Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 165
Offentligt
1937111_0001.png
Til Undervisningsminister Merete Riisager
og Undervisningsudvalget
6. september 2018
Hvorfor er finanslovsforslaget om GSK en dårlig idé?
Danske HF & VUC og Danske Gymnasier forventer at finanslovsforslaget om at spare på GSK (gymnasiale
suppleringskurser) vil medføre at
målrettede unge unødigt vil få forlænget deres studietid.
Hvorfor forlænger forslaget de unges studietid?
GSK udbydes som korte intensive kurser i eksempelvis matematik, fysik, kemi og sprog mv. på 4
5
uger, som tages over en sommerferie eller lidt længere kurser som strækker sig op til 12 uger. Formålet
med GSK er at opkvalificere unge målrettede studerende, som har gennemført en gymnasial uddan-
nelse, men mangler et konkret fag for at kunne komme ind på en videregående uddannelse. Derfor er
GSK tilrettelagt som korte intensive kurser.
Der er mange gode grunde til at udbyde fjernundervisning generelt, men der er få gode grunde, når det
kommer til GSK-undervisning. I korte intensive kurser som GSK, er en tæt kontakt mellem lærer og de
studerende en yderst vigtig forudsætning for, at de unge kan bestå kurset. Af samme grund egner GSK
sig i meget få tilfælde til at blive tilrettelagt som fjernundervisning.
Den meget begrænsede fjernundervisningsaktivitet, der finder sted som GSK i dag, viser at gennemførel-
sesprocenten på GSK som fjernundervisning er væsentlig lavere end på ordinær holdundervisning.
Vi forventer at forslaget vil medføre at væsentlig flere GSK-studerende ikke vil bestå deres GSK-fag og
dermed ikke lever op til optagelseskravene på en videregående uddannelse. De studerende vil derfor
blive nødsaget til at læse faget igen som hf-enkeltfag for at komme ind på den videregående uddan-
nelse, hvilket vil unødigt forlænge deres studietid. Dette er både dyrt for samfundet og spild af tid for
den enkelte studerende.
Hvordan kan det undgås?
For at undgå en forlængelse af de unges studietid foreslår vi følgende:
A) Finanslovsforslaget om at omlægge GSK til fjernundervisning tages af finansloven.
Forslaget genererer et begrænset varigt provenu på ca. 8 mio. kr. årligt. Dette provenu må forventes at
blive nedbragt af øgede SU-udgifter og tabte skatteindtægter mv. som følge af en forlængelse af de un-
ges studietid.
Alternativt foreslår vi følgende justeringer af finanslovsforslaget med henblik på at mindske de negative
konsekvenser for de studerende:
B) GSK-kurser som varer under 5 uger friholdes fra krav om fjernundervisning og
C) Procentfordelingen af fjernundervisning nedjusteres for GSK-kurser som varer over 5 uger som
følgende:
a. Andelen af fjernundervisning i matematik nedjusteres fra 38 pct. til 15 pct.
b. Andelen af fjernundervisning i biologi sættes ned fra 75 pct. til 15 pct.
c.
Andelen af fjernundervisning i øvrige fag (særligt sprogfag) nedjusteres fra 75 pct. til
25 pct.
Venlig hilsen
Verner Rylander-Hansen
Tlf: 6040 3500
E-mail:
[email protected]
Birgitte Vedersø
Tlf: 2127 9020
E-mail:
[email protected]
Danske HF & VUC, Ny Vestergade 17, 3. sal, 1471 København K
www.vuc.dk
Tlf: 3343 3240
[email protected]
CVR: 15781599