dvs. bekendtgørelse om særlige

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v., til videregående uddannelse

omfattet af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og til undervisning eller

uddannelse ved anden institution omfattet af lov om friskoler og private grundskoler m.v., af lov om

efterskoler og frie fagskoler eller af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Bestemmelsen indebærer, at en elev ved overgang fra en fri grundskole til en efterskole eller til en

ungdomsuddannelse kan medtage de bevilgede hjælpemidler.

Ved overgang fra en fri grundskole til folkeskolen er der derimod ikke adgang til at medtage

hjælpemidlerne.

Det følger af § 42, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 284 af 27. marts 2017 om tilskud m.v. til efterskoler og

frie fagskoler, at hjælpemidler, hvortil der er ydet tilskud til specialpædagogisk bistand, følger eleven til

anden uddannelse, som berettiger tilskud til specialpædagogisk bistand, dvs. bekendtgørelse om særlige

tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v., til videregående uddannelse

omfattet af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og til undervisning eller

uddannelse ved anden institution omfattet af lov om friskoler og private grundskoler m.v., af lov om

efterskoler og frie fagskoler eller af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Bestemmelsen indebærer, at en elev ved overgang fra en efterskole til en fri grundskole eller til en

ungdomsuddannelse kan medtage de bevilgede hjælpemidler.

Ved overgang fra en efterskole til folkeskolen er der derimod ikke adgang til at medtage

hjælpemidlerne.

Ved skift af ungdomsuddannelse og overgang til efter- og videreuddannelse samt skift mellem sådanne uddannelser

Det følger af § 12 i bekendtgørelse nr. 1377 af 9. december 2013 om særlige tilskud til

specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 1480 af

16. december 2014, at hjælpemidler, der er finansieret med de særlige tilskud og stillet til rådighed for

elever eller kursister som led i specialpædagogisk støtte, hjemtages fra eleven eller kursisten ved

uddannelsens afslutning eller afbrydelse, eller hvis denne ikke længere har behov for det, medmindre

det overdrages vederlagsfrit til eleven eller kursisten til ejendom, jf. § 12, stk. 1. Hvis eleven eller

kursisten skifter til en anden ungdomsuddannelse eller -institution eller til en videregående uddannelse,

kan hjælpemidlet medtages efter reglerne i § 12, stk. 2.

Det følger af § 10, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 768 af 12. juni 2018 om tilskud m.v. til private

institutioner for gymnasiale uddannelser, at hjælpemidler, hvortil der er ansøgt om tilskud til

undervisningen af svært handicappede elever, følger eleven til anden uddannelse, såfremt uddannelsen

er omfattet af i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, i lov om friskoler og private

grundskoler m.v., i lov om efterskoler og frie fagskoler, bekendtgørelse om særlige tilskud til

specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v. eller lov om specialpædagogisk støtte ved

videregående uddannelse.

Bestemmelsen indebærer, at en elev ved skift til en anden ungdomsuddannelse eller -institution eller

til en videregående uddannelse kan medtage de bevilgede hjælpemidler. Reguleringen af hjælpemidler er

tilsvarende de offentlige gymnasier m.fl.

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

Det er de enkelte uddannelsesinstitutioner, der indgiver ansøgning om de særlige tilskud til Styrelsen

for Undervisning og Kvalitet, hvortil administrationen af tilskudsordningen er henlagt af

undervisningsministeren.

Der er ikke i gældende lovgivning bestemmelser om specialpædagogisk bistand på de almene og

erhvervsrettede voksenuddannelser eller på de videregående voksen- og efteruddannelse, idet der

bortset fra arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) og ordblindeundervisning i medfør af lov om

forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne ikke findes en støtteordning

for specialpædagogisk bistand.

2.3.2. Ministeriets overvejelser

Aftalepartierne er enige om, at ingen elever må stå uden it-støtte i overgange. Der vil kunne etableres

en ordning, hvor eleven kan medbringe tidligere bevilliget it-støtte i overgangen fra bl.a. folkeskole til

ungdomsuddannelse og forberedende grunduddannelse. Forslaget udmøntes således, at der skal finde

udlån sted, når det er praktisk muligt og fx ikke strider mod tredjemandsrettigheder, fx

licensrettigheder. Både Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og kommunerne bør tilstræbe at indkøbe

hjælpemidler på en måde, så det er muligt at udlåne hjælpemidlet i en kortere periode i forbindelse med

uddannelsesskift.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås, at en elev ved fortsat skolegang, dvs. folkeskolen, fri grundskole,

efterskole, fri fagskole, eller ved overgang til en ungdomsuddannelse kan medtage de bevilgede

hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i

form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende

skoleform eller uddannelse.

Med lovforslaget foreslås endvidere, at elever, kursister og deltagere i fortsættelse af den pågældende

uddannelse kan anvende et hjælpemiddel, der er bevilget efter den pågældende uddannelses lovgivning,

ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse,

ordblindeundervisning for voksne og efter- og videreuddannelse for voksne, hvortil der kan ydes

specialpædagogisk støtte, indtil der i den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af

tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne, der gælder den pågældende uddannelse. Denne

mulighed, som også vil være til stede ved skift mellem efter- og videreuddannelse, er dog underlagt en

tidsfrist og betinget af indgivelse af ansøgning om hjælpemiddel til den fortsatte uddannelse samt, når

der er truffet afgørelse om ansøgningen, at denne var positiv. Det har ingen betydning for anvendelsen

af reglen, om den oprindelige uddannelse, hvortil hjælpemidlet er bevilget, er færdiggjort eller afsluttet

uden af være færdiggjort.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Det forventes, at forslaget om etablering af en central SPS-ordning på voksen- efter og

videreuddannelsesområdet vil medføre merudgifter for det offentlige for ca. 17 mio. kr. i 2019 og ca. 40

mio. kr. årligt fra 2020 og fremefter,

jf. tabel [x].

[…]

Tabel [x]: Udgifter forbundet med etablering af en central SPS-ordning på voksen-, efter- og

videreuddannelsesområdet (mio. kr.)

2018

2019

2020 2021

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

En central SPS-ordning på VEU-området (AVU, FVU, OBU, TAMU og AMU)

Etablering af en udlånsordning for hjælpemidler i overgange (Kommunale udgifter)

14,2

2,4

33,9

6,0

33,9

6,0

I alt

16,6

39,9

Udgifterne ved etablering af en udlånsordning for hjælpemidler i overgange skal drøftes med

kommunerne.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

[…]

5. De administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

[…]

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

[Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.]

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden den

[…]

2018 til den

[…]

2018] været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet,

Akademikerne,

AK-Samvirke,

Ankenævnet

for

Statens

Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, AOF, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, Arriva, Astra

–

Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Boligselskabernes

Landsforening, Bornholms Trafikselskab, B-SOSU, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og

Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes

Fællesudvalg, CEPOS, Cevea, Daghøjskoleforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks

Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Lærerforening,

Danmarks Private Skoler

–

grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Byggeri, Dansk Center for

Undervisningsmiljø, Danske Erhverv, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Friskoleforening, Dansk

Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings

Forbund, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd,

Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier,

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske

Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Professionshøjskoler,

Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske seniorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler,

Danske Underviserorganisationers Samråd, Danske Universiteter, Datatilsynet, De Danske

Sprogcentre, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, DSB

Regional, DSB S-tog a/s, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DUKH,

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes

ElevOrganisation, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Finans Danmark, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, FORA,

Forbundet af Offentlige Ansatte, Foreningen af danske skatteankenævn, Foreningen af Døgn og

Dagtilbud for udsatte børn og unge, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne

Friskoler, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af

tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd,

Forhandlingsfællesskabet, Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler, Frie

Skolers Lærerforening, FSR

–

danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

Fynbus, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes

Lærerforening, HK/Stat, HK/Kommunal, Hovedstadens Ordblindeskole, Huslejenævns- og

Beboerklagenævns forening, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Jyske Grundejerforeninger, KL,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kriminalforsorgen, Københavns Kommune, Københavns

Professionshøjskole (Tegnsprogs- og skrivetolkeuddannelsen), LandboUngdom, Landbrug &

Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område,

Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark,

Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen

for Socialpædagoger, Landsorganisationen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,

Landssamråd for PPR-chefer, Landsskatteretten, Lederne, Ledersamrådet, Lejernes Landsorganisation i

Danmark, LEO Fondet, Lilleskolerne, LOF, Lundbeckfonden, LOS, Lærernes Centralorganisation,

Midttrafik, Moderniseringsstyrelsen, Movia, Nationalt Center for Kompetenceudvikling,

Naturvidenskabernes Hus, Netværket for kostafdelinger, Nordjyllands trafikselskab

–

NT,

Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Produktionsskoleforeningen, Rigsrevisionen,

Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for

Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet

for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sammenslutningen af Unge

Med Handicap, Selveje Danmark, SFR Skattefaglig Forening, Sjældne Diagnoser, Skatteankestyrelsen,

Skolelederforeningen Skole og Forældre, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Studievalg

Danmark, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Styrelsen for Institutioner og

Uddannelsesstøtte, Sydtrafik, Trafik-, Tekniq, Bygge- og Boligstyrelsen, Udbetaling Danmark,

Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser,

Ungdomsboligrådet, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, UU

Danmark, VUC Bestyrelsesforeningen, Ældreboligrådet og Ældre Sagen.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Økonomiske

konsekvenser for stat,

kommuner og

regioner

Negative

konsekvenser/merudgifter

16,6 mio. kr. i 2019,

39,9 mio. kr. årligt i 2020

og fremefter

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

Administrative

konsekvenser for stat,

kommuner og

regioner

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Forhold til EU-retten

Overimplementering

af EU-retlige

minimumsforpligtelser

[Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter]

Nej

[X]

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

[Folkeskoleloven]

Til nr. 1 [§

20 a]

Det følger af folkeskolelovens § 20, stk. 2, at det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de børn og unge under 18 år, der bor eller

opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen.

Det følger af den foreslåede

§ 20 a,

at en elev kan i fortsættelse af folkeskolen anvende et

hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter folkeskolelovens 3, stk. 2, ved fortsat skolegang eller

uddannelse den nye uddannelsesinstitution, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud

om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der

gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en elev ved overgangen fra folkeskolen til en fri

grundskole, efterskole, fri fagskole eller til en ungdomsuddannelse kan medtage de bevilgede

hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i

form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende

skoleform eller uddannelse.

Det betyder, at en elev eller kursist, der har fået stillet et hjælpemiddel, herunder et it-hjælpemiddel,

til rådighed under en uddannelse, har ret til at medtage hjælpemidlet, hvis den pågældende skifter til en

uddannelse, hvor der kan ydes tilskud til et tilsvarende hjælpemiddel, herunder it-hjælpemiddel, efter

lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser eller lov om efterskoler og frie fagskoler.

Endvidere hvis eleven eller kursisten skifter til en uddannelse, hvor der ydes bistand omfattet af regler

for særligt tilskud til specialpædagogisk bistand ved avu, FVU, OBU, Amu, TAMU og FGU, eller en

uddannelse, hvor der kan ydes bistand til tilsvarende it-hjælpemidler efter lov om specialpædagogisk

bistand ved videregående uddannelser. Retten til at medtage et it-hjælpemiddel er betinget af

overholdelse af tredjemands rettigheder.

Den nye skole eller uddannelse vil i takt med aktualisering af et konkret behov, fx hvis hjælpemidlet

skal udskiftes, skulle foretage en vurdering af det aktuelle støttehov. Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet, som indgår aftaler om indkøb til de statslige specialpædagogiske ordninger, har i sine

nuværende aftaler om indkøb af software m.v. sikret, at hjælpemidlerne kan medtages ved

uddannelsesskift mellem de statslige specialpædagogiske støtteordninger. Dette vil styrelsen også sikre i

fremtidige aftaler, ligesom styrelsen vil sikre at udlån i en kortere periode kan ske ved overgang til et

kommunalt uddannelsestilbud.

Der henvises i øvrigt til afsnit xx i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

[Lov om efterskoler og frie fagskoler]

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

Til nr. 1 [§

3 b]

Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at

skolerne skal tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i medfør af

folkeskolelovens regler herom.

Det følger af § 42, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 284 af 27. marts 2017 om tilskud m.v. til efterskoler og

frie fagskoler, at hjælpemidler, hvortil der er ydet tilskud til specialpædagogisk bistand, følger eleven til

anden uddannelse, som berettiger tilskud til specialpædagogisk bistand, dvs. bekendtgørelse om særlige

tilskud til specialpædagogisk bistand ved ungdomsuddannelser m.v., til videregående uddannelse

omfattet af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser og til undervisning eller

uddannelse ved anden institution omfattet af lov om friskoler og private grundskoler m.v., af lov om

efterskoler og frie fagskoler eller af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser.

Det følger af den foreslåede

§ 3 b,

at en elev kan i fortsættelse af undervisningen på en efterskole

eller fri fagskole anvende et hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter 3 folkeskolelovens regler herom,

ved fortsat skolegang eller uddannelse den nye uddannelsesinstitution, indtil der på den nye skole eller

nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter

bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en elev ved overgangen fra en efterskole/fri fagskole

udover til en fri grundskole eller til en ungdomsuddannelse også til folkeskolen kan medtage de

bevilgede hjælpemidler, indtil der på den nye skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne

støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den

pågældende skoleform eller uddannelse.

Det betyder, at en elev eller kursist, der har fået stillet et hjælpemiddel til rådighed under en

uddannelse, har ret til at medtage hjælpemidlet ved fortsat skolegang, eller hvis den pågældende skifter

til en anden uddannelse omfattet af regler for særligt tilskud til specialpædagogisk bistand ved

ungdomsuddannelser, eller en uddannelse, hvor der kan ydes tilskud til tilsvarende hjælpemidler efter

lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Endvidere hvis eleven eller kursisten skifter til

en uddannelse, hvor der ydes bistand omfattet af regler for særligt tilskud til specialpædagogisk bistand

ved avu, FVU, OBU, Amu, TAMU og FGU, eller en uddannelse, hvor der kan ydes bistand til

tilsvarende it-hjælpemidler efter lov om specialpædagogisk bistand ved videregående uddannelser.

Retten til at medtage et it-hjælpemiddel er betinget af overholdelse af tredjemands rettigheder.

Den nye skole eller uddannelse vil i takt med aktualisering af et konkret behov, fx hvis hjælpemidlet

skal udskiftes, skulle foretage en vurdering af det aktuelle støttehov. Styrelsen for Undervisning og

Kvalitet, som indgår aftaler om indkøb til de statslige specialpædagogiske ordninger, har i sine

nuværende aftaler om indkøb af software m.v. sikret, at hjælpemidlerne kan medtages ved

uddannelsesskift mellem de statslige specialpædagogiske støtteordninger. Dette vil styrelsen også sikre i

fremtidige aftaler, ligesom styrelsen vil sikre at udlån i en kortere periode kan ske ved overgang til et

kommunalt uddannelsestilbud.

Der henvises i øvrigt til afsnit xx i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 [§

25 a, stk. 1]

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

Den gældende bestemmelse er ikke udtrykkelig med hensyn til tilskud til tegnsprogs- og

skrivetolkebistand. Tilskud til tegnsprogs- og skrivetolkebistand ydes som et tilskud til hjælpemidler.

Den foreslåede ændring af § 25 a, stk. 1, indebærer en præcisering af, at statstilskuddet til dækning af

ekstraudgifter også omfatter i de tilfælde, hvor en elev har et særligt behov for bistand til tegnsprogs-

eller skrivetolkning.

Til nr. 3 [§

25 b]

Det følger af den gældende § 25, stk. 1, i lov om efterskoler og frie fagskoler, at staten yder tilskud til

specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 25 b

fastlægger rammen for adgang til frit valg af leverandører i

forbindelse med tilbud om specialpædagogisk støtte.

Det følger af det foreslåede

stk. 1,

at undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 25, stk.

1, til skolerne stille krav om, at skolerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for

specialpædagogisk støtte til elever, der skal have tilbud om specialpædagogisk støtte efter § 3, stk. 1, og

som har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, anvender en eller flere

centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for

specialpædagogisk støtte.

Det følger af det foreslåede

stk. 2,

at elever, der modtager specialpædagogisk støtte, kan frit vælge

mellem de leverandører, der er omfattet af de i stk. 1 nævnte centralt koordinerede indkøbsaftaler.

Det følger af det foreslåede

stk. 3,

at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om

skolernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om

proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at skolerne ved køb af varer eller tjenesteydelser til brug for

specialpædagogisk støtte til elever, der er berettigede til specialpædagogisk støtte, skal anvende en

centralt koordinerede indkøbsaftale. De elever, der er berettigede til specialpædagogisk støtte, vil

herefter frit kunne vælge mellem de leverandører, der er omfattet af den pågældende indkøbsaftale. De

omfattede ydelser vil være tegnsprogs- og skrivetolkning.

Den foreslåede bestemmelse tænkes i første omgang at blive anvendt til etablering af adgang til frit

leverandørvalg for elever, der er berettiget til at modtage specialpædagogisk støtte i form af tegnsprogs-

og skrivetolkning.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at undervisningsministeren (i praksis Styrelsen for

Undervisning og Kvalitet) indgår en sådan indkøbsaftale om levering af ydelser indenfor tegnsprogs- og

skrivetolkning med to eller flere leverandører efter procedurereglerne i udbudslovens afsnit III.

Ordningen tilrettelægges i en kontraktform, som muliggør, at nye kvalificerede leverandører kan

indtræde i aftalens løbetid, således at en privat leverandør vælges som hovedleverandør, hvis tilbud vil

være normerende for de vilkår, som andre leverandører, der ønskes tilknyttet aftalen, vil skulle

Undervisningsministeriet

September 2018

Sagsnr. 18/11665

UDKAST

godkendes ud fra. En bruger af tolkeydelser vil herefter frit kunne vælge leverandør indenfor rammerne

af den pågældende indkøbsaftale.