UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 161: Lovudkast: Høringsbrev og liste ad Forslag til lov om ændring af AUB-loven, erhvervsuddannelsesloven og AMU-loven (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag og merbidragsfritagelse m.v.), fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 161
Offentligt

Undervisningsministeriet

Udkast af 6. september 2018

til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om er-

hvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

(Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiver-

bidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag og merbidragsfritagelse m.v.)

§1

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 811 af 20. juni 2018, som æn-

dret ved § 1, nr. 3 og 5, i lov nr. 1693 af 26. december 2017 og § 2, nr. 1 og 2, i lov nr. 745 af 8. juni

2018, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 2, 1. pkt.,

udgår », stk. 1, nr. 1,«.

§ 2, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt.:

»Undtaget fra loven er endvidere diplomatiske repræsentationer, konsulære repræsentationer med

udsendte medarbejdere samt internationale organisationer.«

§ 2, stk. 2, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt., indsættes efter »loven«: »efter 1. pkt.«

§ 3, stk. 1,

ændres »Landsorganisationen i Danmark 5« til: »[nyt navn] 6«, og »Funktionærenes og

Tjenestemændenes Fællesråd 1,« udgår. [Forudsætter, at navnet er kendt på tidspunktet for lovforslagets

fremsættelse]

Overskriften til

kapitel 2 a

affattes således:

»Kapitel 2 a

Dækning af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger«

§ 5 a

ophæves, og i stedet indsættes:

»§

5 a.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold

på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af §

49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Det er en betingelse for dækning af udgifter efter 1. pkt., at der

mellem arbejdsgiver og elev er indgået en uddannelsesaftale efter kapitel 7 i lov om erhvervsuddannel-

ser.

Stk. 2.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at ordningen også finder

anvendelse i forhold til udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under sko-

leophold som led i en uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, såfremt

eleven har ophold på en kostafdeling som nævnt i regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om er-

hvervsuddannelser.

Stk. 3.

Institutionen godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannel-

se træffer afgørelse om, hvorvidt elevens ophold er nødvendigt eller aftalt.

UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 161: Lovudkast: Høringsbrev og liste ad Forslag til lov om ændring af AUB-loven, erhvervsuddannelsesloven og AMU-loven (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag, justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag og merbidragsfritagelse m.v.), fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Udkast af 6. september 2018

Stk. 4.

Institutionen godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannel-

se anmoder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om refusion for udgifter efter stk. 1 og 2.

Stk. 5.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for dæk-

ning af udgifter efter stk. 1 og 2 og anden administration af ordningen, herunder at anmodning om re-

fusion indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag stiller

til rådighed (digital selvbetjening), og at anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, kan

afvises af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«

§ 7 a, stk. 1,

ændres »udgift til ophold på kostafdeling eller befordringsudgift, jf. §§ 5 a, 6 og 7,«

til: »befordringsudgift, jf. §§ 6 og 7,«.

§ 15 h, stk. 1,

ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-4«.

§ 15 h, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

10.

§ 15 i, stk. 1, 2. pkt.,

ophæves.

11.

Kapitel 5 d

affattes således:

»Kapitel 5 d

Bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser

§ 15 g.

Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse

med stk. 2-5 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr. praktikårselev, jf. stk. 3, med ud-

dannelsesaftale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og ud-

dannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4.

Stk. 2.

Der kan alene ydes bonus for uddannelsesaftaler inden for de uddannelser, der er omfattet af

stk. 4.

Stk. 3.

En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed. Uddan-

nelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser indgår ikke i be-

regningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i bonusåret indgår i beregningen af praktikårselever,

der kan udløse bonus. Bonusåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalen-

derår, hvor der optjenes bonus.

Stk. 4.

Der foretages i året efter bonusåret en opgørelse af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse

bonus for bonusåret. Det er alene uddannelserne på listen over fordelsuddannelser for bonusåret, som

undervisningsministeren godkender og offentliggør, jf. § 15 i, der indgår i opgørelsen. Følgende betin-

gelser skal være opfyldt:

1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har kvalificeret sig til at påbegynde hovedforløbet på

fordelsuddannelsen, og som efter 3 måneder ikke har indgået en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver,

må ikke overstige 10 pct. i bonusåret.

2) Andelen af elever i skolepraktik på fordelsuddannelsen må ikke overstige 15 pct. af omfanget af

praktik og skolepraktik for samtlige elever på fordelsuddannelsen i bonusåret.

Stk. 5.

Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres

med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus kan maksimalt udgøre 5.000

kr. pr. praktikårselev.

§ 15 h.

Til arbejdsgivere omfattet af § 2 yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i overensstemmelse

med stk. 2-4 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3, en bonus pr. praktikårselev, jf. § 15 g, stk. 3, med

uddannelsesaftale inden for uddannelser, der er oprettet i medfør af lov om erhvervsuddannelser, og

uddannelser, der er godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4.

Undervisningsministeriet

Udkast af 6. september 2018

Stk. 2.

Det er en betingelse for retten til bonus, at arbejdsgiveren i bonusåret har en måluddannelses-

ratio i henhold til § 21 a. Det er endvidere en betingelse, at arbejdsgiverens uddannelsesratio i bonusåret

er højere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio.

Stk. 3.

Bonus ydes for merbeskæftigelse målt i praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har

haft i bonusåret i perioden fra den 1. januar til og med den 31. december, der overstiger gennemsnittet

af den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i de foregående 3 år. For en arbejdsgi-

ver, der har oprettet sin virksomhed i et af de 3 foregående år, udregnes gennemsnittet som en for-

holdsmæssig del af det antal praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden

har eksisteret.

Stk. 4.

Bonus pr. praktikårselev beregnes forholdsmæssigt af en pulje på 20 mio. kr., som divideres

med det samlede antal bonusudløsende praktikårselever i bonusåret. Bonus kan maksimalt udgøre

15.000 kr. pr. praktikårselev.

§ 15 i.

Undervisningsministeren godkender, hvilke uddannelser oprettet i medfør af lov om er-

hvervsuddannelser og hvilke uddannelser godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, der i det kommende ka-

lenderår er fordelsuddannelser, på baggrund af ansøgninger fra arbejdsgivernes brancheorganisationer

og på baggrund af forholdet mellem efterspørgslen efter og udbuddet af faglært arbejdskraft.

Stk. 2.

Undervisningsministeren offentliggør årligt en revideret liste over godkendte fordelsuddannel-

ser på Undervisningsministeriets hjemmeside.«

12.

§ 18, stk. 1, 2. pkt.,

ændres »§§ 21 a-21 g« til: »§§ 21 a-21 i«.

§ 18, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »339 kr.« til: »451 kr.«, og »2018-pris- og -lønniveau« ændres til:

»2019-pris- og -lønniveau«.

14.

§ 21 a, stk. 2, 2. pkt., § 21 c, stk. 1, 1. pkt.,

§ 21 e, stk. 3, 1. pkt.,

ændres »§15 h, stk. 4« til: »§ 21

h«.

15.

§ 21 a

indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9.

For så vidt angår medarbejdere med en uddannelsesbaggrund, som er registreret som ikke

specificeret erhvervsuddannet som højeste fuldførte uddannelse hos Danmarks Statistik, sker der en

vægtning med en modelparameter på 1,0.«

Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 10 og 11.

[16.

§ 21 b

affattes således:

»§ 21 b.

En arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for den periode hvor ar-

bejdsgiveren har søgt en elev via synligt og aktuelt [dvs. stillingen kan søges] opslag på Undervisnings-

ministeriets centrale praktikpladsportal uden at indgå en uddannelsesaftale, jf. stk. 2-5. En arbejdsgiver

kan ikke ansøge om at fritages for at betale merbidrag for en periode med en varighed af mindre end 3

måneder. Indgåelse af uddannelsesaftale indebærer ikke bortfald af retten til merbidragsfritagelse for

den forløbne søgeperiode.

Stk. 2.

Der kan alene ske fritagelse for merbidrag svarende til den periode, hvor opslaget har været

synligt og aktuelt på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal. Forlængelser af synlige og

aktuelle opslag indgår i beregningen af opslagets længde. Der kan højst ske fritagelse for merbidrag for

tiden indtil indgåelse af uddannelsesaftale.

Stk. 3.

Det er en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden i stk. 2, jf. dog stk. 4, at et af føl-

gende er opfyldt:

1) Arbejdsgiveren har ikke [eller ikke før i forbindelse med indgåelse af uddannelsesaftale, jf. stk. 1, 3.

pkt.,] modtaget ansøgninger fra elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i med-

før af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende

Undervisningsministeriet

Udkast af 6. september 2018

med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet,

eller elever, der har bestået et relevant grundforløb. Efter behandling af modtagne ansøgninger under-

retter arbejdsgiveren den enkelte elevs skole, såfremt eleven ikke er på et relevant grundforløb og i

medfør af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være regi-

streret som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger

før afslutningen af grundforløbet, eller eleven ikke har gennemført et relevant grundforløb.

2) Samtlige ansøgende elever på et relevant grundforløb, der i medfør af regler udstedt i medfør af §

66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret som praktikpladssøgende med en

synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før afslutningen af grundforløbet, eller ele-

ver, der har bestået et relevant grundforløb, afslår arbejdsgiverens tilbud om en praktikplads.

3) Der er ikke registreret elever på uddannelsen på Undervisningsministeriets centrale praktikplads-

portal, der har søgt i 14 sammenhængende kalenderdage eller mere.

Stk. 4.

Det er en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden i stk. 2, for så vidt angår uddannel-

ser med praktikpladskrav, at arbejdsgiveren har søgt en elev til en uddannelsesaftale, der omfatter både

anden del af grundforløbet og hovedforløbet, og at arbejdsgiveren ikke [eller ikke før i forbindelse med

indgåelse af uddannelsesaftale, jf. stk. 1, 3. pkt.,] har modtaget ansøgere til stillingen.

Stk. 5.

Der kan højst ske fritagelse for merbidrag for én praktikårselev pr. opslået stilling pr. år. Er

arbejdsgiveren godkendt til et bestemt antal elever, jf. § 31 i lov om erhvervsuddannelser, kan fritagelse

for merbidrag højst omfatte et sådant antal elever.

Stk. 6.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om procedu-

rer for ansøgning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder do-

kumentationskrav. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte regler

om, at dokumentation kan ske, ved at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.«]

17.

§ 21 d, stk. 2,

§ 21 e, stk. 2,

ændres »stk. 10« til: »stk. 11«.

18.

§ 21 f, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »fritagelsesordningen efter § 21 b« til: »fritagelsesordningerne efter

§§ 21 b og 21 i«.

19.

Efter § 21 g indsættes:

»§ 21 h.

Ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere, som har en erhvervs-

uddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7-9, og som tilsammen har en be-

skæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i 1 helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som

højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skolebaseret uddannelse uden praktik i en virk-

somhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ikkefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres

respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens samlede antal erhvervsuddannede års-

værk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgivernes ATP-bidrag.«

20.

Efter § 21 h indsættes:

»§ 21 i.

En arbejdsgiver, som opfylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, kan efter ansøgning til Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1, for elever [på social- og

sundhedshjælperuddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen og pædagogisk assistentuddan-

nelsen], som arbejdsgiveren uddanner på grundlag af driftsoverenskomst med en offentlig myndighed

efter reglerne i lov om social service, og elevens uddannelsesaftale er indgået med den offentlige myn-

dighed. Der kan ske merbidragsfritagelse for de kalenderdage, hvor eleven uddannes hos arbejdsgive-

ren.

Stk. 2.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om procedu-

rer for ansøgning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder do-

kumentationskrav. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte regler

om, at dokumentation kan ske, ved at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.«

Undervisningsministeriet

Udkast af 6. september 2018

[21.

§ 23 a

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om tilbage-

betaling af de i stk. 1 nævnte ydelser samt af ydelser efter ordninger, som Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag administrerer i henhold til anden lovgivning på Undervisningsministeriets område, herunder

om frist for tilbagebetalingen.«]

22.

§ 26 b, stk. 1,

ændres »§ 15 h, stk. 4, efter §§ 15 h, 21 a« til: »§ 21 h, efter §§ 21 a«.

23.

Som

bilag 1

indsættes bilag 1 til denne lov.

§2

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 18. april 2018, som ændret ved § 1 i

lov nr. 692 af 26. december 2017 og ved § 8 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

§ 34, stk. 1, nr. 5 og 6,

ophæves og i stedet indsættes:

»5) 10 medlemmer efter indstilling fra [nyt navn].«

Nr. 7 bliver herefter nr. 6.

§ 34, stk. 2, nr. 3 og 4,

ophæves og i stedet indsættes:

»3) 2 medlemmer efter indstilling fra Uddannelsesforbundet.«

Nr. 5-7 bliver herefter nr. 4-6.

§ 47, stk. 2, 2. pkt., § 47, stk. 3, 1. pkt.,

§ 64, stk. 1,

ændres »Landsorganisationen i Danmark«

til: [»nyt navn«].

§3

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2018, som ændret

ved § 10 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2,

ophæves og i stedet indsættes:

»1) 8 medlemmer efter indstilling fra [nyt navn].«

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.

§ 4, stk. 1, nr. 4,

som bliver nr. 3, ændres »regionsrådene i forening« til: »Danske Regioner«.

§ 4, stk. 2, 1. pkt.,

affattes således:

»Undervisningsministeren beskikker på samme måde 3 suppleanter for [nyt navn], 2 suppleanter for

Dansk Arbejdsgiverforening og 1 suppleant for de organisationer og myndigheder, som indstiller re-

præsentanter efter stk. 1, nr. 3.«

§ 4, stk. 3, nr. 4,

ændres »Danske Erhvervsskoler, Foreningen af forstandere og direktører ved

AMU-centrene og SOSU-lederforeningen« til: »Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne og

Danske SOSU-skoler«.

§ 4, stk. 3, nr. 7,

ophæves.

Nr. 8 bliver herefter nr. 7.

Undervisningsministeriet

Udkast af 6. september 2018

§4

I lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov

om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og

lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til ar-

bejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.) foreta-

ges følgende ændringer:

§ 1, nr. 3,

ophæves.

§ 5, stk. 2,

udgår »nr. 3 og«.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 3, nr. 1 og 3, træder i kraft den 1. juni 2019.

Stk. 3.

§ 1, nr. 5-7, og § 2, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. juli 2019.

Stk. 4.

§ 1, nr. 11, træder i kraft den 1. januar 2022.

Stk. 5.

Den hidtil gældende bestemmelse i § 5 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag finder

fortsat anvendelse for ophold på kostafdeling, der er påbegyndt før den 1. juli 2019. Den hidtil gælden-

de bestemmelse i § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag finder fortsat anvendelse

for overenskomstmæssige udgifter til ophold på kostafdeling, som er påbegyndt før den 1. juli 2019.

Stk. 6.

Den hidtil gældende bestemmelse i § 21 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag finder

fortsat anvendelse for stillingsopslag, som er opslået før den 1. januar 2019.

Stk. 7.

Regler fastsat i medfør af § 21 b, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 881 af 20. juni 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter ud-

stedt i medfør af § 21 b, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 16.

Undervisningsministeriet

Udkast af 6. september 2018

Bilag 1

»Bilag 1

Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag

Uddannelse

Anlægsgartner

Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger

Autolakerer

Automatik- og procesuddannelsen

Bager og konditor

Beklædningshåndværker

Beslagsmed

Boligmontering

Buschauffør i kollektiv trafik

Byggemontagetekniker*

Bygningsmaler

Bygningssnedker

Bådmekaniker

Cnc-tekniker

Cykel-og motorcykelmekaniker

Data- og kommunikationsuddannelsen

Den pædagogiske assistentuddannelse

Detailhandelsuddannelsen med specialer

Digital mediauddannelsen

Dyrepasser

EUD uspecificeret

Ejendomsservicetekniker

Elektriker

Elektronik- og svagstrømsuddannelsen

Elektronikoperatør

Elektronik- og svagstrømsuddannelsen

Elektronikoperatør

Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

Ernæringsassistent

Eventkoordinator

Film- og tv-produktionsuddannelsen

Finansuddannelsen

Finmekaniker

Fitnessinstruktør

Flymekaniker

Forsyningsoperatør

Fotograf

Frisør

Modelparameter

1,13

1,23

1,03

1,18

1,00

0,69

1,00

0,90

1,48

0,00

0,93

1,36

1,00

0,93

1,14

0,61

0,97

1,03

0,97

1,00

1,65

1,23

1,40

1,00

1,40

1,00

1,21

1,15

1,00

0,75

1,27

1,25

1,00

1,07

0,89

Undervisningsministeriet

Udkast af 6. september 2018

Frontline PC-supporter

Frontline radio-tv supporter

Gartner

Gastronom

Glarmester

Gourmetslagter

Grafisk tekniker

Greenkeeper

Guld- og sølvsmed

Handelsuddannelse med specialer

Havne- og terminaluddannelsen

Hospitalsteknisk assistent

Industrioperatør

Industriteknikeruddannelsen

Karrosseriuddannelsen

Kontoruddannelse med specialer

Kosmetiker

Kranfører

Køletekniker

Laboratorietandtekniker

Lager- og terminaluddannelsen

Landbrugsuddannelsen

Lastvognsmekaniker

Lufthavnsuddannelsen

Maritime håndværksfag

Maskinsnedker

Mediegrafiker

Mejerist

Metalsmed

Murer

Møbelsnedker og orgelbygger

Ortopædist

Overfladebehandler

Personvognsmekaniker

Plastmager

Procesoperatør

Produktør

Receptionist

Redder

Serviceassistent

Sikkerhedsvagt

Skibsmekaniker

Skibsmontør

Skiltetekniker

1,00

1,08

1,01

1,17

1,03

1,22

1,05

0,83

1,24

1,71

1,09

1,49

1,14

1,24

1,09

1,38

1,00

1,15

0,97

1,12

1,10

1,29

1,28

1,03

1,04

0,88

1,00

1,05

1,14

1,00

1,12

1,11

1,04

1,15

1,00

1,10

1,19

1,42

1,00

0,94

0,81

Undervisningsministeriet

Udkast af 6. september 2018

Skorstensfejer

Skov- og naturtekniker

Slagter

Smed

Social- og sundhedsassistentuddannelsen

Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Stenhugger

Stukkatør

Støberitekniker

Tagdækker

Tandklinikassistent

Tarmrenser

Teater-, udstillings- og eventtekniker

Teknisk designer

Teknisk isolatør

Tjener

Togklargøringsuddannelsen

Træfagenes byggeuddannelse

Turistbuschauffør

Urmager

Vejgodstransportuddannelsen

Veterinærsygeplejerske

Vindmølleoperatør

VVS-energi

Værktøjsuddannelsen

1,00

0,96

0,84

1,02

1,09

0,96

1,00

1,08

0,72

1,03

1,47

1,28

1,29

1,01

1,00

1,18

1,00

0,94

1,15

1,45

1,00

1,12

1,07

Undervisningsministeriet

Udkast af 6. september 2018

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

1.1 Lovforslagets hovedpunkter

1.2. Lovforslagets baggrund

2. Lovforslagets indhold

2.1. Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag (bilag 1 til loven)

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

[2.3. Justering af merbidragsfritagelse

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning]

2.4. Omlægning af ordningen med refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Undtagelse af diplomatiske repræsentationer m.v. fra loven

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Ændringer i udpegningsretten til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag samt i ind-

stillingsretten til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og til Rådet for Voksen- og

Efteruddannelse m.v.

2.6.1. Gældende ret

[2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning]

[2.7. Undtagelse fra e-fakturering

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning]

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Ved lov nr. 706 af 8. juni 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om

erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til

AUB m.v.) blev anden del af de praktikpladsrelevante elementer i

”Trepartsaftale om tilstrækkelig og

kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser”

fra august 2016 udmøntet på lovniveau.

Med lovændringen blev der indført et praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag til Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag (praktikpladsafhængigt AUB-bidrag). Efter denne ordning belønnes de virksomhe-

der, der bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, mens de virksomheder, der ikke i til-

strækkelig grad bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, omvendt pålægges et større an-

svar for den samlede finansiering i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Undervisningsministeriet

Udkast af 6. september 2018

Som led i beregningen af det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag skal arbejdsgivere, hvis ud-

dannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, betale et merbidrag for hver praktik-

årselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde sin måluddannelsesratio. Ved denne årlige opgørelse

vægtes hver erhvervsuddannelse med en såkaldt modelparameter. Denne modelparameter udtrykker,

arbejdsmarkedets parters vurdering af, om der vil være en stigende eller faldende efterspørgsel efter ar-

bejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud af arbejds-

kraft. Modelparameteren indebærer således et ekstra incitament for arbejdsgivere, der bidrager til at ud-

danne elever, som der forventes øget efterspørgsel efter.

De vedtagne modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser er fastsat i bilag 1 til lov om Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Med dette lovforslag lægges der op til at ændre bilag 1 med sigte på at fastlægge modelparametrene

for 2019.

Ved lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,

lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til ar-

bejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.) blev

det aktivitetsafhængige VEU-bidrag udmøntet.

Det foreslås derfor, at det aktivitetsafhængige VEU-bidrag for 2019 justeres.

Endvidere foreslås det, at lovens ordning om merbidragsfritagelse justeres.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om, at der sker en omlægning af ordningen med refusion

af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger, at det angives udtrykkeligt, at diplomatiske repræsentati-

oner m.v. er undtaget lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, [og forslag om at bestyrelsen for Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at fastsætte regler om tilbagebetaling af for meget ud-

betalte ydelser (undtagelse fra reglerne om e-fakturering)].

Endelig indeholder lovforslaget forslag om ændring i udpegningsretten til bestyrelsen for Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag samt ændringer af lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkeds-

uddannelser m.v. med henblik på ændring i indstillingsretten til Rådet for de Grundlæggende Erhvervs-

rettede Uddannelser og til Rådet for Voksen- og Efteruddannelse m.v.

1.1 Lovforslagets hovedpunkter

Der fastsættes i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag for hver arbejdsgiver en måluddannelsesratio,

der er et udtryk for det forhold mellem praktikårselever og erhvervsuddannede årsværk, som arbejdsgi-

verne skal præstere for at sikre opfyldelse af trepartsaftalens mål om 8.000-10.000 flere praktikpladser,

jf. nærmere herom § 21 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr.

95 af 26. januar 2017.

Efter § 21 a, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, skal alle arbejdsgivere omfattet

af loven betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren mangler for at opfylde sin mål-

uddannelsesratio. Merbidraget betales årligt til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til finansiering af en

bonus for praktikpladser inden for de såkaldte fordelsuddannelser, jf. § 15 g, en bonus for merbeskæfti-

gelse i praktikpladser, jf. § 15 h, samt et tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 21 c. Merbidraget

opkræves første gang medio 2019 på baggrund af virksomhedernes opfyldelse af måluddannelsesratioen

i 2018.

Undervisningsministeriet

Udkast af 6. september 2018

Efter § 21 a, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vægtes de forskellige typer af er-

hvervsuddannede årsværk og praktikårselever, som anvendes ved beregningen af det praktikpladsaf-

hængige arbejdsgiverbidrag, med en modelparameter.

De vedtagne modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser er fastsat i bilag 1 til lov om Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Med nærværende lovforslag lægges der op til at indsætte et nyt bilag 1 til loven med sigte på at fast-

lægge nye modelparametre for erhvervsuddannelserne til brug for beregning af arbejdsgivernes praktik-

pladsafhængige AUB-bidrag for 2019. Modelparametrene genberegnes og fastsættes årligt i et samar-

bejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO).

Det foreslås, at det aktivitetsafhængige VEU-bidrag justeres.

Endvidere foreslås det, at lovens ordning om merbidragsfritagelse justeres, og at der sker en omlæg-

ning af ordningen med refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger.

Det foreslås tillige, at det angives udtrykkeligt i loven, at diplomatiske repræsentationer m.v. er und-

taget fra lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og [at der indsættes hjemmel for bestyrelsen for

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til at fastsætte regler om tilbagebetaling af for meget udbetalte ydel-

ser (undtagelse fra reglerne om e-fakturering)].

Endelig foreslås det, at udpegningsretten til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag samt

indstillingsretten til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser og til Rådet for Voksen-

og Efteruddannelse m.v. ændres.

1.2. Lovforslagets baggrund

Den 19. august 2016 indgik den daværende regering (Venstre) og arbejdsmarkedets parter (Dansk

Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Lederne, Landsorganisationen i Danmark,

FTF, AC, KL og Danske Regioner) ”Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele

Danmark og praktikpladser”

(trepartsaftalen).

Af trepartsaftalen følger en række initiativer, der har til hensigt at understøtte, at virksomhederne kan

få den nødvendige arbejdskraft på alle uddannelsesniveauer. Det er i den forbindelse i trepartsaftalen

forudsat, at virksomhederne skal oprette flere praktikpladser, at flere unge skal vælge og gennemføre en

erhvervsuddannelse, og at der skal være gode muligheder for løbende opkvalificering, så lønmodtagerne

har gode muligheder for at få og fastholde beskæftigelse samt

–

hvis ønsket

–

at gennemføre branche-

skift.

Ved lov nr. 1747 af 27. december 2016 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

og lov om erhvervsuddannelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for

2017 m.v.) blev første del af de praktikpladsrelevante elementer i trepartsaftalen udmøntet.

Ved lov nr. 706 af 8. juni 2017 blev anden del af trepartsaftalen udmøntet på lovniveau.

Det blev med lov nr. 706 af 8. juni 2017 i regi af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag etable-

ret et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.

Sigtet med det praktikpladsafhængige AUB-bidrag er at belønne de arbejdsgivere, der bidrager til at

uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, samt at pålægge de arbejdsgivere, der ikke i tilstrækkelig grad

Undervisningsministeriet

Udkast af 6. september 2018

bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, et større ansvar for den samlede finansiering i

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det praktikpladsafhængige AUB-bidrag består af et merbidrag, som betales af arbejdsgivere, der ikke

bidrager tilstrækkeligt til uddannelsen af elever, jf. § 21 a. Dette merbidrag finansierer en bonus for

praktikpladser inden for de såkaldte fordelsuddannelser, jf. § 15 g, en bonus for merbeskæftigelse i

praktikpladser, jf. § 15 h, samt et tilskud pr. erhvervsuddannet årsværk, jf. § 21 c. Med henblik på at sik-

re, at kredsløbet hvert år går i nul, er der endvidere etableret en ordning vedrørende over- og under-

skudsdeling, jf. §§ 21 d og 21 e.

Det er i trepartsaftalen forudsat, at den årlige opgørelse af arbejdsgivernes praktikpladsafhængige

AUB-bidrag tager højde for, om en virksomhed forbruger arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter set

i forhold til udbud, samt om virksomheden bidrager til at uddanne erhvervsuddannede, der er høj efter-

spørgsel efter. I den tekniske arbejdsgruppe, som blev nedsat i aftalen, blev det foreslået, at der skulle

indgå en modelparameter, som tager højde for det forventede udbud og efterspørgsel fastsat for hver

enkelt erhvervsuddannelse. Modelparametrene udgør en vægtning af de enkelte erhvervsuddannelser og

er således udtryk for en forventning til, om der vil være en stigende eller faldende efterspørgsel efter ar-

bejdskraft med den pågældende uddannelse i fremtiden i forhold til det forventede udbud af arbejds-

kraft. Modelparameteren indebærer således et ekstra incitament for arbejdsgivere, der bidrager til at ud-

danne elever, som der forventes øget efterspørgsel efter.

Det blev endvidere aftalt i afrapporteringen fra den tekniske arbejdsgruppe, at modelparameteren for

de enkelte erhvervsuddannelser årligt skal genberegnes af Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorgani-

sationen i Danmark og oversendes til undervisningsministeren.

Det blev ligeledes aftalt, at undervisningsministeren herefter skal sende modelparametrene i høring i

Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med sigte på rådets indstilling til forslaget.

Modelparametrene i bilag 1 vil skulle genberegnes årligt, og der forventes således fremsat lovforslag

med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.

Lovforslaget indebærer forslag om et nyt bilag 1 til loven, justering af det aktivitetsafhængige VEU-

bidrag, justering af lovens ordning om merbidragsfritagelse samt forslag til mindre justeringer af lov om

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannel-

ser m.v.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Modelparametre i det praktikpladsafhængige AUB-bidrag (bilag 1 til loven)

2.1.1. Gældende ret

Efter § 21 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens

§ 2, der opfylder betingelsen i stk. 2, et årligt merbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dæk-

ning af udgifter i medfør af kapitel 5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og

for merbeskæftigelse i praktikpladser og § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet års-

værk, jf. dog § 21 b om fritagelse for merbidrag for arbejdsgivere, der forgæves har søgt efter elever.

Merbidraget beregnes i overensstemmelse med stk. 3-10.

Merbidraget opkræves første gang medio 2019. Størrelsen af merbidraget i bidragsåret vil imidlertid

først kunne beregnes i året efter bidragsåret, da merbidraget afhænger af den enkelte arbejdsgivers op-

Undervisningsministeriet

Udkast af 6. september 2018

fyldelse af sin måluddannelsesratio samt mulighed for fritagelse for merbidrag for arbejdsgivere, der

forgæves har søgt efter elever i bidragsåret, jf. nedenfor.

Det følger af § 21 a, stk. 2, at såfremt en arbejdsgivers uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens

måluddannelsesratio, skal arbejdsgiveren betale et merbidrag for hver praktikårselev, som arbejdsgive-

ren mangler for at opfylde måluddannelsesratioen.

En praktikårselev svarer til en elev i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed, jf. § 15 g, stk. 3.

Uddannelsesratioen beregnes i henhold til § 21 a, stk. 4, og måluddannelsesratioen beregnes i hen-

hold til § 21 a, stk. 5. I begge beregninger indgår en vægtning med modelparametre.

Det følger videre af § 21 a, stk. 2, at måluddannelsesratio og uddannelsesratio til brug for beregning

af merbidraget opgøres i praktikårselever ved at multiplicere hver ratio med antallet af erhvervsuddan-

nede årsværk vægtet med deres modelparameter, jf. stk. 6, som omtales nedenfor.

Det følger af § 15 h, stk. 4, at der ved erhvervsuddannede årsværk forstås en eller flere medarbejdere,

som har en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse, jf. dog § 21 a, stk. 7 og 8, om

fastsættelse af uddannelsesniveau, når en arbejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannel-

sesbaggrund, og som tilsammen har en beskæftigelsesgrad, der svarer til én persons fuldtidsarbejde i et

helt kalenderår. Erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse efter 1. pkt. omfatter ikke skole-

baseret uddannelse uden praktik i en virksomhed. Alle erhvervsuddannede medarbejdere, herunder ik-

kefuldtidsbeskæftigede, indgår med deres respektive beskæftigelsesgrad i beregningen af virksomhedens

samlede antal erhvervsuddannede årsværk. Beskæftigelsesgraden udregnes på grundlag af arbejdsgiver-

nes ATP-bidrag.

Efter § 21 a, stk. 4, beregnes en arbejdsgivers uddannelsesratio på baggrund af forholdet mellem an-

tallet af praktikårselever og antallet af erhvervsuddannede årsværk hos den pågældende arbejdsgiver. I

beregningen vægtes de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med en mo-

delparameter, jf. stk. 6. Uddannelsesratioen for 1 kalenderår opgøres i det efterfølgende år.

En arbejdsgivers måluddannelsesratio beregnes i henhold til § 21 a, stk. 5.

Efter § 21 a, stk. 5, nr. 1, beregnes en arbejdsgivers måluddannelsesratio af en vægtet ratio bestående

af summen af en brancheratio (bestemmelsens litra a), som skal udgøre 25 pct., og en uddannelsesratio

for det samlede arbejdsmarked (bestemmelsens litra b), som skal udgøre 75 pct. I beregningen vægtes

de forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever med deres respektive modelpa-

rameter, jf. stk. 6.

Det følger endvidere af § 21 a, stk. 5, nr. 2, at den vægtede ratio efter bestemmelsens nr. 1 herefter

multipliceres med en sektorspecifik faktor svarende til de forventede udbetalinger af bonus efter kapitel

5 d om bonus for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikplad-

ser og tilskud i medfør af § 21 c om tilskud til arbejdsgivere pr. erhvervsuddannet årsværk. Efter be-

stemmelsen fordeles de forventede udbetalinger mellem henholdsvis den private, den kommunale, den

regionale og den statslige sektor, jf. herved § 21 a, stk. 10, som summen af de budgetterede udgifter til

den nævnte bonus og tilskud i kalenderåret multipliceret med hver sektors andel af erhvervsuddannede

årsværk i året før kalenderåret i forhold til det samlede antal erhvervsuddannede årsværk i året før ka-

lenderåret. Den sektorspecifikke faktor fastsættes herefter svarende til de forventede sektorspecifikke

udbetalinger. For den kommunale sektor reduceres faktoren svarende til effekten af et merbidrag for

900 praktikårselever. Kan den sektorspecifikke faktor ikke beregnes pr. 15. marts, anvendes det foregå-

ende års faktor.

Undervisningsministeriet

Udkast af 6. september 2018

De forskellige typer af erhvervsuddannede årsværk og praktikårselever vægtes med en modelparame-

ter, jf. § 21 a, stk. 6. Modelparametre for erhvervsuddannelser er fastsat i bilag 1. Det samme vil være

tilfældet for uddannelser, som måtte blive godkendt i medfør af § 21 f, stk. 4, om sidestillede uddannel-

ser. Det følger af § 21 a, stk. 6, 3. og 4. pkt., at undervisningsministeren offentliggør en oversigt over

sammenhængen mellem tidligere og nuværende erhvervsuddannelser til brug for administrationen af

ordningen. Foreligger modelparameteren ikke pr. 15. marts i bonusåret, anvendes det foregående års

modelparameter.

Det følger desuden af § 21 a, stk. 6, 5. pkt., at der for nyoprettede uddannelser, som ikke har en mo-

delparameter efter bilag 1, anvendes en modelparameter på 1,0. Det vil sige en vægt, der ikke påvirker

den gennemsnitlige merbidragssats på 27.000 kr.

Det samme gør sig gældende efter § 21 a, stk. 7, om fastsættelse af uddannelsesniveauet, hvor en ar-

bejdsgiver har ansat medarbejdere med uoplyst uddannelsesbaggrund. Her sker der en vægtning med en

modelparameter på 1,0, jf. stk. 8.

Bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder de gældende modelparametre.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er i den tekniske arbejdsgruppes afrapportering aftalt, at modelparametrene genberegnes og fast-

sættes årligt i et samarbejde mellem Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.

Det er ligeledes aftalt, at undervisningsministeren herefter skal sende modelparametrene i høring i Rå-

det for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser med sigte på rådets indstilling til forslaget. Der

forventes således fremsat lovforslag med henblik på at opdatere det foreslåede bilag 1 hvert år.

Undervisningsministeriet har den 16. maj 2018 modtaget en genberegning af modelparametrene til

brug for 2019 fra Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.

Undervisningsministeriet har endvidere den 7. juni 2018 modtaget en indstilling fra Rådet for grund-

læggende Erhvervsrettede Uddannelser, som tilkendegiver, at et medlem af rådet (KL) i forbindelse

med høringen

udtaler: ”KL finder det afgørende, at der findes en model for, hvordan fremskrivningen

af behovet for arbejdskraft i modelparametrene spiller sammen med dimensioneringsaftalerne på det

offentlige område. Konkret kan KL tilslutte sig anvendelsen af DA/LOs modelparameter for 2019 un-

der forudsætning af, at parterne frem mod næste fremskrivning gennemfører en drøftelse af, hvordan

det sikres, at modelparameteret tager hensyn til den længerevarende dimensioneringsaftale (SOSU/

PAU), der forventes indgået på det kommunale område inden udgangen af 2018.” Herudover har rådet

ingen bemærkninger til det fremsendte materiale og tager materialet til efterretning.

Det foreslås på denne baggrund, at modelparametrene i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag ændres i overensstemmelse med den genberegning af modelparametrene, som Dansk Ar-

bejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark har foretaget, samt den indstilling, som Rådet

for grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser har afgivet herom.

Konkret er de foreslåede modelparametre beregnet af Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorgani-

sationen i Danmark på baggrund af en mismatch-model, der angiver hvilke uddannelser, der forventes

at være høj henholdsvis lav efterspørgsel efter på 10 års sigt. Beregningen er baseret på dels en frem-

skrivning af arbejdsudbuddet efter

DREAM’s

(Danish Rational Economic Agents Model) fremskriv-

ning af arbejdsstyrken for personer med en erhvervsuddannet uddannelse som højest fuldførte uddan-

nelse, dels fremskrivning af virksomhedernes behov for erhvervsuddannet arbejdskraft, baseret på en

antagelse om, at virksomhedernes behov for erhvervsuddannede medarbejdere som udgangspunkt er,

Undervisningsministeriet

Udkast af 6. september 2018

at de seneste 20 års udvikling vil fortsætte i de kommende 10 år, dels endelig på forskellen på udbuds-

og efterspørgselsfremskrivningerne, som således er udtryk for det forventede mismatch på arbejdsmar-

kedet.

Inddragelsen af modelparametre for de enkelte erhvervsuddannelser

–

en vægtning

–

i beregningen

af arbejdsgivernes praktikpladsafhængige AUB-bidrag indebærer, at der tages højde for, om arbejdsgi-

veren har medarbejdere ansat, der er høj efterspørgsel efter set i forhold til udbud, samt om arbejdsgi-

veren bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, der er høj efterspørgsel efter.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23, og bemærkningerne hertil.

2.2. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.2.1 Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) er en selvejende institution, der har til formål at finansie-

re og administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal

praktikpladser for uddannelsessøgende.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager endvidere til finansiering af godtgørelse og befor-

dringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet

voksen- og efteruddannelse m.v. samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsud-

dannelser m.v., jf. § 1, stk. 2, og § 15 b, stk. 1.

Det følger af § 15 b, stk. 2, at bidraget efter lovens § 18, stk. 2, fremadrettet tilpasses ved lov fra år til

år efter aktiviteten med udgangspunkt i en prognose for det kommende års uddannelsesaktivitet og

trækket på godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring

ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov

om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Denne model indebærer, at arbejdsgivernes bidrag efter § 18, stk.

2, fremadrettet vil blive reguleret ved lov efter aktiviteten. Den fremadrettede regulering af bidraget ef-

ter § 18, stk. 2, indebærer, at arbejdsgiverne afholder udgiften til godtgørelse m.v. Overstiger de samle-

de regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. prognosen, vil arbejdsgiverne ved lov blive opkrævet et

højere bidrag det efterfølgende år igen. Hvis de samlede regnskabsførte udgifter til godtgørelse m.v. bli-

ver lavere end prognosen, vil størrelsen på bidraget efter § 18, stk. 2, blive reduceret ved lov det efter-

følgende år igen.

Det følger af § 15 b, stk. 3, såfremt aktiviteten på kurser, der udløser godtgørelse og befordringsud-

gifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-

og efteruddannelse samt udgifter til kost og logi i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,

overstiger et niveau på 7.700 årselever, mødes regeringen med arbejdsmarkedets parter for at drøfte,

hvorvidt aktivitetsudviklingen skal reguleres.

§ 15 b, stk. 2 og 3, ophæves den 1. januar 2022, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 1693 af 26. december 12/2017.

Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgive-

re, jf. lovens § 2, årligt et bidrag på 339 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag i 2018-pris- og -lønniveau.

Undervisningsministeriet

Udkast af 6. september 2018

Fra og med 2022 betaler alle arbejdsgivere årligt et bidrag på 537 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og

–lønniveau,

jf. § 1, nr. 5, og § 5, stk. 2 i lov nr. 1693 af

26. december 12/2017.

Det følger videre af § 18, stk. 2, 2.-5. pkt., at bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudvik-

lingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet

afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag overfører kvartalsvis belø-

bet til Undervisningsministeriet til hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i er-

hvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. Den kvartalsvise overførsel finder sted senest den

30. januar, den 30. april, den 30. juli og den 30. oktober.

I henhold til lovens § 20, stk. 1, beregnes bidrag efter § 18 kvartalsvis på grundlag af de samlede bi-

drag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-

måneders-periode. Regler om opkrævning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, er

fastsat i bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv., og regler om beregning af

bidraget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er fastsat i bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag. Bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag mv. er udstedt af beskæf-

tigelsesministeren med hjemmel i bl.a. § 21, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og ef-

ter indstilling fra bl.a. bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bekendtgørelse om Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag er udstedt med hjemmel i § 2, stk. 2, § 5, stk. 2, § 12 c, stk. 2, § 20, stk. 5, §

21, stk. 4, og § 22, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og efter indstilling fra bestyrel-

sen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med trepartsaftalen om bedre og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021) er

der aftalt en årlig tilpasning ved lov af arbejdsgivernes indbetalinger, så indbetalingerne svarer til de for-

ventede udgifter til VEU-godtgørelse m.v.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at VEU-bidraget i § 18, stk. 2, i lov om Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag ved lov skal tilpasses fra år til år med udgangspunkt i en prognose for det

kommende års AMU-aktivitet og trækket på VEU-godtgørelsen. Denne fleksible model skal sikre, at

udgifter og indtægter fremadrettet balancerer over tid, og at der ikke igen oparbejdes store opsparinger

af VEU-bidragsindbetalinger. Et sådant aktivitetsafhængigt VEU-bidrag indebærer i relation til nærvæ-

rende lovforslag, at bidraget foreslås sat op med ca. (451-339) = 112 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medar-

bejder i 2019 i forhold til satsen for VEU-bidraget for 2018, svarende til en bidragsforhøjelse for ar-

bejdsgiverne på i alt ca. 0,2 mia. kr. sammenlignet med 2018. Det aktivitetsafhængige VEU-bidrag om-

fatter såvel offentlige som private arbejdsgivere.

Årsagen til den foreslåede forhøjelse af bidragssatsen skyldes primært dels den forventede aktivitets-

effekt på arbejdsmarkedsuddannelserne af trepartsaftalen om Styrket og mere fleksibel voksen-, efter-

og videreuddannelse, og dels den foreslåede forenkling af VEU-godtgørelsesadministrationen i regi af

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som forventes at have en positiv effekt på antallet af VEU-

godtgørelsesudbetalinger. [Placeringen af administrationen af VEU-godtgørelse i Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag samt forenklingen af administrationsmodellen følger af forslag til lov om ændring af

lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeun-

dervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til be-

fordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love (Styrket og

mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen

m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag), jf. Folketingstidende [2018-19, A, L XX som fremsat, side

XX].]

Undervisningsministeriet

Udkast af 6. september 2018

Det foreslås på denne baggrund, at størrelsen på VEU-bidraget i § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag fastsættes således, at alle arbejdsgivere årligt skal betale et bidrag på 451 kr. pr.

fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2019-pris- og -lønniveau. Forslaget indebæ-

rer en forhøjelse af bidraget. I henhold til den aftalte model for VEU-bidraget vil bidraget blive reduce-

ret i efterfølgende år, såfremt bidragsindbetalinger overstiger de faktiske udgifter i 2019.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af

bidragssatsen. I modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der gælder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13, og bemærkningerne hertil.

[2.3. Justering af merbidragsfritagelse

2.3.1. Gældende ret

Efter § 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. lovens § 2,

hvis uddannelsesratio er lavere end arbejdsgiverens måluddannelsesratio, et årligt merbidrag til Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 5 d om bonus for praktikpladser

inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser og § 21 c om tilskud pr. er-

hvervsuddannet årsværk, jf. dog lovens § 21 b.

Det følger af § 21 b, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at en arbejdsgiver, som op-

fylder betingelsen i § 21 a, stk. 2, (dvs. uddannelsesratioen er lavere end måluddannelsesratioen) efter

ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fritages for at betale merbidrag efter § 21 a, stk. 1,

såfremt arbejdsgiveren forgæves har søgt en elev via opslag på Undervisningsministeriets centrale prak-

tikpladsportal i mindst 3 måneder og en af følgende betingelser er opfyldt: 1) Ingen skole har henvist en

elev, der har bestået det relevante grundforløb, eller arbejdsgiveren har efter behandling af ansøgnin-

gerne underrettet den enkelte elevs skole om, at eleven ikke har gennemført det relevante grundforløb.

2) Eleven afslår virksomhedens tilbud om en praktikplads. 3) Der er ikke registreret søgende elever på

uddannelsen på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal.

[Et stillingsopslag har isoleret set været forgæves i medfør af § 21 b, stk. 1, 1. led, når opslaget ikke

har resulteret i en ansættelse af en elev i en uddannelsesaftale. Ordet ”forgæves”

skal ses i sammenhæng

med, at arbejdsgiveren skal have søgt efter eleven via opslag i mindst tre måneder. Endvidere skal en af

betingelserne i § 21 b, stk. 1, nr. 1-3, være opfyldt.]

Det følger af lovens § 21 b, stk. 2, at for uddannelser med praktikpladskrav kan fritagelse for merbi-

drag ske, hvis arbejdsgiveren forgæves har søgt en elev til en uddannelsesaftale, der omfatter både an-

den del af grundforløbet og hovedforløbet, via opslag på Undervisningsministeriets centrale praktik-

pladsportal i mindst 3 måneder, uden at der har været ansøgere til stillingen.

Efter lovens § 21 b, stk. 3, kan der alene ske fritagelse for merbidrag svarende til den periode, hvor

opslaget har været synligt på Undervisningsministeriets centrale praktikpladsportal. Der kan højst ske

fritagelse for merbidrag for én praktikårselev pr. opslået stilling pr. år. Er arbejdsgiveren godkendt til et

bestemt antal elever, jf. § 31 i lov om erhvervsuddannelser, kan fritagelse for merbidrag højst omfatte et

sådant antal elever.

Det følger af lovens § 21 b, stk. 4, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsæt-

te nærmere regler om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling

af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan

endvidere fastsætte regler om, at dokumentation kan ske, ved at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig er-

Undervisningsministeriet

Udkast af 6. september 2018

klæring på tro og love. Bemyndigelsen er benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1427 af 27. novem-

ber 2017 om praktikpladsafhængigt AUB-bidrag.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De gældende regler om merbidragsfritagelse har vist sig at være vanskelige at håndtere og efterleve i

praksis, ligesom nogle situationer ikke har været indtænkt i de gældende regler. På den baggrund fore-

slås en større revidering af bestemmelsen.

Hovedsporet er fortsat, at reglerne om merbidragsfritagelse finder anvendelse for tilfælde, hvor en

arbejdsgiver aktivt har søgt efter en elev, men hvor det ikke har været muligt at indgå en uddannelsesaf-

tale med en elev. Arbejdsgivere kan herefter søge om merbidragsfritagelse, såfremt ingen elever har søgt

den pågældende stilling, eller hvis søgende elever enten ikke går på et relevant grundforløb og i medfør

af regler udstedt i medfør af § 66, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser har pligt til at være registreret

som praktikpladssøgende med en synlig profil på den centrale praktikpladsportal senest 8 uger før af-

slutningen af grundforløbet, eller ikke har bestået et relevant grundforløb. Herudover kan arbejdsgivere

søge merbidragsfritagelse, såfremt søgende elever afslår arbejdsgiveren tilbud om en uddannelsesaftale,

eller der ikke er registreret elever på uddannelsen på Undervisningsministeriets centrale praktikplads-

portal, der har søgt i 14 sammenhængende kalenderdage eller mere.

Ligeledes sker der tekniske præciseringer af, hvordan opslagsperioden og beregning af den mulige

merbidragsfritagelse skal ske. Det foreslås således, at en arbejdsgiver kan forlænge en opslagsperiode,

og at denne så tæller med i kravet om, at opslagsperioden skal være mindst tre måneder.

Det præciseres endvidere, at en arbejdsgiver kun kan søge merbidragsfritagelse for en elev for den

periode, hvor opslaget har været aktivt. Hvis en arbejdsgiver således har slået en stilling op 15. februar,

men stillingen er først ledig fra 1. april, kan opgørelsen af merbidragsfritagelsen først ske fra 1. april.

Dette kan ikke it-understøttes ved overførsel af data fra Undervisningsministeriets centrale praktik-

pladsportal til AUB og forudsætter derfor, at arbejdsgiverne registrerer dette retvisende ved ansøgning

om merbidragsfritagelse.

Som noget nyt muliggøres der også i nogle tilfælde merbidragsfritagelse for arbejdsgivere, der ud-

danner elever på grundlag af en driftsoverenskomst med en offentlig myndighed, som har indgået ud-

dannelsesaftalen med eleven. Det er særligt på dagtilbuds- og ældreplejeområderne, at private leveran-

dører leverer ydelser til især kommuner efter regler i serviceloven, og det er udbredt praksis, at private

leverandører i disse tilfælde forpligter sig til at varetage en uddannelsesopgave i forhold til elever på so-

cial- og sundhedsuddannelserne eller uddannelsen til pædagogisk assistent. Ofte er uddannelsesaftalen

dog indgået mellem kommunen og eleven, hvorfor der ikke i den centrale praktikpladsadministration

sker nogen registrering af, at den private leverandør udfører dele eller hele af praktikopgaven for den

pågældende elev. Det kan således medføre, at de private leverandører ikke opfylder deres måluddannel-

sesratio og dermed opkræves merbidrag.

Det er ambitionen, at private leverandører af hjemmehjælp m.v. fortsat skal have en tilskyndelse til at

bidrage til uddannelsesopgaven, ikke mindst grundet de aktuelle rekrutteringsudfordringer for social- og

sundhedspersonale. Derfor foreslås det, at disse leverandører kan søge om merbidragsfritagelse for den

periode, hvor de rent faktisk har udført en uddannelsesopgave ved at have en elev i praktik, så de ikke

opkræves et merbidrag alene som følge af konstruktionen af driftsoverenskomsten. Eleverne vil derfor

kunne fratrækkes ved beregning af merbidrag, men de kan ikke indgå i beregning af bonusordninger

m.v. Tildeling af merbidragsfritagelse vil ikke have betydning for opgørelsen af uddannelsesratioen for

den arbejdsgiver, der har indgået uddannelsesaftalen med eleven.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16, og bemærkningerne hertil.]

Undervisningsministeriet

Udkast af 6. september 2018

2.4. Omlægning af ordningen med refusion af udgifter til elevers ophold på kostafdelinger

2.4.1. Gældende ret

Det følger af § 5 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddan-

nelsesbidrag yder refusion til de arbejdsgivere nævnt i lovens § 2, som har afholdt udgifter til elevers

nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse,

jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Det er en betingelse for refusi-

on efter 1. pkt., at der mellem arbejdsgiver og elev er indgået en uddannelsesaftale efter kapitel 7 i lov

om erhvervsuddannelser.

Det følger af § 5 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at for elever under erhvervs-

uddannelse for voksne, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan ar-

bejdsgiveren tidligst opnå ret til refusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har

beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i

en sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse.

Det følger af § 5 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at hvis kollektive overens-

komster om afholdelse af udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under

skoleophold som led i en erhvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om er-

hvervsuddannelser, findes inden for uddannelsesområdet eller dele af uddannelsesområdet, skal de her-

om i overenskomsten fastsatte ydelser udredes af alle arbejdsgivere inden for området.

Efter § 5 a, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestyrelsen for Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag bestemme, at refusionsordningen finder anvendelse på arbejdsgivere, der har af-

holdt udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i

en uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, såfremt eleven har ophold

på en kostafdeling som nævnt i § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Sidestillede uddannelser er

for tiden erhvervsfiskeruddannelsen og lokomotivføreruddannelsen, jf. 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse

nr. 262 af 17. marts 2015 om udbetaling af refusion for arbejdsgiveres udgifter ved elevers ophold på

kostafdelinger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for udbetaling af

refusion og om administration af ordningen, jf. § 5 a, stk. 5, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag.

Det følger videre af § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at hvis en elev, herun-

der en elev under erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, på grund

af arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald ikke har mulighed for at få udbetalt over-

enskomstmæssig udgift til ophold på kostafdeling eller befordringsudgift, jf. lovens §§ 5 a, 6 og 7, udbe-

taler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beløbet til eleven efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen for

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovens § 15.

Det følger af lovens § 7 a, stk. 3, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte

nærmere retningslinjer for anmeldelse af krav i henhold til stk. 2, herunder frist for indgivelse af anmel-

delse, samt for dokumentation af kravet og udbetaling af pengene.

Bemyndigelserne i § 5 a, stk. 5, og § 7 a, stk. 3, er benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 262 af 17.

marts 2015 om udbetaling af refusion for arbejdsgiveres udgifter ved elevers ophold på kostafdelinger

fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler refusion for

Undervisningsministeriet

Udkast af 6. september 2018

kost- og logiophold automatisk til arbejdsgivere på grundlag af elektronisk indberetninger fra kostafde-

linger i tilknytning til institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. nærmere bekendtgørelsens kapitel 3.

2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags refusion af arbejdsgiveres udgifter til elevers

kost- og logiophold på kostafdelinger omlægges, så Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fremadrettet af-

regner udgiften til elevers ophold direkte med institutioner godkendt til tilskud efter § 18 i lov om insti-

tutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Lovforslagets § 1, nr. 6, indebærer, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på visse betingelser dækker

elevers udgifter til ophold på kostafdelinger under skoleophold efter reglerne i bekendtgørelse om op-

tagelse på kostafdelinger og om betaling for kost og logi ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

hvorefter elever skal betale for kost og logi, medens eleven bor på kostafdelingen. Det er efter forslaget

en betingelse, at der mellem arbejdsgiver og elev er indgået en uddannelsesaftale efter lov om erhvervs-

uddannelser, og at elevens ophold på kostafdelingen er nødvendigt for elevens gennemførelse af ud-

dannelsen, eller at opholdet finder sted, fordi arbejdsgiveren og eleven har aftalt at vælge den pågæl-

dende skole, selv om den ikke er nærmeste skole med den pågældende uddannelse. Det beløb, som Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan dække, kan ikke overstige det beløb, som skolen kan opkræve ef-

ter bekendtgørelsen for elevens ophold på kostafdelingen. Der dækkes kun udgifter til kost og logi un-

der skoleophold, og dermed ikke for ophold på kostafdelinger i praktikperioder. Dækning af udgifter

ydes for ophold på kostafdelinger, der er omfattet af regler, der er fastsat i medfør af § 49, stk. 3, i lov

om erhvervsuddannelser, jf. § 18, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Ophold på en kostafdeling anses som nødvendigt, når det følger af, at eleven er berettiget til optagel-

se på kostafdeling med statstilskud som følge af, at elevens transporttid fra hjem til nærmeste skole er

på mindst fem kvarter. Ophold på kostafdeling er aftalt, når eleven og arbejdsgiveren har aftalt et sko-

leophold på en bestemt skole, der ikke er nærmeste skole, i henhold til gældende regler i lov om er-

hvervsuddannelser om frit skolevalg i erhvervsuddannelserne.

Det foreslås, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at uddannelser,

der efter § 4, stk. 1, i loven er sidestillet med erhvervsuddannelse i relation til lønrefusionsordningen

også kan omfattes af den foreslåede ordning. Det er en betingelse, at eleverne optages på kostafdelin-

ger, der er omfattet af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 18, stk. 2, i lov om institutioner

for erhvervsrettet uddannelse. De sidestillede uddannelser er for tiden bl.a. erhvervsfiskeruddannelsen

og lokomotivføreruddannelsen.

Med forslaget ophæves § 5 a, stk. 2, hvorefter gælder, at for elever under erhvervsuddannelse for

voksne, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, kan arbejdsgiveren tidligst

opnå ret til refusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den på-

gældende på fuld tid i sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængen-

de periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse.

Med forslaget ophæves endvidere § 5 a, stk. 3, hvoraf følger, at såfremt kollektive overenskomster

om afholdelse af udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleop-

hold som led i en erhvervsuddannelse, jf. regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsud-

dannelser, findes inden for uddannelsesområdet eller dele af uddannelsesområdet, skal de herom i over-

enskomsten fastsatte ydelser udredes af alle arbejdsgivere inden for området.

Den foreslåede ordning vil betyde, at institutionerne i stedet for at skulle indberette et beløb til Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag for hvert kostophold vil kunne nøjes med at sende en samlet anmod-

ning om refusion til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for de kost- og logiophold, som kostafdelingen

Undervisningsministeriet

Udkast af 6. september 2018

har haft i en given periode, der opfylder betingelserne for refusion fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag.

Institutionerne kontrollerer allerede i dag, om et kostophold opfylder betingelserne for refusion fra

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Lovforslaget indebærer ikke ændringer i de gældende regler om, hvilke elever der kan optages på

kostafdelinger ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, om elevens betalingsforpligtelse og de

fastsatte regler om størrelsen af betalingen for kost og logi. Lovforslaget ændrer heller ikke på, hvilke

typer af udgifter, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5-7, og bemærkningerne hertil.

2.5. Undtagelse af diplomatiske repræsentationer m.v. fra loven

2.5.1. Gældende ret

Det følger af § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at loven omfatter alle arbejds-

givere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Af § 2, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag følger, at religiøse samfund, der er fritaget

for afgiftspligt i medfør af § 2 a, stk. 1, nr. 1, i lov om afgift af lønsum m.v., samt Julemærkefonden er

undtaget fra lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Undervisningsministeren kan efter indstilling

fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætte regler om fremgangsmåden ved ansøg-

ning om at blive undtaget fra loven. Bemyndigelsen er benyttet til at udstede bekendtgørelse nr. 1257 af

1. november 2013 om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, følger, at undtagelse gives efter ansøgning og har virkning fra det

kvartal, hvori Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager ansøgning med dokumentation for, at fri-

tagelse for afgiftspligt er meddelt i medfør af § 2 a, nr. 1, i lov om afgift af lønsum m.v. Undtagelsen

gælder indtil begyndelsen af det kvartal, hvori Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag modtager meddelelse

om, at betingelsen for undtagelse ikke længere er opfyldt.

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension definerer ikke, hvilke arbejdsgivere der er omfattet af lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension, men definerer i kapitel 2 den omfattede personkreds. Heraf

fremgår bl.a., hvilke betingelser en person skal opfylde for at være omfattet af lov om Arbejdsmarke-

dets Tillægspension og således også, om vedkommendes arbejdsgiver er forpligtet til at indbetale ATP-

bidrag.

Hvorvidt der skal svares ATP-bidrag for de enkelte ansatte, afhænger således af det enkelte ansættel-

sesforhold, og om dette opfylder betingelserne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension for, hvornår

der skal betales ATP-bidrag.

Det følger af § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. lovens

§ 2, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til dækning af udgifter i medfør af kapitel 2

bortset fra § 5, stk. 2, og udgifter i medfør af kapitel 2 a, 3, 4, 4 a og 5 b, herunder administrationsudgif-

ter. Bidraget efter 1. pkt. dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i medfør af kapitel 5

c og 5 d og §§ 21 a-21 g og 26 b. Bidraget udgør 2.312 kr. årligt pr. fuldtidsbeskæftiget i 2017-pris- og -

lønniveau. Bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov

om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebe-

løb.

Undervisningsministeriet

Udkast af 6. september 2018

I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgive-

re, jf. lovens § 2, årligt et bidrag på 339 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag i 2018-pris- og -lønniveau.

Fra og med 2022 betaler alle arbejdsgivere årligt et bidrag på 537 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2018-pris- og

–lønniveau,

jf. § 1, nr. 5, og § 5, stk. 2, i lov nr. 1693 af

26. december 2017.