Undervisningsudvalget 2017-18
UNU Alm.del Bilag 158
Offentligt
1933531_0001.png
Rådet for grundlæggende Erhvervsrettede uddannelser
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 29634750
Til Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
De unge er overrepræsenteret i arbejdsulykkesstatistikken. De seneste tal
viser, at det særligt er unge indenfor butiksområdet, byggeri, døgninstitu-
tioner og hjemmepleje, landbrug, politi, beredskab og fængsler samt kul-
tur og sport, der udsættes for alvorlige arbejdsulykker.
Vi har alle et medansvar for at passe godt på de unge. Og vi vil gerne
understrege betydningen af, at de unge på erhvervsuddannelserne bliver
uddannet til et arbejdsliv uden ulykker og arbejdsskader. Det er godt for
den enkelte unge. Det er godt for arbejdspladserne. Og det er godt for
Danmark.
Erhvervsuddannelserne er baseret på et tæt samarbejde mellem skoler,
arbejdsmarkedets parter og Undervisningsministeriet. Og et fortsat
stærkt fokus på arbejdsmiljø i uddannelserne kræver en indsats fra os
alle. Både fra os som ministre, fra arbejdsmarkedets parter og fra skoler-
ne.
Derfor vil vi gerne sætte fokus på området på to måder:
Let adgang til information om arbejdsmiljø
Det skal sikres, at den undervisningsrelevante information om arbejds-
miljø tilgår faglige udvalg, skoler og undervisere. Derfor vil Beskæftigel-
sesministeriet og Undervisningsministeriet sikre, at relevant materiale let
kan ses på EMU.
Fortsat fokus på arbejdsmiljø i erhvervsuddannelserne
Der skal fastholdes fokus på arbejdsmiljø i erhvervsuddannelserne. Der-
for vil vi bede arbejdsmarkedets parter og skolerne om fortsat at være
opmærksomme på arbejdsmiljøindholdet i erhvervsuddannelserne, så de
unge er godt rustet til arbejdslivet:
31. august 2018
Sagsnr.: 18/05694
UNU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 158: Orientering om Arbejdsmiljø i ungdomsuddannelserne, fra undervisningsministeren
Ved at parterne og de faglige udvalg er opmærksomme på at ind-
drage arbejdsmiljørelevante mål i deres beskrivelser af uddannel-
serne og er opmærksomme på, at målene implementeres i uddan-
nelsesordningerne.
Ved at skolerne følger op på, at det arbejdsmiljørelevante indhold i
både grund- og hovedforløb udmøntes i undervisningen
Hvis rådet har andre emner I finder relevante, må I meget gerne vende
tilbage til os med yderligere emner og forslag, der kan sikre et forsat fo-
kus på arbejdsmiljø i erhvervsuddannelserne.
Ministerierne vil årligt drøfte om udviklingen på arbejdsmiljøområdet
giver anledning til yderligere initiativer.
Med venlig hilsen
Merete Riisager og Troels Lund Poulsen
2